Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 183
Offentligt
1529874_0001.png
Samlenotat
Konkurrenceevnerådsmødet den 29. maj 2015 (forskningsdelen)
Punkt 2
Rådskonklusioner om en køreplan for realisering
af det europæiske forskningsrum
-
Vedtagelse
Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruk-
tur for det europæiske forskningsrum
-
Vedtagelse
Science 2.0 - opfølgning på offentlig høring
-
Politisk drøftelse
[diskussionsoplæg afventes]
Rådskonklusioner vedrørende ”Hen imod åben og
dataintensiv forskning som drivkraft for hurtigere
og bredere innovation”, jf.
KOM (2014) 442
-
Vedtagelse
Side 2
Punkt 3
Side 5
Punkt 4
Punkt 5
Side 7
5. maj 2015
Side 9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/023250-12
Side
1/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0002.png
Punkt 2
Rådskonklusioner om en køreplan for realisering af det
europæiske forskningsrum
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en kø-
replan for realisering af det europæiske forskningsrum (ERA) frem mod 2020. I
februar 2014 vedtog Rådet konklusioner om Kommissionens første fremskridts-
rapport om ERA, hvor medlemsstaterne og Kommissionen blev opfordret til
sammen at udarbejde en ERA-køreplan på europæisk niveau. Som opfølgning på
konklusionerne har European Research Area and Innovation Committee (ERAC)
udarbejdet en køreplan. Køreplanen er bygget op omkring seks hovedindsatsom-
råder, hvor der inden for hvert område er udvalgt topprioriteter, som vurderes at
have størst betydning for realiseringen af ERA. Målet med nærværende rådskon-
klusioner er at sikre politisk forankring og opbakning til køreplanen. Der er ikke
tale om ny politik men om at fremme implementeringen inden for kendte ERA-
rammer.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en køre-
plan for realisering af det europæiske forskningsrum (ERA) frem mod 2020.
Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om det europæiske forsk-
ningsrum. Med meddelelsen ønskede Kommissionen at sikre en realisering af den
såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighed for forskere og videnskabelig
viden. Meddelelsen fokuserer på de fem hovedindsatsområder 1) Øget effektivitet i
nationale forskningssystemer, 2) Forbedret samarbejde og konkurrence på tværs af
landegrænser, 3) Et mere åbent arbejdsmarked for forskere, 4) Ligestilling mellem
mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektiv inden for forskning og 5)
Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information samt bredere og
hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data.
Den 21. februar 2014 vedtog Rådet konklusioner om Kommissionens første frem-
skridtsrapport om det europæiske forskningsrum. I konklusionerne blev medlems-
staterne og Kommissionen opfordret til sammen og inden midten af 2015 at udar-
bejde en ERA-køreplan på europæisk niveau. Tanken var at skabe et fleksibelt in-
strument til at facilitere og styrke indsatsen i medlemsstaterne ved at tilvejebringe
strategisk retning samt et sæt værktøjer og bedste praksis til inspiration for med-
lemsstaterne i implementeringen af de nationale ERA-politikker.
Som opfølgning på rådskonklusionerne fra februar 2014 har European Research
Area and Innovation Committee (ERAC) vedtaget en køreplan. Der er ikke tale om
ny politik men om at fremme implementeringen inden for kendte ERA-rammer.
Køreplanen skal betragtes som et dokument, der kan udvikles med tiden, og det er
op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvordan køreplanen bedst implementeres
ud fra nationale forhold på forsknings- og innovationsområdet.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
2/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0003.png
Køreplanen er bygget op omkring seks hovedindsatsområder (de oprindelige fem
samt den internationale dimension). Inden for hvert område er der udvalgt gene-
relt formulerede topprioriteter, som vurderes at have størst betydning for realise-
ringen af ERA samt for hver topprioritet en række tiltag, der skal fremme priorite-
terne på nationalt og/eller europæisk plan.
Som topprioriteter fokuseres der på:
at styrke evalueringen af forsknings- og innovationspolitikker og sammen-
hængen mellem nationale og EU instrumenter
at forbedre indsatsen på området for fælles programlægning
at sikre optimal udnyttelse af offentlige investeringer i forskningsinfra-
struktur ved at sikre sammenhæng mellem de nationale prioriteter og ES-
FRI-prioriteterne
at benytte åben, transparent og meritbaseret rekruttering
at omsætte national ligestillingslovgivning til effektiv handling for at adres-
sere kønsubalancer på forskningsinstitutioner og hos beslutningstagende
organer og integrere kønsdimensionen bedre i forsknings- og udviklingspo-
litikker, -programmer og -projekter
at sikre fuld implementering af videnoverførselspolitikker på nationalt ni-
veau for at maksimere formidling og udnyttelse af videnskabelige resultater
- forskningsfinansierende og forskningsudøvende organisationer bør gøre
videnoverførsel naturligt ved at integrere det i deres daglige arbejde
at fremme Open Access til videnskabelige publikationer
at udvikle hensigtsmæssige fælles strategiske tilgange til internationalt
samarbejde på baggrund af nationale prioriteter
For hver topprioritet skal der fremadrettet udvikles et antal indikatorer med hen-
blik på at måle fremskridt inden for de enkelte indsatsområder som en del af den
brede ERA-monitoreringsmekanisme under Kommissionen. I tilknytning til selve
køreplanen er der desuden udarbejdet et bilag med eksempler fra medlemsstaterne
på bedste praksis inden for hvert hovedindsatsområde.
3. Formål og indhold
Målet med rådskonklusionerne er at sikre politisk forankring og opbakning til kø-
replanen. I konklusionerne anerkendes det, at ERA er en vigtig del af Europa 2020
strategien, og at et fuldt operativt ERA nu må sikres gennem koordinerede indsat-
ser på nationalt og europæisk plan.
Udkastet til rådskonklusioner støtter køreplanen og herunder udvælgelsen af i alt 8
udvalgte topprioriteter under de seks hovedindsatsområder nævnt ovenfor.
Det anerkendes, at de europæiske forsknings- og innovationssystemer er så forskel-
lige, at det er op til de enkelte medlemsstater at beslutte den bedste måde at im-
plementere køreplanen nationalt. Samtidigt understreges vigtigheden af det videre
arbejde med implementering af køreplanen både nationalt og europæisk.
ERAC og Kommissionen opfordres i konklusionerne til undervejs at vurdere frem-
skridt med implementeringen af køreplanen. Medlemsstaterne forventes fremad-
rettet at skulle udarbejde nationale strategier eller handlingsplaner for implemen-
teringen med frist medio 2016.
Side
3/12
Styrelsen for Forskning og
Innovation
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0004.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelse af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske
og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at
indebære sådanne.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:
Aalborg Universitet (AAU) støtter en styrket indsats på forsknings- og innovations-
området og herunder et styrket grundlag for realisering af ERA.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der arbejdes for en styrket indsats på forsknings- og innova-
tionsområdet, herunder en realisering af ERA for at skabe et reelt indre marked for
viden, forskning og innovation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
4/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0005.png
Punkt 3
Rådskonklusioner om en bedre rådgivningsstruktur for
det europæiske forskningsrum
- Vedtagelse
Nyt notat
1. Resumé
Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en bedre
rådgivningsstruktur for det europæiske forskningsrum (ERA). Der har gennem
en årrække været en efterspørgsel efter en bedre rådgivningsstruktur i erkendelse
af, at blandt andet samarbejdet mellem de ERA-relaterede grupper og ERAC er
for komplekst og ikke indløser det fulde potentiale. I konklusioner fra december
2014 om Kommissionens anden ERA fremskridtsrapport bad Rådet ERAC om at
foreslå en reform af rådgivningsstrukturen for ERA inden udgangen af 2015.
Formålet med nærværende rådskonklusioner er således at give retning for de
videre drøftelser i ERAC om en fremadrettet mere effektiv rådgivningsstruktur
med henblik på at understøtte realiseringen af ERA.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om en bedre
rådgivningsstruktur for det europæiske forskningsrum (ERA).
I juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om udviklingen af det europæiske forsk-
ningsrum gennem ERA-relaterede grupper. De ERA-relaterede grupper er nedsat
af Rådet, Kommissionen eller European Research Area and Innovation Committee
(ERAC) og har fokus på områder, der er relevante for ERA såsom forskningsinfra-
struktur (Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer – ESFRI) og
internationalt samarbejde (Det Strategiske Forum for Internationalt Videnskabeligt
og Teknologisk Samarbejde – SFIC). I rådskonklusionerne blev behovet for stærke-
re koordinering mellem ERAC og grupperne bekræftet.
I en rådsresolution fra maj 2013 om rådgivningsarbejdet for det europæiske forsk-
ningsrum udtrykte Rådet enighed om behovet for en gennemgang af statusser,
mandater og rapporteringslinjer for de ERA-relaterede grupper, som er nedsat af
Rådet, og bad Kommissionen og ERAC om at vurdere behovet for at gøre det sam-
me for de grupper, som er nedsat af dem. Desuden støttede resolutionen anbefalin-
ger i en selvevaluering fra ERAC fra efteråret 2012. ERAC skulle således blandt
andet fortsætte sin strategiske rådgivning til Ministerrådet, Kommissionen og med-
lemsstaterne i forsknings- og innovationsspørgsmål og monitoreringen af udviklin-
gen i ERA. Desuden blev der lagt op til et forstærket samarbejde mellem ERAC og
de ERA-relaterede grupper.
Endelig bad Rådet i konklusioner fra 5. december 2014 vedrørende 2. ERA frem-
skridtsrapport ERAC om at foreslå en reform af rådgivningsstrukturen for ERA
inden udgangen af 2015.
Der har således gennem en årrække været en efterspørgsel efter en styrket rådgiv-
ningsstruktur i erkendelse af, at blandt andet samarbejdet mellem de ERA-
relaterede grupper og ERAC er for komplekst og ikke indløser det fulde potentiale.
Ønsket er derfor et mere sammenhængende og effektivt rådgivningssystem samt en
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
5/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0006.png
stærk ledelse og en klar ansvarsfordeling rundt om ERA-prioriteterne i et samspil
mellem ERAC og de ERA-relaterede grupper.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at give retning og dermed sætte rammen for
de fortsatte drøftelser i ERAC om en fremadrettet mere effektiv rådgivningsstruk-
tur med henblik på at understøtte realiseringen af ERA.
I udkastet til rådskonklusioner anerkendes vigtigheden af, at de ERA-relaterede
grupper dækker alle ERA’s hovedindsatsområder, og der peges på et behov for en
justering af både ERAC’s og de øvrige gruppers mandater. Endvidere understreges
vigtigheden af medlemsstaternes engagement. I konklusionerne opfordres ERAC til
at være proaktiv i forhold til Rådet, og ERAC’s rolle i forhold til koordineringen
mellem ERAC og de ERA-relaterede grupper anerkendes. Samtidigt opfordres de
ERA-relaterede grupper til at levere rettidig strategisk og operationelt input til
ERAC. ERAC opfordres til at overveje, hvordan man kan sikre en stærkere og mere
strategisk rolle for medlemsstaterne i forhold til styring af ERA og herunder kon-
krete løsninger for selve ERAC og en strømlining af den overordnede rådgivnings-
struktur inden udgangen af 2015.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelse af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske
og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at
indebære sådanne.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:
Aalborg Universitet (AAU) støtter, at der arbejdes på en optimeret rådgivnings-
struktur for ERA og herunder ERAC’s rolle. AAU støtter en forbedret og effektiv
rådgivningsstruktur, som bygger på en stærkere og mere strategisk rolle for med-
lemsstaterne i tæt dialog med relevante fagmiljøer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne støtter generelt en ændret og forbedret rådgivningsstruktur for
ERA.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en ændret og mere effektiv rådgivningsstruktur for ERA med
henblik på at fremme realiseringen af ERA og få rettidig og relevant strategisk råd-
givning om den politiske dagsorden.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
6/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0007.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
7/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0008.png
Punkt 4
Science 2.0 – opfølgning på offentlig høring
- Politisk drøftelse
[diskussionsoplæg afventes]
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen lancerede i juli 2014 en offentlig høring om Science 2.0 med hen-
blik på at få en bedre forståelse af det samfundsmæssige potentiale heri såvel som
det ønskværdige i eventuelle politiske tiltag til understøttelse af dagsordenen.
Kommissionen anvender ’Science 2.0’ som en samlebetegnelse for, hvilke mulig-
heder og udfordringer forskningen står overfor i det 21. århundrede. Med begre-
bet beskrives evolutionen i måden, hvorpå forskning bedrives og videnskab orga-
niseres. Det lettiske formandskab lægger op til en politisk drøftelse på rådsmødet
som indspil til det videre arbejde med udviklingen af rammerne for Science 2.0.
og som opfølgning på den bredere offentlige høring.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Kommissionen lancerede i juli 2014 en offentlig høring om science 2.0 med henblik
på at få en bedre forståelse af det samfundsmæssige potentiale heri såvel som det
ønskværdige i eventuelle politiske tiltag til understøttelse af dagsordenen.
Kommissionen anvender ’Science 2.0’ som en samlebetegnelse for, hvilke mulighe-
der og udfordringer forskningen står overfor i det 21. århundrede. Med begrebet
beskrives evolutionen i måden, hvorpå forskning bedrives og videnskab organise-
res. Kommissionen peger på, at udviklingen muliggøres af digitale teknologier,
drives af globaliseringen af det videnskabelige fællesskab og behovet for at adresse-
re vor tids samfundsmæssige udfordringer.
Formålet med høringen var at 1) vurdere graden af opmærksomhed på udviklingen
i forskningens modus operandi hos interessenterne, 2) vurdere opfattelserne af de
heraf følgende muligheder og udfordringer samt 3) identificere eventuelle politiske
implikationer og tiltag, der kunne medvirke til forbedring af den europæiske forsk-
nings konkurrenceevne via brug af de muligheder, Science 2.0 frembringer.
Kommissionen har modtaget en række høringssvar fra en bred vifte af interessenter
og vil inddrage resultaterne fra høringen i fremtidige overvejelser om, hvordan man
bedst kan sikre de rette rammebetingelser for udviklingen. Kommissionen vil for-
mentlig fremadrettet på baggrund af respondenternes præferencer i høringen an-
vende begrebet ’Open Science’ i stedet for ’Science 2.0’.
3. Formål og indhold
Formandskabet har sat en politisk drøftelse af ’Science 2.0.’ på dagsordenen med
det formål at sikre et politisk indspil fra medlemsstaterne til Kommissionen som
supplement til den offentlige høring af det bredere interessentlandskab. Formand-
skabets diskussionsoplæg afventes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
8/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0009.png
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-
økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære så-
danne.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:
Aalborg Universitet (AAU) støtter den videre politiske drøftelse af Science 2.0 og
henviser desuden til, at AUU har afgivet høringssvar til Kommissionen i forbindel-
se med den offentlige høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ikke relevant.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at de tendenser, som Kommissionen beskriver under begrebet
’Science 2.0’, vil få mærkbar betydning for den måde, hvorpå forskning bedrives i
fremtiden. Det er derfor vigtigt at skabe nogle gode rammebetingelser til gavn for
forskningen, forskerne og de europæiske borgere. Det vil i sidste ende gavne den
europæiske vækst og jobskabelse, og det vil i kraft af en større borgerinddragelse
styrke legitimiteten og opbakningen til de store investeringer i forskning.
En udvikling drevet af digitalisering kan fremme større åbenhed, mere deling af
viden og formodentlig nye former for forskning i det europæiske forskningsrum, og
den kan med de rette incitamenter og instrumenter være med til at sikre en bedre
og mere troværdig forskning, der vil kunne bidrage til løsning på de store sam-
fundsudfordringer.
Regeringen finder særligt, at Open Access til videnskabelige artikler og data, sik-
ring af kvalitet og integritet i forskningen og træning i og karrierevurdering i relati-
on til ’Science 2.0’-aktiviteter kræver opmærksomhed på nationalt og europæisk
plan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
9/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0010.png
Punkt 5
Rådskonklusioner vedrørende ”Hen imod åben og data-
intensiv forskning som drivkraft for hurtigere og bredere
innovation”, jf.
KOM (2014) 442
- Vedtagelse
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 meddelelsen ’Hen imod en blom-
strende datadreven økonomi’, KOM (2014) 442. Meddelelsen er en opfølgning på
Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013, som opfordrede EU til at
sikre de rette rammebetingelser for et indre marked for big data og cloud compu-
ting.
Der var på baggrund af meddelelsen en politisk drøftelse om de forsknings- og
innovationsmæssige aspekter af den datadrevne økonomi på rådsmødet d. 3.
marts 2015. Rådskonklusionerne følger op på denne drøftelse og udgør et konkret
indspil til arbejdet med udvikling af et digitalt indre marked. Rådskonklusionerne
lægger blandt andet vægt på, at de forskningsmæssige aspekter skal understøttes
for, at innovationspotentialet i den datadrevne økonomi kan udnyttes.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 meddelelsen ’Hen imod en blom-
strende datadreven økonomi’ som opfølgning på Det Europæiske Råds konklusio-
ner fra oktober 2013. Konklusionerne opfordrede til at sikre de rette rammebetin-
gelser for en datadreven økonomi i Europa, hvor data er til rådighed og anvendes
til at udvikle tjenester og produkter, som kan optimere processer, beslutninger og
forudsigelser på tværs af lande og sektorer.
På konkurrenceevnerådsmødet d. 3. marts 2015 var meddelelsen genstand for en
politisk drøftelse med henblik på at levere indspil til arbejdet med udvikling af et
digitalt indre marked og udkast til rådskonklusioner. Kommissionen offentliggør i
maj måned en strategi om det digitale indre marked, og det digitale indre marked
forventes desuden at være et tema på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2015.
Kommissionen forventes desuden at offentliggøre en handlingsplan for den data-
drevne økonomi inden udgangen af 2015.
3. Formål og indhold
Det lettiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om betydnin-
gen af åben og dataintensiv forskning som drivkraft for hurtigere og bredere inno-
vation.
Det anerkendes i udkastet til rådskonklusioner, at der er et stort potentiale i en
datadreven økonomi, og at hurtigere og bredere innovation kan opnås gennem
åben, dataintensiv og netværksbaseret forskning.
Rådskonklusionerne peger blandt andet på to nøgleudviklinger, der bør understøt-
tes:
Opbygning af datafællesskab
og
udvikling af rammevilkår
for det forsk-
ningsmæssige aspekt af hurtigere og bredere datadreven innovation.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
10/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0011.png
For så vidt angår
opbygning af datafælleskab
påpeges det blandt andet, at opbyg-
ningen af et europæisk datafællesskab bestående af forskere, forskningsfinansie-
rende organisationer, virksomheder, SMV’er, offentlige myndigheder og andre
relevante interessenter og deres indbyrdes samarbejde er nødvendigt for, at Europa
kan bevæge sig hen imod en datadreven økonomi. Forskellige tiltag målrettet
blandt andet forskere og SMV’er inden for rammerne af Horisont 2020 som frem-
me af Open Access, væksthus- og acceleratormiljøet og netværk af datavæksthuse
på tværs af Europa fremhæves, ligesom der peges på nødvendigheden af uddannel-
se af nye typer datafagfolk og forskere.
Med hensyn til
udvikling af rammevilkår
for det forskningsmæssige aspekt note-
res det, at mængden af forskningsdata er steget eksponentielt, hvilket kan medføre
øget innovationspotentiale. Det fremgår af rådskonklusionerne, at dette potentiale
kan udløses, hvis data gøres findbare, tilgængelige, anvendelige, interoperable og
genanvendelige. I den forbindelse lægges der blandt andet vægt på, at der udvikles
datavenlige policymiljøer, der fremmer genanvendelse af offentlige data til forsk-
nings- og innovationsmæssige formål, samtidig med at personoplysninger beskyt-
tes gennem eksempelvis anonymisering. Endvidere fremhæves e-infrastrukturer
som et nøgleelement for de forsknings og innovationsmiljøer, der har fokus på data
eller nyder gavn af data.
Vigtigheden af, at forsknings- og innovationsaspekterne er en del af Kommissio-
nens strategi for det digitale indre marked, understreges, ligesom der peges på
nødvendigheden af at øge investeringerne i informations- og kommunikationstek-
nologi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelse af konklusionsudkastet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske
og erhvervsøkonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at
indebære sådanne.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist
den 4. maj 2015. Høringen gav anledning til følgende bemærkning:
Aalborg Universitet (AAU) anerkender potentialet i en datadreven økonomi, og at
der er behov for at understøtte udviklingen af et datafællesskab og etablering af
rammevilkår herfor. AAU ser dog frem til en yderligere diskussion og afklaring af
aktiviteter herfor.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Side
11/12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 29/5-2015, fra uddannelses- og forskningsministeren
1529874_0012.png
Regeringen støtter generelt ambitionen om et digitalt indre marked i Europa, hvor
digitale virksomheder let kan markedsføre deres produkter og tjenester på tværs af
de europæiske lande. Det vil give store muligheder for danske digitale virksomhe-
der i forhold til at eksportere til de øvrige europæiske lande.
Regeringen støtter således også som udgangspunkt ambitionen om at fjerne barrie-
rer for data-dreven innovation i Europa og om et indre marked for big data og
cloud computing, herunder baseret på en forsknings- og innovationsmæssig ind-
sats.
Regeringen ser frem til en yderligere afklaring af, hvilke tiltag der mest fordelagtigt
kan foretages på europæisk niveau med henblik på at fremme datadreven innovati-
on i Europa.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
12/12