Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 31
Offentligt
1415671_0001.png
Gevinster
af forskning
Fire succeshistorier fra
Det Frie Forskningsråd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0002.png
Indhold
3
Forord
5
Langhåret forskning
ledte til patenter og
øget eksport
6
Grundforskning til
industriens nytte
10
Unik opdagelse bag
udryddelse af særlig
udbredt grisediarre-type
14
Smart sensor gav stor
konkurrencefordel
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0003.png
Forord
M
Peter Munk Christiansen
Professor, bestyrelsesformand for Det Frie
Forskningsråd
an hører ofte røster, som
efterlyser mere forsk-
ning, der nytter. Forsk-
ning, som industri og
erhvervsliv kan omsætte
direkte i opfindelser, der kan skabe mere
vækst, beskæftigelse og velstand i Dan-
mark. Hvis ikke man vidste bedre kunne
man få det indtryk, at der findes forskning,
som ikke nytter.
Det er en udbredt misforståelse, at der
skulle være modstrid mellem grundforsk-
ning og forskning, der kan bruges til no-
get. Det er denne publikation et bevis på.
I fire artikler fortælles historier om grund-
lagsskabende forskning støttet af de frie,
statslige forskningsråd, som har ført til nye
erkendelser, der igen har resulteret i kon-
krete opfindelser med indtjening og kon-
kurrencefordele for virksomheder til følge.
Fælles for historierne er, at forskningen
blev igangsat alene fordi en forsker fik en
god idé eller kunne se grund til at udforske
en allerede kendt problemstilling nærme-
re. At udforskningen sidenhen udmøntede
sig i resultater, der banede vejen for opfin-
delse af en metode, et produkt eller en tek-
nologi, understreger blot hvor vigtigt det er
at støtte den frie forskning, som ikke i sit
udgangspunkt nødvendigvis peger direkte
mod et endemål.
Historien kan opvise talrige eksempler
på, hvordan forskningsmidler er blevet
kanaliseret ud i bestemte forsknings-
områder, uden at det har givet synderlig
gevinst. Eksempelvis kan vi notere os, at
en række af de teknologier, der i dag er
dominerende, ikke fyldte meget i datidens
rapporter om forskningsområder, der bur-
de udvikles og støttes med henvisning til,
hvad der ville blive brug for i fremtiden.
Smartphones,superstærke kulstofmateri-
aler, trådløse netværk, sociale medier og
fladskærmsteknologi er alle eksempler på
teknologier, som ingen så komme for bare
15-20 år siden, men som spiller en afgøren-
de rolle i dagens samfund.
Hvad kan vi lære af det? Jo, i iveren efter
at prioritere midler til forskning, der kan
bruges nu og her, er det vigtigt at huske
den simple, men måske alligevel ilde hørte
sandhed, at det er svært at spå, især om
fremtiden, som Robert Storm Petersen og
Niels Bohr så rammende sagde.
Vi skal turde satse på dygtige forskere og
give dem mulighed for at gå i nye retning-
er og skabe det, der i innovationsverdenen
beskrives som forstyrrende opfindsomhed
eller “disruptive innovation”, som det ud-
trykkes i moderne management-jargon.
Det betaler sig. Hvis du skulle være i tvivl,
så læs blot denne publikation.
Ole Thybo Thomsen
Professor, formand for Det Frie Forskningsråd |
Teknologi og Produktion
“I
iveren efter at
prioritere midler til
forskning, der kan
bruges nu og her, er
det vigtigt at huske den
simple, men måske
alligevel ilde hørte
sandhed,
at det er
svært at spå, især
om fremtiden.”
3
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0004.png
Benzonase
bruges især
i medicinalindustrien til
at rense lægemidler, der
fremstilles ved hjælp af
bakterier eller i dyreceller.
Enzymet fjerner de DNA- og
RNA-rester, som stammer
fra produktionsorganis-
merne, og som er tilbage i
medicinen. Der må nemlig
ikke være arvemateriale
eller rester af det i biologisk
medicin til humant brug.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0005.png
Langhåret forskning
ledte til
patenter og
øget eksport
Da professor ved Institut for Systembiologi på DTU Søren Molin tilbage
i 1980’erne gik i gang med et nyt forskningsprojekt baseret på frie
forskningsmidler, anede ingen, at projektet skulle føre til en ny opfindelse
samt en indbringende dansk produktion og eksport af et nyt enzym.
t der ikke nødvendigvis er langt fra fri, grundlags-
skabende forskning til nye opfindelser, der kan øge
en virksomheds indtjening og skabe vækst og vel-
stand, findes der utallige eksempler på. Et af dem
går tilbage til 1980’erne, hvor et par års forskning
baseret på midler fra de daværende statslige forskningsråd blev
afgørende for en ny dansk opfindelse, der fem år senere skulle
bære frugt i form af en ny dansk produktion af enzymer, som kan
rense biologiske lægemidler.
“Det var langhåret forskning, vi lavede. Det handlede om at få ny
bioteknologisk viden, og vi kunne ikke på forhånd sige, hvad der
ville komme ud af det,” fortæller Søren Molin, der var en af primus
motorerne bag forskningen, som gik ud på at udvikle en af de første
produktionsmetoder med brug af genmodificerede bakterier.
“Det lykkedes kun at opfinde den nye metode, fordi vi takket være
de frie forskningsmidler havde frihed til at ændre retning i forsk-
ningen, efterhånden som vi opdagede nye muligheder,” tilføjer
Søren Molin.
Produktion i Danmark, salg over hele verden
Forskningen resulterede i enzymet Benzonase(R), der bliver produ-
ceret af danske Bioneer A/S – tidligere et såkaldt ATV-institut, nu
et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut. Administrerende direktør
i Bioneer Poul Andersson fortæller, at virksomheden i dag 25 år
efter stadig har en stabil eksportindtægt og tre faste arbejdspladser
takket være Søren Molins forskning:
“Det var en satsning, da vi i 1986 gik i gang med at kommercialisere
opfindelsen, for vi havde ingen erfaring med at fremstille enzymer
ved hjælp af genmodificerede bakterier. Siden 1998 har vi samar-
bejdet med tyske Merck KGaA om enzymproduktionen, og det har
A
været en fordel på grund af Mercks store kapacitet og erfaring med
denne type produkter.”
Benzonase bruges især i medicinalindustrien til at rense lægemid-
ler, der fremstilles ved hjælp af bakterier eller i dyreceller. Enzymet
fjerner de DNA- og RNA-rester, som stammer fra produktionsorga-
nismerne, og som er tilbage i medicinen. Der må nemlig ikke være
arvemateriale eller rester af det i biologisk medicin til human brug.
Nye og bedre virusvacciner
En af Benzonases store fortjenester er, at det har banet vej for nye
og bedre vacciner mod virus, blandt andet en Hepatitis A-vaccine.
Enzymet bruges fx også i produktionen af en vaccine mod såkaldt
Respiratorisk Syncytial Virus (RSV), som kan angribe både børn og
voksne. RSV er ofte synderen bag alvorlige luftvejsinfektioner hos
børn under 2 år, ligesom astmatisk bronkitis hyppigt er forårsaget
af denne virus.
“Før Benzonase blev opfundet, kunne man også fjerne arvemate-
riale i medicin. Men de gamle metoder var ikke nær så effektive,
og de havde ikke kunnet give tilstrækkelig renhedsgrad i de nye
vacciner,” fortæller Poul Andersson.
Søren Molins forskning kastede også et patent af sig i USA. Det
sidste Benzonase-patent udløb imidlertid i 2010, hvilket betød, at
Merck måtte sige farvel til sin hidtidige status som eneleverandør
af Benzonase på verdensmarkedet.
“Der er dukket en udenlandsk konkurrent op, men Merck har stadig
et stort konkurrencefortrin i kraft af sit gode omdømme og ver-
densomspændende netværk samt den omfattende dokumentation
vedrørende Benzonase til farmaceutisk brug,” siger Poul Andersson.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0006.png
Grundforskning til
industriens nytte
Frie forskningsmidler førte til ny, præcis viden om termodynamikken
i olie og gas og banede vejen for udvikling af en softwaremodel,
som i dag anvendes direkte af olie- og gasindustrien til at minimere
kemikalier i olien. Statoil er en af de virksomheder, der har taget
softwaren i brug med både besparelser og miljøfordele til følge.
E
n ny softwaremodel kaldet CPA-modellen er et godt
eksempel på, hvordan grundvidenskabelig viden kan
føre til direkte innovation – i dette tilfælde i olie- og
gasindustrien. “Vi ville ikke have haft mulighed for at
udvikle CPA-modellen, hvis det ikke var for de midler,
vi fik fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion og
rådets forgængerråd til vores forskning i olie og gas,” fortæller an-
kermanden bag modellen, DTU-professor Georgios Kontogeorgis.
“Modellen laver meget præcise beregninger af, hvordan for-
skellige stoffer spiller sammen med olie og gas. Dét giver os ny
grundlæggende viden om termodynamikken i olie og gas, og den
viden er vigtig for vores forskning i at gøre råstofproduktionen
mere effektiv og miljøvenlig,” fortsætter Georgios Kontogeorgis
fra Center for Energy Resources Engineering (CERE) på DTU’s
Institut for Kemiteknik.
Olie- og gasindustrien anvender CPA-modellen til at optimere til-
sætningen af kemikalier til råstofferne. Og det er der god brug for.
“Der bliver flere vanskelige olie- og gasfelter og mere og mere brug
for langdistancetransport. Vi tilsætter blandt andet kemikalier for
at hindre olien i at fryse til en fast klump inde i transportrørene,
for det giver anlægsstop. Og jo længere transport desto større
behov for at tilsætte kemikalier i de rigtige mængder,” forklarer
dr. Even Solbraa fra Statoil, som er en af de virksomheder, der
har taget CPA-modellen i brug.
“CPA-modellen er til stor nytte for industrien. Beregningerne
gør nemlig, at vi kan tilsætte nøjagtigt så meget kemikalie, at
vi undgår driftsforstyrrelser, samtidig med at vi ikke tilsætter
mere end højst nødvendigt,” fortsætter Even Solbraa, der også
arbejder som adjungeret professor ved Norges Teknisk-Natur-
videnskabelige Universitet.
6
Termodynamik, faseligevægt og kubiske
tilstandsligninger – kort fortalt
CPA står for ‘Cubic-Plus-Association’, hvilket refererer til, at
CPA-modellens beregninger er baseret på såkaldte kubiske til-
standsligninger.
Den slags ligninger kan nemlig bruges til at regne på termodyna-
mikken i væsker og luftarter som eksempelvis olie og gas – dvs.
til at finde sammenhænge mellem rumfang, tryk og temperatur,
og hvordan eller hvornår væskerne og luftarterne befinder sig i
en stabil tilstand, kaldet faseligevægt.
“‘Plus-Association’ står for, at modellen tager højde for de kom-
plekse vekselvirkninger, der foregår i olie og gas blandet med
kemikalier eller vand. Det betyder samtidig, at CPA-modellen er
væsentlig mere præcis end de tidligere modeller til at regne på
disse blandinger,” forklarer Georgios Kontogeorgis.
De gamle modeller var ganske vist også baseret på kubiske til-
standsligninger, og de var gode til at regne på ren olie og gas. Men
de kunne ikke indregne komplekse samspil med yderligere stoffer.
Færre anlægsstop – store besparelser
Statoil laver blandt andet CPA-beregninger for olie tilsat kemika-
liet glykol. I hverdagen kender vi således glykol som kølervæske
til bilen.
“Monoethylenglykol, også kaldet MEG, er velegnet til at for-
hindre olien i at fryse i rørene, og CPA-modellen er god til at
beregne, hvor meget MEG, der opløses i olie og gas. Vi har fået
meget færre anlægsstop, fordi CPA-beregningerne gør os i stand
til at tilsætte tilstrækkeligt MEG til at undgå frysning af olien.
Samtidig gør beregningerne, at vi ikke tilsætter mere MEG end
højst nødvendigt. Og dét har blandt andet mindsket risikoen for
GEVINSTER AF FORSKNING
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0007.png
Olie- og gasindustrien
anvender CPA-modellen til
at optimere tilsætningen af
kemikalier til råstofferne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0008.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0009.png
“Vi
har fået meget færre anlægsstop,
fordi CPA-beregningerne gør os i stand
til at tilsætte tilstrækkeligt MEG
til at undgå frysning af olien.”
anlægsstop på raffinaderierne, fordi katalysatorerne på raffina-
derierne bliver ødelagt, hvis der er for meget MEG i olien. Vi har
opnået betydelige besparelser på grund af CPA-modellen, for hvert
anlægsstop betyder et stort indtægtstab,” fortsætter Even Solbraa.
Statoil bruger endvidere CPA-modellen til at regne på methanol,
i daglig tale træsprit, som også modvirker frysning af olien. “Her
er en af udfordringerne at sikre, at der ikke havner for meget
methanol i de forskellige produkter, vi leverer. Modellen er fx til
stor hjælp, når det handler om propan – som blandt andet bruges
i flaskegas,” siger Solbraa.
På trods af CPA-modellen er Statoils kemikalieforbrug steget i det
seneste årti, blandt andet på grund af de øgede transportafstande.
Men Even Solbraa er ikke i tvivl om, at modellen har givet en mil-
jøfordel. “Med det voksende kemikaliebehov er det desto vigtigere
at reducere mængderne mest muligt, og det har vi kunnet gøre på
grund af modellen,” siger han.
Godt for arbejdsmiljøet
Statoil har også lavet CPA-beregninger for alternativer til MEG og
methanol. “På Åsgard-feltet har vi de sidste par år brugt ethanol
i stedet for. Ved hjælp af CPA-modellen kunne vi nemlig beregne
på forhånd, at det ville fungere. Og dét er godt for arbejdsmiljøet,
for MEG og methanol er ikke rare kemikalier at arbejde med,”
fortæller Even Solbraa og tilføjer, at Statoil satser på at gå over
til ethanol på flere oliefelter.
Georgios Kontogeorgis og hans forskergruppe er i gang med at
udvide CPA-modellen, så den også kan beregne, hvad der sker,
hvis man erstatter kemikalierne med mere miljøvenlige ingredi-
enser såsom antifrost-proteiner og forskellige salte.
Forskerne samarbejder desuden med Statoil om at bruge par-
tikler af forskellige materialer til at fjerne det vand, der er i gas.
Ideen er, at partiklerne absorberer vandet, hvorefter de kan ud-
skilles fra gassen.
“I dag bruger vi triethylenglykol, også kaldet TEG, til tørring af gas-
sen. Vi optimerer TEG-mængden ved hjælp af CPA-modellen, men
hvis vi kan erstatte TEG’en med partikler, vil det være en fortrin-
lig miljøforbedring. Statoil har stort udbytte af samarbejdet med
DTU-forskerne – gruppen er absolut en af verdens ledende inden
for termodynamik og modeller som CPA,” tilføjer Even Solbraa.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0010.png
Unik
opdagelse bag
udryddelse
af særlig
udbredt grisediarre-type
I dag har mere end 99
procent
af smågrisene
resistensudgaven af
genet, der forekommer
i tre varianter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0011.png
Fremavl af resistens mod en særlig udbredt form for grisediarre førte til et patent
og en mangeårig licensindtægt. Bag bedriften lå et forskningsprojekt ledet af
professor MSO Claus Bøttcher Jørgensen og finansiering fra Statens Jordbrugs-
og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd.
I
2002 opdagede Claus Bøttcher Jørgensen og hans
kolleger et gen, der er helt afgørende for grises mod-
standskraft mod en dengang meget udbredt diarrebak-
terie. Opdagelsen, der skulle føre til en markant forbed-
ring af grisenes modstandskraft og dermed sundheden
i de danske svinestalde, blev gjort på baggrund af en treårig
bevilling fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige
Forskningsråd, der siden er efterfulgt af Det Frie Forsknings-
råd | Teknologi og Produktion.
“Formålet med vores projekt var at finde gener af central be-
tydning for grises funktion og sundhed. Og det lykkedes os at
påvise et gen og en variant af genet, som giver resistens mod
en specifik diarretype forårsaget af E.coli O149-F4,” fortæller
Claus Bøttcher Jørgensen, som samtidig opfandt en metode
til at identificere genet og dets varianter.
Dansk landbrug var ikke sen til at se mulighederne i Claus Bøt-
tcher Jørgensens forskning: Allerede fra 2000 medfinansiere-
de Dansk Svineproduktion hans søgen efter vigtige grisegener.
Og fra 2003 igangsatte organisationen et målrettet avlspro-
gram, som har betydet, at stort set hele den danske svinebe-
stand i dag har den genvariant, der giver resistens mod den
farlige diarretype.
“Denne bestemte form for diarre var forårsaget af bakteri-
en E.coli O149-F4, og den var en af de helt store sygdom-
me blandt smågrisene. Det var vores skøn, at vi kunne redde
omkring 200.000 smågrise årligt, hvis vi kunne fremavle
modstandskraft i hele den danske svinebestand. Og det var
pludselig blevet muligt, fordi vi kunne identificere avlssvin
med den modstandsdygtige genvariant ved at bruge Claus
Bøttcher Jørgensens DNA-test på blodprøver fra dyrene. Så
allerede i 2003 lagde vi en ny avlsstrategi med det formål, at
alle smågrise skulle have modstandskraft inden for en årræk-
ke,” forklarer Anders Vernersen, afdelingschef i Videncenter
for Svineproduktion.
Avlsprogrammet må siges at være fuldført med succes, for i
dag har mere end 99 procent af smågrisene resistensudgaven
af genet, der forekommer i tre varianter. Grise med den ud-
gave, der kaldes RR, er resistente, mens grise med varianten
SS er modtagelige. Den tredje variant kaldes RS eller SR.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0012.png
Denne bestemte form for diarre var forårsaget af bakterien
Grise med kombinationen af R og S er også modtagelige, men
de er bærere af resistens-egenskaben og kan derfor bruges til at
fremavle RR-varianten.
“Vi har dog ikke kunnet bevise, at grise med den modstandsdygtige
variant ikke bliver syge af netop denne bakterie. Men vi finder ikke
længere E.coli O149-F4-bakterien som dødsårsag ved obduktioner
af pattegrise, der er døde af diarre. Dette, antager vi, er en effekt af
avlsarbejdet for at udbrede resistensgenet,” siger Anders Vernersen.
Licenser rundt om i verden
Heldigvis så Claus Bøttcher Jørgensens daværende arbejdsplads
den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) hurtigt po-
tentialet i hans opdagelser.
KVL, som siden er fusioneret med Københavns Universitet, betalte
udtagelsen af patenter på den DNA-test, Claus Bøttcher Jørgensen
havde opfundet. Det har givet pote i form af licensindtægter fra de
virksomheder, der rundt om i verden har købt rettigheder til at
benytte metoden. Patenteringen af DNA-testen går på selve den
metode, der bruges for at identificere genet.
“Det kan nærmest sammenlignes med en madopskrift. Patentet
beskriver nemlig den nøjagtige kombination af forskellige kendte
metoder og ingredienser, som man skal bruge for at identificere ge-
net, og hvilken variant det forekommer i. Det er den metode, vi har
beskyttet gennem patentering,” forklarer Claus Bøttcher Jørgensen.
Patentet er blevet udtaget i USA, Canada, Australien, New Zealand
og EU. Den første licensaftale kom i hus i december 2004 med
det hollandske Dr. Van Haeringen Laboratorium. Og siden fulgte
licensaftaler med blandt andet Geneseek i USA og et australsk gri-
seavlsfirma. Det er Københavns Universitet, der ejer patentet og
har indgået licensaftalerne.
“Vi er tæt på break-even, hvilket vil sige, at udgifterne til patent-
udtagningen er kommet hjem gennem licensindtægterne. Der er
ganske vist et årligt vedligeholdelsesgebyr for patentet, men fra nu
af forventer vi overskud i de cirka 10 år, der er tilbage, før patentet
udløber,” siger Claus Bøttcher Jørgensen.
Ny avlsstrategi bygget på erfaringerne
Anders Vernersen kan ikke med sikkerhed sige, om det fuldførte
avlsprogram har været til økonomisk fordel for dansk svinepro-
duktion. For den avlsmæssige favorisering af en enkelt egenskab
– et enkelt gen – har vist sig at koste på andre egenskaber såsom
foderforbrug, vækst, kødprocent og kuldstørrelse, fortæller han.
Ifølge Claus Bøttcher Jørgensen er det endvidere usikkert, om der
samlet er færre diarretilfælde i dag end tidligere:
“Efter alt at dømme er diarre forårsaget af E.coli O149-F4 så godt
som udryddet. Men desværre tyder noget på, at når én slags bak-
terier forsvinder, er der andre, som tager over.”
På basis af de opnåede erfaringer har landbruget nu indført en
anderledes avlsstrategi, hvor man ser på de samlede egenskaber
hos det enkelte avlsdyr.
E.coli
O149-F4
12
GEVINSTER AF FORSKNING
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0013.png
“Projektet har lært os, at vi skal se på hele genomet, altså den
samlede arvemasse. Vi kortlægger generne hos de avlsdyr, som
har de bedste egenskaber, og udnytter denne ekstra information
til at forbedre den næste generation af avlsdyr,” fortæller Anders
Vernersen, der ikke fortryder avlsprogrammet for resistensgenet:
“Der var et meget stort sygdomsproblem knyttet til dette enkeltgen
og denne bakterieunderart, så det var klogt at fremavle et specifikt
enkeltgen i et tilfælde som dette. Og det kan man gøre igen, hvis
man finder enkeltgener, der er afgørende for store problemer.”
“Vi er tæt på break-even,
hvilket vil sige, at udgifterne
til patent-udtagningen
er kommet hjem gennem
licensindtægterne.”
13
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0014.png
Smart sensor
gav stor
konkurrencefordel
Økonomisk støtte til originale forskningsideer blev
startskuddet til udviklingen af en unik sensor. Siden 2005
er den produceret i millionvis af virksomheden Grundfos
og solgt til producenter af pumper rundt om i verden.
U
dviklingen af en særlig sensor har skabt mere end
100 arbejdspladser og givet en international kon-
kurrencefordel til den danske virksomhed Grundfos,
som er en af verdens største producenter af pumper.
Sensoren er én blandt mange innovative opfindelser,
som forskellige danske virksomheder har gjort på baggrund af
viden og resultater skabt på forskningsbevillinger fra de statslige
forskningsråd og Erhvervsfremmestyrelsen til materialeteknolo-
gisk forskning og udvikling i 1990’erne.
“Vores sensor er unik, fordi den kan tåle vand direkte ind i elek-
tronikken, ja faktisk er den meget velfungerende i vand. Det er
der ikke mange sensorer af den type, som kan,” fortæller Senior
Specialist Karsten Dyrbye fra Grundfos.
Det helt særlige ved Grundfos-sensoren er dens meget holdbare
og vandtætte overfladelag, som virksomheden har udviklet på
basis af resultater fra materialeteknologisk forskning i 1990’erne.
“Sensoren har givet os en kæmpe konkurrencefordel, fordi vi kan
lave pumper og pumpesystemer, der kan opfylde de specifikke
behov i stort set ethvert vandanlæg. Den sidder blandt andet i
vores pumpesystemer i større varmeanlæg, hvor vi godt vil have
lidt mere funktionalitet, end der for eksempel er brug for i små
varmeanlæg i enfamilieshuse,” fortsætter Karsten Dyrbye.
Tilpasningsdygtig og energibesparende
Sensoren sidder inde i pumperne og måler vandets tryk, temperatur
og såkaldte flow, dvs. hastighed. På den måde giver den input til at
regulere pumpens arbejde meget nøjagtigt, og det er derfor, pum-
perne kan tilpasses til mange forskellige vandanlæg. Den nøjagtige
regulering giver oven i købet en energibesparelse i anlæggene. Alene
strømforbruget til pumpen kan være op til ti procent mindre.
14
Grundfos-sensoren
sidder
inde i pumperne og måler
vandets tryk, temperatur og
såkaldte flow, dvs. hastig-
hed. På den måde giver den
input til at regulere pumpens
arbejde meget nøjagtigt, og
det er derfor, pumperne kan
tilpasses til mange forskellige
vandanlæg.
GEVINSTER AF FORSKNING
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0015.png
“Vores
sensor er unik,
fordi den kan
tåle
vand direkte ind i
elektronikken,
ja
faktisk er den meget
velfungerende i vand.”
som i en væske – i modsætning til almindeligt metal, som er kry-
stallinsk, hvilket vil sige at atomerne er nydeligt ordnet i en fast
gitterstruktur. Den amorfe struktur gør, at metalglasset er væsentlig
mere korrosionsbestandigt end almindeligt, krystallinsk metal.
Samtidig gør strukturen, at et ultratyndt lag metalglas kan gøres
meget mere tæt, og dermed vandtæt, end et af almindeligt metal.
“Vandet i de forskellige vandanlæg er mere aggressivt, end de
fleste tænker. Det kan være 120 grader varmt og have pH-værdier,
der er væsentlig anderledes end almindeligt vands. Dét kan vores
sensor holde til i mindst ti år,” fortæller Karsten Dyrbye og forkla-
rer, at vandets pH i varmeanlæg kan være helt oppe omkring 11.
Det betyder, at vandet er stærkt basisk, og dermed meget ætsende.
Tværfaglighed gav gevinst
Sensoren er udviklet på baggrund af forskning i de to Materialetek-
nologiske Udviklingsprogrammer MUP1 og MUP2, der tilsammen
løb fra 1989 til 1998. Begge programmer var et samarbejde mellem
de daværende Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd,
Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og Erhvervsfremme-
styrelsen. Karsten Dyrbye deltog fra starten i den forskning, som
skabte grundlaget for sensoren.
“Hvis det ikke havde været for forskningen i MUP, så havde vi ikke
haft vores helt specielle sensor i dag. Det at få den grundlæggende
viden bag ideen op at stå, så vi bagefter kunne virkeliggøre den i
industriel sammenhæng, det var ikke kommet til at ske,” siger han.
Siden Grundfos introducerede sin unikke sensor i 2005, har virk-
somheden produceret flere millioner af slagsen. De fleste af dem
bliver indbygget i Grundfos’ pumpeprodukter, men de bliver også
solgt til andre producenter rundt om i verden. Fremstillingen af
selve chippen og metalglasset foregår på Grundfos’ fabrik i Farum.
15
Sensoren består af en siliciumchip sammenbygget med en meka-
nisk del, en membran. Membranen bevæger sig en lille smule, når
vandets tryk, temperatur eller hastighed ændrer sig. Membranens
bevægelser gør samtidig, at den elektriske strøm i chippen for-
andrer sig. Ved at måle den elektriske strøm kan man altså måle
tryk, temperatur og flow i pumpevandet.
“Coatningen, det vil sige overfladelaget, er ultratynd og lavet af det,
jeg plejer at kalde verdens mest korrosionsbestandige materiale,”
siger Karsten Dyrbye.
Materialet er såkaldt metalglas, som populært sagt er metal på glas-
form. Metalglas er nemlig et amorft materiale ligesom for eksempel
glas. Det betyder, at atomerne ligger tilfældigt mellem hinanden
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415671_0016.png
Det Frie Forskningsråds primære formål er at støtte og fremme originale ideer
og initiativer i dansk forskning. Årligt giver rådet omkring 500 bevillinger til
forsknings-aktiviteter for et samlet beløb på godt én milliard kroner. Bevillingerne
gives til konkrete tidsbegrænsede projekter. Rådets midler udbydes i fri national
konkurrence uden tematiske og faglige begrænsninger. Videnskabelig kvalitet er
det vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.
Rådet arbejder til stadighed for at sikre de bedste vilkår for den frie, forskerinitierede
forskning i Danmark. Det sker blandt andet gennem den forskningsfaglige rådgivning,
som rådet yder til uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen.
Rådet er desuden i løbende dialog med væsentlige interessenter med henblik på at
sikre, at dansk forskning kaster de bedst mulige forskningsresultater af sig.
Det Frie Forskningsråd
Gevinster af forskning
Fire succeshistorier fra Det Frie Forskningsråd
Udgivet oktober 2014 af:
Det Frie Forskningsråd
Styrelsen for Forskning og Innovation
Tilrettelæggelse:
Grete Kladakis og Jane Benarroch
Design: Kontrapunkt A/S
Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk
Oplag: 1.000 stk.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40
1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
[email protected]
Læs mere om
Det Frie Forskningsråd
www.ufm.dk/dff