PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 273
Offentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Optag og beskæftigelse

11. marts 2014

J.nr.

14/3966/585

Som svar på det politiske kursskifte fra ønsket om et stadigt stigende optag på uni-

versiteterne til en udtalt bekymring for arbejdsmarkedets nuværende mulighed for

at gøre plads til stadigt flere akademisk uddannede medarbejdere har rektorerne for

de otte danske universiteter aftalt en koordineret indsats. Denne indsats får form af

en ny sektorfælles dimensionering af bacheloroptaget på de danske universiteter.

Universiteternes udbud af uddannelsespladser afspejler, at der allerede nu tages

pejling af signalerne fra arbejdsmarkedet. For eksempel afvises der stort set ingen

kvalificerede ansøgere til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, mens der

afvises betydelige mængder af kvalificerede ansøgere til humanistiske og samfunds-

videnskabelige uddannelser.

Rektorerne har imidlertid nu besluttet at intensivere arbejdet med den årlige dimen-

sionering af bacheloroptaget på universiteterne. Udgangspunktet vil være fokus på

enkeltuddannelser med en markant overledighed. Det enkelte universitet beslutter

selv, hvor det vil være relevant at nedsætte antallet af studiepladser, mens en koor-

dinering gennem Danske Universiteters organer sikrer, at færre pladser ét sted i lan-

det ikke følges med flere pladser på en tilsvarende uddannelse på en anden instituti-

on.

Rektorerne er enige om, at opgørelse af ledighed dels ikke kan være eneste kriterium

ved fastsættelse af antallet af studiepladser på et givet område, dels ideelt set bør

ske på basis af robuste tal, der viser overledighed gennem en årrække. Disse tal fin-

des imidlertid endnu ikke, og et første gennemløb af den nye model kommer derfor

til at ske på basis af foreliggende tal om for dimittendernes beskæftigelse.

Universitetsrektorerne ser initiativet som et rettidigt tiltag, der vil være at foretrække

frem for et beskæftigelsestaxameter, som nogen har foreslået som en slags løsning

på udfordringerne med at få nye akademikere i job. Hvis man politisk skulle vælge at

satse på beskæftigelsestaxametret, der dels har et stærkt præg af lotteri, dels vil væ-

re en strukturel udfordring for ønsket om at fastholde uddannelsernes kvalitet, falder

baggrunden for universiteternes fælles og koordinerede indsats væk.

Med initiativet ønsker rektorerne at sikre, at den politisk efterspurgte tilpasning til

det umiddelbare arbejdsmarked kommer til at foregå på en måde, der giver mest

mulig plads til det enkelte universitets intensive indsats med at fastholde og udvikle

uddannelsernes og undervisningens kvalitet.

Rektorkollegiet, marts 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplan: Færre studiepladser på uddannelser

med særlig stor ledighed

Rektorerne har besluttet, at man frem mod bacheloroptaget i 2015 vil intensivere

arbejdet med den årlige dimensionering af bacheloroptaget på universiteterne og

skabe en ny, nationalt koordineret dimensionering af bacheloroptaget. Dette hand-

lingspapir konkretiserer rektorernes beslutning og beskriver de enkelte tiltag, som

universiteterne vil tage for at gennemføre initiativet, der beskrives nærmere i Danske

Universiteters politikpapir ”Optag og beskæftigelse”.

Udbuddet af studiepladser er og bliver det enkelte universitets ansvar, men der kan

være en værdi i at øge dialogen mellem institutionerne om uddannelsesudbuddet.

Det gælder ikke mindst i en situation, hvor der er politisk ønske om at reducere opta-

get på nogle uddannelser.

Eftersom studiepladserne for 2014 allerede er meldt ud, vil initiativet først kunne få

effekt fra og med optaget i september 2015. Udgangspunktet for indsatsen frem mod

2015 vil være de data, der her og nu er tilgængelige for det enkelte uddannelsesni-

veau. Uddannelsesministeriet opgør eksempelvis hvert år i uge 48 beskæftigelsen for

dimittender.

På længere sigt, dvs. fra og med optaget for 2016, er der brug for at skabe et bedre

datamateriale. Her er det vigtigt at huske, at akademikere har hovedparten af deres

ledighed kort efter dimissionen, mens andre faggrupper har ledigheden spredt over

hele arbejdslivet. En opgørelse 2-3 år efter kandidateksamen vil give det mest valide

styringsgrundlag, men opgørelsesgrundlaget skal kvalificeres såvel fagligt som teknisk

i den kommende periode, hvorefter Danske Universiteter vil gå i dialog med Uddan-

nelsesministeriet om ministeriets mulighed for at levere de nødvendige data.

Frem mod udmeldingen af studiepladser for 2015 er det aftalt, at hvert enkelt uni-

versitet gennemgår sine uddannelser og i anden halvdel af 2014 laver et udkast til

udbudsplan for 2015. Udkastene gennemgås af Uddannelsesgruppen i Danske Uni-

versiteter, hvorefter Rektorkollegiet drøfter og koordinerer beslutningen om det

endelige antal studiepladser. Denne fælles beslutning om udbud af bachelorstudie-

pladser meldes ind til den koordinerede tilmelding i januar måned 2015.

Når der er høstet erfaringer med denne proces, og bedre data foreligger i 2015, vil

rektorerne drøfte, om koordinationsprocessen skal tilpasses. Universiteterne vil sam-

tidig også intensivere vejledningen af bachelorer, når de skal vælge kandidatretning,

og synliggøre beskæftigelsestal for de enkelte uddannelser såvel på bachelor- som på

kandidatniveau, for at de studerende kan få det bedst mulige grundlag for deres ud-

dannelsesvalg.

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

Tlf. 33 36 98 05

Fax 33 36 98 26

www.dkuni.dk

11. marts 2014

J.nr. 14/3966/585

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30. juli 2014

J.nr. 14/3966/585

Danske Universiteters dimensionering af bacheloroptaget

Universiteterne tilpasser løbende antallet af studiepladser efter samfundets behov

på baggrund af blandt andet arbejdsmarkedsprognoser fordelt på fagområder og

beskæftigelsesdata fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der har dog særligt

siden Produktivitetskommissionens rapport fra december 2013 været debat om mu-

ligheden for på nationalt plan at dimensionere optaget på universiteternes bachelor-

uddannelser.

Rektorkollegiet indgik i marts 2014 en aftale om at reducere antallet af studiepladser

på bacheloruddannelser, der retter sig mod fagområder med langvarig, høj ledighed.

Rektorkollegiet fandt, at hvis der skal laves en national dimensionering, vil det være

hensigtsmæssigt, at en sådan koordineret indsats foretages tæt på uddannelserne og

de faglige miljøer. På den måde medtages også andre forhold end konjunkturaf-

hængige ledighedskurver i vurderingen af studiepladser.

Da antallet af studiepladser for optaget 2014 for længst var indmeldt til Den Koordi-

nerede Tilmelding, blev målsætningen, at optaget skulle dimensioneres fra 2015 og

frem gennem en koordineret indsats på tværs af de otte universiteter.

Som følge af beslutningen om at koordinere optaget har Rektorkollegiet efterspurgt

bedre data for dimittendernes ledighed og indfasning på arbejdsmarkedet. Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet har leveret et forslag til datamateriale til universite-

terne i starten af juli 2014, og det vil danne grundlag for Rektorkollegiets videre ar-

bejde i efteråret 2014.

Danske Universiteters Uddannelsesgruppe vil bistå Rektorkollegiet i arbejdet med at

konkretisere projektet og fungere som ramme om tværinstitutionel idéudveksling

vedrørende screeningsmodeller.

Det er Rektorkollegiets holdning, at ledighedstal ikke skal stå alene i forhold til fast-

sættelse af antallet af studiepladser, men kan suppleres af analyser, dialog med afta-

gerrepræsentanter og beskæftigelsesprognoser inden for de enkelte fagområder. Da

det er en meget kompleks proces at forsøge at forudsige arbejdsmarkedets behov

både på kort og lang sigt, er det vigtigt, at en sådan vurdering sker i tæt dialog med

de forskningsfaglige miljøer, der udbyder uddannelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. august 2014

J.nr. 14/3966/585

Procesnotat om Danske Universiteters Uddannelsesgruppes ar-

bejde vedr. dimensionering

Indledning

Dette notat indeholder udover en kort gennemgang af den aftalte proces omkring

Uddannelsesgruppens arbejde vedr. dimensionering også eksempler på forskellige

metoder, hvorved man kan screene uddannelser og identificere dem, hvor dimitten-

derne er mest ledighedstruede. Indholdet i disse metoder vil blive opdateret med

eksempler baseret på reelle data på mødet i Uddannelsesgruppen d. 26. august 2014.

De præsenterede principper skal illustrere, hvordan man eventuelt kan screene ud-

dannelserne ved hjælp af ledighedstal. Dette er gjort for at give et overordnet indtryk

af, hvilke mekanismer, fordele og ulemper, der er forbundet med et screeningsværk-

tøj.

Der vil også være andre måder at lave screeningsværktøjer på. Der kan inddrages

flere data, og de kan modificeres til at passe de enkelte institutioner. Pointen med

dette notat er derfor blot at introducere nogle mulige principper.

Opgørelse af ledighed

Uddannelsesgruppen arbejder ud fra ministeriets opgørelse over

Aktuel ledighed,

der

p.t. er det bedst tilgængelige datagrundlag for at beskrive ledigheden blandt dimit-

tender. Uddannelsesgruppen har dog påpeget, at for at denne opgørelse kan bruges,

er det vigtigt, at ledigheden ikke kun måles i det 2. kvartal efter dimission. Universite-

terne modtog derfor i starten af juli en opgørelse, hvor bruttoledigheden måles i de

første 20 kvartaler efter dimission.

Den videre proces

Ledighedstallene vil blive inddraget i dimensioneringsarbejdet fra efterårets begyn-

delse. Uddannelsesgruppen vurderede på sit seneste møde d. 13. maj 2014, at det vil

være fordelagtigt med en fælles forståelse af de kriterier, hvorefter ledighedstruede

uddannelser identificeres.

De nye tal for bruttoledighed kan danne baggrund for drøftelserne af de kriterier, der

skal lægges til grund for denne overordnede identifikation. Uddannelsesgruppens

holdning til kriterierne for denne udvælgelse forventes at blive diskuteret på udval-

gets møde d. 26. august 2014.

Det er vigtigt, at en overordnet screening af uddannelserne ikke står som eneste red-

skab til at identificere uddannelser, hvor optaget kan reduceres. Vigtigst er det, at de

uddannelser, der identificeres som ledighedstruede i en screening, ikke udgør en

endelig facitliste over de uddannelser, der skal dimensioneres. Det er vigtigt, at le-

dighedstruede uddannelser undersøges grundigt på de enkelte institutioner ud fra

supplerende parametre, som det enkelte universitet finder relevante.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til hjælp for dette kunne det være relevant også at udarbejde mere detaljerede over-

sigter over ledigheden på de udvalgte uddannelser. Dette gælder både for uddannel-

sens dimittendårgange, deres ledighedsudvikling over alle tyve kvartaler og uddan-

nelsernes ledighed set i forhold til den generelle ledighed for alle dimittender, for det

relevante hovedområde, hele universitetet og for eventuelt lignende uddannelser på

andre institutioner. Ydermere kan det være relevant at inddrage f.eks. resultater af

dimittendundersøgelser og dialog med aftagerpaneler i en nærmere analyse af de

pågældende uddannelser.

Dette arbejde forventes udført frem mod november-mødet i Uddannelsesgruppen.

En endelig indstilling vedr. dimensionering forventes derfor at kunne forelægges Rek-

torkollegiet på deres møde i december 2014.

Mulige principper for et screeningsværktøj

Uddannelsesgruppen har besluttet at arbejde hen i mod at identificere ensartede

metoder til at screene universiteternes uddannelser og derigennem identificere de

uddannelser, det kan være relevante at se nærmere på (ledighedstruede uddannel-

ser).

Danske Universiteters sekretariat bidrager med teknisk assistance til at udarbejde

disse metoder. I første omgang ved at præsentere tre forskellige principper man kan

lave et værktøj efter, og derefter på baggrund af Uddannelsesgruppens dialog i au-

gust at udarbejde et eller flere screeningsværktøjer, som de enkelte institutioner kan

benytte sig af, når ledighedstruede uddannelser skal identificeres.

Fælles for principperne i dette notat er, at de forudsætter, at opgørelsen af bruttole-

dighed i flere kvartaler efter dimission benyttes. Inden de forskellige principper gen-

nemgås, følger herunder en kort gennemgang af begreberne gennemsnit og bench-

mark, der vil blive brugt i de præsenterede screeningsværktøjer.

Gennemsnit

Gennemsnit kan bruges til at skabe et referencepunkt, som kan hjælpe til at definere

hvordan og hvornår man skal måle, om ledigheden for dimittender ligger højt eller

lavt. Dette gennemsnit kan laves ud fra flere forskellige definitioner, f.eks.:



Gennemsnittet af hele universitetets ledighed

Gennemsnittet af hovedområdets ledighed på det enkelte universitet

Gennemsnittet af hovedområdets ledighed på alle institutioner

Gennemsnit af ledigheden kan f.eks. laves over de tilgængelige kvartaler for de en-

kelte dimittendårgange. Derved sikres det, at selv de nyeste årgange medtages, selv-

om ledigheden ikke kan måles i lang tid efter dimission.

Benchmark

Når man har defineret et gennemsnit, vil det være muligt at forholde ledigheden for

dimittender fra de enkelte uddannelser til dette. I stedet for blot at identificere, hvor

langt ledigheden ligger over gennemsnittet, eller hvor lang tid, der går, før ledighe-

den rammer gennemsnittet, kan man også definere et benchmark for, hvor langt

over gennemsnittet ledigheden må være, eller hvor meget længere tid det må tage at

nå det gennemsnitlige niveau. De uddannelser, der ligger over eller efter dette

benchmark, kan så identificeres og undersøges nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det efterfølgende gennemgås tre forskellige screeningsværktøjer, og her er også

medtaget konkrete eksempler på, hvordan et benchmark kan udarbejdes.

Screeningsværktøj baseret på tid

Denne metode kan bruges til at identificere de uddannelser, hvor dimittenderne er

længe om at ramme et bestemt niveau for arbejdsløshedsprocenten. For at lave

denne undersøgelse er det nødvendigt at identificere det niveau, som ledigheden

skal nå, for at være ’acceptabelt’ – dette kan f.eks. gøres ved at lave et gennemsnit

over hele perioden på en af de måder, der er beskrevet herover. Derefter kan man

måle, hvor mange kvartaler, det tager ledigheden for dimittenderne fra de enkelte

uddannelser at nå et niveau under dette gennemsnit. Det foruddefinerede gennem-

snit er i dette eksempel gennemsnittet af ledigheden for alle dimittender i hele peri-

oden.

Nedenstående figur præsenterer princippet for denne metode på en dimittendår-

gang, der har data for alle 20 kvartaler. Medtaget er de enkelte uddannelser, men

også deres gennemsnitlige ledighed i hvert kvartal

og deres gennemsnitlige ledighed

gennem hele perioden

Figur 1: Eksempel på måling af tid

80%

70%

60%

50%

40%

30%

Alle udd., gnm.snit

20%

10%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920

Kvartaler

Alle udd., gnm.snit,

hele perioden

Uddannelse 1

Uddannelse 2

Uddannelse 3

Uddannelse 4

Uddannelse 1 og 4 er de uddannelser, der er længst tid om at ramme det foruddefi-

nerede gennemsnit - hhv. 13 og 10 kvartaler. De er begge længere tid om at ramme

gennemsnittet over hele perioden for alle uddannelserne (den sorte stiplede linje)

end gennemsnittet for alle uddannelserne (den sorte fuldt optrukne linje), der ram-

mer det foruddefinerede gennemsnit efter 8 kvartaler.

Det vil være muligt at rangliste alle uddannelserne efter denne definition. Ranglister-

ne vil ikke nødvendigvis være direkte sammenlignelige på tværs af institutioner og

hovedområder, da det foruddefinerede gennemsnit kan være forskelligt fra instituti-

Defineret som: Summen af de forskellige uddannelsers ledighed i hvert kvartal divideret

med 4. Denne kan f.eks. udskiftes med gennemsnittet for alle uddannelser på institutionen

og/eller hovedområdet.

Defineret som: Summen af ledighedsprocenterne i alle kvartaler i den gennemsnitlige ledig-

hed divideret med antallet af kvartaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on til institution eller fra hovedområde til hovedområde alt efter hvilken måde, det

defineres på.

Benchmark

Det vil også være muligt ud fra denne metode at definere et benchmark, som man

kan bruge til at identificere ledighedstruede uddannelser. Et benchmark kan f.eks.

være et bestemt antal kvartaler, som en uddannelse må være længere om at ramme

gennemsnittet over hele perioden ift. hvor lang tid alle universitetets dimittender er

om det.

Hvis benchmark sættes til f.eks. 4 kvartaler, betyder det, at Uddannelse 4 ikke vil

blive betragtet som ledighedstruet, da den rammer gennemsnittet 2 kvartaler efter

gennemsnittet for alle uddannelserne. Uddannelse 1 vil derimod blive genstand for

nærmere undersøgelse, da den først rammer gennemsnittet 5 kvartaler efter og der-

for betragtes som ledighedstruet.

Desuden kan der inddrages oplysninger fra flere år i det endelige screeningsværktøj,

f.eks.: En uddannelse skal ramme gennemsnittet over hele perioden mindst 4 kvarta-

ler senere end gennemsnittet for alle uddannelser i 4 ud af de seneste 5 år for at

blive betragtet som ledighedstruet.

Præcis hvordan et eventuelt benchmark kan og skal defineres, afhænger bl.a. af,

hvordan data reelt ser ud. Især kan man forestille sig, at uddannelser med få dimit-

tender ikke vil ligge lige så ’pænt’ som i eksemplet herover. Hvis ledigheden ikke fal-

der gennem hele perioden men fluktuerer meget, kan man risikere, at ledigheden for

en uddannelse krydser gennemsnittet for hele perioden flere gange. Og da ledighe-

den er målt i kvartaler og derfor dækker en periode på 3 måneder, kan man forstille

sig, at afstanden mellem de mest ledighedstruede uddannelser og gennemsnittet

ikke er på mere end 1-2 kvartaler.

Screeningsværktøj baseret på ledigheden i et bestemt kvartal

En anden mulighed er at se på ledigheden på et bestemt tidspunkt. Denne metode er

baseret på forskellen i ledigheden mellem de enkelte uddannelser og et gennemsnit i

et bestemt kvartal. De uddannelser, der ligger over gennemsnittet i det definerede

kvartal, kan tages ud til nærmere undersøgelse. Desuden kan afstanden til gennem-

snittet måles i det valgte kvartal, og uddannelserne kan ranglistes efter, hvor langt fra

gennemsnittet de ligger.

Man skal være opmærksom på, hvis man vælger et kvartal lang tid efter dimission, så

kan man risikere, at de nyeste dimittendårgange ikke kan medtages, da de endnu

ikke har været dimittender længe nok.

Herunder er præsenteret to forskellige metoder, hvor der måles i det 6. kvartal efter

dimission. Den ene er baseret på afstanden til gennemsnittet for alle uddannelser

(den sorte fuldt optrukne linje)(figur 2), mens den anden er baseret på afstanden til

gennemsnittet for alle uddannelser gennem hele perioden (den sorte stiplede lin-

je)(figur 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: Eksempel 1 på måling af ledighed i 6. kvartal

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Uddannelse 1

Uddannelse 2

Uddannelse 3

18 pct.point

5 pct.point

Uddannelse 4

Alle udd., gnm.snit

Både uddannelse 1 og 4 ligger over gennemsnittet for alle uddannelser. Der er dog

stor forskel på, hvor meget de ligger over.

Man skal være opmærksom på, at denne metode vil være særlig følsom overfor ud-

sving i ledigheden i det valgte kvartal. Både for udsving i de enkelte uddannelsers

ledighed, men også hvis der er udsving i gennemsnittet for uddannelserne.

En anden metode kan være at forholde ledigheden i det valgte kvartal til gennemsnit-

tet for alle uddannelser i hele perioden, som vist i eksemplet herunder. Det vil dog

ikke løse eventuelle problemer med uddannelser, hvor ledigheden fluktuerer meget

gennem hele perioden. Her vil det i så fald være valget af kvartal, der styrer om ud-

dannelsens ledighed er høj eller lav, og ikke, om der generelt er overledighed

blandt...”at der er en generel overledighed blandt dimittenderne fra uddannelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3: Eksempel 2 på måling af ledighed i 6. kvartal

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920

Uddannelse 1

Uddannelse 2

Uddannelse 3

Uddannelse 4

11 pct.point

Alle udd., gnm.snit,

hele perioden

24 pct.point

Uddannelse 1 og 4 ligger begge over gennemsnittet i det 6. kvartal. Også her er der

dog forskel på, hvor meget de ligger over.

Det vil være muligt at rangliste alle uddannelserne efter begge de metoder, der er

gennemgået i dette afsnit. Ranglisterne vil ikke nødvendigvis være direkte sammen-

lignelige på tværs af institutioner og hovedområder, da det foruddefinerede gen-

nemsnit kan være forskelligt fra institution til institution eller fra hovedområde til

hovedområde alt efter, hvilken måde det defineres på.

Som i forrige værktøjseksempel, skal man være opmærksom på, at uddannelserne

ikke nødvendigvis ligger på samme ’pæne’ måde, og at de derfor kan blive ranglistet

forskelligt alt efter, hvilket gennemsnit man vælger. Man skal ligeledes være op-

mærksom på, at det foruddefinerede gennemsnit kan være forskelligt fra uddannelse

til uddannelse.

Benchmark

Ligegyldigt om man vælger det ene eller det andet værktøj, så kan man, udover at

vælge de uddannelser, der ligger over gennemsnittet, også definere et konkret

benchmark, der angiver et vist niveau, uddannelserne må ligge over. F.eks.: Ledighe-

den i 6. kvartal skal ligge mindst 15 pct.point over gennemsnittet for alle uddannelser

i hele perioden for at blive betragtet som ledighedstruet. Ved denne metode vil Ud-

dannelse 1 (i begge tilfælde) blive valgt til nærmere undersøgelser, mens Uddannelse

4 ikke vil i begge eksempler herover.

Man kan ligeledes indføre det forhold, at ledigheden skal ligge mindst 15 pct.point

over i mindst 4 ud af de seneste 5 år.

Screeningsværktøj baseret på ledigheden i flere kvartaler

I stedet for at se på ledigheden i et enkelt kvartal, er det muligt at se på ledigheden

igennem flere kvartaler. Denne metode er baseret på forskellen i ledigheden mellem

de enkelte uddannelser og et gennemsnit igennem flere kvartaler. I de følgende ek-

sempler sammenlignes den gennemsnitlige ledighed i det 6.-8. kvartal mellem de

enkelte uddannelser og et foruddefineret gennemsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man skal også her være opmærksom på, hvis man vælger kvartaler, der ligger lang tid

efter dimission, så kan man risikere, at de nyeste dimittendårgange ikke medtages,

da der endnu ikke har været dimittender længe nok.

Herunder er præsenteret to forskellige screeningsværktøjer. Den ene (figur 4) er

baseret på afstanden til gennemsnittet for alle uddannelser (den sorte fuldt optrukne

linje), mens den anden (figur 5) er baseret på afstanden til gennemsnittet for alle

uddannelser gennem hele perioden (den sorte stiplede linje).

Figur 4: Eksempel 1 på måling af ledigheden i flere kvartaler

80%

70%

60%

50%

40%

30%

17 pct.point

20%

10%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Gnm.snit 6.-8.

kvartal

Alle udd., gnm.snit

Alle udd., gnm.snit,

6.-8. kvartal

Uddannelse 1

Gnm.snit 6.-8.

kvartal

Uddannelse 4

5 pct. point

I eksemplet ovenover er for overskuelighedens skyld kun medtaget Uddannelse 1 og

Uddannelse 4. Endnu engang er det tydeligt, at begge uddannelser ligger over gen-

nemsnittet for alle uddannelser. Fordelen ved denne metode er, at den kan tage

højde for eventuelle udsving i ledigheden hen over kvartalerne.

En anden metode kan være, at forholde den gennemsnitlige ledighed i de valgte

kvartaler til gennemsnittet for alle uddannelser i hele perioden, som vist i eksemplet

herunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5: Eksempel 2 på måling af ledigheden i flere kvartaler

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920

7,5 pct.point

19,5 pct.point

Uddannelse 1

Gnm.snit 6.-8. kvartal

Uddannelse 4

Gnm.snit 6.-8. kvartal

Alle udd., gnm.snit,

hele perioden

Det vil være muligt at rangliste alle uddannelserne efter begge metoder præsenteret

i dette afsnit. Ranglisterne vil ikke nødvendigvis være direkte sammenlignelige på

tværs af institutioner og hovedområder, da det foruddefinerede gennemsnit kan

være forskelligt fra institution til institution eller fra hovedområde til hovedområde

alt efter, hvilken måde det defineres på.

Benchmark

Ligegyldigt om man vælger det ene eller det andet værktøj, så kan man, udover at

vælge de uddannelser, der ligger over gennemsnittet, også definere et konkret

benchmark, der angiver et vist niveau, uddannelserne skal ligge over. F.eks.: Ledighe-

den i 6.-8. kvartal skal ligge mindst 15 pct.point over gennemsnittet for alle uddan-

nelser i hele perioden for at blive betragtet som ledighedstruet. Ved denne metode

vil Uddannelse 1 blive valgt til nærmere undersøgelser, mens Uddannelse 4 ikke vil i

begge eksempler herover.

Man kan ligeledes indføre det forhold, at ledigheden skal ligge mindst 15 pct.point

over i mindst 4 ud af de seneste 5 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Universiteter lytter

Nyt politisk signal: Uddannelserne skal dimensioneres

Danske Universiteter har taget opgaven på sig!

Musketér-ed om fælles dimensionering

Fokus på uddannelser med høj, historisk ledighed

2014: Ikke meget kan nå at ændres

2015: Herfra vil initiativet have effekt!

Håber på politisk opbakning. Initiativet er potentielt effektivt

– men kan ikke kombineres med central regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selve processen – i udkast

Uddannelsesgruppen

13. Maj

Indledende

drøftelse

September:

Foreløbigt

udkast til

dimensionering

drøftes

3.-5.

november

Studietur

November

Tilpasning af

dimensionering

Rektorkollegiet

3. juni

RK gør

status

30.

september:

RK drøfter

foreløbigt

udkast

november

RK gør

status

16. december:

Endelig

godkendelse

KOT

Januar 2015:

Indberetning

til KOT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Data skal der til!

Der findes allerede to sæt data i ministeriet:

•

Aktuel ledighed

•

Beskæftigelsesstatistikken

Vi har derfor brug for nye tal, der skal være:

1. Fælles med ministeriet – ikke godt med krig på data!

2. Vi har valgt at fokusere på ledighed

3. Ledighed opgjort efter 2-3 år efter dimission – evt.

kunne følge årgangene f.eks. 5 år efter dimission.

4. Ledighed fordelt på enkeltuddannelser, så man kan

handle konkret på tallene!

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Universiteter

Universities Oenmark

Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelse

Fiolstræde

44,

th.

1171

København

Tlf.

33 36

Fax

33 36

www.dkuni.dk

11. november

2013

J.nr.

2013-5101-09

Dir.

tlf.

33 36

[email protected]

Høring over bekendtgørelser som opfølgning på ændring af universitetsloven (stu-

diefremdrift)

Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring

fra

ministeriet den 10. oktober 2013.

Udkastet har været sendt i høring hos

Københavns

Universitet, Aarhus Universitet,

Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske

Universitet, Capenhagen Business School og IT-Universitetet

København.

Overordnet

vil

Danske Universiteter gerne kvittere for den gode dialog,

som

Styrel-

sen for

Videregående

Uddannelser har taget

initiativ

til i forhold til implementeringen

af studiefremdriftsreformen. Styrelsens

repræsentanter

har været lydhøre over for

de mere praktiske problematikker, som

universiteterne

har påpeget

forhold til de

tidligere udkast til bekendtgørelser.

Danske Universiteter finder dog fortsat, at reformens tidshorisont er uhensigtsmæs-

sig

i forhold til at kunne informere og inddrage de studerende i

rimelig

tid, inden de

markante ændringer i studiemønstre skal træde i kraft. Særligt vil det være

vanskeligt

for de

studerende,

som allerede har påbegyndt en

uddannelse,

at ændre studiemøn-

ster fra det ene semester til det næste. Danske Universiteter vil derfor opfordre mini-

steriet til

genoverveje muligheden for at udsætte implementeringsdatoen for hele

eller dele af reformpakken. Det kunne

være i

form af en overgangsordning

for

allerede indskrevne studerende.

Øget administration

Det må forventes, at universiteterne særligt

en overgangsfase må bruge omfattende

ressourcer på øget administration. De

skærpede

forhold for de

studerende, og

uni-

versiteternes

dertilhørende pligt til at følge ECTS-tildeling tæt på individniveau,

vil

være

en massiv administrativ byrde, indtil der tilvejebringes systemunderstøttelse

gennem

det studieadministrative

system.

Derudover må det forventes, at der

vil væ-

re markante stigninger i ansøgninger

dispensation, som skal behandles

i studie-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnene. Det må også forventes, at universiteterne skal behand

et større antal

ansøgninger om orlov. Sidst men

ikke

mindst må der forventes en

kraftig forøgelse i

antallet

af pligtige omprøver, hvor de studerende

ikke

møder

frem,

fordi de

ikke

føler sig fagligt rustet til at bestå eksamen.

Normeret Studietid

Danske Universiteter finder det problematisk, at der er forskel på

normeret

studietid,

alt efter om de studerende

starter

september

eller

februar.

Med

fremdriftsre-

formen og SU-reformen vil denne forskel i højere grad end i dag betyde forskelsbe-

handling af de

studerende,

hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.

Tilmelding til fag

Det fremgår af bekendtgørelsen, at det er universitetets ansvar, at de

studerende

tilmeldes enten 30 ECTS pr. semester eller 60 ECTS pr. år. Der er dog en række uklar-

heder forbundet med udmøntningen af denne

regel.

Særligt er det

problematisk,

hvis

den

studerende

mangler at bestå centrale forudsætningstag for at følge fag

på et

højere

niveau

i det efterfølgende

semester.

Forslaget medfører dermed en risiko

for

begrænse den faglige progression for den enkelte

studerende.

Det samme gør

sig

gældende, hvis den

studerende

skal bestå centrale fag

inden

praktikophold, hvilket

vil

vanskeliggøre eksempelvis tilrettelæggelsen af visse

sund-

hedsvidenskabelige uddannelser, hvor der stilles krav til de studerendes beståede

fagpakke,

inden

de skal møde patienter.

Studerende, der har en forhåndsgodkendelse for et udlandsophold, forventes fritaget

for reglen

tilmelding til fag på det danske hjemuniversitet.

Merit

ved

studieophold

Danske Universiteter finder det positivt, at universiteternes mulighed

for at

indmeri-

tere forhåndsgodkendte udlandsophold forbedres. Det forekommer dog stadig

uklart, hvordan universiteterne

skal

håndtere

eksempelvis

manglende

fremsendelse

af eksamensdokumentation fra udenlandske universiteter. Der er betydelig

risiko

for,

at studerende, som har taget et studieophold

udlandet, vil blive

forsinket, indtil

den

fornødne

eksamensdokumentation

fremskaffet.

Danske Universiteter finder det bekymrende, at fremdriftsreformen sammen

med

SU-reformen formentlig vil betyde, at færre studerende vil tage et udlandsophold

med dertilhørende risiko for at blive forsinket og eventuelt miste

retten

til SU.

Vinteroptag

Danske Universiteter finder det positivt, at mulighederne for at udbyde uddannelser

med

vinteroptag

forøges. I forhold til at

forbedre systemunderstøttelsen af et vinter-

optag finder Danske Universiteter det hensigtsmæssigt, hvis der åbnes

for

mulig-

heden for

benytte Optagelse

.dk

til

vinteroptag

- ikke som en

koordineret tilmel-

ding, men alene

som

en form for postkasse for ansøgninger med dertilhørende

inte-

gration med Eksamensdatabasen. Det understreges, at det

kun

bør

være en mulighed

for de universiteter, hvor det giver mening i

forhold

til deres konkrete

uddannelses-

udbud.

Danske

Universiteter

har desuden

vedtaget,

november vil

være

gældende

som

fælles ansøgningsfrist for vinteroptag med garanti for svar senest 20. december.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begrænset mulighed for supplering

Danske Universiteter finder det problematisk, at muligheden for supplering inden

start på en kandidatuddannelse reduceres i forhold til nugældende regler. 15 ECTS-

point forekommer utilstrækkeligt - særligt for professionsbachelorer, der har et me-

re praksisorienteret uddannelsesforløb bag sig.

Danske Universiteter anerkender intentionen om at forhindre dobbeltuddannelse og

unødig studietidsforsinkelse, men indtil professionsuddannelserne og de relevante

kandidatuddannelser har gennemgået en gensidig tilpasning af den faglige uddannel-

sessammensætning, forekommer det stærkt uhensigtsmæssigt at indføre redukti-

onskravet af supplering. Danske Universiteter forventer, at begrænsningen af supple-

ring i praksis vil reducere mange professionsbachelorers muligheder for at tage en

kandidatuddannelse.

Danske Universiteter henviser derudover til bemærkningerne i vedhæftede individu-

elle høringssvar fra universiteterne.

Med venlig hilsen

!tÆ~

.Jens

Oddershede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files