Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 192
Offentligt
1535971_0001.png
1
Aktuel
NATURVIDENSKAB
MARTS I 2015
FORSKNING • ERKENDELSE • TEKNOLOGI
Pris kr. 50,00
Tre tigerspring for
materialeforskningen
Tema om materialeforskning med neutron- og røntgenteknikker
Hvad siger tallene? Om statistik i medierne
Synspunkt: Hvem skriver lærebøgerne om?
Kongerigets glemte Inge
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0002.png
TEMA: XXXXXX
Hvem skriver
lærebøgerne om?
Gode lærebøger er blevet en mangelvare på universiteterne, fordi der ingen incitamenter
er til at skrive lærebøger. Det går ud over kvaliteten af undervisningen.
“L
Af Kaj Sand-Jensen,
professor
Ferskvandsbiologisk
Laboratorium
Københavns Universitet
[email protected]
Kvalitetsudvalgets rapport
Nye veje og høje mål
kan
læses på Uddannelses- og
Forskningsministeriets
hjemmeside: ufm.dk
Læs videre:
ærebøgerne skal skrives om”. Du har sikkert
bemærket, at det er en yndet og hyppig brugt
punch line i populær formidling af universiteternes
forskningsresultater. Henvisningen til lærebøgerne
skyldes naturligvis, at de repræsenterer den autoritet,
der opsummerer den etablerede viden inden for et
fag og giver den videre til nye generationer. Det er da
også uomtvisteligt, at lærebøger – eller mere bredt
“undervisningsmateriale” – spiller en afgørende rolle
for fagenes udvikling i almindelighed og for kvaliteten
af undervisningen i særdeleshed. Derfor er det en på
alle måder samfundsnyttig aktivitet at skrive lære-
bøger (og skrive dem om). Men hvis man i sin akade-
miske karriere bruger tid på at skrive lærebøger er
man godt dum – eller måske blot en naiv idealist.
For når vores akademiske meritter måles og vejes,
tæller det ingen steder, at man har skrevet lære-
bøger. At skrive lærebøger anses altså for at være et
tidkrævende sidespring (det kan snildt tage et år at
udarbejde en lærebog), som tager fokus og energi
fra det universitetsansættelse i dag handler om: at
skaffe fondsmidler til instituttet og producere viden-
skabelige afhandlinger. For yngre lektorer er det deci-
deret selvdestruktivt at give sig i kast med bogpro-
jekter, uanset hvor mangelfuldt undervisningsmate-
rialet måtte være.
Det manglende fokus på indhold og kvalitet af
universiteternes undervisning er paradoksalt, fordi
de fastansatte lærere forventes at anvende halv-
delen af deres tid på undervisning. Mange steder
får man fornemmelsen af, at al energi og belønning
går til forskningsdelen. Denne skævvridning er klart
forøget i de seneste årtier i takt med mere topsty-
ring og reduktion af basisbevillinger i forhold til
eksterne bevillinger. Med stadigt flere udenlandske
forskere og forskerstuderende er fokus på undervis-
ning faldet yderligere.
Sammenhæng er afgørende
Sproget og den sammenhæng, det anvendes i, er
vigtig for effektiv læring. Elementær undervisning i
geografi, geologi, naturressourcer, økologi og prak-
tisk forvaltning har så stor tilknytning til den natio-
nale sammenhæng, at konkret henvisning til danske
arter, lokaliteter og historie i danske lærebøger sikrer
det højeste udbytte. Indlæring af sproget udgør en
første barriere, og muligheden for at forholde sig
konkret til lokaliteter mv. i den engelske lærebog
er den næste barriere. Derfor har nye studerende
nemmere ved at læse og forholde sig konkret
til egne oplevelser med Furesø og Gudenå i den
danske lærebog end til kæmperne Michigansøen
og Mississippifloden og deres helt ukendte fiske-
arter i den amerikanske lærebog. Udenlandske
eksempler kan være irrelevante eller direkte lede
til misforståelser i en dansk sammenhæng. Fysiske
processer i amerikanske kæmpesøer og floder kan
ganske enkelt ikke overføres til de meget mindre
danske søer og vandløb.
Mange fag inddrager i stigende grad specialartikler
i undervisning, hvilket er nyttigt for at lære kritisk
læsning af forskningslitteratur. Men de må nødven-
digvis være et supplement til det overblik, som lære-
bogen skaber. Kandidater ansat ude i samfundet vil
således gang på gang vende tilbage til deres oprin-
delige lærebøger, men aldrig til de læste specialar-
tikler. På universiteterne er vi imidlertid allerede nu
overladt til lærebøger, som er for gamle eller blot er
blevet lappet på med tillægskapitler eller bokse i nye
oplag. Illustrationer er teknisk dårlige, og gode eksem-
pler og praktiske øvelser mangler ofte. Derfor er der
al mulig grund til at fremme incitamenterne til, at vi
får skrevet de gode lærebøger, som kunne løfte de
studerendes læringsudbytte markant.
n
Paradoksal mangel på undervisningsfokus
Konsekvensen er, at rigtig meget undervisning på
universiteterne i dag foregår, uden at de studerende
har adgang til undervisningsmateriale af god kvalitet.
Gode lærebøger skal have en logisk, velskrevet tekst,
behandle de vigtigste sammenhænge i faget, være
opdaterede og via eksempler og opgaver gøre de
studerende i stand til at arbejde konkret og analy-
tisk med de nye spørgsmål og løsningskrav, som de
møder i deres fremtidige arbejde. Det vil for langt de
fleste ikke foregå på universiteterne, men i private virk-
somheder, kommunale-statslige forvaltninger og på
andre undervisningsinstitutioner. I den nylige rapport
fra “Kvalitetsudvalget” er der fokus på det faktum,
at undervisningskompetencer ikke rigtig tæller i det
akademiske meritsystem, og at det er et problem for
kvaliteten af uddannelserne. Jeg mener, at det i den
sammenhæng er vigtigt at inddrage en diskussion af
lærebøger og undervisningsmateriales betydning for
kvaliteten i undervisningen og dermed for de færdige
kandidaters muligheder for at kunne tilføre afgørende
kompetencer til udvikling af samfundet.
SYNSPUNKT
Aktuel Naturvidenskab
3
1
2013
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0003.png
Indhold
FORSKNING OG NYHEDER
Kort nyt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
TEMA:
Tre tigerspring for materialeforskningen . . . . . . . . . . . .
8
Et tidsmikroskop – oplev verden på et nanosekund .
14
Magnetoelektriske materialer finder vejen
til fremtidens IT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
Røntgen-snapshots fanger kemi i flugten
. . . . . . . . . .
22
Tema
Tre tigerspring for
materialeforskningen
Materialeforskningens CERN. Sådan kan man
beskrive de store nye forskningsfaciliteter, der
for tiden er ved at blive bygget ved hhv. Lund
i Sverige og Hamborg i Tyskland. Det drejer
sig om neutronkilden European Spallation
Source (ESS) og synkrotron-røntgenkilden
MAX IV, der begge opføres i Lund, og den
europæiske fri-elektron røntgen-laser
European X-ray Free Electron Laser (E-XFEL)
ved Hamborg. I dette og næste nummer af
Aktuel Naturvidenskab vil en række danske
materialeforskere fortælle om nogle af de
mange muligheder, de nye faciliteter vil byde
på for dansk materialeforskning.
Se nanomaterialer blive til – in situ krystallografi
. . .
26
Parasit påvirker torskens hjerterytmer . . . . . . . . . . . . .
32
PERSPEKTIV, DEBAT OG SERVICE
Synspunkt: Hvem skriver lærebøgerne om? . . . . . . . . . .
2
Sådan skrives det! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36
Hvad siger tallene? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
38
Kongerigets glemte Inge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
Boganmeldelser: “Det dyrebare” og “Blomsterliv” . . .
48
Bagsiden: Mini-satellitter på samlebånd.
. . . . . . . . . . .
52
38
Hvad siger tallene?
Undersøgelser og tal fylder godt i de daglige nyheder. Men der
er god grund til at kigge kritisk på de taltunge nyheder, for ofte
er de skæmmet af fejlslutninger.
Inge Henningsen guider læseren gennem nogle af de mest
almindelige fejl, man kan støde på.
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0004.png
4
KORT NYT
Afslører dit ansigt din personlighed?
Udseendet har stor betydning for, hvordan vi vurderer et menneskes
personlighed. Men vurderer vi rigtigt? Det har Karin Wolffhechel fra
DTU Systembiologi undersøgt som led i sit ph.d.-studie, og det korte
svar er nej. Men der er alligevel et par personlighedstræk, som har en
tendens til at afspejle sig i ansigtet.
Fx vil mænd med brede kæbepartier ofte blive vurderet som domine-
rende, og der er faktisk en lille tendens til, at det stemmer. Samtidig vil
kvinder, der ud fra deres udsende af andre bliver vurderet som even-
tyrlystne og emotionelt stabile, også have stræbsomhed som et tyde-
ligt træk i deres personlighed.
Som led i forsøget fik 244 ansatte og studerende på DTU taget billeder af
deres neutrale ansigt. Der blev brugt samme opstilling ved alle billeder.
Derefter satte man punkter i billederne, så man kunne udregne koordi-
nater, der beskrev ansigtstrækkene. Forsøgspersonerne gennemgik en
personlighedstest med fem overordnede personlighedstræk: Omgæn-
gelighed, ansvarsbevidsthed, udadvendthed, følelsesmæssig stabili-
tet, intellektuel åbenhed og dertil yderligere 17 underordnede træk.
Endelig vurderede forsøgspersonerne 20 andre deltageres billeder og
gav en score på 1-9 på tolv forskellige personligheds- og ansigtstræk.
Studiet er mundet ud i en model, der kan forudsige hvilket første-
håndsindtryk, man giver. Upload et billede med neutrale ansigtstræk af
dig selv på face.cbs.dtu.dk, og du kan få vurderet omverdenens sand-
synlige førstehåndsindtryk af dig. Siden vil annotere (opmærke) bille-
Foto: Mikal Schlosser
Virker du tillidsvækkende eller eventyrlysten?
Afstanden mellem punkterne i dit ansigt, fx
kæbepartiets og mundens bredde, afgør, hvil-
ket førstehåndsindtryk andre får af dig.
det, og afstanden mellem punkterne afslører, hvordan du vil blive vur-
deret på 12 personligheds- og ansigtstræk.
Af Tore Vind Jensen, DTU
Mini-tsunami i dk
Vandstanden falder pludselig i havnen. Efter få minutter står havover-
fladen mellem 60 og 100 cm lavere end normalt. Herefter stiger van-
det igen. Det var, hvad en lokal fisker fra Svaneke på Solskinsøen Born-
holms østkyst oplevede den 7. februar 2015.
Oceanograf Jacob Woge Nielsen, DMI, har analyseret data fra bølgen.
Han betegner hændelsen som en mini-tsunami, og flere ting peger i
den retning. Et kendetegn ved tsunamier er deres lange bølgelængde.
Det vil sige, at der er langt mellem bølgetoppene i tsunamiens enkelte
bølger. Derfor kan tsunamier næsten ikke mærkes på det åbne hav.
Når bølgen bevæger sig ind på lavt vand, bliver den kortere og højere.
»Bølgefronten er enten en dal eller en top, som forplanter sig hele vejen
fra oprindelsesstedet til kysten. Hvis det er en dal, ser man først, at
vandet trækker sig tilbage fra kysten. Det kan blotlægge havbunden
et godt stykke ud. Lige noget for nysgerrige strandgæster«, siger Jacob
Woge Nielsen. Tilbagetrækningen svarer meget godt til, hvad fiskerne
oplevede i Svaneke Havn.
Tiden fra tsunamiens første bølgetop passerer et sted, til den næste bølge-
top passerer samme sted, kaldes bølgeperioden. Svaneke-bølgen havde
en bølgeperiode på nogle minutter, som stemmer godt overens med en
typisk bølgeperiode for en tsunami. En mini-tsunami virker derfor som en
passende betegnelse for det usædvanlige fænomen. Årsagen er dog endnu
ukendt. »Et undersøisk skred er mit bedste bud,« siger Jacob Woge Nielsen.
Vandstand
70
60
50
40
30
20
10
0
0:00
3:00
6:00
9:00
12:00
15:00
18:00
21:00
0:00
Mini-tsunami
Den 25. oktober 2001 ramte en tsunamilignende bølge den jyske
vestkyst. Ved Ferring syd for Thyborøn faldt vandstanden først
omkring �½ meter, hvorefter den igen steg næsten 70 centimenter.
De fleste tsunamier skabes netop af skred eller af jordskælv under havet.
Tsunamier er ikke et fænomen, vi ser særligt meget til herhjemme. Dan-
mark ligger i et område med lav risiko for jordskælv, og havene omkring
os er ikke dybe nok til de helt store bølger.
Vi har dog oplevet mystiske bølger før. Den 21. juli 1998 oversvøm-
mede bølger på op til 1 m strandene langs den jyske vestkyst. Noget
lignende skete i 2001 ved Thyborøn, hvor 1 m høje bølger kom ud af
det blå. I begge tilfælde er den mest sandsynlige forklaring kraftige tor-
denbyger i Nordsøen. »Mini-tsunamier er observeret før, men det her er
første tilfælde, jeg kender til, i Østersøen«, slutter Jacob Woge Nielsen.
Se video af fænomenet: http://korturl.dk/q4w
Af Pernille Kirstein Hansen, meteorolog under uddannelse, DMI.
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0005.png
KORT NYT
5
Bruger du sukker i gyllen?
Foto: Peter Gammelby
Landbruget kan formentlig halvere udledningen af de skadelige ammo-
niakdampe ved at hælde sukker i gyllen. Ny forskning fra Aarhus Uni-
versitet tyder på, at sukker kan erstatte svovlsyre som middel til at
fjerne ammoniakdampene – til glæde for økologiske landbrug og bio-
gasproduktion.
Sur gylle (altså gylle med lav pH-værdi) afgiver ikke nær så meget ammo-
niak som neutral gylle; faktisk kan forsuring af gylle reducere afdamp-
ningen af ammoniak med op til 70 pct. Derfor er et stigende antal dan-
ske landmænd i løbet af de sidste 10 år begyndt at tilsætte svovlsyre
til deres gylle. Gylleforsuring med svovlsyre er dog ikke et universal-
værktøj. Økologiske landmænd må ikke bruge det, og biogasreakto-
rerne kan ikke bruge gylle, der er tilsat svovlsyre.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med landbruget og
industrien fundet ud af, at sukker er ligeså godt til at forsure gylle med.
Og sukker er hverken et problem for økologer eller biogasproducenter.
»Sukkeret fungerer som substrat for bakterier, der producerer mælke-
syre. Og mælkesyren har samme effekt på ammoniak, som svovlsy-
ren har,« forklarer Maibritt Hjorth, der er kemiker og adjunkt på Insti-
tut for Ingeniørvidenskab – Manure Technology and Biogas – på Aar-
hus Universitet.
»I første omgang har vi testet, hvordan gylle reagerer, når vi tilsatte en
kombination af mælkesyrebakterier og sukker. Det viste sig at virke
meget fint, vi kunne endda få pH-værdien til at falde endnu mere, end
det var nødvendigt. Men siden har vi fundet ud af, at man ikke behø-
ver at tilsætte mikroorganismer, for dem, der allerede er i husdyrgød-
ningen, kan sagtens selv klare det, hvis man sørger for at opformere
dem. Og opformeringen klarer de også selv, hvis man tilfører sukker,«
siger Maibritt Hjorth.
Peter Gammelby, Kommunikationspartner, Aarhus Universitet
Hørelsen er ældre end vi troede
Lungefisk og salamandre kan høre, selvom
de hverken har et ydre øre eller et mellemøre,
har et team af forskere fra Aarhus Universi-
tet, Syddansk Universitet og Aarhus Universi-
tetshospital opdaget. Det betyder, at de tidli-
gere landlevende hvirveldyr sandsynligvis også
kunne høre allerede for 300 millioner år siden.
Ørerne hos lungefisk og salamandre er nemlig
gode modeller for forskellige udviklingstrin af
ørerne hos de tidlige landlevende hvirveldyr.
Hos mennesker og mange andre landlevende
hvirveldyr kan øret opdeles i tre dele: det ydre
øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre
indfanger de lydbølger, der rammer det og leder
dem ind i øregangen. I mellemøret overføres
tryksvingningerne i luften via trommehinden
og én eller tre mellemøreknogler til væske-
bevægelser i det indre øre, hvor oversættel-
sen af lydbølger til nervesignaler finder sted.
Trommehindemellemøret forbedrer overførs-
len af lydenergi fra omgivelserne til sansecel-
lerne i det indre øre med op mod 1000 gange
og har derfor stor betydning for hørelsen hos
landlevende hvirveldyr.
Tilgængelige palæontologiske data tyder dog
på, at trommehindemellemøret med stor sand-
synlighed først blev udviklet ca. 100 millioner
år efter, at hvirveldyrene gik på land. Derfor
har forskere længe antaget, at de tidlige land-
levende hvirveldyr var døve.
Til forskernes overraskelse viste deres under-
søgelser, at ikke bare de landlevende voksne
salamandre, men også de vandlevende unge
salamandre og endda lungefiskene, som er fuld-
stændig utilpasset hørelse i luft, kan høre lyd i
luft på trods af det manglende trommehinde-
mellemøre. Ved at undersøge dyrenes vibra-
tionssans har forskerne påvist, at både lun-
gefisk og salamandre hører lyd ved at sanse
de vibrationer, som lydbølgerne inducerer, når
de rammer dyrene.
Det betyder, at hvirveldyrenes tilpasning til
hørelse i luft efter overgangen fra vand til
land formentlig var en gradvis proces. Alt tyder
således på, at de tidlige landlevende hvirvel-
dyr kunne høre også før de udviklede tromme-
hindemellemøret.
Ud over at gøre os klogere på hørelse gene-
relt, kan resultaterne i fremtiden give inspira-
tion til udviklingen af kliniske behandlinger for
hørenedsættelse.
CRK, Kilder: AU og SDU.
Videnskabelige kilder: Proc. R. Soc. B 282:
20141943. J Exp Biol 218, 381-387.
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
Foto: Christian Bech Christensen
Forskerne har spillet lyde for
dyrene både under vand og i et
lyddødt rum (som på billedet) og
målt de resulterende nervesvar
i hørenerven og hjernestammen
vha. elektroder i huden.
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0006.png
6
KORT NYT
Foto: Carsten Nielsen
Havets hærværk sat på formel
Kæmpebølger, storme og salte skumsprøjt
gør livet farligt for de maskiner, som på for-
søgsbasis omformer havets kræfter til grøn
elektricitet. Ved at kombinere matematiske
modeller med bølgesimulatorer i laborato-
riet er bølgeenergiforskere på Aalborg Uni-
versitet blevet bedre til at forudse ting, der
kan gå galt. Det kan gøre næste generations
prototyper mere pålidelige.
Et af bølgeenergikoncepterne omsætter vug-
gende flyderes bevægelser i vandoverfladen
til elektricitet via et hydraulisk stempel og en
generator. Så snart der er mere end én fly-
der på en bølgeenergimaskine, påvirker de
imidlertid hinanden. Ved at sætte de ind-
byrdes påvirkninger ind i modeller har for-
skerne anvist strategier for en mere optimal
styring, så der både tages hensyn til slid og
produktion.
»Hvis man udelukkende designer sit bølgeener-
gianlæg med maksimering af ydelsen for øje, vil
man typisk vælge meget aggressive styringsstra-
tegier til at hive energien ud med. Det medfører
imidlertid væsentligt større belastning og udgif-
ter til mere stål, øget vedligehold, større fejlra-
ter og dermed selvfølgelig et dyrere anlæg. Det
er derfor meget væsentligt for bølgeenergianlæg
at finde den mest fordelagtige balance mellem
ydelse og pris, så designet afspejler den laveste
mulige pris pr. produceret kWh,« forklarer lektor
og civilingeniør Morten Kramer, som er ansat i en
kombineret stilling hos Aalborg Universitet og bøl-
geenergivirksomheden Wavestar.
Resultaterne kan være et skridt på vej mod at
gøre bølgeenergi til et reelt supplement til fx
vindenergi. Modelarbejdet og bassinforsøgene
gør det dog ikke alene, understreger Morten
Kramer. Der bliver brug for flere prototypetest i
Morten Kramer ved en ned-
skaleret forsøgsopstilling i
Aalborg Universitets inden-
dørs bølgebassin. Her under-
søges flydere i stil med dem,
der anvendes på Wavestars
store bølgemaskine, når
de bliver udsat for kunstigt
skabte bølger i bassinet.
det ubarmhjertige miljø til havs, før bølge-
energi kan gøre sig håb om at spille en reel
rolle i energiforsyningen.
Carsten Nielsen, journalist,
Aalborg Universitet
Se de nyeste videnskabelige artikler:
http://kortlink.dk/fsrd
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0007.png
KORT NYT
7
Robotter kan nu lære
ved at se
Normalt tager det en ingeniør mange timer at programmere en robot til
at udføre en arbejdsopgave. Men nu er det lykkes forskere på SDU at
skabe et system, hvor robotten oplæres ved, at en medarbejder viser
den, hvad den skal gøre. Robotten husker efterfølgende bevægel-
serne og gentager dem.
»Vi har udviklet et system, som er i stand til at lære fra mennesker. Med
det unikke system giver vi medarbejdere i produktionen en mulighed
for selv at programmere robotten. Det er en stor fordel for industrien,
fordi robotterne bliver meget mere fleksible og billigere at bruge,« siger
adjunkt Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra Mærsk Mc-Kinney Møller
Instituttet på SDU.
I stedet for at skrive mange linjer med programmeringskoder, sikrer
Foto: Det Tekniske Fakultet, SDU
systemet, at robotten kan lære ved at iagttage et menneske. Robotten
er udstyret med mange kameraer, som kan følge personens bevægel-
kant. Forskningsprojektet, kaldet IntellAct, skal nu videreudviklet i sam-
ser, og robotten indkoder sig, hvordan arbejdet skal udføres.
arbejde med små og mellemstore virksomheder. Perspektivet er, at de
Systemet sikrer også, at robotterne er i stand til at blive dygtigere og
fleksible robotter på sigt kan betyde, at der ikke længere vil være en
hurtigere for hver gang, de udfører en opgave. Robotten er dermed i
økonomisk gevinst ved at flytte industriarbejdspladser til lavtlønslande.
Af Mette Christina Møller Andersen, Kommunikationsmedarb.,SDU
stand til at forbedre sig selv.
Se film af den lærende robothånd:
Forskernes resultater kan forandre industriarbejdspladserne signifi-
www.youtube.com/watch?v=vwLjXSvFsQA
Eksplosion kigget i kortene
Mange har sikkert i skolen oplevet det fascinerende eksperiment,
hvor en klump natrium puttes ned i en beholder med vand, hvorefter
klumpen opfører sig som en anden ildspruttende nytårsfontæne. Når
natrium reagerer med vand afgives elektroner fra metallet til vandet,
hvor de reagerer og danner hydrogengas og natriumhydroixid (NaOH).
Den eksplosive opførsel af natrium (og andre alkalimetaller) forklares
ved, at reaktionen foregår under stor varmeudvikling, der kan være til-
strækkelig til at antænde hydrogengassen.
Men denne lærebogsforklaring indfanger ikke det, der er afgørende
for, at den voldsomme reaktion kan finde sted, fremgår det af en ny
afhandling i
Nature Chemistry
af Pavel Jungwirth og kolleger fra det
tjekkiske videnskabsakademi.
For at processen kan udvikle sig eksplosivt kræver det en effektiv
opblanding af reaktionsprodukterne ved kontaktfladen mellem natrium
og vand, da reaktionen kun kan foregå ved denne kontaktflade. Men
det har ikke været klart, hvad der skulle forårsage en sådan effektiv
opblanding. I virkeligheden burde produktionen af damp og hydrogen-
gas danne et beskyttende lag, der adskilte reaktanterne og derfor fik
reaktionen til at gå i stå.
Forskerne har ved hjælp af et højhastighedskamera studeret, hvad
der sker, når små dråber af en blanding af natrium og kalium kommes
ned i en vandbeholder. Meget kort tid efter, at dråberne har ramt van-
det (ca. 350 mikrosekunder) skyder der metaltråde ud i vandet fra drå-
Dramatisk ser det ud, når en klump
natrium reagerer med vand.
ben med høj fart – hurtige end dannelsen af gas. Ved hjælp af simule-
ringer af molekylernes dynamik er forskerne nået frem til, at fænome-
net kan forklares med en såkaldt Coulomb-eksplosion, hvor elektroner
afgives fra metaloverfladen til vandet næsten øjeblikkeligt, hvorefter
de positive metalioner frastøder hinanden. Resultatet er en dramatisk
forøgelse af overfladearealet, der er afgørende for, at der kan finde en
eksplosiv reaktion sted.
CRK, Kilde: Nature Chemistry (2015), doi:10.1038/nchem.2161
Se video med forskernes forklaring på fænomenet:
www.youtube.com/watch?v=8PEVmflpUCo
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
Foto: Wikimedia Commons. (CC BY-SA 3.0)
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0008.png
8
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Tre tigerspring for
materiale-
forskningen
Materialeforskningens CERN. Sådan kan man beskrive
de store nye forskningsfaciliteter, der for tiden er ved at
blive bygget i hhv. Lund i Sverige og Hamborg i Tyskland.
I
Forfattere
Peter Kjær Willendrup
Senior Forskningsingeniør,
Institut for Fysik, DTU
[email protected]
Mads Ry Vogel Jørgensen
postdoc,
iNANO-Kemi,
Aarhus Universitet
[email protected]
denne og næste udgave af Aktuel Naturviden-
skab er danske forskere inden for materialeviden-
skab i bred forstand gået sammen for at skrive en
serie artikler, som illustrerer de nye muligheder, der
åbner sig for dansk materialeforskning i den nære
fremtid. Helt nye faciliteter er ved at blive bygget i
Lund og Hamborg – i kort afstand fra og dermed
let tilgængelige for alle de danske forskningsmil-
jøer. Nærmere bestemt er der tale om neutronkil-
den European Spallation Source (ESS), der opføres
af et stort europæisk konsortium med svensk-dansk
værtskab, den europæiske fri-elektron røntgen-laser,
European X-ray Free Electron Laser (E-XFEL), der
opføres med tysk værtskab, samt den svenske MAX
IV synkrotron-røntgenkilde. De tre faciliteter kom-
mer til sammen til at udgøre en slags “materiale-
forskningens CERN”, hvor nærmest alle typer af
materialer kan undersøges ved hjælp af en række
højt specialiserede instrumenter. Ved at studere og
udvikle nye materialetyper er det håbet, at forsk-
ningen kan hjælpe til med at løse en lang række af
samfundets problemer indenfor fx miljø- og klima,
energi, transport, medicin og sundhed.
Nærværende artikel beskriver de tre faciliteter,
hvordan de tre faciliteter komplementerer hinanden
samt hvilke instrumenter ved faciliteterne, der har
særlig dansk interesse.
der er kommet i termisk ligevægt med et materi-
ale ved stuetemperatur, har en bølgelængde på 0,1
- 1 nm, altså tæt på afstandene mellem atomerne
og lidt længere end bølgelængden af røntgenstrå-
ling. Derfor kan man “se” atomer med både rønt-
gen- og neutronstråling. Men neutronerne ser mere
end bare atomerne: De vekselvirker også med mag-
netisme i materialerne og med de vibrationer, som
atomerne i materialerne laver.
Det er særligt for neutronen, at den ikke har nogen
ladning og derfor kun vekselvirker svagt med de
fleste materialer. Det gør, at man kan se ind i meget
store prøver eller sende strålingen gennem tykke
vægge på fx køleenheder eller magneter, hvis man
vil undersøge prøven under specielle fysiske forhold.
Der er eksempler på eksperimenter, hvor en hel
motorblok fra en lastbil er blevet undersøgt.
En anden særlig egenskab for neutronen er, at
den kan optage energi fra eller afgive energi til
det materiale, den vekselvirker med. Energien bli-
ver omsat til/fra vibrationer i materialet. Det kan
udnyttes til at undersøge, hvordan vibrationerne
har indflydelse på et materiales egenskaber.
Når man lyser på en prøve med neutronstråling
spredes strålerne ved vekselvirkning med atomker-
nerne, og denne spredning skaber et unikt møn-
ster af stråling på grund af interferens mellem strå-
ler spredt fra de enkelte atomer. Når man studerer
sammenhængen mellem den stråling, der sendes ind
mod prøven og den stråling, der udsendes fra prø-
ven, kan man med forskellige metoder både måle
strukturer i materialet og dynamiske fænomener.
Neutroner fornemmer atomer meget anderledes end
røntgenstråling. Hvor neutroner vekselvirker med
atomkernen, vekselvirker røntgen med elektronerne,
Kim Lefmann, lektor,
Niels Bohr Institutet,
Københavns Universitet
[email protected]
Fælles for alle de eksperimentelle teknikker, der
beskrives i dette tema, er, at de undersøger veksel-
virkningen mellem en røntgen- eller neutronstråle
og en materialeprøve.
Som beskrevet i kvantemekanikken kan energi
(lys) opføre sig som enten bølger eller partikler. På
samme måde kan partikler opføre sig som enten
bølger eller partikler. Det viser sig, at neutroner,
1
2015
Røntgen og neutroner
Kristoffer Haldrup,
seniorforsker
Institut for Fysik, DTU
[email protected]
Aktuel Naturvidenskab
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0009.png
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Clystroner og
modulatorer leverer
den nødvendige
strøm til at accele-
rere protonerne.
2
9
Protonerne rammer
et Wolfram-emne
(kaldet target) som
efterfølgende udsender
neutroner, som føres til
neutron-strålelederne.
3
1
Superledende
lineær accelera-
tor, hvori protoner
bliver accelereret.
4
Laboratorium
til forberedelse
af prøver.
ESS
Oversigtstegning af ESS. I
venstre ses acceleratoren
der leder ind til målbyg-
ningen midt i billedet.
Instrumenterne er place-
ret i og omkring målbyg-
ningen.
ESS Data Management
og Software Center i
København.
5
7
Databehandlingscenter,
hvor de eksperimentelle
data indsamles, analyse-
res og sendes videre.
Instrument, hvor neu-
tronerne rammer og
derefter kastes væk
fra prøven, måles af
forskellige detektorer
og genererer eksperi-
mentelle data.
Hal med for skellige
instrumenter til for-
skellige målinger.
6
I L L U S T R AT I O N
E S S , L Ö N EG Å R D
og jo flere elektroner i et givent materiale, jo mere
spredes røntgenstrålerne. Med røntgen kan man
derfor let “se” guld, men det er svært at se fx ilt,
hvis det er i nærheden af guld, da den stærke spred-
ning fra de tunge guldatomer overdøver sprednin-
gen fra de meget lettere ilt-atomer. Ligeledes er det
svært fx at se forskel på mangan og jern, da de står
lige ved siden af hinanden i det periodiske system,
og derfor spreder næsten ens.
Med neutronernes mere komplicerede vekselvirk-
ning med atomkernerne er det derimod let at se
oxygen i nærheden af guld, og det er let at se forskel
på mangan og jern. På den anden side er intensite-
ten af røntgenstråler fra synkrotroner mange gange
kraftigere, og visse eksperimenter er derfor lettere at
lave med røntgen end med neutroner.
ESS-faciliteten, der er under opførelse i Lund i Sve-
rige med tilknyttet datacenter i København, bliver
verdens langt kraftigste neutronkilde.
ESS er en spallationskilde, hvor intens neutron-
stråling laves ved at bombardere et tungt grundstof
med protoner, der bevæger sig tæt på lysets hastig-
hed. Kilden og instrumenterne er tilsammen så
dyre, at de fleste lande ikke kan bygge dem alene.
Derfor bygges ESS med Danmark og Sverige som
værter og med 15 andre europæiske lande som sam-
arbejdspartnere.
Neutronerne, der produceres, skal benyttes på den
bedste måde. Derfor bliver en række forskellige
instrumenter placeret rundt om kilden. Tilsam-
men vil de 22 instrumenter være i stand til at lave
Verdens kraftigste neutronkilde
Nye faciliteter – og instrumenter med et dansk islæt
Alle tre nye faciliteter får instrumenter med et dansk islæt:
European Spallation Source skal forsynes med i alt 22 instru-
menter, hvoraf de 12 foreløbig er besluttet ud fra en række
indsendte forslag. Tre af de accepterede forslag blev fremsat
af et dansk-schweizisk konsortium. Derudover er stort set
alle neutronguides, der skal anvendes på ESS, designet i Dan-
mark ved brug af det danske simuleringssoftware McStas.
Denne ekspertise ligger også bag de helt nye design bag de
dansk- schweiziske ESS-instrumenter.
På MAX-IV bliver DANMAX-instrumentet den danske adgangs-
På E-XFEL bliver instrumentet FXE en dansk in-kind leverance,
dvs. at arbejdet med design og konstruktion udføres i Dan-
mark for danske midler og gælder som del af det danske
medlemskab af E-XFEL. Det er foreslået, at det danske simu-
leringssoftware McXtrace kan benyttes som del af data-ana-
lysen på FXE-instrumentet.
vej til garanteret brug af instrumenter ved faciliteten. Instru-
mentet designes og bygges på DTU og AU. Det er tanken, at
det danske simuleringssoftware McXtrace skal benyttes til
design af instrumentet.
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0010.png
10
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Produktion af neutronstråler
Neutronen blev første gang eksperimentelt bekræftet, da
englænderen James Chadwick i 1932 lavede forsøg med at
sende alfa-partikler ind i beryllium, hvorved der blev dannet
kulstof og neutroner.
Til fremstilling af kraftige neutronstråler benyttes i dag to
andre metoder: fission og spallation. Fission foregår i en ker-
nereaktor. Her fanges langsomme neutroner af U-235 kerner.
Kernen splittes herefter til to nye kerner og udsender samti-
dig to-tre neutroner. Disse neutroner kan splitte endnu en
U-235 kerne og dermed starte en kædereaktion. Den ene
neutron benyttes til at opretholde kædereaktionen, mens de
andre kan bruges til andet, fx til at foretage spredningsekspe-
rimenter.
Spallationsprocessen foregår ved, at protoner accelereres til
hastigheder tæt på lysets, hvorefter de rammer en tung
atomkerne som fx kviksølv, bly eller wolfram. Det resulterer i
en meget ustabil kerne, som hurtigt udsender en sky af både
protoner, neutroner og gammastråling. En af fordelene ved
spallationskilder er, at der ikke er en kædereaktion, der skal
kontrolleres. Hvis neutronproduktionen skal stoppes, slukkes
acceleratoren. Ved både fission og spallation sendes hurtige
neutronerne ud i alle retninger. Neutronerne skal derefter
bremses op, enten i vand eller flydende hydrogen. Derefter er
det muligt at guide neutronerne, så de hovedsageligt sendes
mod instrumenterne placeret rundt om kilden. Ved ESS i
Lund bliver de korteste instrumenter ca. 10 meter lange,
mens de længste bliver ca. 160 meter lange.
Neutronen blev teoretisk foreslået i
1920. I 1932 fastlog englænderen
James Chadwick med eksperimenter,
at neutronen var en partikel med en
masse tæt på protronens og uden lad-
ning. Chadwick fik i 1935 Nobelprisen i
fysik for opdagelsen af neutronen.
Foto: Los Alamos National Laboratory.
Illustration: Mads Ry Jørgensen.
De første materialevidenskabelige eksperimenter med neu-
troner blev udført under og lige efter 2. verdenskrig i USA og
Canada, som havde bygget kernereaktorer i forbindelse med
Manhattan-projektet. Her viste det sig, at neutroner kunne
bruges til at studere struktur, magnetisme og gittervibratio-
ner i materialer. Dette arbejde gav Clifford Schull og Bertram
Brockhouse Nobelprisen i fysik i 1994.
eksperimenter til udforskning af stort set alle typer
materialer. I oktober 2014 blev de første 12 instru-
menter udvalgt, men der er stadig plads til (mindst)
10 yderligere instrumenter, som forskergrupper og
industri senere kan indsende forslag til.
Selve kilden består af en ca. 600 m lang superle-
dende lineær accelerator, der accelererer protoner
til en energi på 2,5 GeV (giga-elektronvolt), hvil-
ket svarer til 96 % af lysets hastighed. Protonerne
sendes herefter ind i et svinghjul lavet af wolfram
med en diameter på 2,5 m og en vægt på næsten 5
ton. Effekten af protonstrålen vil nå op på 5 MW,
så hjulet roterer (med 25,5 omdrejninger pr. minut)
og er kølet med heliumgas for at forhindre, at det
smelter. Når protonerne støder ind i wolframato-
merne, sker spallationsprocessen, hvor wolframker-
nerne deles i mindre dele, og der udsendes neutro-
ner. Før neutronerne kan anvendes ved instrumen-
terne, skal de “køles ned” til lavere energier, hvilket
kan gøres med fx vand ved stuetemperatur eller fly-
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
dende brint. Efter “nedkølingen” føres neutronerne
vha. neutronguider ud til instrumenterne, som er
placeret i forskellige afstande fra kilden – helt op til
160 m væk.
I lighed med ESS faciliteten er E-XFEL, der er
under opførelser nær Hamborg i Tyskland, et stort
internationalt projekt med deltagelse af 12 lande,
heriblandt Danmark.
Ligesom ESS er E-XFEL og andre røntgenlasere
baseret på en lang, lineær accelerator, hvor ladede
partikler accelereres op til 17,5 GeV, svarende til
en hastighed ganske tæt på lysets. I E-XFEL er de
ladede partikler elektroner i stedet for protoner, og i
stedet for at ramme et metal, bliver bundter af elek-
tronerne sendt igennem et flere hundrede meter
langt magnetsystem, en såkaldt undulator. Mag-
neterne sætter elektronbundterne i svingninger, og
En kraftig laser – der skyder med
røntgenstråling
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0011.png
11
E-XFEL
Foto: © DESY 2014
Foto af del af installationen af den
3,4 km lange accelerator på
E-XFEL.
Acceleratoren starter ved Deut-
ches Elektronen-Synchrotron
(DESY) i Hamburg og løber 3,4 km
under jorden til byen Schelefeld.
takket være deres ekstreme hastighed og omhyg-
geligt skræddersyede egenskaber vekselvirker elek-
tronbundterne kraftigt med det udsendte røntgen-
lys. Det får elektronerne i et bundt til at danne
yderligere mikro-bundter, som alle svinger i takt,
hvilket får den udsendte røntgenstråling til at blive
tusinder af gange kraftigere. Strålingen fra elektro-
nerne ligner på mange måder laserlys, og derfor kal-
des denne type facilitet ofte en fri-elektron-laser.
Pulserne af røntgenlys fra en fri-elektron-laser er
udover at være utroligt intense også kendetegnet
ved at være exceptionelt korte, typisk under 100
femtosekunder (en næsten ufattelig kort tidsenhed,
da et femtosekund = 10
-15
sekunder). Kombinatio-
nen af ultra-korte og ultra-intense pulser af røntgen
åbner døre til en lang række af eksperimenter, som
hidtil har været umulige, og man forventer, at den
Europæiske XFEL vil bidrage med banebrydende
eksperimenter indenfor mange områder, fra pro-
tein-studier til materialefysik og kemi.
Acceleratoren starter ved Deutches Elektronen-
Synchrotron (DESY) i Hamburg og løber 3,4 km
under jorden til byen Schenefeld, hvor facilitetens
6 instrumenter deler strålingen fra i alt 3 undulato-
rer. Instrumentet Femtosecond X-ray Experiments
(FXE) bliver en dansk leverance til XFEL i et sam-
arbejde mellem DTU Fysik og det danske firma JJ
X-ray. Kombineret med et avanceret lasersystem til
at “kickstarte” de kemiske reaktioner og bevæbnet
med en lang række forskellige detektorsystemer vil
dette instrument populært sagt blive i stand til at se
ind i selve reaktionspilen i de kemiske reaktionslig-
ninger.
Lige ved siden af det sted, hvor ESS opføres i Lund,
er en anden stor facilitet ved at blive færdiggjort,
nemlig MAX IV synkrotronen. I modsætning til de
lineære acceleratorer på ESS og E-XFEL får MAX IV
en såkaldt lagerring, en ringformet accelerator som
både kan accelerere og lagre partikler. I lagerringen
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
MAX IV synkrotronen
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0012.png
12
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
MAX-IV
Mindre lagerring, 1,5 GeV
Elektroner accelereres til
en maksimumenergi på 3,4 GeV.
Injekserer elektroner i ringen.
Ekstremt korte lysglimt
kan producres her
Kortpulsanlæg
Lyset fra afbøjningen af
elektronerne sendes ud
gennem rør til forsøgs-
opstillingerne. Bølgelængde
og fokus kan styres.
Beamlines
Lineæraccelerator
Omkreds 96 meter
Elektronkanon
© Fojab arkitekter och MAX IV-laboratoriet
Omkreds på hele 528 meter.
Lagrer elektroner i et vakuumrør som
acceleres i linjeacceleratoren.
Elektronerne styres rundt i ringen
ved hjælp af magneter. Når elektronerne
ændrer retning, udsender de lys
– såkaldt synkrotronstråling.
Stor lagerring, 3,0 GeV
Kontorer og
besøgscenter m.m.
Forsøgsstationer
For enden af hver beamline er der
en forsøgsstation med forsøgs-
opstillinger optimeret til et
forskningsfelt.
Illustration: Mads Ry Jørgensen
Skematisk tegning af pulverdiffraktions-beamlinje, fx i for-
bindelse med DANMAX på MAX-IV faciliteten. Røntgenstrålin-
gen genereres, når elektronerne i lagerringen passerer igen-
nem magnetfelterne i undulatoren. En enkelt bølgelængde
vælges ud vha. en monokromator og sendes ind mod prøven.
Røntgenstrålingen vil blive spredt som kegler. Intensiteten og
positionen af disse kegler optages på en detektor og kan
bruges til at modellere den atomare struktur.
Røntgenstråling og røntgenkilder
Røntgenstråling er elektromagnetisk stråling ligesom almin-
deligt synligt lys og radiobølger, men det har en meget kor-
tere bølgelængde: 5 pm til 10 nm. Den korte bølgelængde
betyder, at røntgenfotonerne har en høj energi – faktisk så
høj, at de kan skade molekyler, herunder vores DNA, og strå-
lingen kaldes derfor ioniserende stråling.
Røntgenstråling kan fremstilles ved hjælp af røntgenrør (som
i tyskeren Wilhelm Röntgens oprindelige eksperiment fra
1895), hvor elektroner accelereres mod en anode af metal.
Elektronerne bliver bremset brat, dvs. kraftigt accelereret,
Verdens første røntgen-
billede: Röntgens kones
hånd.
når de rammer de tunge metalatomer, og denne acceleration
af ladede partikler udsender røntgenstråler. Strålingen fra et
røntgenrør er ikke særlig intens, men heldigvis findes der
andre måder at accelerere elektroner og derved lave røntgen-
stråling.
I en synkrotron accelereres elektronerne først i en lineær
accelerator op til hastigheder tæt på lysets, hvorefter de sky-
des ind i en ringformet accelerator (selve synkrotronen), hvor
yderligere accelerator-moduler vedligeholder elektronernes
Til at danne intens røntgenstråling kan man også benytte en
enkelt, men meget kraftigere, lineær accelerator og en
meget lang magnetstruktur med flere tusinde magneter med
Nord-Syd pegende skiftevis hver vej, sådan at den stråling,
der udsendes fra hver enkelt elektron, kommer i fase. Denne
type accelerator kaldes en fri-elektron laser, da røntgenstrå-
lingen har nogle af de samme egenskaber som en laserstråle,
og intensiteten er mange gange kraftigere end selv en syn-
krotron. E-XFEL i Hamborg vil fra 2017 producere stråling, der
er så kraftig, at den vil ødelægge mange af de prøver, der
sættes ind i strålen. Heldigvis er pulserne så korte, at man
kan nå at få et billede, inden prøven ødelægges en brøkdel af
et sekund senere.
energi, imens meterstore magnetiske elementer rundt om
ringen på forskellig vis accelererer elektronerne i buede eller
slalom-formede baner. Denne acceleration får elektronerne
til at udsende stråling, der er mange størrelsesordner krafti-
gere end fra et røntgenrør. MAX IV i Lund åbner i 2016 og er
en topmoderne synkrotron, der på flere parametre vil slå alle
de eksisterende røntgenkilder.
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0013.png
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
13
Oversigt over instrumenter med dansk deltagelse
Instrument
CAMEA
Facilitet, status
ESS, accepteret,
ligger i anden fase
Forskningsområde
Spektrometer, studier af dynamik i
komplekse faststofsystemer som
fx superledere, magnetiske
materialer med mere.
Billeddannelse og diffraktion.
Anvendelser indenfor en bred vifte af
materialevidenskab, fysik, geologi mv.
Reflektometri, studier af materiale-
overflader.
Ultrahurtig dynamik af
kemiske systemer.
Dansk engagement
Designet i Dansk- schweizisk
samarbejde mellem DTU, KU, EPFL
Lausanne og Paul Scherrer Instituttet
Dansk-designet instrument,
samarbejde mellem DTU og AU
Danske grupper på SDU og KU er oplagte
brugere og gav indspil til science case
Dansk-designet instrument, samarbejde
mellem DTU og det danske firma
JJ-Xray.
Designet i Dansk- schweizisk samarbejde
mellem AU, KU, og Paul Scherrer
Instituttet
ESS-designet instrument, med Danske
interessenter fra bla. KU
Designet i samarbejde mellem KU og ESS.
Oplagte brugere på både RUC, KU og DTU
ESS-designet instrument, med danske
interessenter fra bl.a. KU og DTU
DANMAX
MAX-IV, aftale om
Dansk-Svensk sam-
arbejde netop indgået
ESS, accepteret,
ligger i første fase
E-XFEL, formel
konstruktionsfase
påbegyndt
ESS, accepteret,
ligger i anden fase
ESTIA
FXE
HEIMDAL
Multi-disciplin instrument til struktur-
undersøgelser på flere skalaer,
kombinerer diffraktion, småvinkel-
spredning og imaging.
Småvinkelspredning på bløde
materialer, herunder biologiske
systemer.
Spektrometer, studier af komplekse
systemers dynamik, fx i glasser,
biologiske systemer og brintlagring.
Billeddannelse og diffraktion.
Anvendelser indenfor en bred vifte af
materialevidenskab, fysik, geologi mv.
LOKI
ESS, accepteret og
formel konstruk-
tionsfase påbegyndt
ESS, ansøgning
netop indsendt
ESS, accepteret og
formel konstruktions-
fase påbegyndt
MIRACLES
ODIN
producerer MAX IV ekstremt intens røntgenstrå-
ling ved hjælp af elektroner med en energi på 3 GeV.
MAX IV benytter specielle magneter i lagerringen og
kan derfor producere endnu mere intens røntgenstrå-
ling end andre lignende synkrotroner. Den intense
stråling er specielt velegnet til såkaldt in-situ materi-
aleforskning, hvor man undersøger materialer i real-
tid og under realistiske arbejdsbetingelser. Et eksem-
pel kunne være op- og afladning af et batteri.
Samtidig gør de specielle magneter i MAX IV, at
røntgenstrålerne kan fokuseres ned til få nm. Her-
ved kan man undersøge struktur og egenskaber i
meget små områder i en prøve.
Forsøgene med røntgenstrålingen foregår ved en
række individuelle instrumenter (instrumenter
koblet på synkrotroner kaldes “beamlinjer”), der
er placeret hele vejen rundt om lagerringen. Hver
af disse beamlinjer koster omkring 100 mio. kr.,
men der er alligevel stærk konkurrence om hvilke
forskningsfelter/metoder, der skal have prioritet, da
der kun er plads til ca. 20. Nogle af de planlagte
beamlinjer ved MAX IV er allerede reserverede til
specifikke instrumenter og metoder, mens andre
stadig er åbne over for forslag fra forskningsinstitu-
tioner og industrielle udviklingsafdelinger.
En række danske materialeforskere er gået sammen
og har stillet forslag om, at Danmark bygger en
beamlinje til materialeforskning på MAX IV (kal-
det DANMAX), der skal kunne bruges til eksperi-
menter med imaging og såkaldt pulverdiffraktion.
Beamlinjen fokuserer på rigtige materialer under
realistiske betingelser målt i realtid. En stor del af
arbejdet bliver derfor at udvikle prøvemiljøer og
eksperimentelle opstillinger, hvor forskerne kan
opnå de ønskede betingelser og samtidig få eksperi-
mentelle data af høj kvalitet.
Ved at anvende neutron- og røntgenstråling – og ofte
i kombination – er man i stand til at undersøge en
mængde materialer og besvare vigtige videnskabe-
lige spørgsmål indenfor mange fagområder, fx. fysik,
kemi, biologi, medicin, geologi, arkæologi og inge-
niørvidenskaberne. Materialeforskning er en vigtig
brik i løsningen af mange store samfundsudfordrin-
ger indenfor energi, sundhed, miljø, osv. Så forment-
lig har bidragsyderne til ESS, MAX-IV og X-FEL,
altså Europas skatteborgere, fået valuta for pengene,
når regnskabet skal gøres op om 40-50 år.
n
Mere om ESS:
http://europeanspallation-
source.se
Her kan man finde både
film om faciliteten og
360º visualisering
Film om MAX-IV
http://vimeo.
com/57051515
Mere om XFEl
http://www.xfel.eu
Læs/lær mere:
Valuta for skattekronerne
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0014.png
14
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke
nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide
hvordan de bevæger sig. Det kræver, at man kan studere glas og
væske på den rigtige længdeskala
og
på den rigtige tidskala. En
teknik kaldet uelastisk neutronspredning er helt unik til det formål.
Et tidsmikroskop
N
år man kigger på verden, opdager man noget
forskelligt alt efter, hvilken længdeskala man
ser på. Valget af længdeskala er derfor helt fun-
damentalt i ethvert naturvidenskabeligt studie,
og det sætter rammerne for, hvad vi kan under-
søge. I praksis vælges længdeskalaen for et studie
ofte, når man vælger, hvilken måleteknik man vil
bruge. Fx kan en lineal måle noget, der er nogle
centimeter langt, mens den egner sig dårligt til at
måle afstande på mange kilometer eller få mikro-
meter. En fuldstændig beskrivelse af et system kræ-
ver typisk, at systemet studeres på mange længde-
skalaer, og derfor må man bruge forskellige meto-
der. Et elektronmikroskop kan ikke fortælle noget
om, hvor stort arealet af Amazonas er, og satellitfo-
toer kan ikke fortælle noget om, hvordan planter-
nes grønkorn er opbygget.
- oplev verden
på et nanosekund
den og elasticiteten af eksempelvis træ, asfalt eller
en kage skal beskrives og forstås fuldstændigt, er
man derfor nødt til at dække skalaer fra 0,1 nm til 1
cm, og det kræver mange forskellige måleteknikker.
Når det, der skal måles, ikke er en struktur, men
en bevægelse eller en ændring i strukturen, skal der
bruges nogle andre redskaber. De fleste metoder
til at måle ændringer går essentielt ud på, at man
måler den samme størrelse med et bestemt tidsin-
terval. Man laver altså en slags film af det, der fore-
går.
I ethvert givent studie skal man altså bruge både
den rigtige tidsskala
og
den rigtige længdeskala. For
fx at undersøge, om arealet af Amazonas vokser
eller bliver mindre, skal man studere på en længde-
skala i omegnen af 100 kilometer og på en tidsskala,
der er omkring et par år. Man får ikke svaret ved at
filme ét enkelt træ i fem år for at se, om det bliver
fældet eller ej – her er tidsskalaen rigtig, men læng-
deskalaen forkert, for selvom dette ene træ stadig
står der, kan resten af skoven jo være forsvundet.
Det hjælper heller ikke at lave en satellitfotofilm af
en times varighed – så er længdeskalaen rigtig, men
tidsskalaen forkert. Det rigtige valg er at lave en
satellitfotofilm, hvor der bliver taget et billede hver
måned i løbet af nogle år. Det virker måske simpelt
nok at vælge længde- og tidsskala i dette eksempel,
men hvis man forsker i endnu ukendte fænomener,
kan man let komme til at kigge det helt forkerte
“sted” på tids- eller længdeskalaen.
Der er ikke en én-til-én-sammenhæng mellem,
hvad der er den relevante tidsskala og længdeskala,
Forfatterne
Kristine Niss, lektor
[email protected]
Tid spiller en tilsvarende rolle: Man ser noget for-
skelligt alt efter, hvilken tidsskala man studerer et
fænomen på. Den simpleste måde at ændre tids-
skala er ved at vise film i forskellige hastigheder.
Hvis man vil se, om der er offside i fodbold, bru-
ger man slowmotion, men hvis man vil se en plante
vokse, må man i stedet lave et time-lapse, hvor en
måneds film vises i løbet af et par minutter.
Hvis vi indskrænker os til materialeforskning er der
stadig mange længdeskalaer på spil. Der er fx kemi-
ske bindinger på Ångstrømskalaen (0,0000000001 m
eller 0,1 nanometer (nm)). Der er krystalitter og
biologiske celler, som er mikrometer store. Og der
er lufthuller, revner eller andre uregelmæssigheder
på millimeterskalaen. Hvis hårdheden, holdbarhe-
1
2015
Længder og tid i materialeforskningen
Henriette Wase Hansen,
ph.d.-studerende
[email protected]
Begge ved forsknings-
centret Glas og Tid,
NSM, RUC
Aktuel Naturvidenskab
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0015.png
15
10 m
1m
0,1 m
0,001 m
0,0001 m
Længde- og tidsskalaer
1 femtometer
˚
1 Angstrøm
1 nanometer
For at studere et givet fænomen skal man studere verden ved
en bestemt længdeskala og en bestemt tidsskala. Det er
illustreret i diagrammet med længde på x-aksen og tid på
y-aksen (bemærk, at skalaen er logaritmisk).
Figurens øverste højre hjørne er den længste tid, man kender,
og det største man ved noget om: universets alder og det
synlige univers' størrelse. I det nederste venstre hjørne ses
det mindste, kvantemekanikken tillader: Planck-længden og
Planck-tiden. Man ved ikke meget om, hvad der findes på
disse ultramikroskopiske skalaer.
Lysets hastighed, som benævnes c, bliver til en ret linje med
hældning én i denne figur. Den nederste højre halvdel af figu-
ren er et “forbudt område”, fordi intet kan bevæge sig hurti-
gere end lysets hastighed.
For de fleste ting er det lidt en smagssag, hvor man præcis vil
placere dem på figuren. Vi har fx valgt, at menneskets læng-
ste tid er 100 år, mens den korteste er 0,01 sekund, som er
den korteste tid, vi kan sanse uden teknisk hjælp. På figuren
ses, at mennesket og havet “lever” på ca. samme tids- og
længdeskala, mens mælkevejen er meget langsommere og
større, og fotosyntesen er meget mindre og hurtigere. Som
eksempler på meget små ting, der ændrer sig meget lang-
somt, har vi indtegnet uran-isotopen 238, et atom, som har
en meget lang halveringstid, der er næsten lige så lang som
universets alder. Den frie neutron er også indtegnet; den hen-
falder i løbet af ca. et kvarter.
Neutronspredning kan “se” ting, der i længde og tid ligger
inden for det røde område. I den nederste version af figuren
har vi zoomet ind på dette område. Vi har samtidig indtegnet
nogle af de forskellige atomare og molekylære processer.
Som man kan se, er der et kæmpe overlap, mellem det neu-
troner “ser”, og det område, som er vigtigt for at forstå ato-
mer og molekylers strukturer og bevægelser. Derfor er neu-
tronspredning en meget vigtig teknik.
Det lilla område illustrerer bevægelser i glasdannende
væsker. Bevægelserne strækker sig over et stort område på
tidsskalaen, mens det ikke fylder ret meget på længdeaksen.
Denne udstrækning over tid kombineret med en snæver
længdeskala er en af grundene til, at glasdannende væsker
er et udfordrende og spændende grundvidenskabeligt forsk-
ningsområde. Vi mangler en fundamental forståelse af, hvor-
for molekylerne bliver så langsomme, uden det involverer
strukturer over store længder.
1 millimeter
1 kilometer
1 meter
˚
1 lysar
Universet
˚
1 million ar
˚
1 ar
1 time
1 sekund
U-238
tid [s]
10
10
Havet
Neutron
10
0
Mælkevejen
Mennesket
Neutronspredning
10
−10
Ly
se
ts
ha
st
1 mikrosekund
1 nanosekund
1 picosekund
Fotosyntese
10
−20
10
−30
10
−40
−30
Planck-skala
10
ig
he
d
10
−20
10
−10
10
0
10
10
10
20
længde [m]
10
10
tid [s]
10
5
10
0
Neutron-
spredning
Molekylære
vibrationer
ha
st
Seje væsker
10
−5
Diffusion
Ly
s
10
−10
10
−15
10
−20
10
−20
10
−15
10
−10
10
−5
10
0
10
5
10
10
længde [m]
1
1
2015
2015
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
et
s
ig
he
d
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0016.png
16
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Uelastisk neutronspredning
I neutronspredningseksperimenter sender man en stråle af
neutroner ind på en prøve, fx en væske. Neutronerne støder
sammen med atomkernerne i prøven. Stødet kan enten være
elastisk eller uelastisk. Hvis stødet er elastisk, og der ikke
bliver overført energi, kan man få information om, hvor ato-
merne er: strukturel information. Hvis stødet er uelastisk, og
der er overførsel af energi, kan man få information om ato-
mernes bevægelser: dynamikken.
Ved uelastisk neutronspredning kan man sige, at man sætter
atomerne i prøven i bevægelse. Man kan sætte gang i forskel-
lige bevægelser ved at vælge forskellige bølgelængder af
neutronerne, fordi bølgelængden og energien hænger sam-
men. Ved at vælge forskellige bølgelængder eller energier
kan man både lære noget om små bevægelser, der kun kræ-
ver lidt energi at sætte i gang, og større bevægelser, der kræ-
ver meget energi at sætte i gang.
En neutrons bølgelængde er typisk i størrelsesordenen 1
Ångstrøm. Det svarer til en energi på ca. 1 kJ/mol. I neu-
tronspredning bliver energien ved hjælp af Plancks konstant
målt i frekvens, altså pr. sekund. Det betyder, at ligesom der
er en særlig længdeskala, vi kan bruge neutronerne til at
studere, er der en særlig tidsskala, som vi kan bruge neutro-
nerne til at se. Den tidsskala hænger sammen med ener-
gien og bølgelængden på neutronen. En energi på 1 kJ/mol
svarer til, at neutronerne kan se atomerne bevæge sig med
en frekvens i terahertz (tusind milliarder bevægelser pr.
sekund). Eller sagt på en anden måde: Neutronerne kan se
atomernes bevægelser, som kun tager tusind milliardtedele
af et sekund.
Indkommende
neutroner
Prøve
Spredte neutroner
men ofte er det sådan, at ændringerne i store ting
er langsomme, mens ændringerne i små ting er
hurtige.
Når man ser på ændringer af strukturer i materialer,
kan man også i nogen grad bruge teknikken med at
filme, men hvis man virkelig vil studere de funda-
mentale bevægelser af atomer og molekyler er film-
metoden ofte ubrugelig, fordi det ikke er muligt
at tage billeder eller måle hurtigt nok. Med neu-
tronspredning kan vi se tider, der er meget korte.
Det er det, vi mener med titlen “Tidsmikroskop”.
Neutronerne zoomer så at sige tidsligt ind på verden
og viser noget, der foregår så hurtigt, at det aldrig
ville kunne registreres med vores sanser. Vores sanser
gør, at vi kan registrere ting ned til en hundrededel
af et sekund. Med neutroner kan vi imidlertid stu-
dere bevægelser, der sker helt ned til en tusindedel
af en milliardtedel af et sekund, som også hedder et
picosekund (10
-12
). Det er ufatteligt kort tid.
Neutronspredning giver både tidslig og steds-
lig information, men ligesom andre teknikker kan
neutronspredning kun sige noget om ting på en
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Uelastisk neutronspredning
– et tidsmikroskop
bestemt skala i både tid og sted. Det fantastiske
er, at det område, der kan undersøges med neu-
tronspredning, har kæmpe overlap med det område,
som er væsentligt for at forstå atomer og molekylers
strukturer og bevægelse i materialer, flydende stof-
fer, biologiske systemer osv.
Vores forskning handler om glas og glasdannende
væsker. Med “glas” mener vi noget meget mere
generelt, end man gør i daglig tale. På fysikersprog
er glas alle mulige faste stoffer, der ikke er krystal-
linske. Man siger nogle gange, at glas er en slags
væske. Det er både lidt rigtigt og helt forkert. Hvis
man kigger på atomernes placering i stoffet, så lig-
ner glas præcis en væske. Atomerne ligger hul-
ter til bulter i modsætning til i normale krystallin-
ske, faste stoffer, hvor atomerne sidder i et fint git-
ter. Forskellen på en glas og en væske ligger ene og
alene i, hvordan atomerne bevæger sig i forhold til
hinanden. I en væske fiser de rundt på må og få,
mens de i en glas sidder fast og vibrerer lidt.
Glas dannes ved at køle en væske ned til en bestemt
temperatur, som afhænger af det konkrete materi-
ale. Lige over denne temperatur er væsken meget sej.
Seje væsker og glas
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0017.png
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
17
Det vil sige, den flyder som en væske, men det går
virkelig langsomt. Når stoffet er i denne tilstand
– altså den seje væske – sker der noget interessant
med dynamikken. Den spreder sig ud som en slags
vifte, og der foregår bevægelser på rigtig mange
tidsskalaer. Det helt særlige er, at de relevante læng-
deskalaer ikke strækker sig over et ret stort spænd.
De mindste længder er ca. 1 nm, altså størrelsen
af et lille molekyle. Den længste relevante læng-
deskala er 100 nm, og hvis man opbevarer væsken
i en æske, der er 100 nm x 100 nm x 100 nm, vil
den opføre sig præcis, som hvis man havde den i en
mælkekarton. På den måde spiller længdeskalaen
en mindre rolle. På den tidslige akse strækker dyna-
mikken sig samtidig enormt meget ud. Der sker
vibrationer med en svingningstid på blot nogle få
picosekunder, mens atomernes placering i forhold
til hinanden, den mikroskopiske struktur, ændres i
løbet af flere timer. Det er de langsomme struktu-
relle ændringer, som fører til, at væsken kan flyde,
omend sejt og langsomt.
Vores og andres forskning viser meget overraskende,
at de hurtige og langsomme bevægelser hænger
sammen. Vi har målt molekylernes hurtige (pico-
til nanosekund) bevægelser med neutronspred-
ning ved forskellige temperaturer og tryk. Bagef-
ter har vi målt de langsomme strukturelle ændrin-
ger ved de samme temperaturer og tryk, og det viser
sig, at de hurtige bevægelser tilsyneladende har helt
afgørende betydning for, hvordan væsken flyder i
løbet af den næste time. De langsomme struktu-
relle ændringer, som fører til, at væsken flyder, er
tusind milliarder gange langsommere end de hur-
tige bevægelser målt med neutronspredning. Det
svarer altså til, at det, der sker i løbet af et minut,
er styrende for, hvad der sker de næste par millio-
ner år. Umiddelbart lyder det helt urimeligt, men
vi tror, at det skyldes, at de langsomme ændringer
ikke er kontinuerte. Der sker altså ikke hele tiden
noget meget langsomt, i stedet er det sjældne, små
hurtige ændringer, som styrer selv de meget lang-
somme ændringer.
Der er stadig mange ting, vi ikke forstår omkring
de seje væsker og glas, og der ligger meget forsk-
ning forude. Forskningen handler både om de
dybe grundlæggende spørgsmål, og om hvor-
dan glasformen kan give nye muligheder i alt fra
medicinalindustri til vejbelægning. Det meste af
det, der skal undersøges, er knyttet til bevægel-
ser og ændringer i væsken, og noget tyder altså på,
at særligt de hurtige ændringer er meget vigtige.
Derfor er uelastisk neutronspredning en helt cen-
tral teknik i vores arbejde.
n
Glas – den fjerde til-
standsform. Aktuel
Naturvidenskab nr.
2/2006. f
Blogindlæg v. Kristine
Niss om hvorfor glasfor-
men er vigtig for medici-
nalindustrien:
hvidenskab.dk/blog/
glas-fysik-og-fremtidens-
medicin
Artikel om hvordan glas-
forskning har betydning
for udvikling af bedre
asfalt der kan reducere
co
2
-udledningen:
videnskab.dk/kultur-
samfund/bedre-asfalt-
skal-reducere-co2-udled-
ningen
Link til virkelig fin anima-
tion af længdeskalaer af
Cary og Michael Huang,
”The Scale of the Uni-
verse”: htwins.net/scale2
Videre læsning
Hurtige bevægelser styrer de langsomme
Annonce:
Matematikvejlederuddannelsen
”Man får lyst og mod til at prøve nye undervisningsmetoder”
Vi kender dem alle. Flittige og arbejd-
somme gymnasieelever der alligevel
snubler over de matematiske problemer
- både i faget matematik og i de mange
matematikafhængige fag.
”Man får et helt andet perspektiv på
egen undervisning. Matematikvejleder-
uddannelsen forsyner os med et begrebs-
apparat og en praktisk erfaring, der gør
os bedre i stand til at forstå eleverne.
Det er tankevækkende hvor usikker, selv
de dygtigste elevers matematiske viden
er. Uddannelsens teoretiske indhold har
hjulpet mig til at forstå problemernes
karakter. Det er meget berigende”
Jørgen C. Ebbesen, cand. scient.
Marie Kruses Skole
Kort om uddannelsen
Matematikvejlederuddannelsen giver
redskaber til at fjerne snublestenene for
elever med læringsvanskeligheder.
Uddannelsen viser via simple tests,
hvordan du indentificerer og diagnosti-
cerer de elever, der har problemer.
Gennem arbejdet med miniprojekter
bliver undervisningen gjort praksisnær,
og du kan fra første semester hjælpe
dine elever med læringsvanskeligheder
til en ny forståelse af matematikfaget.
Roskilde Universitet
Læs mere på om uddannelsen på matematikvejleder.ruc.dk
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0018.png
18
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Magnetoelektriske
materialer
finder vejen
til fremtidens IT
I magnetoelektriske materialer er magnetiske og elektriske egenskaber
sammenkoblede på en måde, der er interessant i forbindelse med fx
udvikling af fremtidens harddiske. At forstå de magnetoelektriske materialer
i detalje er dog en grundvidenskabelig og materialekemisk udfordring.
I
Forfatterne
Rasmus Toft-Petersen,
Instrument-ansvarlig
Helmholtz-Zentrum Berlin
für Materialien und Ener-
gie, Tyskland
rasmus.toft-petersen@
helmholtz-berlin.de
Ellen Fogh,
ph.d.-studerende
Institut for Fysik, DTU
[email protected]
nutidens computere lagrer man information på
to forskellige måder. På en harddisk lagrer man
informationen
magnetisk.
Det sker ved brug af
mikroskopiske stangmagneter, som kan vendes i
to forskellige retninger svarende til de logiske nul-
ler og et-taller alle computere bruger til at bear-
bejde information. Magnetisk lagring er permanent
og kræver ingen strøm for at blive opretholdt. Til
gengæld tager det relativt lang tid at skrive og læse
information på denne måde. Læse- og skrivehastig-
heden kan øges væsentligt, hvis information lagres
elektrisk.
Det kan man gøre ved at fylde beholdere,
såkaldte kondensatorer, op med elektrisk ladning.
Fyldte og tomme beholdere repræsenterer da et-tal-
ler og nuller. Sådan foregår informationslagring i de
RAM-enheder, der sidder i alle computere. At læse
og skrive information foregår nu lynhurtigt, men
elektrisk ladning er flygtig: Slukker man for kreds-
løbene, taber man sin information. En hukommel-
sesteknologi, der kombinerer RAM-enhedens læse-
og skrivehastighed med den magnetiske lagrings
permanente karakter, ville derfor med ét slag kunne
fjerne én af de store flaskehalse i moderne compu-
terteknologi.
Informationslagring er blot en af mange mulige
anvendelser af de såkaldte
magnetoelektriske
materi-
aler, hvor de elektriske og magnetiske egenskaber er
sammenvævede og vekselvirker med hinanden. En
sådan kobling har nogle usædvanlige konsekven-
ser. Fx kan man påvirke et materiale med et ydre
magnetfelt og derved ændre dets elektriske egenska-
ber, eller man kan påvirke et materiale med et ydre
elektrisk felt og ændre dets magnetiske egenska-
ber. Sådanne “håndtag” på elektriske og magneti-
ske egenskaber giver oplagte muligheder for ny tek-
nologi. Andre eksempler på mulige anvendelser af
magnetoelektriske materialer er meget præcise sen-
sorer og hukommelsesenheder med 4 logiske til-
stande (0, 1, 2 og 3) bestemt af den magnetiske og
den elektriske tilstand.
Før det teknologiske potentiale kan forløses er det
dog nødvendigt at forstå og katalogisere de mulige
mikroskopiske mekanismer bag den magnetoelek-
triske kobling. Til dette grundvidenskabelige for-
mål er neutronspredning et afgørende værktøj, da
det er essentielt at have information om sammen-
hængen mellem krystalstruktur på den ene side
og magnetisk struktur og dynamik på den anden.
Netop studiet af magnetisme er iblandt neutroners
specifikke styrker.
Materialers magnetiske og elektriske egenskaber
afhænger i meget høj grad af, hvordan atomerne i
materialet sidder i forhold til hinanden. For at et kry-
stallinsk materiale kan udvise en
elektrisk polarisation,
er det nødvendigt, at de positivt ladede ioner i kry-
stalstrukturen forskyder sig i forhold til de negativt
ladede ioner. Det giver i så fald materialet en elek-
trisk plus-pol og en minus-pol ligesom i et batteri.
Magnetisk polarisation
er det, de fleste forstår ved
magnetisme, og som vi fx anvender, når vi sætter
indkøbssedlen fast på køleskabsdøren. De magne-
ter, der finder anvendelse hér, er såkaldte
ferromag-
neter.
På atomart plan skyldes ferromagnetisme (og
Elektrisk og magnetisk polarisation
Niels Bech Christensen,
seniorforsker,
Institut for Fysik, DTU.
[email protected]
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0019.png
19
Forsigtigt nedsænkes en krystal af det magnetoelektriske materiale LiCoPO
4
i en 15 Tesla magnet på det dansk-byggede RITA-II tre-akse
spektrometer, som står på Paul Scherrer Instituttet i Schweiz. Neutronerne kommer ud af den grønne cylinder til højre, og detekteres i den
gule analysatortank til venstre.
Foto: Katrine Sejling Haaning
Elektrisk polarisation samt magnetisering
a)
+
_
+
P
_
+
+
b)
c)
+
_
P = 0, M = 0
_
+
+
_
+
d)
+
_
P
0, M
0
_
+
N
-----
S
N
S
N ++++++ S
+
_
+
_
+
M
S
S
S
N
N
N
_
++++++
-----
V
Elektrisk polarisation
a) Når de negativt (blå) og positivt ladede
(røde) ioner forskyder sig i forhold til hinan-
den, opstår der en elektrisk polarisation, P,
vist med den hvide pil. Den lille kasse viser
den overordnede ladningsfordeling.
Magnetisering
b) Når ionernes spin peger i
samme retning har materialet
en magnetisering, M, dvs. det
har en magnetisk nordpol og
en sydpol.
Et magnetoelektrisk materiale under ordningstemperaturen, T<T
O
c) Når man ikke påvirker det mag-
netoelektriske materiale med et
ydre magnet- eller elektrisk felt er
både den elektriske polarisering
og magnetiseringen nul.
d) Hvis man derimod påtrykker
fx et elektrisk felt bliver begge
disse størrelser forskellige fra
nul.
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0020.png
20
Eksperiment med
uelastisk
neutronspredning
tro
eu
N
n-
tro
u
Ne ilde
k
r
nst
åle
Krystal der
vælger energi
Magnetiske atomer
danner en spinbølge
Detektor tæller
antallet af neutroner
Spredte neutroner
r
ge
æl rgi
rv
de ene
tal te
rys mål
K n
de
Figuren viser et eksperiment med såkaldt uelastisk neu-
tronspredning: En neutronkilde producerer en stråle af neu-
troner med forskellige energier. Med en særlig krystal
udvælges neutroner med én bestemt energi og sendes
imod prøven. Inde i prøven vekselvirker neutronernes spin
(vist som små stangmagneter) med de exchange-koblede
atomare spins (vist med pile hvis retning varierer i en spin-
bølge-tilstand) hvilket ændrer neutronernes retning og
energi. Neutroner med en energi, der udvælges vha en
anden krystal, sendes endelig til en detektor. På den måde
kan man finde forskellen i energi på de indkommende og
spredte neutroner.
de mere komplicerede former for magnetisme, som
ofte findes i magnetoelektriske materialer), at visse
atomer i det periodiske system danner magnetiske
ioner, når de indgår i kemiske forbindelser. Vi kan
tænke på magnetiske ioner som små stangmagneter
med en nord- og en sydpol i analogi med jordens
magnetiske poler. Ofte angives en magnetisk ion
med en lille pil (kaldet et
spin),
der peger fra den
magnetiske sydpol til den magnetiske nordpol.
for sådanne strukturer, idet de spredes på en måde,
der er en præcis signatur af, hvordan retningen og
styrken af magnetfeltet fra de atomare spins varie-
rer på atomar skala. Det forhold sætter os i stand til
fuldkommen at bestemme materialers magnetiske
struktur med neutronspredning.
Alt dette kan dog kun lade sig gøre, når spinnene
har fundet sig til rette i en ordnet struktur, men
for en given styrke af exchange-vekselvirkningerne
sker dette kun under den såkaldte
magnetiske ord-
ningstemperatur,
som vi her kalder T
O
. For tempe-
raturer, der er højere end T
O
roterer spinnene rundt
i alle retninger uafhængigt af hinanden. Størrel-
sen af T
O
er bestemt af styrken af exchange-veksel-
virkningerne, og disse afhænger på afgørende vis af
den indbydes placering at atomerne, dvs. af krystal-
strukturen. Denne magnetiske orden har afgørende
betydning for den magnetoelektriske mekanisme.
Ved at lægge et elektrisk felt på et magnetoelektrisk
materiale ændres atomernes indbyrdes placering.
Dermed ændres vekselvirkningerne imellem mag-
netiske ioner, og det kan give anledning til ændrin-
ger i den magnetiske struktur. Denne ændring i
strukturen kan være at alle spinnene drejer i samme
retning og producerer en magnetisering af materia-
let – præcis som i jern. Sådan kan man kontrollere
magnetiske egenskaber på elektrisk vis.
Selv når fysikerne har identificeret sammenhæn-
gen mellem krystalstruktur og magnetisk struk-
tur, resterer der dog et praktisk problem: Den mag-
netoelektriske effekt er kun til stede for temperatu-
rer under T
O
, som i et givet materiale kan være langt
Atomernes placering er altafgørende
Når to sådanne ioner sidder i nærheden af hinan-
den aktiveres en pudsig kvantemekanisk veksel-
virkning kaldet
exchange,
som har den effekt, at de
relative orienteringer af ionernes spin bliver gensi-
digt afhængige. Fokuserer vi fx på to nabo-atomer
i et jernkrystal, kan disse vinde energi, hvis spin-
nene peger i samme retning. Det samme vil gælde
for
alle
nabo-par, så netto-effekten af exchange-vek-
selvirkningen i jern er, at alle spin gerne vil være
parallelle. Magnetfelterne fra hver af de atomare
stangmagneter adderer derfor op til et makrosko-
pisk magnetfelt, som vi kan bruge til at fæstne en
magnet til en køleskabsdør eller til at gemme infor-
mation på en harddisk.
I andre materialer giver exchange-vekselvirknin-
ger anledning til langt mere komplicerede struk-
turer, der ikke nødvendigvis resulterer i et makro-
skopisk magnetfelt, og derfor kræver mere sofisti-
kerede detektionsteknikker. Fx findes der
antiferro-
magneter,
hvor alle nabo-spins er antiparallelle, eller
spiral-strukturer,
hvor de atomare magneter dan-
ner strukturer, der mest af alt minder om den vel-
kendte DNA-helix. Neutroner er følsomme over-
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Exchange-vekselvirkninger og
magnetisk struktur
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0021.png
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
21
under stuetemperatur. En afgørende materialekemisk
udfordring med henblik på teknologisk udnyttelse i
fremtidens elektronik er derfor at identificere mate-
rialer, hvor exchange-vekselvirkningerne er så stærke,
at den magnetoelektriske effekt er til stede ved stue-
temperatur. Med andre ord er det ikke nok at kende
krystalstruktur og magnetisk struktur. Det er også
nødvendigt at kunne måle styrken af exchange-vek-
selvirkningerne. Men hvordan finder man disse?
Her kommer neutronspredning virkelig til sin ret, da
neutronerne har netop den rette energi til at anslå
magnetiske bølger i perfekt ordnede spingitre: På
grund af exchange-vekselvirkningerne vil en drej-
ning af ét spin bort fra dets foretrukne retning for-
plante sig til nabo-spinnene, hvorved en såkaldt
spin-
bølge
udbreder sig i materialet i analogi med en bølge
på en guitarstreng. Sammenhængen imellem bøl-
gelængden (tonen) og energien af spinbølger giver
information om vekselvirkningerne i selv meget
komplekse systemer af magnetiske ioner, og kan som
noget helt unikt måles direkte ved hjælp af en tek-
nik kaldet uelastisk neutronspredning. Her findes
bølgens energi som forskellen mellem energien af de
indkommende og spredte neutroner. Med styrken af
exchange-vekselvirkningerne som sidste brik i pus-
lespillet kan man opnå en udtømmende forståelse
af de mekanismer, der på atomart niveau ligger bag
magnetoelektriske materialers egenskaber.
ANNONCE
Men præcis hér, hvor neutronspredning giver os
information, der ikke er tilgængelig med nogen
andre eksperimentelle teknikker, afslører den også
sin største svaghed: Der er ikke nok neutroner!
Sandsynligheden for at anslå en spinbølge er så lille,
at kun én ud af omkring hundrede millioner neu-
troner får æren. Konsekvensen er, at de observerede
signaler er svage, og at der derfor kan være poten-
tielt afgørende detaljer, som drukner i støjen. Den
manglende følsomhed overfor detaljer har været
en flaskehals i forhold til at forstå de magnetoelek-
triske materialer til bunds og dermed for at kunne
anvende dem til teknologiske formål.
European Spallation Source (ESS) i Lund vil give
os adgang til enorme neutronintensiteter, og kombi-
neret med nye forbedrede instrumenter vil det uden
tvivl føre til afgørende gennembrud. Danske og
schweiziske forskere samarbejder om at konstruere
et instrument, CAMEA, der specifikt er designet til
studier af spinbølger og vibrationer af krystalgitte-
ret. Flere andre instrumenter vil tillade detaljerede
studier af magnetiske strukturer. Der er derfor rige
muligheder for, at danske fysikere og syntese-kemi-
kere vil kunne udnytte den geografiske nærhed til
ESS og bidrage afgørende til udviklingen af magne-
toelektriske materialer, der kan finde vej til fremti-
dens harddiske.
n
Udsigt til gennembrud
Tre tigerspring for mate-
rialeforskningen. Aktuel
Naturvidenskab nr.
1/2015
Mere om uelastisk
neutronspredning:
Et tidsmikroskop: Aktuel
Naturvidenskab nr.
1/2015
Videre læsning…
Ingeniørstuderende fortæller, hvordan
de anvender naturvidenskabelige fag.
Book en ingeniørstuderende og få nye vinkler på matematik, kemi og innovation.
Vi tilbyder forskellige faglige oplæg, hvor
vores ingeniørstuderende kommer ud til jer
og viser, hvordan de anvender naturviden-
skabelige og tekniske fag i praksis. Oplæg-
gene inspirerer med konkrete projekteksem-
pler fra de studerendes studier.
Prøv fx
Leg, læring og gamedesign:
Vi perspek-
tiverer bl.a. fag som design, innovation, it,
programmering og teknologi med oplæg om
udvikling af læringsplatforme, gamedesign
og interaktive legeredskaber.
Innovation, forretningsudvikling og idé-
generering:
I får et indblik i et virksom-
hedsprojekt, hvor vi fortæller om produkt-
udviklingsprocessen fra idégenerering af ny
teknologi til lancering af produktet på det
globale marked.
Få et fagligt oplæg til din undervisning
Kemi og bioteknologi:
Vi viser, hvordan vi
i projekter anvender viden om kemi og bio-
teknologi til fx at brygge øl, genvinde natur-
lige farvestoffer til fødevarer eller undersøge
kinesisk malurts medicinske potentiale.
Se og book alle vores foredrag og brobyg-
ningstilbud på
www.sdu.dk/tek/brobygning
Kontakt os for nærmere information:
Mette Andersen på [email protected]
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0022.png
22
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Røntgen-snapshots
fanger
kemi
i flugten
De grundlæggende skridt i kemiske reaktioner foregår ufatteligt hurtigt.
For at se ind i selve reaktionspilen i en kemisk ligning, må man derfor
have et “kamera”, der kan tage billeder på en titusindedel af en
milliardtedel sekund og med en opløsning på atomar skala. Og det
kan man med røntgenstråler.
E
Kristoffer Haldrup,
seniorforsker
[email protected]
Forskerne
t picosekund (10
-12
sekund) er et nærmest ufat-
teligt kort tidsrum: På kun godt et sekund
bevæger en lysstråle sig fra Jorden til Månen – på
et picosekund bevæger den samme lysstråle sig
blot 0,3 millimeter. Men for at observere og for-
stå dynamiske fænomener som fotokemiske reaktio-
ner (dvs. kemiske reaktioner sat i gang af lys) er det
nødvendigt med et “kamera”, der kan tage bille-
der med lukkertider i størrelsesordenen picosekun-
der. Bevæbnet med information fra de nyeste rønt-
genkilder og i et bredt internationalt samarbejde
er det lykkedes for forskere fra DTU at observere
de strukturelle forandringer, som molekyler under-
går i kemiske reaktioner med en tidsopløsning på
picosekunder– dvs. at se ind i selve reaktionspilen
på kemiske reaktioner. Det er bl.a. lykkedes at se,
hvordan proteiner kan optage store mængder lys-
energi uden at gå i stykker, hvordan enkelte mole-
kyler ultrahurtigt kan skifte imellem magnetisk og
ikke-magnetisk tilstand og at observere detaljerne
i, hvordan CO-molekyler (kulilte) bliver frigivet fra
overfladen på et katalysatormateriale.
tid også interessant at undersøge mellemtrinnene
i reaktionen. Er det fx et kortlivet AB-molekyle,
som til slut bliver til C, og kunne man forestille
sig at designe reaktionen i retning af et andet mel-
lemtrin, BA, således at et mere favorabelt slutpro-
dukt C* blev dannet i stedet? Den slags spørgsmål –
hvad sker der
inden
i reaktionspilen – er længe ble-
vet undersøgt af kemikere og fysikere. Et absolut
centralt værktøj i forskningen på det område har i
de seneste årtier været laser-spektroskopi, hvor en
rivende udvikling i laserteknologi frem mod slut-
ningen af 1980’erne ledte til lasersystemer, der
kunne producere enkelte laserskud med en varighed
på under 0,1 picosekunder. Disse ultrahurtige pul-
ser blev brugt af blandt andre kemikeren Ahmed
Zewail til først at kickstarte kemiske processer og
derefter, brøkdele af picosekunder senere, at måle,
hvordan systemet opførte sig som funktion af tid.
Zewail fik i 1999 Nobelprisen i Kemi for dette
grundlæggende arbejde med studierne af ultrahur-
tig dynamik i kemiske systemer.
Uanset hvor banebrydende arbejdet med laserspek-
troskopi var og er, så mangler der dog stadig en vig-
tig brik for at få det fulde billede af kemiske reakti-
oner. Optisk spektroskopi “snakker” så at sige kun
med elektronerne (eller rettere, med elektronernes
energiniveauer) i de involverede molekyler. Teknik-
kerne kan i de fleste tilfælde ikke sige noget direkte
om, hvor atomerne faktisk befinder sig henne i
Martin Meedom Nielsen,
professor
[email protected]
Begge ved DTU Fysik
NEXMAP-sektionen
Fra kemi-undervisningen er de fleste fortrolige med
kemiske reaktioner skrevet op med reaktionslig-
ninger som A+B -> C. I dag er vores fundamen-
tale forståelse af, hvordan kemi “virker” nået fan-
tastisk langt ved at undersøge de kvantitative sam-
menhænge mellem A, B og C før og efter selve den
kemiske reaktion. I mange tilfælde er det imidler-
2015
2015
At se ind i reaktionspilen
Røntgen-snapshots og molekylære film
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0023.png
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
23
Røntgen-
spektrograf
Robotarm til
røntgen-detektorer
Område-detektor
Plads til laser-udstyr
Røntgen-fokuseringslinser
Strålediagnostik
Strålediagnostik
Røntgen-spektrograf
Røntgenstråle
fra XFEL
Prøveområde -
Plads til krystaller, prøvekamre, glasser, væsker...
Det danske FXE-instrument
Vigtige komponenter af FXE-instrumentet på den kommende
fælleseuropæiske røntgen-fri-elektron-laser (E-XFEL) er
betalt af Danmark som en del af vores bidrag til det fælles
projekt. Instrumentet bliver designet, fremstillet og leveret af
den danske virksomhed JJ X-ray i tæt samarbejde med for-
skere fra DTU-Fysik og fra E-XFEL. Med dette instrument vil
de intense og ultrakorte røntgen-glimt fra XFEL blive brugt til
at studere ultrahurtige dynamiske fænomener med hidtil
uset præcision og følsomhed.
Fra højre mod venstre ses, hvordan røntgenstrålen fra XFEL
ankommer til FXE-instrumentet, hvor hvert enkelt røntgen-
glimt (flere tusinde i sekundet) bliver individuelt karakteri-
seret. Ved hjælp af en række linser lavet af beryllium bliver
strålen fokuseret på prøvepositionen, som er omgivet af en
lang række detektorer. Disse kan både måle, hvordan rønt-
genstrålingen bliver spredt af prøven, og præcis hvordan
prøvematerialet absorberer og udsender røntgenstråling.
Med denne information kan man beregne hvilke elektroni-
ske og strukturelle egenskaber prøven har, og hvordan for
eksempel fotokemiske reaktioner forløber igennem
ændringer af molekylers elektroniske og geometriske
struktur.
Om XFEL
XFEL står for X-ray Free Electron Laser og er en røntgenkilde
baseret på en lineær accellerator, hvor elektroner bliver
accellereret til en fart blot en brøkdel under lysets hastighed.
Herefter bliver de sendt igennem en over 100 meter lang
magnetisk "chikane-bane", hvor elektronernes bevægelse i
magnetfeltet og en nøje beregnet feedback-proces leder til
udsendelse af kraftig røntgenstråling i ekstremt korte glimt.
molekylets struktur. For at få den information, kan
man i stedet anvende teknikker med unik følsom-
hed i forhold til, hvor atomer befinder sig i forhold
til hinanden. I den sammenhæng er røntgenstrå-
ling et exceptionelt stærkt værktøj. Nu er udfor-
dringen så bare, hvordan man konstruerer et “rønt-
gen-kamera” med en lukkerhastighed, som er til-
strækkeligt hurtig til så at sige at fange molekyler i
flugten.
De kraftige røntgenkilder som synkrotroner og
røntgenlasere er – ligesom de ultrahurtige laserkil-
der – såkaldt pulsede kilder. Dvs. strålingen kom-
mer ikke som en jævn stråle, men i mindre, men
ekstremt intense, pulser af stråling. Den typi-
ske varighed af en røntgenpuls fra en synkrotron
er omkring 100 picosekunder, mens pulsene fra en
røntgen-fri-elektron-laser (XFEL) kan være helt ned
til 0,01 picosekunder. Ved at kickstarte en kemisk
reaktion med en laserpuls og herefter tage “billeder”
af den med røntgenpulsene kan man udnytte rønt-
genstrålingens evne til at se atomernes positioner.
Dermed kan man lave en “molekylær film”, hvor
man kan se, hvordan de enkelte atomer flytter sig
under den kemiske reaktion.
Danske forskere fra NEXMAP-sektionen på DTU
Fysik deltager særdeles aktivt i forskning base-
ret på XFEL-faciliteterne med henblik på at forstå
ultrahurtig dynamik i kemiske reaktioner. I samar-
bejde med blandt andre tyske og amerikanske forsk-
ningsgrupper har vi udført eksperimenter ved både
den amerikanske og den japanske XFEL (LCLS og
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Solenergi, proteiner og katalyse
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0024.png
24
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Kasper Kjær og Tim van Driel, begge postdocs ved DTU Fysik, i gang med opbygningen af et røntgeneksperiment ved den Japan-
ske XFEL "SACLA". Eksperimenterne drejede sig om karakterisering af et ruthenium-cobolt molekyle med fotokemiske egen-
skaber af relevans for foto-katalyse, og resultaterne er for ganske nylig blevet godkendt til publicering i
Nature Communications.
Generelt om XFEL og de
nye fælleseuropæiske
forskningsfaciliteter:
Tre tigerspring for mate-
rialeforskningen. Aktuel
Naturvidenskab nr.
1/2015
Link til video, der viser
hvordan en XFEL virker:
http://lcls.slac.stanford.
edu/AnimationViewLCLS.
aspx
Video med præsentation
af den europæiske XFEL:
https://media.xfel.eu/
XFELmediabank/
ConvertAssets/light-of-
the-future-2011.mp4
Videre læsning
SACLA), og ved at analysere mange tusinde giga-
bytes af data fra disse forsøg er det lykkedes at gen-
nemskue præcis, hvordan og hvor hurtigt de mole-
kylære strukturer forandres i en række fotokemi-
ske reaktioner. Senest medvirkede to postdocs, Kas-
per Kjær og Tim Brandt van Driel, til eksperimen-
ter, hvor en svensk-ledet forskergruppe var i stand
til at tage snapshots af de allerførste øjeblikke efter
at et fotosyntese-protein optager lysenergi. Igennem
målinger kunne det internationale forskerteam kaste
nyt lys over, hvordan den type af proteiner bærer sig
ad med at optage store energimængder uden at gå i
stykker under processen. Andre XFEL-studier med
deltagelse af forskere på DTU Fysik har fokuseret
på at forstå de ultra-kortlivede mellemtrin i katalyti-
ske reaktioner, fx hvordan CO-molekyler bliver fri-
givet fra en ruthenium-overflade.
De seneste par år har vores arbejde især været
fokuseret på at undersøge og forstå samspillet mel-
lem elektronisk og molekylær struktur i materi-
aler, som på sigt kan bruges til opsamle og lagre
energi fra sollys på kemisk vis. I et tæt samar-
bejde med kollegaer fra Lunds Universitets Kemi-
centrum undersøger vi desuden i øjeblikket, om
det er muligt at designe sidegrupperne i en række
jern-forbindelser, så de foto-exciterede tilstande
lever længe nok, hundredevis af picosekunder, til
at energi fra fx sollys kan overføres til et elektrisk
kredsløb. Til det formål vil vi til sommer udføre
eksperimenter ved den amerikanske XFEL i Cali-
fornien. På sigt håber vi, at den nye viden vil gøre
2015
det muligt at udskifte de ekstremt dyre ruthe-
nium-forbindelser i de mest effektive solceller med
langt billigere jern-forbindelser.
Et særligt kendetegn for de eksperimenter, vi har
deltaget i, har været, hvordan flere forskellige rønt-
genteknikker kan kombineres i ét eksperiment. Ved
fx at måle på både den spredte røntgenstråling fra
en prøve såvel som på den stråling, der bliver absor-
beret, er det muligt at danne sig et langt mere kom-
plet billede end med blot en af teknikkerne alene.
På den måde kan man måle, hvordan absorption
af lys på blot 0,1 picosekund kan ændre magne-
tiseringen af et molekyle, dets “spin”, og samtidig
hvorledes denne ændring i elektronstruktur hæn-
ger sammen med en lynhurtig forandring i mole-
kylets struktur. Den form for kombinerede målin-
ger har vist sig så slagkraftige, at metoden for tiden
er ved at blive integreret i designet og konstruktio-
nen af det dansk-leverede FXE-instrument på den
Europæiske XFEL, der bygges ved Hamborg. Kom-
bineret med den ekstremt høje røntgen-intensitet
på denne nye facilitet forventer vi, at en lang række
eksperimenter, som i dag er umulige, vil komme
indenfor rækkevidde.
Ved DTU Fysik ser vi i den grad frem til at deltage
i eksperimenter, som vil kaste nyt lys på fundamen-
tale aspekter af kemiske reaktioner, som både er
vigtige set fra et grundvidenskabeligt synspunkt og
for praktisk anvendelse.
n
Kombinerede røntgenteknikker
Aktuel Naturvidenskab
1
Foto: Kristoffer Haldrup
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0025.png
25
Forskningens Døgn på DTU
– for skoler og gymnasier
NXN
Tag dine elever med til DTU Lyngby Campus,
når vi
torsdag den 23. april kl. 9-13
sætter
teknisk forskning på skemaet. I kan komme
tæt på alt fra 3D-printere, robotter og elek-
tronmikroskoper til obduktioner af ræve og rå-
vildt. Der vil også være mulighed for at opleve
spændende laboratorier og forsøgshaller, som
normalt er lukket for offentligheden. Her står
forskere og studerende fra DTU klar til at dele
deres begejstring og den nyeste viden.
Arrangementet er for gymnasie- og skoleklas-
ser fra 6. klasse og op.
Læs mere om arrangementet og om tilmelding på
www.dtu.dk/ForskningensDoegn
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Foto: Mikal Schlosser
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0026.png
26
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Se
nanomaterialer
blive til
- in situ krystallografi
Med en vifte af teknikker, der anvender røntgen- og neutronstråling,
er det muligt reelt at observere, hvordan nanopartikler “fødes” og
vokser på tværs af deres kemiske syntese. Forståelsen af, hvordan
nanopartikler dannes, giver os vigtig viden, som kan bruges til at
optimere materialer til batterier, solceller m.m.
Forfatterne
N
Jacob Becker er
center manager for CMC,
[email protected]
Espen D. Bøjesen,
ph.d.-studerende
[email protected]
anopartikler er pr. definition partikler, der er
mindre end 100 nanometer (0,0001 mm) i
alle tre dimensioner. Vi har været omgivet af nano-
partikler i tusindvis af år – fx sodpartikler fra bål
og brændeovne eller saltpartikler, der dannes i luf-
ten fra skumsprøjt ved havet. Nanopartikler har
desuden været syntetiseret kemisk til en række
anvendelser i flere årtier, men det er først siden
årtusindskiftet, at udviklingen virkelig har taget
fart. Dybest set erkendte man, at materialer, der var
velkendte på mikrometer og millimeterskala, kunne
ændre egenskaber fuldstændigt, hvis de blot blev
fremstillet som tilstrækkeligt små partikler.
Et stort delsegment indenfor dette “univers” er
uor-
ganiske
nanopartikler, dvs. partikler bestående af
bl.a. metaller, halvledere, keramer eller minera-
ler. De finder i dag anvendelse mange steder. Det
er uorganiske nanopartikler, der nedbryder sod og
skadelige røggasser fra bilers udstødning. Tilsva-
rende er det ofte uorganiske nanopartikler, der bru-
ges som katalysatorer, der via kemisk industri skæn-
ker os alt fra plastik, gummi og tøjfibre (nylon,
akryl, polyester, osv.) til maling og alverdens læge-
midler. Udfordringen for materiale-kemikerne er at
udvikle nanopartikler, som fungerer optimalt i alle
disse mange anvendelser.
Der findes mange måder at fremstille uorganiske
nanopartikler på og en af de enkleste er
solvotermal
syntese,
der dybest set er en trykkognings-proces af
ionforbindelser opløst i fx vand eller simple alko-
holer. Typisk anvendes temperaturer på 150-450
o
C
samt tryk på 100-350 atm. For at kunne opnå så
høje tryk, udføres synteserne i lukkede reaktorer.
De kan være beholdere (tilsvarende en alminde-
lig trykkoger) eller mere avancerede flow-systemer,
opbygget af rør, varmezoner og ventiler, hvor reak-
tant-opløsningen tilsættes kontinuerligt vha. høj-
trykspumper. Det er en meget produktionsven-
lig fremgangsmåde og derfor interessant, idet syn-
tesekapaciteten nemt kan sættes i vejret (større rør,
større pumper, osv.).
Fælles for alle reaktorerne er, at de er hermetisk for-
seglede; de kemiske reaktioner, der forløber indeni er
skjult for omverdenen. For en materialekemiker, der
prøver at udvikle en syntese for et konkret nanoma-
teriale, er dette stærkt generende. Det eneste, man
ved, er, hvad man startede med af reaktanter, samt
hvilket synteseprodukt man fik ud af reaktoren i sid-
ste ende. Selve forløbet ind imellem er en “black box”.
Et problem ved studier af nanopartikler er, at de
er langt mindre end bølgelængden af almindeligt,
synligt lys. Selv i synteseprodukterne, man fremstil-
ler, er individuelle nanopartikler derfor usynlige for
det blotte øje. En løsning findes i at bruge røntgen-
stråling, der også er lys, blot med langt kortere bøl-
gelængde. Et alternativ er neutronstråling, der har
tilsvarende egenskaber.
Røntgen- eller neutronstråler afslører tilstedevæ-
relsen af nanopartikler, idet strålingen spredes på
en ordnet facon af den atomare struktur i partik-
lerne. Uorganiske nanopartikler har næsten altid
krystalstruktur.
Det vil sige: Et velordnet, grundlæg-
gende mønster af atomer, som gentages igen og igen
på tværs af hver eneste partikel i alle tre dimensio-
ner. Udsat for en røntgen- eller neutronstråle spre-
Steinar Birgisson,
ph.d.-studerende
[email protected]
At se de usynlige
Peter Nørby,
ph.d.-studerende
[email protected]
Syntese på højtryk
Bo Brummerstedt Iversen
er professor og leder af
CMC, [email protected]
Alle ved CMC
Aarhus Universitet
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0027.png
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
27
Synkrotron
Temperatur-
føler
r
Mini- reak to
Den eksperimentelle
opstilling bag “live”-opta-
gelserne af nanokrystal-
lers fødsel og opvækst.
Cirklen øverst repræsen-
terer synkrotronen, hvor-
fra røntgenstråling kom-
mer ud og rammer den
opvarmede, tryksatte
Pumpe til
tryksætning
Trykkontrol
Varmekilde
mini-reaktor, hvori nano-
krystallerne dannes.
Diffraktions-
mønster, 2D
Deres “fingeraftryk”
fanges på detektoren.
Diffraktionsmønster, 1D
Pulverdiffraktion
Pulverdiffraktion opstår ved samtidig spredning af enten
røntgen- eller neutronstråling fra et stort antal små krystaller.
Normalt anvendes stråling med én bestemt, udvalgt energi.
Under dette forhold spredes strålingen ud i kegler, der ligger
indeni hinanden – de kommer til at fremstå som cirkler, når
man fanger deres tværsnit på et røntgenkamera. Det fælles
centrum er den direkte, ikke-spredte stråle, dvs. den store
andel af den rå intensitet, som blot passerer lige igennem
materialeprøven, der måles på.
Analysen af et pulverdiffraktionsmønster starter med at redu-
cere 2D-billedet til et 1D-datasæt. Her udmåler man den
vinkel, der udspændes imellem den direkte stråle og den
spredte stråling, efterhånden som man bevæger sig udad
gennem ringene. Et 1D-diffraktionsmønster bliver dermed en
række klare, veldefinerede toppe. Hver eneste af dem er
skabt af én bestemt type af gentagelses-sekvens, der fore-
kommer blandt atomerne, mens man bevæger sig gennem
materialet. Sådanne sekvenser kan der være rigtigt mange af
indenfor et 3D-krystalgitter, og hvert materiale har sit eget,
helt unikke sæt.
Det afgørende skridt i analysen af pulverdiffraktionsmønstre
kaldes for Rietveld-forfining. Her holder man det målte
3D-gitter op imod en verificeret model af materialets struktur,
sådan som den
ville se ud
uden nogen som helst forstyrrende
elementer. Herefter justerer man på en række parametre, der
alle har direkte link til visse fysiske egenskaber – fx partikel-
størrelse, spændinger i krystalgitteret, “huller” i strukturen,
osv. Hver af disse medfører små ændringer i et diffraktions-
mønster. Når man har et match, ved man derfor præcis,
hvilke fysiske karakteristika der præger netop det forelig-
gende materiale – konkret de nanopartikler, man har frem-
stillet.
Kredit: Henrik L. Andersen
Råt pulver-diffrakto-
gram af
γ
-Fe
2
O
3
nano-
partikler, et magnetisk
materiale. De enkeltstå-
ende diffraktions-plet-
ter kommer fra prøve-
holderen, som er en
safir-krystal (α-Al
2
O
3
).
der partiklerne kollektivt strålingen ud i et møn-
ster af ringe, der ligger indeni hinanden med et fæl-
les centrum. Dette kaldes også et diffraktionsmøn-
ster, eller mere specifikt et
pulver-diffraktionsmøn-
ster, idet partiklerne reelt er individuelle korn i et
meget fint krystalpulver. Mønsteret er et unikt fin-
geraftryk af det materiale, nanopartiklerne består
af. Med pulverdiffraktion kan forskellige materia-
ler lynhurtigt skelnes fra hinanden, og derudover
kan der også ud fra diffraktionsmønstret udtrækkes
et væld af information om bl.a. størrelse og facon af
nanopartiklerne, urenheder, spændinger i krystal-
gitrene og meget mere.
Kunsten i at udvikle bedre nanomaterialer er at
henføre alle disse strukturelle aspekter til hvert
materiales overordnede egenskaber – herunder
deres anvendelighed. Atomar struktur og egenska-
ber hænger uløseligt sammen. Med viden om begge
har en materialekemiker grundlag for at udvikle
nanopartikel-syntesen derhen, at krystalstrukturen
ændres i bestemte retninger, dvs. egenskaberne til-
passes bestemte anvendelser.
At bruge røntgen- eller neutronstråling til karakte-
risering af nanopartikler er imidlertid også en ele-
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Nanomaterialer ”live”
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0028.png
28
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
In situ
studier af solvotermale synteser bruger ofte en miniature-reaktor. På grund af det lille rumfang behøver sådanne reaktorer ikke tykke vægge. Tynde
vægge gør det nemmere for røntgen- eller neutronstrålerne at trænge igennem reaktoren. Der er også mindre stof, der skal opvarmes, idet syntesen star-
ter. En praktisk løsning er at bruge et tyndt rør som reaktorbeholder.
gant måde at få indsigt i deres kemiske dannelse
indeni en solvotermal syntesereaktor. Mulighe-
den ligger i, at disse typer stråling begge kan gen-
nemtrænge stof. Røntgen/neutron-strålen har altså
mulighed for at gennemtrænge væggene i de kemi-
ske syntesereaktorer. Dette vil virke, hvis strålin-
gens energi er høj nok, væggene er tilpas tynde eller
de er lavet af velvalgte materialer. Med de rette tek-
niske greb bliver slutresultatet altså pulverdiffrakti-
onsmønstre af nanopartikler, som stråler ud
gennem
væggen af en lukket reaktor.
Det næste praktiske problem er, at dannelse af
nanopartikler i et solvotermalt miljø ofte er meget
hurtig – i størrelsesorden nogle få sekunder. Denne
hastighed skal pulverdiffraktions-målingerne
kunne matche. Hvert datasæt skal meget gerne
optages
hurtigere
end reaktionens eget tempo, da
måleresultatet ellers bliver et udtværet gennemsnit
af hele det kemiske forløb. I praksis betyder det, at
man skal kunne optage hvert diffraktionsmønster
på ca. 1 sekund. Det er et ekstremt højt tempo, især
fordi hvert datasæt også skal være af høj kvalitet.
Man kæmper her med det problem, at kun en lille
del af intensiteten i den stråling, der rammer prø-
ven, kommer ud som diffraktion, hvorimod stør-
stedelen passerer lige igennem og er tabt. Det stiller
store krav til den rå intensitet af røntgen- eller neu-
tronkilden, der leverer den indkommende stråling.
Alt dette indfries imidlertid af de kommende forsk-
ningsfaciliteter MAX-IV synkrotronen og Euro-
pean Spallation Source (ESS) ved Lund, der begge
har kapacitet til at levere en enorm intensitet af hhv.
røntgenstråling og neutroner.
Overordnet er hele denne metode et eksempel på
in
situ
karakterisering (latin: på stedet), afspejlende at
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
man måler “live” på en proces, imens den forløber.
Resultatet er en “film”, der viser hele dannelsesfor-
løbet af nanomaterialerne – men en film, der ikke
er udtrykt i billeder, men derimod i termer af alle
de forskellige egenskaber, pulverdiffraktionen giver
indsigt i.
Danske forskere har udviklet, benyttet og forfinet
in situ
diffraktion i årevis og ved Institut for Kemi
ved Aarhus Universitet har vi studeret dannelses-
forløbet for en enorm vifte af nanomaterialer, heri-
blandt magnetiske materialer, batterimaterialer, ter-
mokrome stoffer, metal-katalysatorer, ion-ledende
materialer, foto-katalytiske materialer og termoelek-
triske materialer. Forskerne i Aarhus har samtidig
udvidet deres
in situ
teknik til at omfatte et helt nyt
og værdifuldt repertoire.
Pulverdiffraktion er kun ét eksempel på ordnet
spredning af røntgen- eller neutronstråling. Der
findes andre teknikker, som også kan eksekveres
in situ
som beskrevet ovenfor. For nanomateria-
ler er en af de mest interessante “småvinkel-spred-
ning”, som kan optræde både som røntgen- og neu-
tronspredning. Her måler man det spredningsfæno-
men, som opstår
helt inde omkring
den direkte rønt-
gen- eller neutronstråle. Dette signal rummer infor-
mation om nanostrukturer på en 1-100 nm skala,
altså noget mere overordnet end den atomare struk-
tur, som diffraktionen giver indsigt i. Småvinkel-
spredning har herudover den store fordel, at signa-
let opstår, uanset om materialet, man måler på, har
en krystalstruktur eller ej. En del materialer er ikke
100 % krystallinske, idet der er enklaver af “uord-
net” struktur ind imellem. Et typisk eksempel er
overfladen af nanopartikler, hvor atomerne ikke let
Kombi-teknikker
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0029.png
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
29
Princippet i PDF-analyse
Princippet i PDF-analyse er grundlæggende ret enkelt. Det
illustreres nemmest med et ”2D-materiale”, som det der er
vist i figuren. Udgangspunktet er et vilkårligt atom i struktu-
ren – her valgt som det i midten. Hver af ringene omkring
20
15
R(r)
10
5
0
0
1
2
r (Å)
Længde-enheden i PDF-plottet er Ångstrøm (forkortet ”Å”), svarende til 0,1 nanometer.
Det er den mest passende skala, når man bevæger sig i atomernes verden.
Figur efter Dipankar Saha
repræsenterer en konkret afstand, hvori man finder et
bestemt antal naboatomer. Hver giver anledning til en “top” i
det færdige PDF-plot, der er vist til højre. Størrelsen af top-
pen afhænger af, hvor mange gange netop dén afstand fore-
kommer mellem atomer.
I rigtige materialer er der naturligvis naboer i 3D og mange
forskellige atomer i spil. Hver PDF-top er imidlertid stadig
udtryk for en bestemt orden i strukturen. Krystallinske mate-
rialer har således adskillige tydelige toppe, tilsvarende en høj
atomar orden, som også rækker langt – fx på tværs af en hel
nanopartikel. Uordnede materialer, væsker og gasser har kun
én eller ganske få PDF-toppe, der tilsvarer deres umiddelbare
kemiske bindinger – i almindeligt vand (H
2
O) ville det fx være
afstanden hydrogen-ilt.
Hvor stopper et PDF-plot så? For nanopartikler er svaret sim-
pelt: Når man er nået til den længst mulige interatomare
3
4
afstand, man kan tænke sig. Det vil her sige to atomer, som
sidder på hver deres (stik modsatte) side af en partikel. I data
ser man da også, at PDF’en “klinger af” omkring denne
afstand, såfremt partiklerne blot er nogenlunde ensartede i
størrelse.
In situ
PDF
Styrken i PDF-analyse er, at man ser overgangen fra de kemi-
ske reaktanter i opløsningen, der er udgangspunkt for solvo-
termal syntese, over til de færdige nanopartikler.
Her ses fx resultatet af et
in situ
studium af dannelsesforlø-
bet for materialet CeO
2
syntetiseret i vand ved 200
o
C og 250
bar. CeO
2
-nanopartikler er bl.a. et af de aktive materialer i
bilkatalysatorer og derfor genstand for stor interesse.
Udgangsstoffet er ammonium-cerium-nitrat, [NH
4
]
2
Ce(NO
3
)
6
,
opløst i vand. Her viser PDF-analysen, at cerium-atomerne
danner et bestemt kemisk kompleks med omgivende nitrat-
ioner, som vist øverst til venstre. Turkise atomer er cerium,
røde er ilt og lilla er nitrogen. Komplekset er bl.a. kendeteg-
net ved afstanden Ce-O, der ses i PDF-plottet nederst.
Syntesen startes simpelthen ved at tilføre varme. Det sker
med ét slag til tiden 0, og herefter viser PDF-plottet, hvor-
dan der opstår en række nye interatomare afstande som
tiden går. Disse afstande kan entydigt relateres til afstande
mellem cerium-atomer, som er karakteristiske for det fær-
dige nanomateriale, hvis struktur er vist øverst til højre.
Samtidigt ændres Ce-O afstanden sig en anelse i takt med,
at reaktant-komplekset udtømmes, og CeO
2
-krystalstruk-
turen etableres.
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
Rea
k
1
1
2015
2015
Interatomar afstand (Å)
ti o n
s ti d
(se
k
.)
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0030.png
30
TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN
Videre læsning:
Mere om krystallografi og
spredningsteknikker:
Krystallografi – kemike-
rens genfundne redskab.
Aktuel Naturvidenskab nr.
5/2013.
Mere om produktion af
nanokrystaller og solvo-
termal syntese:
Nanopartikler på samle-
bånd. Aktuel Naturviden-
skab nr. 2/2014.
finder sig til rette i krystalstrukturen. Det forekom-
mer også, at dannelsesprocessen for nanopartikler
forløber i to stadier: En indledende dannelse af ato-
mart uordnede partikler som herefter, over tid, kry-
stalliserer. Derfor er det værdifuldt at kombinere
småvinkel-spredning med pulverdiffraktion.
Et eksempel på et materiale, der har været stude-
ret på denne måde af forskerne i Aarhus, er alumi-
nium-mineralet bøhmit (kemisk formel AlOOH).
Det er et udgangsstof for det keramiske materiale
aluminiumoxid (γ-Al
2
O
3
), som anvendes som bære-
materiale i utallige katalysatorløsninger over hele
verden. Via kombinerede småvinkel- og pulverdif-
fraktions-undersøgelser opdager man, at der sker en
dannelse af uordnede partikler forud for en mere
gradvis krystalliserings-proces.
i atomernes nærmiljø og længere borte i strukturen.
For nanopartikler, der ofte er delvist uordnede, er
“nære naboer” imidlertid overrepræsenteret i forhold
til atomer, der ligger længere fra hverandre; og der
måles selvfølgelig ingen atompar, som har længere
indbyrdes afstand end størrelsen af partiklen.
Slutresultatet af en PDF-analyse er derfor en struk-
turel kortlægning af et nanomateriale
både
hvad
angår nærmiljøerne omkring alle atomerne
og
de
længere afstande, der går på tværs af hver partikel.
Den nære orden er imidlertid essentiel for forståelse
af kemiske bindingsforhold, og her hæver PDF-ana-
lyse sig unikt over pulverdiffraktion, som kun “ser”
de gennemsnitlige strukturelle aspekter for materi-
alet. PDF kan også skelne ordnet struktur fra uord-
net og virker lige godt på begge.
PDF-analyse fungerer også for de rå reaktanter, der
findes opløst i reaktionsblandingen, forud for at
syntesen overhovedet er begyndt. Man kan bl.a. se,
hvilke konstellationer de danner med opløsnings-
midlet, og hvilke af disse der deltager aktivt i nano-
partikel-dannelsen, hvornår det sker og i hvilke trin.
Med
in situ
PDF-analyse har forskerne fra Aarhus
Universitet med andre ord udviklet en teknik som
for første gang gør det muligt at måle
alle
struktur-
kemiske forhold i en solvotermal nanopartikelsyn-
tese, både før, under og efter.
I øjeblikket benytter man mest røntgenstråling til
PDF-analyse, men ESS vil i høj grad bane vejen for
udviklingen af
in situ
PDF-analyse med neutroner.
n
Total-spredning
Den nyeste
in situ
måleteknik, som forskerne ved
Aarhus Universitet har udnyttet sammen med
Columbia University (New York), kaldes for
total-
spredning.
Ved matematisk behandling af totalspred-
ningsdata kan man udregne en unik funktion kal-
det Pair Distribution Function (analysen kaldes
ofte for PDF-analyse), hvor
pair-distribution
henvi-
ser til “par” af atomer. Faktisk hvilket som helst par
af atomer, man kunne ønske at pege på i materia-
lets struktur, hvor som helst i en given nanoparti-
kel, og i enhver kombination. PDF-analyse udmå-
ler afstandene imellem ethvert sådant sæt af ato-
mer. For mikrokrystallinske materialer vil afstan-
dene mellem alle atompar være veldefinerede, både
Hvis du havde én dag.....
...som studerende
på en naturvidenskabelig
uddannelse
Så kunne du
Opleve studiemiljøet
S
nakke med en studerende
Være med til undervisningen
Prøve en helt almindelig dag
på studiet
Bliv studerende for en dag
WWW.SDU.DK
/BROBYGNING
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0031.png
EFTERUDDANNELSE
2015
EFTERUDDANNELSE
29.-30. oktober
2015
EFTERUDDANNELSE
2015
EFTERUDDANNELSE
1.-2. oktober
31
RISIKOVURDERING
Risikovurdering er genstand for intense viden-
skabelige, taktiske og politiske diskussioner, når
kriterierne for en vurdering skal fastlægges og
beskrives. Dette kursus sætter fokus på valg af
risikokriterier og samlet usikkerhedsminimering
i risikovurdering fra den videnskabelige side.
Kursisten får et solidt, videnskabeligt fundament
for det daglige arbejde med risikovurdering af
miljøfarlige stoffer med perspektiver til natur- og
miljøbeskyttelse.
AF MILJØFREMMEDE STOFFER
MÅLING AF
Alle ved, hvad der sker, hvis man indtager
mere energi, end man forbruger. Eller om-
vendt, hvis man ikke kan få føde nok til at
dække energiomsætningen. På kurset får
du viden om, hvad energien egentlig går
til, og hvilke faktorer der påvirker energistof-
skiftets størrelse. Gennem teoretiske øvel-
ser og øvelser i laboratoriet får du trænet
metoder til at måle energistofskiftet.
29.-30. oktober
ENERGISTOFSKIFTET
GENETIK
MARIN FAUNA
– INDSAMLING OG
ARTSBESTEMMELSE
2015
EFTERUDDANNELSE
21.-23. oktober
I NATURFORVALTNINGEN
Hvorfor er genetisk variation vigtig for, at popu-
lationer af vilde dyr og planter kan overleve?
Hvad er indavl, og hvor store skal populationer
være for at undgå genetiske problemer? Hvad
er arter, og er det arter eller populationer, som
er de enheder, forvaltningen skal fokusere på?
Hvad går alle de nye DNA-baserede teknikker
ud på, og kan de bruges i praktisk forvaltning?
2015
EFTERUDDANNELSE
13.-14. april
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
EFFEKTER AF
UNDERVANDSSTØJ
I HAVMILJØET
Vi larmer mere og mere på havet.
Den menneskeskabte undervandsstøj
AARHUS
UNIVERSITET
er kommet i fokus indenfor de sidste
INSTITUT
10 år
FOR BIOSCIENCE
med miljøkonse-
i forbindelse
kvensvurderinger af havvindmøllepar-
ker, havneudvidelser og andre stø-
jende aktiviteter til havs. Kurset giver
en grundlæggende indføring i områ-
det for sagsbehandlere, konsulenter,
journalister, NGO’ere og lignende,
som arbejder med problemstillinger
knyttet til effekterne af undervandsstøj
på havmiljøet.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Havbundens fauna fortæller
en masse om miljøtilstanden i
havet. Kurset giver en generel
introduktion til den danske
marine fauna med vægt
på artsbestemmelse. Du vil
få kendskab til de vigtigste
organismer fra forskellige ha-
bitater, metoder til indsamling
og værktøjer til selv at kunne
artsbestemme faunaen. En
del af kurset foregår til søs
med forskningsskibet Aurora.
2015
EFTERUDDANNELSE
Få del i den nyeste forskning
Kom i felten og laboratoriet, lær de nyeste metoder
at kende og få inspiration til dit daglige arbejde.
2015
EFTERUDDANNELSE
29.-30. april eller 12.-13. maj
ADAPTIV
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
10.-11. september
ARHUS
NIVERSITET
TITUT FOR BIOSCIENCE
NATURFORVALTNING
Ét er at iværksætte en forvaltningsplan for
en art eller et naturområde, et andet er at
opnå det, man ønsker med en plan. Des-
værre ser vi for ofte, at planer løber ud i san-
det. Adaptiv naturforvaltning er et begreb,
som kan bruges til at opnå en mere målret-
tet beskyttelse og forvaltning af arter og
deres levesteder – og få styr på om tiltagene
virker. På dette kursus vil du få en introduk-
tion til begrebet, som kan sætte dig i stand
til at bruge det i praktisk naturforvaltning.
Deltag i efteruddannelseskurser på
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Kurserne varer 2-3 dage og afholdes
i foråret og efteråret 2015.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Bemærk:
Tilmeldingsfrister i marts for forårets kurser!
HAVETS PLANTER
– ØKOLOGI OG BIOTEKNOLOGI
Vi bruger havets planter som mål for havets
miljøtilstand, og samtidig udgør tang en naturres-
source med store bæredygtige bioteknologiske
potentialer. På kurset ”Havets planter – økologi
og bioteknologi” får du præsenteret den nyeste
viden om havets planter. Gennem laboratorie-
øvelser, feltekskursioner og faglige oplæg får du
konkrete ideer til, hvordan emnet kan fungere
som undervisningsforløb, både indenfor økologi,
bioteknologi og human ernæring.
2015
EFTERUDDANNELSE
Miljøfarlige stoffer udgør en risiko for
bunddyr og fisk i havmiljøet, og vi over-
våger de biologiske effekter af stof-
ferne for at kunne vurdere havmiljøets
tilstand. Kurset vil give dig viden om
og øvelse i biologiske analysemetoder,
som er relevante for overvågning og
for natur- og miljøbeskyttelse.
2015
EFTERUDDANNELSE
3.-4. september
9.-10. april
BANANFLUERS
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
GENETIK I PRAKSIS
Gennem forsøg med bananfluer kan nedarvning
forstås og formidles uden forhåndsviden om den
molekylære baggrund for genetikken. På kurset vil vi
arbejde med klassisk bananfluegenetik, og du vil blive
præsenteret for en lang række konkrete forsøg, du kan
bruge direkte i din undervisning. Du får også vejledning
til og praktisk øvelse i, hvordan du bestiller fluer, fodrer,
formerer og håndterer dem.
BIOLOGISKE EFFEKTER
AF MILJØFARLIGE STOFFER
I HAVMILJØET
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Læs mere og tilmeld dig på
www.bios.au.dk/efteruddannelse
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0032.png
32
PARASITTER
Parasit
påvirker
torskens
hjerterytmer
Torskens røde gælleorm er en parasit, der ser ubehagelig
ud, men hvor meget påvirker den egentlig sin vært?
Avanceret teknik har afsløret, at parasitten nedsætter
hjertets pumpeevne markant og dermed har stor
indflydelse på torskens sundhed.
V
Forfatterne
Jane Behrens er forsker,
DTU Aqua
[email protected]
Kurt Buchmann er
professor ved Institut
for Veterinær Sygdoms-
biologi
Københavns Universitet
[email protected]
idenskabsfolk har i årtier diskuteret, om en vel-
kendt snylter på atlanterhavstorskens gæller
påvirker fisken negativt. Torskens røde gælleorm
Lernaeocera branchialis
er særdeles iøjnefaldende,
når den som en stor blodfyldt blære toner frem
under gællelåget på den friskfangne torsk. Den er i
virkeligheden et parasitisk krebsdyr, en omdannet
vandloppe, der i udviklingens løb har opnået evnen
til at snylte på torsken, æde dens blod og i øvrigt
blive transporteret afsted over store afstande uden
at skulle bruge energi på bevægelse. En strålende
udspekuleret og typisk strategi for en sand para-
sit. Den ser drabelig ud, og for de fleste almindelige
mennesker hersker der ikke tvivl i deres sind om, at
en sådan parasit må have negative konsekvenser for
den befængte torsk. Imidlertid har de lærde disku-
teret dette punkt. Nogle undersøgelser har vist, at
stærkt inficerede torsk blev afmagrede, mens andre
studier ikke viste en specielt udtalt effekt. Da der
tilmed ikke tidligere er gennemført grundige eks-
perimentelle undersøgelser, har flere fiskeforskere
ment, at torsken nok kunne vænne sig til en sådan
snylter, og effekten på fisken måtte være minimal.
Ny forskning, som bringer avancerede teknikker
i spil, viser imidlertid nu, at snylteren er en over-
ordentlig stor belastning for torsken. Dens nor-
male hjerterytme forstyrres, pumpeevnen er mar-
kant nedsat og dette har afgørende betydning for
fiskens evne til at optage ilt og fordøje indtaget føde.
Alt dette er blevet blotlagt ved hjælp af en avanceret
teknik til at overvåge torskens hjerterytme.
2015
Teknikken er baseret på at operere en sonde rundt
om fiskens ventrale aorta. Herved kan torskens hjer-
terytme aflæses, og mængden af blod, der pumpes
ud fra hjertet, kan aflæses. Når man samtidig er i
stand til at måle torskens iltoptagelse under forskel-
lige forhold, herunder fodring med kendte mæng-
der af foder, kan man danne sig et rimeligt indtryk
af, hvorledes eventuelle hjerteproblemer influerer på
fiskens fysiologi, vækst og fysiske formåen.
Vore undersøgelser, lavet i samarbejde med kolle-
gaer fra Gøteborg Universitet, har vist, at torsk uden
parasitter har en let og ubesværet hjerterytme, mens
en eller to parasitter nedsætter pumpeevnen mar-
kant (se boks). Snylterens fasthæftning og ændring
af karsystemet har tillige en signifikant indflydelse
på torskens iltoptagelse. Med andre ord er det øgede
iltoptag, som ses efter indtagelse af et måltid, stærkt
reduceret. Og det er et problem for fisken, idet dette
iltoptag understøtter alle de processer, der er nød-
vendige, for at en torsk kan opretholde livet (ned-
brydning af føden, optagelse af næringsstoffer og
opbygning af væv). Parasitterne har en begrænset
levetid, måske omkring et år, men mens de snylter
på torsken, reagerer fiskens immunsystem mod dette
store fremmedlegeme med en kraftig vævreaktion,
som søger at indkapsle parasitdelene i fisken. Kar-
systemet bliver herved tilstoppet og stærkt fortykket
og er sandsynligvis hermed årsag til hjerteproble-
merne. Det viste sig ligeledes, at selv gamle infektio-
Hjerterytmen hos en torsk
Aktuel Naturvidenskab
1
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0033.png
33
↑ Foto af torskens gælleorm (Lernaeocera
branchialis)
isoleret fra torskens gæller.
Parasittens forgrenede forende med
mund gennemtrænger gællerne og kan
trænge ind i den ventrale aorta og til tider
fasthæfte sig i hjertet. Den lever af tor-
skens blod, som fordøjes i kroppen og
utallige æg produceres i æggestokkene,
som er placeret på bagkroppen.
Foto: K. Buchmann.
Foto af parasitten fasthæftet i torskens
gæller. I denne fisk ses to snyltere som
ydre blodfyldte blærer. I midten den ven-
trale aorta med en indre rest af parasit.
Foto: Jane Behrens.
A
Q (volt)
Q (volt)
Torskens hjerterytme
1.5
1.0
0.5
0.0
B
1.5
1.0
Mave
0.5
0.0
VAo
Q (volt)
Q (volt)
C
1.5
1.0
Til måleudstyr
0.5
0.0
D
Skematisk figur af en torsk, som viser placeringen af en sonde omkring
den ventrale aorta (VAo) samt kablet fra sonde, som går til måleudstyret.
1.5
1.0
0.5
0-0
E
Hjerterytmen fra A) en torsk uden parasitter og fra B, C og E) torsk med rester af
1.5
5 sec
Q (volt)
en eller flere parasitter i den ventrale aorta samt D) en torsk med en levende
parasit i den ene gælle. Ikke-inficerede torsk har en regelmæssig hjerterytme
med ensartet amplitude, hvorimod hjerterytmen hos fisk, som har eller har haft
parasitter er uregelmæssig og med en betydeligt reduceret amplitude.
1.0
0.5
0-0
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0034.png
34
Parasittens livscyklus
Illustrationen viser livscyklus for torskens røde gælleorm
Lernaeocera branchialis,
som i virkeligheden ikke er en orm,
men derimod et krebsdyr – en vandloppe tilhørende familien
Penellidae. Den voksne, kønsmodne hun afgiver æg til vand-
miljøet. Disse klækkes og ud trænger en naupliuslarve, der
skifter skal og udvikler sig til et nyt vandloppestadium (det
såkaldte copepoditstadium). Hanner og hunner finder hinan-
den på en skrubbes gæller, hvor de parrer sig. Den befrug-
tede hun svømmer dernæst ud i havet og opsøger en torsk,
som den fasthæfter sig til, gennemtrænger gællevævet og
søger med hoved og mund op i den ventrale aorta. Hunnen
færdigudvikles på torsken og påbegynder produktion af æg
baseret på torskens blod som proteinkilde.
Illustration: Kurt Buchmann
Bulbus arteriosus
Ventrale
aorta
Snit af et inficeret torskehjerte stærkt forstørret
Man ser rester af en parasit, som optager pladsen i
den ventrale aorta. Fra bulbus arteriosus pumpes
blodet frem til gællerne gennem den ventrale
aorta. Tallene 1) angiver krebsdyrets overflade,
2) angiver immuncellereaktionen fra fiskens side
og 3) angiver aortavæggens generelle fortykkelse.
Parasitrester
1
2
3
Parasitrester
ner påvirkede hjertet. I tilfælde, hvor hovedparten af
parasitten (de ydre dele) var bortfaldet, kunne man
finde rester af parasittens forende i aorta og hjerte-
væv. Og disse gamle skader var nok til at skabe mis-
lyde i hjertet.
Undersøgelserne bidrager til vor forståelse af, hvor-
ledes parasitter på godt og ondt indgår i det marine
økosystem og kæder de forskellige trofiske niveauer
sammen. Snylterens livscyklus er i sig selv et udtryk
for denne sammenhæng. Den voksne parasits påvirk-
ning af en rovfisk kan påvirke populationsstørrelsen
af både rovfisk og byttedyr, parasittens forskellige
stadier indgår som en del af plankton og snylterens
parring sker på en anden fiskeart (skrubber), som
optager en særlig niche i det marine økosystem.
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Sandfærdige fiskeribiologiske modeller
Fiskeribiologiske modeller opererer ikke med det
meget dynamiske samspil, der eksisterer mellem
fiskene og deres parasitter. Nogle parasitter er fx
meget sygdomsfremkaldende under visse forhold,
mens de under andre miljøforhold vil have min-
dre effekt. Desuden eksisterer der en rigdom af
forskellige fiskeparasitter. Nogle er meget speci-
fikke mht. valg af vært (fiskearten), mens andre
er knap så kræsne. Nogle snyltere vil kun være
til stede i fiskepopulationen, hvis andre dyr (fx
sæler, hvaler, fugle) også forekommer i miljøet, og
som nævnt får torsken kun gælleorm, hvis der er
skrubber i farvandet. Beskrivelsen af det økolo-
giske system i havet vil således blive meget kom-
pliceret, hvis parasit-elementet tilføres, men til
gengæld vil en sådan beskrivelse blive langt mere
sandfærdig.
n
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0035.png
35
LÆS MERE
NANO.AAU.DK/SRP
H JÆ L P T I L D I T
STUDIERETNINGS-
PROJEKT ?
L AV F O R S Ø G T I L D I T ST U D I E R E T N I N G S P R OJ E K T
I A A U ’ S V E L U D S T Y R E D E L A B O R AT O R I E R , O G S PA R
MED VORES DYGTIGE FORSKERE.
D U K A N FÅ H JÆ L P T I L E M N E R S O M :
FYSIK
SUPERLEDNING
K VA N T E M E K A N I S K E T U N N E L E F F E K T E R
U V- L I TO G R A F I
B E S T E M M E L S E A F P L A N C K ’ S K O N S TA N T
KEMI/BIOTEKNOLOGI
M E TA L L I S K E N A N O PA R T I K L E R
MICELLER
PEPTIDSYNTESE
ENZYMKINETIK
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0036.png
36
PERSPEKTIV
Sådan
skrives det!
Det er ikke pedanteri, når man forventer,
at alle skribenter følger vedtagne skriveregler
for fysiske størrelser i artikler og lærebøger.
Forfatter
I
Knud Erik Sørensen,
lektor, cand.scient.
[email protected]
seneste nummer af bladet havde en “gammel
pedant” på denne plads en artikel med betragt-
ninger over lægmænds og professionelle skriben-
ters fejltagelser, når de skal skrive fysiske størrel-
ser. Det var brugen af enheder og præfikser, som
Carl-Erik Sølberg havde fokus på. Min glæde over,
at der endelig blev skrevet om dette vigtige emne,
blegnede en anelse, da jeg så, at artiklen ikke
selv overalt fulgte reglerne og i øvrigt kun ind-
drog omtale af få af de velkendte fejltyper. Det vil
jeg forsøge at råde bod på her i håb om, at vi så i
fremtiden vil se færre eksempler på sløset omgang
med fysiske størrelser. Desværre skyldes mange af
fejlene nok ikke blot sjusk, men manglende for-
ståelse og/eller viden, hvilket vel ofte kan føres til-
bage til underviseres manglende fokus på emne-
feltet.
N
A
for Avogadro konstanten og
P
el
for elektrisk
effekt.
• Alle funktionsnavne. Eks.: cos(
ϕ
). Dette gælder
også grundtallet for den naturlige logaritme, e.
Eks.: e
-kt
= exp(-kt).
• Differentialoperatoren d/dx. Eks.:
P
= dE/dt.
I dag anvender de fleste diverse tekstbehandlings-
programmer, som gør det let at skrive endog kom-
plicerede formler. Desværre retter en del formel-
editorer sig ikke umiddelbart efter gældende regler,
men så må skribenten gribe manuelt ind!
Der er også grund til at advare mod Wikipe-
dias lemfældige, inkonsekvente og ofte fejlagtige
omgang med disse og andre skriveregler.
For at komme i gang kan vi tage et konstrueret
lærebogseksempel. Læseren opfordres til at tælle
antallet af fejl i eksemplet:
Effekt er defineret som energiændring per tids-
enhed,
P = dE/dt,
og har enheden Watt.
... Den elektriske effekt kan udregnes ud fra
formlen
P
el
= U*I*cos(
ϕ
),
hvor U er spændin-
gen målt i Volt, I er strømmen målt i Ampere,
og
ϕ
er fasevinklen.
...Ved jævnstrøm kan cosinuskoefficienten
dog udelades. Hvis en 3W elpære fx tilsluttes
5,6V kan Ampererne umiddelbart udregnes til
0.5357143.
Talte du også mindst 18 fejl? Måske 21?
Således forskrækket kan vi tage fat på reglerne.
I kursiv skrives
• Alle fysiske størrelser.
• Alle indices, der er fysiske størrelser. Eks.:
C
p
for
varmekapaciteten ved konstant tryk.
• Alle indices, der er matematiske symboler for et tal.
I ordinær skrives
• Alle tal og præfikser.
• Alle enheder.
• Alle indices, der ikke er fysiske størrelser. Eks.:
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Talværdier
Som nævnt skal talværdier altid skrives i ordinær
skrift. Bortset fra dette er der ingen regler, kun
ISO-anbefalinger:
• Brug et mellemrum til at adskille lange tal i grup-
per på tre, aldrig et punktum. Altså 12 345 i ste-
det for 12.345. Komma og punktum er reserveret
som decimaltegn.
• I Danmark bruger vi decimalkomma, hvor
megen engelsksproget litteratur – og vore lomme-
regnere – bruger decimalpunktum Hvor ville det
her være ønskeligt med en fælles verdensstandard,
som tilmed blev fulgt. Men vær i det mindste
konsekvent! Læseren skal ikke kunne være i tvivl
om, hvad 12.345 betyder.
• For tal, hvis størrelser er under 1, skal der forud
for decimaltegnet være et 0.
• Brug præfikser, for det er lettere at percipere 32
mm end 0,032 m. Et præfiks hører til den enhed,
det er præfiks for. Eks.: 1 cm
3
betyder 1 (cm)
3
, så
1 cm
3
= (10
-2
m)
3
= 10
-6
m
3
, og 1
μs
-1
= (10
-6
s)
-1
= 10
6
s
-1
.
• Overvej nøje antallet af betydende cifre i en angi-
velse, for der er stor forskel på 3,2 km og 3200 m.
Usikkerheden skal ligge på sidste ciffer i angivel-
sen og oplyser derved om målenøjagtigheden. En
tommelfingerregel er, at resultater af beregnin-
ger kan angives med så mange betydende cifre,
som den dårligst bestemte af de indgående stør-
Skriftsnit
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0037.png
PERSPEKTIV
37
relser indeholder. I udregninger bruges dog alle
de opgivne cifre, og afrundinger sker først i facit.
For god ordens skyld: antallet af betydende cifre
er antallet af cifre fraregnet foranstillede nuller.
Også i denne sammenhæng er præfikser en gave
til skribenten.
360 J
30 s
Mange enheder har navn efter en person, fx har
Isaac Newton lagt navn til enheden newton, der
har symbolet N.
• Enhedens navn skrives altid med lille begyndel-
sesbogstav. Der er forskel på enheden og manden
bag: newton er noget andet end Newton!
Tal, konstant, faktor og koefficient
• SI-enheder forkortes ikke, men har alle et
symbol,
• I lærebøger kan man læse om “Avogadros tal”,
i dette tilfælde N for newton. Bemærk, at N
selv om
N
A
= 6,02·10
23
mol
-1
ikke er et tal, men
ikke er en forkortelse og derfor ikke må følges af
en fysisk størrelse, i dette tilfælde en konstant.
punktum, undtagen som følge af normal tegn-
• Hvis de fysiske størrelser
A
og
B
er forbundet
sætning. Reglen gælder kun SI-enheder, så kr. er
ved sammenhængen
A
=
k
·
B,
kaldes
k
en faktor,
en korrekt skrivemåde for kroner. Det er trist at
hvis
A
og
B
har samme dimension, i modsat fald
se, at journalister gerne skriver “på en 3 km. lang
kaldes
k
en koefficient.
strækning”, og at kogebogsforfattere mener, at der
skal anvendes “25 g. gær”.
Spredte råd
• Man bør ikke stille krav om bestemte enheder:
• Brug altid ∙ som multiplikationstegn, med-
P
=
U · I
gælder, uanset hvilke enheder der anven-
mindre der er tale om et vektorprodukt, hvor
des for
U
og
I,
men selvfølgelig bliver enheden for
× anvendes. Tiden er løbet fra anvendelsen af *
P
bestemt af valgene. Det kan dog anbefales at
som multiplikationstegn.
arbejde i afstemte enheder, for anvendes fx volt og • Man kan måske blive i tvivl om, hvad 25 mN
ampere, fås effekten i formlen automatisk i watt,
angiver. Er det 25 millinewton eller 25 meter ∙
idet V ∙ A = W.
newton, altså 25 joule? Hvis man her i sidste til-
• Enheder er ens i ental og flertal: det hedder både
fælde skriver m N eller m∙N, opstår tvivlen ikke.
1 newton og 27 newton. Denne SI-regel forsynder
I
M
= 25 Nm fortælles, at kraftmomentet er 25
megen engelsksproget litteratur sig mod.
newtonmeter.
• Brug altid standard-størrelsessymbolerne, altså
Fysiske størrelser
fx
F
for kraft. Forskellige typer af kræfter kan
• Alle fysiske størrelser er et produkt af en tal-
så skelnes fra hinanden ved brug af indices. Det
værdi og en enhed. Enheder kan aldrig undvæ-
besværliggør læsningen, hvis en kraft pludselig
res! Som skrækeksempel kan nævnes, at NASA
får størrelsessymbolet
p.
i 1999 mistede en Mars-sonde til 125 millioner
• Undlad at skrive om et legeme, at det har mas-
sen
m
kg, for hvis massen,
m,
er 7 kg, er
m kg
jo
dollars, fordi to ingeniørhold regnede i forskellige
7 kg
2
.
enhedssystemer.
• Mellem talværdi og enhed skal der være et mel-
lemrum. Eks.:
l
= 36 km og aldrig
l
= 36km,
Hvor kommer reglerne fra?
Reglerne er baseret på lov nr. 246 af 12. maj 1976,
t = 25
°C og ikke
t = 25°
C. Eneste undtagelse
er symbolerne for enhederne for vinkler, hvor
der i §1 fastsætter, at grundlaget for “mål og vægt”
enheden følger efter tallet uden mellemrum.
er SI-enhedssystemet. Loven henviser i øvrigt til
Eks.:
u
= 30°.
et Metrologiudvalg, hvis virke i dag er beskrevet
• Ved definition af en fysisk størrelse ser man ofte
www.daniamet.dk.
Desuden har Dansk Stan-
anvendte formuleringer som: “Ved effekt forstår
dard – fra 1992 en del af Dansk Standardiserings-
man energitilvækst per tidsenhed.”, hvor det ret-
råd – gennem årene fastlagt en række krav og/eller
teligt skal være “energitilvækst per tid.”, for “per”
anbefalinger, som jeg baserer mit indlæg på, spe-
betyder “divideret med”, så hvis tilvæksten er
cielt læner jeg mig op ad
Standard for SI-enheder.
360 J
360 J
360 J på 30 s, bliver regnestykket
30 s
og ikke
1 s
Fysiske størrelser, målenheder og symboler,
Dansk
360 J
.
standardiseringsråd, 1985. Ved søgning på net-
1s
tet kan man finde relevant materiale ved at bruge
søgeordene “ISO 31” og “ISO 80000-2”.
Grafer og funktionsargumenter
• Kan man til brug for en graf i et koordinatsy-
stem afsætte (3,2 V , 0,80 A)? Svaret er nej, for
Fejlene i eksemplet
punkterne i et koordinatsystem udgøres af talpar. Hvis det ikke lykkedes i første omgang at finde
Det kan man komme om ved på akserne at have
mindst 18 fejl, opfordres læseren til at prøve igen!
n
Enheder
U/V
henholdsvis
I/A,
for hvis man i
U
= 3,2 V på
begge sider dividerer med V, får man
U/V
= 3,2,
hvilket jo er et tal. Med andre ord: Grafer over
sammenhænge mellem fysiske størrelser skal på
akserne have de fysiske størrelser divideret med
de anvendte enheder.
• Ved matematiske operationer med fysiske størrel-
ser skal funktionernes argumenter være tal eller
dimensionsløse kombinationer af størrelser. Eks.:
ln(p/hPa), exp(E/kT ) og sin(
ω
t).
Bemærk specielt
det første eksempel, hvor argumentet er størrelsen
divideret med anvendt enhed!
N
A
N
A
N
A
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0038.png
38
PERSPEKTIV
Hvad siger
tallene?
Undersøgelser og tal fylder godt i de
daglige nyheder. Men der er god grund til
at kigge kritisk på de taltunge nyheder,
for ofte er de skæmmet af fejlslutninger.
Inge Henningsen guider her læseren
gennem nogle af de mest almindelige
fejl, man kan støde på.
Forfatter
“E
Inge Biehl Henningsen
er lektor emeritus
Matematisk Institut
Københavns Universitet
[email protected]
n ny undersøgelse viser, at…” Man skal ikke
læse ret langt ind i dagens avis eller mange
minutter ind i et nyhedsindslag på TV, før man
bumper ind i en sætning i denne stil. Og så bliver
man typisk bombarderet med tal, der skal doku-
mentere de påstande, der fremføres i historien.
Tal giver nemlig historier en aura af præcision og
vederhæftighed. Underkaster man disse taltunge
historier et nærmere eftersyn, kniber det dog ofte
med præcisionen. Der er nemlig mange faldgru-
ber, når man beskæftiger sig med tal og statistik,
og det kan være svært for menigmand – og jour-
nalister – at gennemskue.
I denne artikel vil jeg præsentere eksempler på mere
eller mindre hensigtsmæssig talbrug i medierne,
som jeg har samlet gennem tiden. At min primære
kilde er
Politiken
er selvfølgelig ikke repræsentativt,
men afspejler primært mine læsepræferencer. Jeg er
dog overbevist om, at der kan findes mindst lige så
mange eksempler på tvivlsom talbrug i de øvrige
danske medier.
I kvantitative analyser støder man ofte på den type
fejl, hvor man forveksler sammenhæng med kausa-
litet og tror at finde en betydningsfuld årsagssam-
menhæng mellem to variable, mens sammenhæn-
gen i virkeligheden skyldes, at de begge påvirkes
af den samme baggrundsvariabel. For at illustrere
hvad der kan ske, når man “glemmer” at tage højde
for sådanne komplicerende sammenhænge, vil man
fx kunne se en interessant sammenhæng mellem
indkomst og skostørrelse i den danske befolkning.
Men det skyldes naturligvis, at mænd tjener ca. 20
% mere end kvinder, og mænd har også i gennem-
snit større fødder. Derfor følges indtægt og sko-
nummer til en vis grad ad.
Oplever man også den slags falske sammenhænge i
nyhederne? Ja! Fx foreslog Ulla Tørnæs som under-
visningsminister, at matematiske elever i gymnasiet
ikke måtte vælge et nyt sprog som andet fremmed-
sprog, men skulle fortsætte med det, de havde haft i
grundskolen.
Årsag og sammenhæng
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0039.png
PERSPEKTIV
39
sprogvalget i sig selv, der er årsag til eventuelle dår-
lige karakterer. Man kan i øvrigt spekulere på, hvad
meningen er med at lave opgørelsen, men forfat-
terne af rapporten var for så vidt enige med ministe-
ren i fortolkningen, idet de skrev
»Men man må dog sige, at tallene er vand på møllen hos
dem, som mener, at matematiske elever bør have fort-
sættersprog frem for begyndersprog«
(Undervisningsministeriets
pressefunktion 4.april 2003)
Hvis ikke denne påstand er direkte misvisende, så
er den i hvert fald let at misforstå i retning af, at der
er en direkte sammenhæng mellem valg af begyn-
dersprog og dårlige karakterer. Hvordan kan resul-
taterne ellers være »vand på møllen« for dem, der vil
afskaffe begyndersprog?
Et aktuelt eksempel, der er udtryk for samme tan-
kegang, kan man finde omkring de facto afskaf-
felsen af førtidspension for unge under 40. Her er
argumentet, at udelukkelsen fra arbejdsmarkedet
fører til social eksklusion. Undersøgelser viser imid-
lertid, at det er handicap og psykiske vanskelighe-
der, der fører både til udelukkelse fra arbejdsmar-
kedet og social eksklusion, idet manglende arbejds-
markedsdeltagelse ikke i sig selv påvirker den
sociale eksklusion nævneværdigt.
Ovenfor så vi eksempler på sammenhænge, der
kunne forklares ved tilstedeværelsen af en tredje
faktor, der påvirkede de to man var i gang med at
undersøge. Men nogle gange bliver årsag og virk-
ning vendt helt om. De følgende citater er fra en
undersøgelse af voksnes læsning fra 2001 af Torben
Pilegaard Jensen og kolleger, hvor man bl.a. så på
uddannelse og læsefærdigheder. Her står
• »… dårlige læsefærdigheder øger risikoen for at have
oplevet ordblindhed.«
• »… det at være ufaglært er den mest afgørende faktor
for at læse under minimumskravene.«
»Nye tal, der netop er offentliggjort af Undervisningsmini-
steriet viser, at matematiske elever med begyndersprog
får de dårligste karakterer.«
(Ulla Tørnæs, Politiken 11.5.2003)
Årsag og virkning
Foto: Colourbox
Begrundelsen hentede hun i en rapport, der viste, at
hvis man opgjorde studentereksamensgennemsnit i
forhold til elevernes valg af andet fremmedsprog, så
klarede elever med fortsættersprog sig bedre.
Er det virkelig den vej kausaliteten går? Prøv at
sammenligne med følgende udsagn (som forfatte-
ren selv står for)
• “en sygeplejeuddannelse øger chancen for at man ople-
ver at være kvinde.”
• “det at være fotomodel er den mest afgørende faktor for
at se godt ud”
Troede ministeren for alvor, at hvis elever fik fort-
sættersprog i stedet for begyndersprog, så fik de
automatisk en bedre studentereksamen? Det er
svært at forestille sig, at Ulla Tørnæs (eller i hvert
fald hendes embedsmænd) ikke har haft øje for,
at valg af fremmedsprog er en kompliceret pro-
ces, hvor mange faktorer herunder elevens gene-
relle dygtighed spiller ind, og hvor der måske kan
være en tendens til, at svagere elever vælger begyn-
dersprog frem for fortsættersprog. Men hvis det
er tilfældet, ændrer det jo ikke på noget at gen-
nemtvinge et anderledes sprogvalg, for det er ikke
I næsten alle statistiske undersøgelser prøver man
at slutte fra egenskaber hos et mindre udvalg til en
større population. Tænk fx på valgprognoser eller
medicinske undersøgelser. I denne proces er
repræ-
sentativitet,
det at det lille udvalg ligner den store
population på væsentlige punkter, helt afgørende.
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Manglende repræsentativitet
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0040.png
40
PERSPEKTIV
Manglende repræsentativitet kan ytre sig på mange
måder. Nogle gange er der tale om manipulation,
når man bevidst kasserer prøver og erstatter dem
med andre for at få et ønsket resultat. Det kunne
Politiken
rapportere om i 2010, hvor den øverste
chef på en boreplatform presser en ansat til at tage
flere prøver og kun indrapportere dem med det
laveste olieindhold til Miljøstyrelsen.
Et andet problem er, når udtagelse og/eller bortfald
af prøver er knyttet sammen med det spørgsmål,
man er ved at undersøge som i følgende uddrag fra
Politiken
den 11/4-1999:
Mistænkte æg havde salmonella
»Hvert tiende æg, der forlader de danske hønsebesætnin-
ger, er inficeret med salmonella. […]. Ud af de 50 besæt-
ninger, som Veterinær- og fødevaredirektoratet gennem
hele vinteren har haft mistanke til – uden at gribe ind –
har myndighederne fået svar fra 18 af besætningerne.
Heraf har ti besætninger fået konstateret salmonella,
mens otte har klaret frisag. Holder tallene på landsplan,
svarer det til, at mere end ti procent af de dansk-produce-
rede æg er inficeret med salmonella, «
»Hver anden af de indsatte er blevet alvorligt svigtet som
barn af sine forældre«.
Undersøgelsen var baseret på 3524 personer, der var
indsat i april 2009. Men denne undersøgelse lider
af den samme svaghed som hospitalsundersøgel-
sen ovenfor. Personer med lange domme har større
chance for at være med i undersøgelsen. Samti-
dig ved man, at der er større chance for, at socialt
udsatte begår lovovertrædelser, der fører til lange
fængselsstraffe. Materialet er altså ikke repræsenta-
tivt i forhold til dem, der bliver dømt.
Man kan også møde forfattere, der har fået de stati-
stiske regler galt i halsen og tror, at store datamæng-
der opvejer manglende repræsentativitet. Det ser
man fx i følgende citat, der stammer fra en under-
søgelse af forsømmelser i gymnasiet fra år 2000.
»Den manglende tilfældige udvælgelse af klasser opvejes
rigeligt af den store mængde modtagne spørgeskemaer.«
Mon ikke avisen kan være temmelig sikker på, at
tallene ikke “holder på landsplan”? Er det et repræ-
sentativt udvalg af besætninger, man har fået svar
fra? Næppe. De oprindelige 50 besætninger må for-
modes at have en overgennemsnitlig chance for at
levere inficerede æg, da de var udvalgt på grund
af mistanke om salmonella. På den anden side må
man formode, at de 18 besætninger, der faktisk har
svaret, nok har troet, at det gik godt med salmonel-
laen. Hvordan man omsætter dette til en påstand
om, at »Hvert tiende æg, der forlader de danske
hønsebesætninger, er inficeret med salmonella« er
næsten ubegribeligt. Det er ikke nogen undskyld-
ning at gardere sig ved at skrive »Holder tallene på
landsplan«. Man må have lov til at formode, at når
en avis vælger at bringe en nyhed, så tror de selv på
den.
En anden side af repræsentativitetsproblemet er
visse tværsnitsundersøgelser, hvor folk ikke har lige
stor chance for komme med. Det kan fx illustreres
af hospitalsindlæggelser. Hvis man vil undersøge,
hvorfor folk kommer på hospitalet, nytter det ikke
noget at tage alle, der er indlagt på en bestemt dag
og se på deres diagnoser. Nogle sygdomme fører til
længere indlæggelser end andre og disse patienter
vil have en større sandsynlighed for at være indlagt
på tællingsdagen. Så billedet bliver på den måde
skævt, idet sygdomme med lang indlæggelsestid
bliver overrepræsenteret.
Et andet eksempel kan findes i
Ugebrevet A4
fra
den 10. august 2009, hvor man i en artikel:
Socialt
udsatte fylder fængslerne,
konstaterede, at:
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
Som en studerende sagde, da jeg brugte ovenstå-
ende citatet i undervisningen:
»Det er rart for en fysiker at vide, at det ikke gør
noget, at man måler forkert, bare man gør det
gange nok.«
I sin fremragende bog
Innumeracy
har matematike-
ren John Allen Paulos følgende eksempel:
»Professor Dumholz tager tilfældigt en loppe fra en behol-
der på bordet, river bagbenene af den og kommanderer
“spring”. Der sker ingenting. Efter at have gentaget forsø-
get en lang række gange og anvendt de relevante statisti-
ske metoder konkluderer han med overbevisning,
at lop-
per hører med bagbenene.«
Undersøg et og udtal dig om noget andet
Skævt fra starten
Et virkeligt eksempel på, hvordan man undersøge
et og udtaler sig om noget andet, kan man finde i
en meget omtalt undersøgelse fra Statens Institut
for Folkehelse om prostitueredes sundhed fra 2013.
I rapporten konkluderes bl.a., at prostituerede har
et bedre psykisk arbejdsmiljø end danske kvinder
generelt.
I artiklen har man brugt spørgsmålene fra en tilba-
gevendende landsdækkende undersøgelse af befolk-
ningens sundhed og sygelighed (SUSY-undersø-
gelsen). Denne indeholder bl.a. en række spørgs-
mål om arbejdsmiljø, hvor det psykiske arbejds-
miljø er undersøgt ved to spørgsmål: »Om
personen
altid eller ofte ikke når sine arbejdsopgaver«
og »Om
man sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad man
laver på sit arbejde.«
Disse to generelle spørgsmål adresserer helt oplagt
ikke de særlige forhold, prostituerede arbejder
under, og giver derfor heller ikke et retvisende
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0041.png
PERSPEKTIV
41
Typetal, medianer og gennemsnit
Figuren til venstre viser en typisk
indkomstfordeling og nogle stør-
relser, man kunne bruge til at
karakterisere indkomstniveauet.
På figuren er den typiske ind-
komst mindre end medianind-
Antal personer
end gennemsnitsindkomsten.
Det gælder erfaringsmæssigt for
de allerfleste indkomstfordelin-
ger, og jo mere ulige indkom-
sterne er fordelt, des større for-
skel er der.
komstfordelinger med samme
middelværdi.
Figuren til højre viser to ind-
Antal personer
komsten, som igen er mindre
rd
i
et
M al
ed
ia
n
M
id
de
lvæ
Ty
p
Indkomst
billede af prostitueredes psykiske arbejdsmiljø.
Det burde være indlysende, at man i en epidemio-
logisk undersøgelse af specielle grupper sikrer sig,
at de indikatorer/markører, man bruger, har rele-
vans for de pågældende gruppers situation. Det er
ikke nogen undskyldning, at man i forvejen har
målinger på noget andet (data fra SUSY-undersø-
gelsen). Det bliver let som Storm P’s berømte teg-
ning, hvor en mand leder efter sine nøgler under
gadelygten »fordi der er så mørkt, der hvor han
har tabt dem.«
Tal taler ikke altid for sig selv
Den daglige avis er fuld af tal, der er med til at give
nyhedsformidlingen et præg af præcision og veder-
hæftighed. Men tal er i virkeligheden kun infor-
mative, hvis man ved hvad de handler om. Som et
eksempel kan man se på nedenstående uddrag af
artiklen
Provinspiger vælger børn frem for abort
bragt
i
Politiken
i maj 1998, der umiddelbart chokerede
den på Frederiksberg bosiddende forfatter og flere
af hendes veninder, da de læste om de næsten 4.000
aborter blandt unge kvinder i kommunen:
»Provinspiger vælger børn frem for abort
Unge piger i provinsen vælger oftere end deres medsøstre
i hovedstadsområdet at gennemføre svangerskabet, hvis
de bliver gravide. […]«
»Frederiksberg Kommune tegner sig for den største for-
skel. Her fik de 15-19-årige i 1996 3.769 aborter for hver
1.000 levendefødte børn. Københavns Kommune, Frede-
riksborg og Roskilde amter har alle over dobbelt så
mange aborter som fødsler blandt teenagere. Vejle amt
ligger i bund med 1.191 aborter for hver 1.000 børn, født
af 15-19-årige mødre. […..]«
Nu siger artiklen faktisk ikke noget om aborttallene
blandt unge på Frederiksberg. Kun om det relative
antal aborter i forhold til fødsler. Angivelsen “3.769
pr 1.000” ser imponerende nøjagtig ud – og abort-
tallet forekommer chokerende højt. Man kan imid-
lertid stille spørgsmålstegn ved om sammenlignin-
gen – aborter i forhold til fødsler – er særlig rele-
vant for den almindelige avislæser og om den valgte
basisværdi, “pr. 1000 levendefødte”, er hensigts-
mæssig. Et opslag i Statistisk Årbog viser, at der i
1996 var 13 fødsler og 49 aborter blandt de 15-19
årige på Frederiksberg. Selvfølgelig svarer “49 abor-
ter og 13 fødsler” til “3.769 aborter og 1.000 føds-
ler ”. Men det budskab, der sætter sig i hukommel-
sen hos en person, som bare sidder og læser sin mor-
genavis, er meget forskellige afhængigt af hvilke
forholdstal, man bruger. Artiklen er formentlig en
direkte afskrift af en rapport fra Sundhedsstyrel-
sen eller en tilsvarende organisation. Om tallene er
rigtige. Sikkert ja. Men er de informative. Helt sik-
kert nej.
Typetal, medianer og gennemsnit
Når man skal beskrive en fordeling, fx indkomsten i
et land, vil man gerne kunne nøjes med et enkelt tal,
som man kunne kalde
middelindkomsten.
Men det
viser sig i praksis, at sådan en middelindkomst ikke
er noget entydigt begreb. Man kan vælge at angive
den
typiske
indkomst, altså den indkomst som flest
mennesker har (i matematikunder visningen kal-
det
typetallet).
Man kan vælge at angive den
midter-
ste
indkomst (medianen). Og endelig kan man vælge
at angive
gennemsnitsindkomsten.
Men da de aller-
fleste indkomstfordelinger er karakteriseret ved en
lang hale bestående af meget rige mennesker, så giver
disse tre valg nok så forskellige resultater (se figur).
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
M
id
de
lvæ
Indkomst
rd
i
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0042.png
42
PERSPEKTIV
I første afsnit forveksles den typiske ventetid og
medianventetiden. I næste afsnit bruger journa-
listen ifølge artiklens eget udsagn “almindelig
matematik” og beregner gennemsnitsventetiden.
Den er i dette tilfælde større end både den typiske
ventetid og medianventetiden, fordi der er nogen,
der venter meget længe. Hvad der er den mest rele-
vante oplysning kommer helt an på, fra hvis syns-
vinkel man ser sagen. Begge tal siger noget om ven-
tetiden, men de måler ikke det samme, og forskel-
len på typetal og gennemsnit er i hvert fald bestemt
af fordelingen og ikke af, om man bruger “alminde-
lig matematik” eller ej.
Træn din talforståelse…
Videre læsning og kilder
Anders Arnfred, Pia Vivian
Pedersen, Maria Holst
Algren og Knud Juel
(2013): Sundhed, sygelig-
hed og trivsel blandt kli-
nikprostituerede. Statens
Institut for Folkesundhed
(SIF), Syddansk Universitet
Derfor bruger folk typisk det tal, der passer dem
bedst. Vil man vise velstand vælges gennem-
snitsindkomsten. Vil man vise fattigdom vælges
den typiske indkomst.
Da de tre begreber
– typetal, median
og
gennemsnit
– bruges i flæng i den offentlige debat, er der rige
muligheder for misforståelser og manipulation. At
journa lister heller ikke altid har styr på begreberne,
viser følgende citat fra
Politiken
26/6-2000:
»Københavnere står i kø til ældreboliger
I øjeblikket er der godt en måneds ventetid til en lille stue
på et plejehjem, og det er den såkaldte medianventetid,
som beskriver det almindelige forløb.
Bruges almindelig matematik, er den gennemsnitlige
ventetid til plejehjem længere – omkring tre-fire måneder,
fordi der er mennesker, der må vente endog meget længe,
hvis de ønsker et helt bestemt plejehjem. Det trækker
gennemsnittet op.«
Med den omfattende brug af undersøgelser som
baggrund for nyheder i medierne, er der god grund
til at udvikle sin talforståelse og kritiske sans. Det
er jo ikke kun journalister og menigmand, der kan
gå galt i byen i brugen af tal – også fagfolkene bag
undersøgelserne kan have fået dem galt i halsen.
Og udover misforståelserne er der altid en fare for,
at tallene bevidst fremstilles på en måde, så de er
svære at gennemskue.
At se opmærksomt på tal er en træningssag og ikke
noget, der bare kommer af sig selv.
Skal vi så ikke alle sammen til at lære mere stati-
stik? Nej, det synes jeg egentlig ikke. At producere
og formidle retvisende kvantitative opgørelser må
først og fremmest påhvile de professionelle. Det
er dem, der skal sørge for, at de ikke måler et og
konkluderer om noget andet, at de bruger tal, der
taler og ikke vrøvler, og at de ikke forveksler årsag
og virkning eller finder sammenhænge, hvor der
ingen er. Det kan ikke være den almindelige avis-
læser, der skal sidde og analysere selv banale talan-
givelser.
Men indtil vi oplever et sådant kvalitetsløft, kan man
måske bruge artiklens eksempler som inspiration til
at kaste et kritisk blik på de daglige nyheder.
n
Jensen, Torben Pilega-
ard, Andersen, Angelo
og Tue Halgreen (2001):
Læsefærdigheder og
deltagelse i samfundsli-
vet. AKF Forlaget og SID,
København.
Paulos, John Allen
(1988): Innumeracy:
Mathematical Illiteracy
and its consequenses,
Hill and Wrang, New York.
Sinding et al (2000):
"Rapport vedrørende
elevforsømmelser i gym-
nasiet"
Kig nyhederne i kortene
Som forbruger af nyhedsmedier er det nyttigt at kende de
relativt simple “greb”, som man kan bruge til at screene for
de mest almindelige fejlslutninger, man ser i kvantitative
undersøgelser. Sådanne fejlslutninger kan fx skyldes, at man:
• sammenligner usammenlignelige grupper
• bytter om på årsag og virkning
• glemmer at tage hensyn til inhomogeniteter
• vælger en atypisk undersøgelsesgruppe, men generaliserer
resultaterne.
• måler en ting og konkluderer om noget andet.
Det er ikke altid, at man kan læse sig til svaret – men så er
der jo blot ekstra grund til at være kritisk!
• Hvor mange personer har de spurgt?
• Hvordan er de udvalgt?
• Er de repræsentative?
• Hvad har man egentlig målt?
• Hvor stor usikkerhed er der på resultatet?
Når en undersøgelse er refereret i medierne, kan man som
udgangspunkt starte med at spørge sig selv:
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0043.png
PERSPEKTIV
43
-
-
VÆLG DEN RIGTIGE
UDDANNELSE FOR DIG
På Københavns Universitet har du gode muligheder for at opleve vores 21 natur- og
biovidenskabelige bacheloruddannelser. Det giver dig optimale muligheder for at vælge
den uddannelse, der bedst matcher dine ønsker. Du kan blandt andet:
• Blive ”Studerende for en dag”
• Besøge os med din klasse
Læs mere og se film om vores uddannelser og dine mange
muligheder på
science.ku.dk/ba
Like Facebook-siden
Læs på SCIENCE - Københavns Universitet
og få studieinfo direkte på din væg.
Oplev 21 natur- og biovidenskabelige bacheloruddannelser på Københavns Universitet:
Biokemi
*
Biologi
*
Biologi-bioteknologi
*
Datalogi
*
De fysiske fag
*
Forsikringsmatematik
*
Fødevarer og ernæring
*
Geografi
og geoinformatik
*
Geologi-geoscience
*
Have- og parkingeniør
*
Husdyrvidenskab
*
Idræt
*
Jordbrugsøkonomi
*
Kemi
*
Landskabsarkitektur
*
Matematik
*
Matematik-økonomi
*
Molekylær biomedicin
*
Nanoscience
*
Naturressourcer
*
Skov- og
landskabsingeniør
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0044.png
44
VIDENSKABSHISTORIE/PERSPEKTIV
Kongerigets
glemte
Inge
Danske Inge Lehmann opdagede Jordens indre kerne i 1936,
men det fik hun ikke meget kredit for i sit eget land. Først da hun
tog til USA, kom hæderen. De amerikanske venner husker hende
som en svimlende dygtig men sky forsker.
un rangerer som en af de største kvindelige
forskere nogensinde og en af seismologiens
grundlæggere. Og så er hun dansk. Jordskælvfor-
skeren Inge Lehmann fik fundamentet til at ryste
under den mandehørmende seismologi, da hun i
1936 opdagede, at Jorden har en indre kerne.
Hun blev 104 år og døde i 1993, men i DR’s arki-
ver findes ikke et eneste radio- eller tv-minut med
hende, og to små hæfter er alt, hvad der findes af
dansk populærlitteratur.
Om forfatterne
H
Syriskfødte Muawia Barazangi var ung kandidat-
studerende på Lamont i 1960’erne, og han er bin-
deleddet til Inge Lehmanns gamle bekendtskaber
i USA. Flere af dem befinder sig i dag i seismologi-
ens absolutte top.
»Det var en tid, hvor seismologien som felt eksplo-
derede, men det var en mandeverden. Havde Inge
Lehmann ikke bidraget med en stor opdagelse, så
havde de marginaliseret hende. Det var ikke et
sted for kvinder,« husker han.
Den store opdagelse, han hentyder til, var Inge
Lehmanns opdagelse af Jordens indre faste kerne
i 1936. Spørgsmålet om jordens indre var et varmt
emne i datidens seismologi. De sparsomme data
fra jordskælv pegede på, at kernen var flydende
hele vejen igennem, men Inge Lehmann påviste
nogle oversete jordskælvsbølger på seismogram-
merne, som passede med en fast kerne.
Allerede i 1934 var hun ret sikker på opdagelsen,
men der gik et par år med at fintune teorien, før
hun overlegent udgav den under måske historiens
korteste titel på en videnskabelig artikel,“ P’ ” (P
mærke).
Den spraglede ingeniør George Hade husker også
Inge Lehmann fra Lamont-tiden. Han fortæller,
hvordan han sammen med et par andre tog hende
med ned i en zinkmine for at se deres underjordi-
ske seismologiske station.
»De fleste minearbejdere var fra Ungarn, og de
havde aldrig set en kvinde gå under jorden før.
Det var et stort tabu. Men vi fik hjelm og lampe
Det har DR dog for nyligt rådet bod på med en
dokumentarfilm, der blev vist på DR K, og samti-
dig arbejder artiklens medforfatter på en biografi.
Det var under researchen til begge, at et ukendt
netværk af nulevende amerikanske venner duk-
kede op, der er ivrige efter at berette om den forbi-
gåede danske videnskabskvinde.
Inge Lehmann (f. 1888) var stresset, gammel og
dødtræt af sine inkompetente mandlige overord-
nede, da hun i 1951 fik besøg af Lamont Geolo-
gical Observatorys karismatiske leder Maurice
Ewing i København. USA var begyndt at investere
stort i den gryende seismiske forskning, og det var
ikke svært for Ewing at lokke Inge Lehmann med
til Lamont.
Hvor hun var overset og dømt til at forske i sin fri-
tid i Danmark, så blev hun nu behandlet som en
stjerne. I 1953 lod hun sig pensionere fra sin stil-
ling som statsgeodæt og mangeårige leder af Geo-
dætisk Instituts seismiske afdeling for de næste par
årtier at pendulere mellem Lamont nord for New
York og sit hjem i København.
1
2015
Gunver Lystbæk Vester-
gård er erhvervsph.d-
studerende i videnskabs-
journalistik.
Experimentarium og Cen-
ter for Videnskabsstudier
ved Aarhus Universitet.
gunverv@experimen
tarium.dk
Pension i Danmark, forskning i USA
Den generte stjerne
Lif Lund Jacobsen er
forsker ved Rigsarkivet,
København og arbejder
på en biografi om Inge
Lehmann.
[email protected].
Aktuel Naturvidenskab
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0045.png
45
Inge Lehmann bliver i 1964 æresdoktor ved det prestigefyldte Columbia University i USA, hvor hun havde forsket i en årrække.
Fotokredit: GEUS.
Inge Lehmanns akademiske karriere
Siden 1875 har kvinder haft ret til en universitetsuddannelse
i Danmark, men kun få fik mulighed for at forske eller blive
ansat på universitetets naturvidenskabelige institutter.
Denne skævhed er bevaret til i dag, hvor kun 10 % af alle
danske naturvidenskabelige professorer er kvinder (mod for
eksempel Tyrkiets 26 % og Portugals 33 %). Ser vi på det
samlede antal kvinder i forskning, så er Danmark Nordens
nummer sjok med kun 30 % (mod fx Sveriges 39 %).
Inge Lehmanns akademiske karriere led under den mang-
lende ligestilling. Havde hun ikke være stædig og usædvanlig
talentfuld, var hun aldrig blevet forsker.
1906: Student fra Hanne Adlers Fællesskole (nu Sortedams-
skolen)
1907: Indskrives på Københavns Universitets matematisk-
naturvidenskabelige fakultet.
1918: Efter at have arbejdet på forsikringskontor i otte år
genoptager hun sine studier og bliver kandidat i 1920 fra
Københavns Universitet. Hun arbejder herefter som assistent
for forskellige matematikprofessorer, men må erkende, at
matematikvejen er lukket for kvinder.
1928: Tager en magisterkonferens i geodæsi og bliver ansat
som chef for den Seismiske Afdeling på Geodætisk Institut. I
alt er Inge Lehmann indskrevet ved Københavns Universitet i
omkring 14 år. Hun fik aldrig en ph.d.-grad eller et professo-
rat, men blev i 1964 æresdoktor ved Columbia University i
erkendelse af hendes store forskningsindsats. Københavns
Universitet fulgte trop fire år efter. Da var hun 80 år gammel.
Kilde: Magisterblade nr.1. 2015 p. 50-51/Europa-Kommissionen, ”She Figures
2013 Gender in Research and Innovation”
1910: Fortsætter matematikstudierne i Cambridge, men må
året efter afbryde sine studier på grund af svær stress.
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
1
1
2015
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0046.png
46
Seismologi og jordens indre kerne
Seismologi er læren om, hvordan bølger bevæger sig igen-
nem Jorden, typisk efter et jordskælv.
Ved et jordskælv dannes to slags seismiske bølger, som kan
aflæses på seismografer: P-bølger (primærbølger), som er
trykbølger og bevæger sig hurtigst, og S-bølger (sekundær-
bølger), der svinger fra side til side i et langsommere tempo.
S-bølger kan ikke bevæge sig igennem flydende materiale,
mens P-bølger kan bevæge sig igennem både fast og fly-
dende materiale, men brydes ved overgange.
Siden 1926 var videnskaben enige om, at jorden havde
mindst to lag: Et ydre fast lag og en flydende indre kerne.
S-bølger blev stoppet af kernen, og derfor måtte den være
flydende. Det modbeviste Inge Lehmann i 1936, da hun
observerede, at nogle P-bølger opførte sig usædvanligt og
dukkede op et andet sted end forventet. Altså måtte de være
blevet brudt af noget inde i kernen – en overgang fra flydende
til fast materiale. Inge Lehmann havde opdaget en tredje og
fast indre kerne.
Lehmann-diskontinuiteten
Inge Lehmann opdagede udover den indre faste kerne, at der
cirka 220 kilometer nede i Jordens kappe er en overgang
mellem forskellige materialer. I hvert fald begynder de seis-
miske bølger at ændre sig omkring den dybde. Præcis hvad
overgangen, der i dag kaldes Lehmann-diskontinuiteten,
består af, vides ikke med sikkerhed.
Illustrationen viser, hvilke P- og S-bølger efter jordskælv man
observerede på Inge Lehmanns tid. De stiplede linjer viser de
P-bølger, som Inge Lehmann tolkede som bevis på, at der var
en materialeovergang inde i kernen, som brød P-bølgerne.
Det var blandt andet efter et jordskælv i New Zealand, at Inge
Lehmann på seismografen i København så disse P-bølger,
som ikke burde kunne nå København, hvis kernen kun var
flydende.
Billedkredit Experimentarium.
på hende, som godt nok var noget tungt, men det
dækkede da hendes hår. Så gik vi ind i det her
bur af en elevator, hvor vi sørgede for at skærme
hende fra de andre. Hun var den første kvinde i
den mine.«
George Hades overskudslager af jokes bed dog
ikke på hende.
»Nej, hun lyttede aldrig til mine historier. Altså
jeg socialiserede jo ikke med hende på den måde.
Vi var ikke kammesjukker.«
Nej, Inge Lehmann var en sky person, men én
kom tættere på end de fleste. Judy Healey var assi-
stent på Lamont for topforskeren Jack Oliver, og
hun blev Inge Lehmanns betroede veninde.
»Hun havde ingen bil, så jeg kørte hende rundt.
Hun var meget stille og genert, men utrolig ven-
lig,« fortæller Judy Healey, der har gemt hendes
breve. Det er maskinskrevne pergamentsider, der
afslører en bestemt dame. 91-årige Inge Lehmann
indledte i 1979 sit brev med følgende opsang:
»For næsten et år siden fik jeg en lille note fra dig
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
om, at du ville skrive et brev til mig. Jeg har ven-
tet håbefuldt på det brev. Hvornår får jeg det? Når
man tager i betragtning, hvor let du har ved at
skrive, så tænker jeg, at jeg snart skal få det.«
Herefter klager hun over det danske vejr, der »altid
er elendigt.«
Inge Lehmann blev aldrig gift og fik ingen børn.
Hun brød en forlovelse i sin ungdom for at lade sig
genindskrive på universitet og havde ifølge fami-
lielegenden som ung et forhold til en skiinstruktør
i Alperne, men ellers er det sparsomt med viden
om hendes kærlighedsliv. Judy Healey talte aldrig
med Inge Lehmann om mænd, men husker dog en
enkel sætning.
»Hun sagde, at der var en, hun var vild med, men
at han var taget.« Judy Healey vil ikke gætte på,
hvem det var, men det vil George Hade.
»Harold Jeffreys!« udbryder han.
Harold Jeffreys var en berømt engelsk videnskabs-
mand, der var næsten jævnaldrende med Inge
Lehmann, og som hun havde korresponderet med
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0047.png
VIDENSKABSHISTORIE/PERSPEKTIV
47
siden 1930erne, men han var gift.
En enkelt ung ambitiøs mand blottet for genert-
hed inviterede dog Inge Lehmann ud, mens hun
var i USA. Peter Molnar var dengang studerende,
men er i dag kendt for sit bidrag til pladetekto-
nikken, og i 2014 var han forbi den svenske konge
Carl Gustav for at modtage Crafoord prisen, geo-
fysikkens pendant til nobelprisen.
»Jeg jokede med, at jeg havde en date med en
80-årig kvinde. Jeg var selv 27,« griner han.
Peter Molnar og de andre studerende vidste
udmærket godt, hvem denne ældre, reserverede,
skandinaviske kvinde i nabokontoret var.
»Jeg vidste, hun var en kæmpe i seismologien. Vi
vidste alle, at vi var i stue med en helt særlig per-
son,« husker han.
Mens Inge Lehmann var på Lamont, sendte ato-
malderen paddehatteskyer op fra ørkensand og
havvand, og det fik kloden til at ryste. En del af
hendes arbejde var at tyde seismogrammerne efter
de mange atomprøvesprængninger som en del af
projektet Vela Uniform.
Lynn Sykes begyndte som ph.d.-studerende på
Lamont i 1960. Han fortæller, hvordan Inge Leh-
mann indirekte hjalp koldkrigsforskningen gen-
nem sine omhyggelige granskninger af de bølgede
grafer.
»Hun brugte data fra to prøvesprængninger – en
i Gnome i New Mexico og en i Salmon i Missis-
sippi – til at vise, at seismiske bølger bevæger sig
hurtigere i gammel geologi end i ny, og det viste
sig at være vigtigt, når man skulle udregne størrel-
sen på de sovjetiske eksplosioner, som fandt sted i
områder med gammel geologi,« siger Lynn Sykes.
Han fortæller også, hvordan den aldrende kvinde
som det første om morgenen tog sine vandrestøv-
ler på.
»Hun kendte alle stierne omkring Lamont og gik
en tur alene hver morgen.«
I det hele taget var roen og stilheden vigtig for
Inge Lehmann. I en tid før computere skulle alle
data aflæses manuelt og udregninger gøres i hån-
den. Som uddannet matematiker mestrede hun
den kunst som ingen andre, hvilket især de ameri-
kanske kollegaer beundrede hende for. Det var dog
noget, der krævede stor koncentration, og måske
derfor have Inge Lehmann hele sit liv været stærkt
støjfølsom.
På Lamont gjorde man sig store anstrengelser for at
sikre hende ro og fred, og til gengæld stillede den
beskedne Inge Lehmann få krav til komforten og var
ikke for fin til at svinge malerpenslen, hvis hun syn-
tes, at køkkenet i Lamonts gæstehus så for slidt ud.
Farvelfest for Inge Lehmann i 1954, da et af hendes mange
forskningsophold i USA slutter.
Fotokredit: Lamont-Doherty Earth Observatory.
Atombomber i stilhed
I midten af 1960’erne var den megen rejseaktivi-
tet efterhånden begyndt at tære på kræfterne hos
den aldrende kvinde. Inge Lehmanns sidste lange
opholdt på Lamont var i foråret 1968. Da var hun
fyldt 80 år. Hun fortsatte sin forskning endnu et
par år, men hendes syn, som hun var så afhæn-
gig af for at kunne aflæse seismogrammerne nøjag-
tigt, var begyndt at svigte hende, og hun magtede
ikke længere at begynde på nye projekter. Samti-
dig havde seismologien og computervidenskaben
udviklet sig voldsomt, og ny teknologi gjorde del-
vis hendes metoder overflødige.
Hun bibeholdt dog sin skarpe hjerne, og sammen
med en yngre kollega skrev hun 99 år gammel sin
sidste videnskabelige artikel.
I 1971 modtog Inge Lehmann Bowie medaljen,
der er en af de største hædersbevisninger, en seis-
molog kan få. Syv år forinden var hun blevet æres-
doktor på Columbia University, som Lamont hører
under. I 1962 skrev Harold Jeffreys til Niels Bohr
for at spørge, hvorfor Inge Lehmann ingen hæder
havde fået i Danmark, og det endte med, at hun i
1965 fik tildelt Videnskabernes Selskabs guldme-
dalje.
Hver og en af de amerikanske kilder er choke-
rede over at høre, at Inge Lehmann ikke er kendt i
Danmark. Lynn Sykes regnede med, hun var lige
så berømt som Niels Bohr, og Peter Molnar sender
en decideret sviner af sted mod den lille andedam.
»Det er jeg forfærdet over at høre. Det er jo helt
latterligt. Jeg er nødt til at sige, at det sætter dan-
skerne i et meget dårligt lys, eller i hvert fald de
danske mænd.«
Inge Lehman er begravet på Hørsholm Kirkegård
ved siden af sin far Alfred Lehmann, men hendes
lille sten ligner en, man giver til et for tidligt født
barn. Måske det var det, hun var? For tidligt født i
et kongerige, der endnu ikke var parat til at hylde
sine kvindelige forskere.
n
En ommer Danmark
Videre læsning
Artiklen er baseret på en
artikel i Weekendavisen
3. oktober 2014 med tit-
len ”Inges amerikanske
slæng”, skrevet af Gunver
Lystbæk Vestergård.
Læs mere om Inge Leh-
mann og andre store
danske videnskabsfolk
som Bohr, Ørsted, Steno,
Krogh og Brahe i DR’s
dokumentarserie på
videnskabsfolk.dk.
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0048.png
48
S R A
T E M V I: C X X X X X X
E
BOGANMELDELSE
Det dyrebare
Anmeldt af Peter K.A. Jensen, speciallæge i klinisk genetik.
[email protected]
I forbindelse med den permanente udstilling, Det dyrebare, på Zoo-
logisk Museum i København har museet udgivet bogen
Det dyrebare -
historierne om museets største skatte.
Bogen er en dokumentation af, at Statens Naturhistoriske Museum
(hvorunder Zoologisk Museum i dag hører) huser en naturhistorisk
samling, der hører til blandt verdens mest betydningsfulde. I bogen
er omtalt genstande, der har bidraget med afgørende viden om Sol-
systemets oprindelse og om livets oprindelse og efterfølgende evo-
lution, som i løbet af næsten 4 milliarder år har frembragt den helt
utrolige diversitet i biosfæren, der omgiver os i dag.
Bogens mange forskellige historier giver et indblik i de genstande (na-
turalier), der har spillet en særlig rolle for naturvidenskabens historie,
men er også en fortælling om skiftende tiders naturopfattelser og det
farverige persongalleri af aktører, der i tidens løb har bidraget til sam-
lingen.
Af bogens indledning fremgår det, at det er nogle af de bedste af de
mange genstande i udstillingen, der er udvalgt til bogen. Men bogen
er desuden suppleret med historier om nogle genstande, der af den
ene eller den anden grund ikke har fundet plads i udstillingen. Selv
om jeg (endnu) ikke har set udstillingen, synes bog og udstilling så-
ledes at supplere hinanden.
Fra bogens indledning citeres: »Det kostbare og det kuriøse, det
smukke og det mærkelige, det uforståelige og dét, vi er blevet for-
standige af. Museets skatkammer rummer alverdens ting, som
er blevet indsamlet gennem de seneste 400 år, fordi de var noget
særligt.«
carlsbergensis.
Museet rummer hans samling af mikroskoppræpa-
rater af den berømte gærcellekultur, der reddede ølbrygningen på
Carlsberg og i det meste af resten af verden.
Et tredje nedslag kan (helt bogstaveligt) være de tre historier om me-
teoritter i bogen. En af disse handler om den grønlandske kæmpe-
meteorit, Agpalilik (den vejede 20,1 tons, da den blev fundet og er
dermed verdens tredjestørste). Den blev opdaget i 1818 af englæn-
deren John Ross ved kap York nær Thule i Nordvestgrønland. Men
først i 1967 blev den – under foranledning af den danske meteorit-
ekspert, Vagn Buchwald – bjerget og fragtet til København. Den kan i
dag ses i gården foran Geologisk Museum.
Historien om den grønlandske fisk på fire ben
Ichtyostega
(“fisketag”)
er også værd at nævne. Fossilet blev fundet i 1931 af et hold under
ledelse af den danske geolog Lauge Koch. Det er et af de vigtigste
fossiler, der nogensinde er fundet, idet det er det ældste fossil, der
viser, hvordan livet bevægede sig fra havet op på landjorden på over-
gangen mellem de geologiske perioder Devon og Karbon. Bogens hi-
storie rummer Eigil Nielsen oprindelige beretning om fundet og den
første videnskabelige beskrivelse af fossilet, der blev overladt til den
svenske palæontolog Erik Jarvik.
Kommer vidt omkring
Bogens historier spænder meget vidt. Den indledes med en historie
om tilblivelsen af
Flora danica.
Om hvordan den unge tyske læge og
botaniker, Christian Georg Oeder blev ansat af Frederik V til at ind-
rette byens botaniske have. Oeders ambition var intet mindre end
– og helt i Oplysningstidens ånd – at skabe et billedværk over alle
rigets planter,
Flora danica.
Værket skulle være til glæde for såvel
lærd som lægmand. Arbejdet skulle dog vise sig at være kolossalt
stort, og det kom til at strække sig over 122 år. I alt blev der stukket
3.240 kobberplader, hvoraf næsten alle eksisterer den dag i dag.
Flora danica
blev en international succes, der kastede glans over
konge og land.
Et andet nedslag er historien om gæren og det syge øl. Stort set al øl
i verden brygges med en gærkultur, der blev rendyrket af danskeren
Emil Christian Hansen i 1880’rne. Hansens fortjeneste blev at finde
løsningen på alle bryggeres mareridt, den såkaldte ølsyge, der øde-
lagde øllet og gjorde det udrikkeligt. Hansen fandt ud af, at ølsygen
ikke skyldtes bakterier, som man ellers havde mistanke om, men i
stedet forurening med såkaldt vildgær. Hansen forfinede metoden til
at dyrke gær i en helt ren kultur, som han navngav
Saccharomyces
Flot og fængslende
Dette lille udpluk illustrerer kun på fattig vis spændvidden i denne
fantastiske, flotte og fængslende bog, der fortjener alle de stjerner,
der gives ved sådanne lejligheder. Bogen er i lige grad en spændende
kulturhistorisk beretning og en række fortællinger om betydnings-
fulde begivenheder i dansk naturvidenskabs historie. Alle historierne
krydres med smukke illustrationer.
Bogen kan uden betænkeligheder anbefales.
Hanne Strager: Det Dyrebare. Statens Naturhistoriske Museum 2014.
237 sider, 249,- kr.
n
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0049.png
SERVICE
49
BOGANMELDELSE
UDGIVELSER
Blomsterliv
Anmeldt af lektor Bent Nielsen, Københavns VUC, [email protected]
Ved en tilfældighed havnede den aldrende fo-
tobog Jorden set fra himlen af Yann Arthus-
Bertrand på mit skrivebord samtidig med
Blomsterliv af biologen og fotografen Jens H.
Petersen. Hvad den første bog leverer af fan-
tastiske og smukke mønstre, når man ser
det hele lidt fra oven, leverer den anden, når
man går tæt blomsternes kønsliv.
Det er utrolig fascinerende.
Bogen giver på de første ca. 30 sider en
basal indføring i planteanatomi og -fysiologi
med hovedvægten på forplantningsbiologi.
Stof, der ikke længere kan forventes at være
på plads, når eleverne forlader folkeskolen.
Dette gøres med illustrative, kommenterede
nærfotos. Teksten er kort og klar og kan ka-
peres af alle, stort set uden kendskab til
biologi.
På de næste halvanden hundrede sider går
bogen så tæt på 72 mere eller mindre al-
mindelige danske blomsterplanter. Ikke alle
hjemmehørende, men dog planter, man let
kan støde på, hvis man færdes i naturen.
Planterne er ordnet i overensstemmelse med
deres systematiske placering. Nogle familier
repræsenteret med flere nærtstående arter.
Hver plante har både et dansk og et latinsk
navn og følges af en kort tekst, der beskriver
blomstens opbygning, lidt om voksested og
evt. en lille kort anekdote, der knytter sig til
folketroen, til plantens anvendelse eller en
anden interessant historie. Om Korn-valmuen
står fx, at efter 1. verdenskrig blev de intenst
blomstrende, blodrøde belgiske marker et
symbol på krigens rædsler.
fremmest ødsles der med pladsen. Nogle
fotos er ret små, samtidig med, at den kort-
fattede tekst ikke fylder siden ud. Det er ret
ærgerligt, da nogle af de små fotos havde for-
tjent bedre. Forsidebilledet er heller ikke det
mest iøjefaldende, men her er forfatteren
uden skyld, fremgår det af en opdatering på
hans Facebookprofil. Forlaget forkastede et
bedre forslag.
Hvad angår teksten mangler nogle mere
dybtgående forklaringer, fx af symbiosefor-
holdet, når plante og svamp danner mykor-
rhiza. Desuden mangler en angivelse af støv-
fanget på billedet af blomstens opbygning.
Det nævnes ellers ofte i teksten. Men den
slags skønhedsfejl skal der være plads til,
når æstetikken er i højsædet.
Forandringens vinde
Forandringens vinde indeholder 9 histo-
rier om teknologi fortalt af fire garvede
videnskabshistorier. Med udgangspunkt i
emnerne energi, kommunikation og it samt
militær beretter forfatterne om, hvordan og
hvorfra teknologien kommer, samt hvilke
ofte kringlede og overraskende veje dens
udvikling har taget, inden den er gledet ind
som en helt naturlig del af vores dagligdag.
Henry Nielsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen,
Keld Nielsen og Hans Siggaard Jensen: For-
andringens vinde – nye teknologihistorier.
Praxis – Nyt Teknisk Forlag 2015. 375 sider,
329,- kr.
Kundskabens træ
Kundskabens træ har stamme og rod fæl-
les med menneskets stamtræ, skriver Jan
Faye i indledningen til sin nye bog, som han
betegner som et naturalistisk og pragma-
tisk forsvar for videnskabernes enhed. En
naturalistisk tilgang til videnskabsfilosofien
kan hjælpe os til at opnå en mere gene-
rel forståelse af videnskabernes mulighe-
der og begrænsninger, mener forfatteren.
Bogen er et opgør med de dominerende
retninger i videnskabsfilosofien siden kant,
og den bygger på forfatterens egne over-
vejelser fra mere end 40 års arbejde med
videnskabernes filosofi.
Jan Faye: Kundskabens træ. Samfundslitte-
ratur (2015). 355 sider, 399,- kr.
Få mangler
Men det er ikke på grund af teksten, at
denne bog er interessant. Det er først og
fremmest de meget smukke fotos, der
vækker interesse. Det hele startede da også
som et kunstprojekt, hvilket man kan læse
mere om på forfatterens hjemmeside. Her er
også et udvalg af andre imponerende fotos
fra hans virke som biolog og især fotograf.
Flot arbejde.
Skal man så have de kritiske briller på, og
det skal man jo som anmelder, så er der
nogle ting, der kunne være bedre. Først og
En inspirationsbog til biologien
Hvem vil så købe bogen? Som lærebog kan
den ikke bruges. Men den burde kunne
finde vej ind på skolebiblioteket, så eleverne
måske kunne blive interesseret i biologi og
de fascinerende detaljer, der toner frem, når
linsen zoomes ind. Selv har jeg købt et ek-
semplar som gave til en person, der har
denne fascination, men som savner erfaring
med den danske flora.
Af Jens H. Petersen: Blomsterliv. Gyldendal
2014. 204 sider, 249,95 kr.
n
Aktuel Naturvidenskab
Aktuel Naturvidenskab
11
2015
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0050.png
50
SERVICE
Aktuel NATURVIDENSKAB
Udgiver
Aarhus Universitet, Science & Technology, i samarbejde med:
• Danmarks Tekniske Universitet
• Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
• Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet, Syd-
dansk Universitet
• Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
• Roskilde Universitetscenter
• Danmarks Meteorologiske Institut.
Styregruppe
Bo T. Andersen,
afdelingsleder, Det Tekniske Fakultet, Syddansk
Universitet
Joachim Groth,
kommunikationschef, Det Natur- og Bioviden-
skabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tine Kjær Hassager,
kommunikationschef, Danmarks Tekniske
Universitet
Niels Kring,
chefkonsulent, Det Naturvidenskabelige Fakultet,
Syddansk Universitet
Elin Møller,
kommunikationschef, AU Kommunikation,
Science and Technology, Aarhus Universitet
Carsten Nielsen,
videnskabsjournalist, Det Teknisk-Naturviden-
skabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Redaktionsgruppe
Mette Christina Møller Andersen,
Det Tekniske Fakultet,
Syddansk Universitet
Michael Bjerring Christiansen,
Aarhus Statsgymnasium
Jørgen Dahlgaard,
Aktuel Naturvidenskab
Niels Hansen,
Danmarks Meteorologiske Institut
Carsten Rabæk Kjaer,
Aktuel Naturvidenskab
Carsten Nielsen,
Aalborg Universitet
Hans Ramløv,
Roskilde Universitet
Line Reeh,
DTU AQUA, Danmarks Tekniske Universitet
Birgitte Svennevig,
Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk
Universitet
Svend Thaning,
Københavns Universitet
Eftertryk kun efter aftale. Citat kun med tydelig kildeangivelse.
Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som
udtryk for redaktionens holdning
Ansvarshavende
Kommunikationschef Elin Møller
Redaktion
Redaktør Jørgen Dahlgaard og redaktør Carsten Rabæk Kjaer
Tlf.:
87 15 20 94
E-post:
[email protected]
Hjemmeside:
aktuelnaturvidenskab.dk
Postadresse:
Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120,
Bygn. 1520, 8000 Århus C
Abonnementspris 2015
294 kr. i DK for 6 numre, inkl. moms og porto.
Abonnementsservice:
Telefonnr.: 70 25 55 12
e-post: [email protected]
Layout og illustration:
Jørgen Dahlgaard
Tryk:
Jørn Thomsen /Elbo A/S
ISSN:
1399-2309 (papirudgaven), 1602-3544 (web)
Oplag:
8.200
Omslag:
Koncepttegning af ESS. I forgrunden ses acceleratoren
der leder ind til targetbygningen midt i billedet. Instrumenterne
er placeret i og omkring targetbygningen. Bag ved ESS kan man
se MAX IV synkrotronen og helt ude i horisonten kan man skimte
Malmø og Øresundsbroen
Illustration: ESS/Team Henning Larsen Architects.
Fagpanel
Aktuel Naturvidenskab samarbejder med en bred skare af fagfolk,
der stiller deres faglige viden til rådighed for bladet.
Katrine Krogh Andersen, ph.d.,
forsknings- og udviklingschef,
Danmarks Meteorologiske Institut
Flemming Besenbacher,
professor, Interdisciplinært
Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet
Claus Hviid Christensen,
senior manager, Innovationscenter,
Dong Energy
Jesper Dahlgaard, ph.d.,
Aarhus Universitetshospital og Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet.
Ture Damhus,
Kemiker ved Novozymes samt formand for
Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg
Søren B. F. Dorch,
astrofysiker ph.d., bibliotekschef, Syddansk
Universitetsbibliotek, adjungeret lektor ved Niels Bohr Instituttet,
Københavns Universitet
Michael Drewsen,
professor, Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet
Claus Emmeche,
lektor, Niels Bohr Instituttet, Københavns
Universitet.
Tom Fenchel,
professor emeritus, Marinbiologisk Laboratorium,
Københavns Universitet
Jens Morten Hansen,
statsgeolog ved GEUS samt adjungeret
professor i naturfilosofi ved Københavns Universitet
Palle Høy Jakobsen,
direktør, leder af R&D Academic Relations,
Novo Nordisk A/S
Vagn Lundsgaard Hansen,
professor, Inst. for matematik,
Danmarks Tekniske Universitet
Peter K.A. Jensen,
adm. overlæge, Klinisk genetisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital
Mikkel Willum Johansen,
adjunkt i de matematiske fags videnskabsteori,
Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Peter C. Kjærgaard,
professor, Institut for Kultur og Samfund,
Aarhus Universitet
Gunnar Larsen,
geolog, NIRAS.
Bent Lauge Madsen,
biolog (pensioneret fra Miljøministeriet).
Sebastian H. Mernild,
Klima- og Polarforsker, Glaciology and Climate
Change Laboratory, Center for Scientific Studies/Centro de Estudios
Cientificos (CECs), Chile
Ole G. Mouritsen,
professor, Institut for Fysik,
Syddansk Universitet.
Bent Nielsen,
gymnasielektor, Københavns VUC.
Jens Olaf Pepke Pedersen,
senior forsker, DTU Space.
Kaj Sand-Jensen,
professor, Sektion for Ferskvandsbiologi,
Biologisk Institut, Københavns Universitet.
Theresa S. S. Schilhab,
forsker, Forskningscentret Gnosis,
Aarhus Universitet
Klaus Seiersen,
ph.d., Aarhus Sygehus, Afd. for Medicinsk Fysik.
Carl-Erik Sølberg,
civilingeniør, Institut for Fysik,
Aalborg Universitet.
Aktuel Naturvidenskab
1
2015
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0051.png
SERVICE
51
Intropakke
Nye tilbud fra Aktuel Naturvidenskab
Nu bliver
Aktuel Naturvidenskab
mere digital
Intropakken – en oplagt gaveide
Bestil en intropakke med de seneste otte
numre samt abonnement i ét år (6 numre).
Pris kun kr. 354,- inkl. moms, porto og
ekspedition (merpris for udland).
Bestil via aktuelnaturvidenskab.dk
[email protected]
eller på tlf. 70 25 55 12.
Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev og få nyt om Aktuel
Naturvidenskab i din mailboks.
Du får:
• Artikler på forhånd, når der er en aktuel anledning
• Appetitvækkere og link til artiklerne digitalt
• Information om andre aktuelle tiltag.
Tilmeld dig via hjemmesiden: aktuelnaturvidenskab.dk
Nyt nyhedsbrev
Abonnementsservice
Har du fået ny adresse eller ønsker du
at bestille et gaveabonnement på bladet?
Kontakt abonnementsservice på
Telefon:
70 25 55 12
Mandag-torsdag kl. 8-16, fredag kl. 8-14.
[email protected]
Abonnement kan også bestilles via
hjemmesiden:
aktuelnaturvidenskab.dk
Husk at melde flytning til ny adresse.
Vi modtager desværre ikke automatisk
besked om din nye adresse.
Udsalg
Mangler du nogle numre af bladet?
Så er der nu en chance for at supplere
samlingen med dette tilbud:
Tilbudspakke med ældre ikke udsolgte
numre ca. 26 blade (fra år 2007-2013):
Pris kun 250,- inkl. porto (dk) og moms.
Se mere og bestil via hjemmesiden:
aktuelnaturvidenskab.dk eller
på telefon 7025 5512.
Vi har forbedret brugeroplevelsen online med et helt nyt artikelarkiv.
Det nye arkiv har bl.a. udvidede søgemuligheder og præsenterer
artiklerne på en mere visuelt indbydende måde.
Artikelarkivet tæller i skrivende stund mere end 1100 artikler,
som er frit tilgængelige.
Adgang via hjemmesiden: aktuelnaturvidenskab.dk
Nyt artikelarkiv
Vi vil meget gerne have din respons fx hvis
du oplever, at funktioner i artikelarkivet
driller eller hvis du savner artikler om et
aktuelt emne.
Husk også at give os et like på Facebook
Mød os på Facebook
AHEEEHAPAJJONEOPHNMGGBPNLKHCJPDCPPAHEEEHA
BNFFFNBPEPEHICJPIKELEOMCIKMCJOICJPBNFFFNB
JGBPEPFHNGAEHMGJLDLONFMLHEMPAAKPKMANFDBHA
LMMDEGFLPOIHGHKIHBCPCMOKPAJJACOHNPANOALJF
MFAMCPFGDFBICBGPLBPBHEHOOFHHDGNODNDGNPLBI
KFIBAHFIHHLKGGJNEPJNCMNOCIMDCACGBKACNINAJ
KGIAMLFNGOPEMJJNDAPDMKIPBCPHACKPGFAHNHNHB
KJONBMFLFNLJPMJPGFDJHNFJAEKDFELGNOCMPHLCB
MFFFFFEHBHOOCHEDKNJOOMLGPCAPDAIBAHFHAJNBI
APBBBPAPEIJAGABKIKPBBKLOCKCPHACJADGEBGPAN
HHHHHHHPPHHHPHPPPPHPPHHPHHPPHHHHHHPHHHPHH
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1-2015
1535971_0052.png
AL HENVENDELSE TIL:
Aktuel Naturvidenskab, Ny Munkegade 120, Bygn. 1520, 8000 Aarhus C
Tlf.: 70 25 55 12 / 87 15 20 94, E-post: [email protected]
Mini-satellitter på samlebånd
Af Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab
Store armbevægelser er vigtige inden for rumfart, da det kræver et vist
mål af visioner og gåpåmod at kaste sig ud i at konstruere fx satellit-
ter. Derimod er store armbevægelser ikke velkomne i laboratoriet, hvor
man bygger det højteknologiske isenkram. »Selv om en satellit, der skal
sendes i kredsløb om jorden, skal kunne holde til lidt af hvert, kan dens
“bløddele” være yderst delikate i forskellige faser af konstruktionspro-
cessen,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen, der er lektor ved Institut for
Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet. Derfor formaner han
altid sine studerende om at være meget forsigtige, når de håndterer de
skrøbelige komponenter. Det forhindrer ham dog ikke i selv at komme
galt afsted ind imellem. Han husker fx en episode, hvor han var ved at
gøre AAUSAT3 klar til opsendelse. Arbejdet foregik efter alle kunstens
regler i et renrum og iført kittel, antistatiske træsko og hvad der ellers
hører til af forskriftsmæssigt sikkerhedsudstyr. Alligevel lykkedes det
ham uforvarende i et splitsekund at berøre en antenne. Da de stude-
rende senere på dagen højlydt undrede sig over, at satellittens radio-
system var brændt sammen, måtte Jens bryde sammen og erkende,
at han var synderen og stod til den efterfølgende skideballe. »Og man
må jo også bare erkende, at den slags kan ske, når man tager hæn-
derne op ad lommen,« siger Jens. Efterfølgende “ryddede” de stude-
rende op efter ham og fik repareret radioen. Og den har siden vist sin
kvalitet under den succesfulde mission.
versitet var med til at bygge den allerførste Cubesat, der blev sendt
i omløb i juni 2003. Og siden har vi så kunnet holde gryden i kog og
fortsætte med at bygge satellitter«, fortæller Jens. Indtil nu er tre Aal-
borg-fremstillede cube-satellitter sendt i kredsløb og to mere er under
forberedelse. AAUSAT4 er en ud af tre cubesats udvalgt af et europæ-
iske rumagentur (ESA) til en gratis flyvning, og AAUSAT5 vil i Danmark
få særlig bevågenhed, da den efter planen skal sendes op i samme
mission, som også Danmarks første astronaut Andreas Mogensen er
med på. De studerende er i skrivende stund i fuld gang med at gen-
nemføre de afsluttende tests inden aflevering til ESA for opsendelse.
Tæt på virkeligheden
Den seneste Aalborg-byggede satellit i kredsløb (AAUSAT3) blev sendt
op i februar 2013 og var i drift i godt halvandet år. Dens mission var
at opsamle identifikationssignaler fra skibe, som normalt rækker ca.
60 km. Det lykkedes at få AAUSAT3 til at opsamle disse signaler fra
rummet på en afstand af 600-2.000 km.
Men Jens Dalsgaard Nielsen mener, at de mest interessante resultater
i virkeligheden er de unikke erfaringer, de studerende får under arbej-
det med at konstruere en satellit, der skal bruges i virkeligheden. Det
kræver teamwork, da man skal arbejde med alt fra antennedesign til
“rumlovgivning”. Og det kræver masser af engagement, da en stor del
af arbejdet foregår som et fritidsprojekt sideløbende med studierne.
Da der ikke er en stor rumfartsindustri i Danmark, havner de fleste af de
satellit-byggende studerende i andre typer jobs efter endt uddannelse.
»Men vi har dog i Danmark heldigvis en række konsoliderede spacefir-
maer som Terma og nye firmaer som Gomspace i Aalborg, der netop er
startet af gamle AAUSAT-studerende,« fortæller Jens. »Og vi plejer også
at sige, at hvis de nyuddannede har kunnet lave en satellit og afvikle
en mission, er der nok ikke så meget andet, de ikke kan finde ud af.«
Læs mere: www.space.aau.dk
n
Initiativrige studerende
I 10 år har Jens Dalsgaard Nielsen været involveret i satellitproduktion
i Aalborg Universitets StudentSpace-program. Æren for, at der bygges
satellitter i Aalborg tilfalder i meget høj grad de studerende. For det var
de studerende selv, der i kølvandet på begejstringen med den danske
Ørsted-satellit og inspireret af et nyt minisatellit-koncept kaldet Cube-
sat opfundet af amerikaneren Bob Twiggs fik sat det hele i gang. Som
navnet siger, er der tale om små terningformede satellitter, der måler
kun ca. 10x10x10 centimeter. Til opsendelse er der udviklet en launch-
kasse, der nemt monteres på raketten. »Studerende ved Aalborg Uni-
Aktuel Naturvidenskab
3
2013
Foto: AAU Studentspace