Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 153
Offentligt
1352398_0001.png
1352398_0002.png
1352398_0003.png
1352398_0004.png
1352398_0005.png
1352398_0006.png
1352398_0007.png
1352398_0008.png
1352398_0009.png
1352398_0010.png
1352398_0011.png
1352398_0012.png
1352398_0013.png
1352398_0014.png
1352398_0015.png
1352398_0016.png
1352398_0017.png
1352398_0018.png
1352398_0019.png
1352398_0020.png
1352398_0021.png
1352398_0022.png
1352398_0023.png
1352398_0024.png
1352398_0025.png
1352398_0026.png
Årsrapport2013
4571.198Statusforskningsprojekterfinansieret medmillioner kroner
Indhold3471018222324ForordHovedtalI brechen for excellencenDet Frie Forskningsråd i 2013Året i noterDet Frie Forskningsråds sekretariatOm Det Frie ForskningsrådMedlemmer af Det Frie Forskningsråd
Forord
IPeter Munk ChristiansenBestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd
en tid med fokus på vækst og strate-giske satsninger kunne man forledestil at tro, at den fri, forskerinitieredeforskning ligger lidt stille. Intet kun-ne være mere forkert. Vigtigheden afgrundlagsskabende videnskab drevet afforskernes blik for, hvad der er interessant,anerkendes måske mere end nogensindesom forudsætningen for fremtidens vel-færd og velstand. Ikke mindst den danskeminister for uddannelse og forskning bak-ker op om den frie, forskerdrevne forsk-ning som en vigtig vej til den viden, vi skalleve af i fremtiden.Det Frie Forskningsråd har igen i 2013 gjortsit til, at danske forskere har fået de bedstebetingelser for at skabe resultater i verdens-klasse. Således har rådet investeret mereend 1 mia. kr. i videnskabelige projekter påalle trin i dansk forskning. På tærsklen tildet nye år annoncerede rådet endvidereYDUN-programmet målrettet kvindeligeforskere, som udmøntes i 2014 til et an-tal forskningsledere. Det særlige ved dettevirkemiddel er, at det kun opslås én gang,og at der i kraft af dispensation fra lov omligestilling af mænd og kvinder prioritereskvindelige ansøgere over mandlige i tilfæl-de af lige kvalifikationer mellem en kvinde-lig og en mandlig ansøger. Forhåbningener, at virkemidlet vil give et antal højt kva-lificerede kvindelige forskere et skub på etvigtigt tidspunkt i karrieren.Uanset om vi taler om talent- eller elite-udvikling, er excellence-kriteriet et kar-dinalpunkt, når rådet uddeler midler til
dansk forskning. Om man opnår bevillinghos Det Frie Forskningsråd vil alene væreet spørgsmål om et projekts kvalitet ogoriginalitet samt om forskerens interna-tionale niveau, naturligvis set i forhold tilkonkurrerende ansøgninger. Til gengældstiller vi ikke generelt krav om, at forsk-ningen skal have et direkte anvendelses-sigte. Hvis man skal tænke langsigtet påDanmarks vegne – og det skal og ønskerDet Frie Forskningsråd – er det helt af-gørende, at der investeres i projekter påforskningens front, hvor ingen endnu ved,hvad forskningen vil bringe.Det er også i det lys, at Det Frie Forsknings-råds bidrag til den fornyede danske indsatspå innovationsområdet skal ses. 2013 bødpå implementering af en ny, national inno-vationsstrategi, og en sammenlægning afDet Strategiske Forskningsråd, Rådet forTeknologi og Innovation og Højteknolo-gifonden førte til oprettelse af DanmarksInnovationsfond. Det er imidlertid klart,at Danmark ingen innovative resultaterfår skabt på lang sigt, hvis ikke vi husker,at forudsætningen for nye opfindelser ogteknologier er solid, grundlagsskabendeforskning. Det synspunkt agter Det FrieForskningsråd fortsat at fremføre ved en-hver relevant lejlighed. Det gælder også,når rådet i 2014 skal evalueres af et inter-nationalt ekspertpanel som følge af den po-litiske aftale om oprettelsen af DanmarksInnovationsfond. En evaluering vi i øvrigthilser velkommen og ser frem til.
“Danmarkfår ingeninnovative resultaterskabt på lang sigt,hvis ikke vi husker, atforudsætningen fornye opfindelser ogteknologier er solid,grundlagsskabendeforskning.”Det Frie ForskningsråD
3
Hovedtalfor Det FrieForskningsråd 2013Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som sekretariats-betjenes af Styrelsen for Forskning og Innovation. Rådet beståraf fem faglige råd og en bestyrelse.
Det Frie Forskningsråd
Styrelsen for Forskning og InnovationDirektionBestyrelseFormandsgruppenCenter for Administrationog DigitaliseringCenter for Ledelse og AnalyseCenter for Videnskab ogForskningsinfrastrukturCenter for GlobaliseringCenter for StrategiskForskning og Vækst
DFF |Kultur ogKommunikation
DFF |Natur ogUnivers
DFF |Samfund ogErhvervSekretariatet
DFF |Sundhed ogSygdom
DFF |Teknologi ogProduktion
DFF|Kultur og KommunikationAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate1.05117517%3387823%
DFF|Natur og UniversAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate1.87430216%5529718%
DFF|Samfund og ErhvervAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate74112216%2444920%
DFF|Sundhed og SygdomAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate1.45329020%65914923%
DFF|Teknologi og ProduktionAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate2.29230913%5548415%
Det Frie ForskningsrådI ALTAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate7.4091.198*16%2.34745719%
* Bevilget beløb er større end budgetteret beløb, da det indeholder uddeling af tilbageløb fra tidligere bevillinger.
4
ÅrsrAPPOrT 2013
Det Frie Forskningsråds midler, budget 2013(mio. kr.)* De særlige midlerbenyttes primært tilDFF’s forskerkarriere-program Sapere Aude.Ud over det i tabellenangivne beløb blevder afsat midler tilbestyrelsens budget.Kilde: Styrelsen forForskning og Innovation
Grundbevilling
Særlige midler*
Total
DFF | Kultur og KommunikationDFF | Natur og UniversDFF | Samfund og ErhvervDFF | Sundhed og SygdomDFF | Teknologi og ProduktionI alt
117,8201,091,2236,4239,1885,5
35,684,626,238,241,3225,9
153,4285,6117,4274,6280,41.111,4
Antal ansøgninger og bevillinger i Det Frie Forskningsråd, 2004-20134.000
AnsøgningerBevillinger
3.4213.000
3.511
2.659
2.675
2.784
2.965
2.974
3.3202.9252.347
2.000
1.000
1.002
920
923
922
869
628
629
514
535
457
02004200520062007200820092010201120122013
Ansøgninger modtagetog færdigbehandletaf DFF det enkelteår. Tallene omfatteransøgninger tilrådenes almindeligefondsfunktion.Rådenes bidragtil internationaleorganisationer, fagligefølgeudgifter o.l.indgår ikke.
Ansøgt og bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd, 2004-2013(faste priser 2013, mio. kr.)12.00010.0008.0006.0004.0002.00002004200520062007200820092010201120122013
Ansøgt beløbBevilget beløbAnsøgninger modtagetog færdigbehandletaf DFF det enkelteår. Tallene omfatteransøgninger tilrådenes almindeligefondsfunktion.Rådenes bidragtil internationaleorganisationer, fagligefølgeudgifter o.l.indgår ikke.
10.7078.1035.0985.5026.208
10.022
9.567
8.9617.409
4.830
1.028
889
963
1.081
1.180
1.297
1.308
1.212
1.260
1.198
Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd, 2004-2013(%)40
38%
34%
33%
Bevillinger/antal ansøgningerBevilget beløb/Ansøgt beløb
30
31%
29%19%14%
20
21%17%18%17%15%
18%12%
18%13%
15%
18%13%
16%
10
02004200520062007200820092010201120122013
Det Frie Forskningsråd modtog knap 2400 ansøgninger i 2013 og kunne sætte 457 nye forskningsprojekter i gang. Samtidig er der ansøgt for omkring7,5 mia. kr. Dette betyder, at der fortsat er en meget lav succesrate målt på beløb på 16 pct. DFF må således konstatere, at rådet fortsat modtager mangeansøgninger af meget høj kvalitet, som det ikke er muligt at give bevillinger til. Faldet i antal ansøgninger og ansøgt beløb fra 2012 til 2013 skyldes dels enændring i kadencen for ansøgningsfrister således, at DFF-Individuelt postdocstipendium kun blev udbudt én gang i 2013. Dels at der nu kun skal indsendesén ansøgning, selvom ansøger ønsker ansøgningen behandlet i flere råd.
Det Frie ForskningsråD
5
I brechen forexcellencenDet Frie Forskningsråd gør sig i mere end uddeling af forskningsmidler.Rådet arbejder på en lang række fronter for at sikre, at der også ifremtiden gøres opdagelser, som bringer øget velstand og forbedredelivsvilkår med sig.
D
et er sket adskillige gange i verdenshistorien: et vi-Fortsat banebrydende forskningdenskabeligt gennembrud, som ingen havde forestil-Det Frie Forskningsråd anerkender selvsagt nødvendighedenlet sig eller arbejdet målrettet for at opnå, ser dagensaf en strategisk, målrettet tilgang til forskningspolitikken. Mendet er rådets holdning, at en sådan tilgang netop indebærer, atlys med revolutionerende velstand og fremskridt tilder gives plads til investeringer i forskningsaktiviteter, som ikkefølge. Penicillinen og elektromagnetismen er blot toumiddelbart giver afkast i form af nye opdagelser, der kan føreaf en lang række historiske opdagelser, som på afgørende vis hartil anvendelse nu og her. Hvis Danmark fortsat skal lykkes medændret menneskets hverdag og livsvilkår. Og ser vi på nutidenat skabe banebrydende forskning, der på sigt forandrer verden,kan nævnes Higgs-partiklen, som blev fundet i forbindelse medeksperimenter gjort i CERNs LHC-accelerator i 2012, og hvismå vi ikke mindst sikre vækstlaget muligheder for løbende ogeksistens blev forudsagt i 1964 af den britiske fysiker fra Edin-gradvis at afprøve nye ideer uden at skulle stille store forkromedeburgh University, Peter Higgs. En forudsigelse, som han i 2013resultater i udsigt.modtog Nobelprisen i fysik for, men som ifølge Higgs selv ikkehavde været mulig at gøre inden for rammerneAt arbejde for den frie forsknings vilkår eraf vore dages universitetskultur domineret afimidlertid ikke gjort med at selektere og ud-arbejdstidskontrol, strategiske prioriteringerdele forskningsmidler til de mest originale ogOm Det Frieskarpsindige forskere. Heller ikke selvom ex-og forskernes konstante publikationskrav.Forskningsrådcellencekriteriet er det helt afgørende i rådets• Rådet investerer årligt cirkauddelingsstrategi, og der ikke stilles krav om,”Det er svært at forestille sig, hvordan jeg nogen-1,2 milliarder kr. i fri forskningtil gavn for samfundetsinde skulle få fred og ro i nutidens akademiskeat et forskningsprojekts umiddelbare anvendel-• Rådet rådgiver uddannelses-klima til at gøre, hvad jeg gjorde i 1964”, har Pe-sespotentiale skal sandsynliggøres.og forskningsministeren,ter Higgs udtalt til The Guardian. Den ældre pro-regering og Folketinget omfessor har også afsløret, at han næppe ville haveAt fremme den fri, grundlagsskabende forsk-forskningspolitikfået et akademisk job i dag. I løbet af hele sinnings vilkår kræver en vedvarende forsknings-• Rådet er repræsentereti nationale såvel som interna-universitetskarriere publicerede han nemlig ikkepolitisk indsats, deltagelse og stillingtagen -tionale organer til fremme afmere end ti artikler ud over den epokegørendenationalt som internationalt. En væsentlig delden frie, grundlagsskabendeteori i 1964, der definerede mekanismerne for,af Det Frie Forskningsråds arbejde består daforsknings vilkårhvordan subatomare partikler tilføres masse.også i at yde forskningsfaglig rådgivning til førstDet Frie Forskningsrådog fremmest det politiske system og offentligearbejder bl.a. forHiggs’ udtalelser er ikke bare interessante,råd, nævn og udvalg. Desuden behandler rådetfordi de sætter fokus på den forandring, som• Bedre vilkår for excellentårligt en lang række rådgivningssager af mereforskningvidenskaben, universitetsmiljøerne og kravenefaglig karakter. Som eksempel kan nævnes• Øget internationalisering aftil forskere har undergået de seneste årtier. Deden vurdering og prioritering af ansøgningerdansk forskninger interessante, fordi de på mange måder illu-til DeIC - Danish e-infrastructure Coopera-• Styrkelse af forskerkarrierestrerer forhold, som Det Frie Forskningsråd sertion (DeIC), som rådet gennemførte i 2013.• Bedre udnyttelse af forsker-som sin fremmeste opgave at sikre. Nemlig denOgså Rådet for Teknologi og Innovation samttalentmassenforskerinitierede buttom-up forsknings vilkår,Højteknologifonden er blandt de råd og fonde,• Fri adgang til forsknings-så der også i fremtiden kan gøres opdagelser,resultater – Open Accessder har modtaget faglig rådgivning.som ikke lå i kortene fra begyndelsen.7
Det Frie ForskningsråD
“Atfremme denfri, grundlags-skabendeforskningsvilkårkræveren vedvarendeforsknings·politisk indsats,deltagelse ogstillingtagen ·nationalt sominternationalt.”
For at etablere bedre ram-mevilkår for forskning iDanmark, Europa og på ver-densplan påtager rådet sigogså væsentlige opgaver ivigtige organer verden over.Eksempelvis er rådet medlemaf det nye organ til udvik-ling og fremme af forsknin-gens vilkår i Europa ScienceEurope. I organets GeneralAssembly arbejder rådet forat udvikle rammevilkårenefor forskningen i Europa i etvelfungerende samspil medEU-kommissionen. På glo-balt plan samarbejder Det Frie Forskningsråd endvidere med bl.a.National Science Foundation i USA om at udvikle Global ResearchCouncil, der omfatter forskningsråd fra hele verden. Indtil viderehar dette råd haft fokus på integritet i forskningen og Open Access.I såvel nationalt som internationalt regi arbejder Det FrieForskningsråd generelt for en friere adgang til forskningsresultateri form af mere Open Access. Sidste år vedtog rådet sammen medDanmarks Grundforskningsfond, Det Strategiske Forskningsråd,Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden en OpenAccess-politik, som skal bidrage til en mere uhindret og omkost-ningsfri digital adgang til forskningsresultater. Politikken er i 2013blevet udmøntet, så en bevillingshaver nu i forbindelse med god-kendelse af en artikel til publicering i et videnskabeligt tidsskriftskal søge at bibeholde rettighederne til at parallelpublicere en ud-gave af artiklen. Bevillingshaver skal endvidere i forbindelse medpublicering sikre, at artiklen parallelpubliceres i et institutionelteller et emnespecifikt repositorium. Desuden skal bevillingshaveri forbindelse med afrapportering til rådet angive links til de viden-skabelige publikationer, der er parallelpubliceret i Open Access.Nye landvindinger i verdensklasseInternationalisering af forskningen står højt på rådets dags-orden. For fortsat at sikre forskning i topklasse tager rådet lø-bende særlige initiativer til at styrke udveksling af forskere ogforskningsideer på tværs af nationale forskningsmiljøer. Delsmed karriereprogrammet Sapere Aude, der tiltrækker højt esti-merede udenlandske forskere til Danmark og bringer de bedstedanske forskere i spil til bl.a. ERC-bevillinger. Dels med de nyeMOBILEX Mobilitetsstipendier, der udbydes i samarbejde medPEOPLE-programmet under EU’s syvende rammeprogram ogmuliggør forskningsophold af 24 måneders varighed ved danske8
eller udenlandske forskningsinstitutioner. Også de mange post-docbevillinger, som rådet uddeler hvert år, er kilde til øget inter-nationalisering af dansk forskning, idet rådet stiller krav om, atforskningen gennemføres i kontakt med internationale miljøer.Et andet forskningspolitisk emne, som har ligget højt på rådetsdagsorden i 2013, er den skæve kønsfordeling på de højeste stil-lingsniveauer ved de danske forskningsinstitutioner. I dag er ek-sempelvis hele 84 procent af professorerne i Danmark mænd.Da lige så mange kvinder som mænd i dag får en forskeruddan-nelse, er der imidlertid en fare for, at det lave antal kvinder iakademiske topstillinger afspejler et spild af talentmasse, som kanblive et problem for Danmarks konkurrencedygtighed på forsk-ningsfronten. Det Frie Forskningsråd har derfor i 2013 udbudtYDUN-programmet, fordi rådet gerne vil give nogle af de dygtigsteyngre kvinder en særlig invitation til at satse på en karriere somforskningsleder. YDUN-programmet, der er rettet mod kvindeligeforskere på lektorniveau, skal ikke mindst bidrage til at sikre dendiversitet i både emnevalg og videnskabelig tilgang, der er enforudsætning for, at dansk forskning også i fremtiden kan leverenye landvindinger i verdensklasse.At forskning tilvejebragt med Det Frie Forskningsråds midlerallerede befinder sig i verdensklasse, er der gode eksempler på.Tag blot den kendte professor Jens Juul Holsts møjsommeligeopdagelse og granskning af tarmhormonet GLP-1, som har ledttil to medicinske præparater imod diabetes. Uden bevillingernefra Det Frie Forskningsråd, der igennem årtier gjorde det muligtat afprøve nye ideer i takt med, at de opstod, var det ifølge JensJuul Holst selv aldrig lykkedes at nå så langt som til et præparat,der ikke blot har givet Novo Nordisk A/S en indtjening i milliard-klassen, men som nok så væsentligt har gjort livet lettere for etstort antal diabetesramte verden over.
ÅrsrAPPOrT 2013
FORSKERPORTRÆT
Forståelse forflowmønstre
Nina Kerting Iversen,født 1981, adjunkt, ph.d.,Institut for Klinisk Medicinpå Aarhus Universitet.Bevilling: DFF-Individueltpostdocstipendiumpå 3 millioner kr.Projekttitel:Acute cerebral ischemiaand reperfusion injury: therole of capillary transit timeheterogeneity
Når blodpropper opstår,sker det oftest i et forkalkethjernekar. Det forårsager øjeblikkelig reduktion afblodgennemstrømning, og forsyningen af ilt ogglukose til det omkringliggende hjernevæv bliverherved kritisk begrænset. På trods af en succesfuldgenoprettelse af blodforsyningen, forsætter detomkringliggende væv ofte med at gå til grunde.Det er en af grundene til, at blodpropper i hjernener en af de hyppigste dødsårsager i den vestligeverden. Lidelsen er også den hyppigste årsag tillammelser og tab af kropsfunktioner hos voksne.“Jeg vil gerneundersøge, hvorvidt forsyningen afilt og glukose også er afhængig af flowmønstret ide mindste blodkar kapillærerne og ikke kun somhidtil antaget af det såkaldt cerebrale blod-flow(CBF). Forstyrrelser i dette mønster vil nemligmedføre et reduceret iltoptag i vævet både undertilstedeværelsen af en blodprop og efter gen-oprettelsen af CBF”, siger Nina Kerting Iversen.I undersøgelserne vilhun anvende en dyre-model, hvor et stort hjernekar kan afsnøres,og ændringerne i de kapillære flowmønstresamt iltmætningen i vævet før, under og efterafsnøringen af karet kan sammenlignes.“Indtagelse af nitrit,som er naturligt forekommendei salat og grønsager, har vist sig at kunne reducereområdet med beskadiget hjernevæv i dyremodellerefter blodpropper. Jeg vil derfor undersøge omnitrit forbedrer det kapillære flowmønster og øgeriltoptagelsen i vævet efter en blodprop. Resulta-terne vil være med til at øge vores forståelse afde fysiologiske ændringer, der er forbundet medblodpropper i hjernen. Desuden kan de forhåbent-ligt bane vejen for bedre behandlingsmulighederi fremtiden,” lyder det fra Nina Kerting Iversen.
Det Frie ForskningsråD
9
Det Frie Forskningsråd i2013Foruden at igangsætte vigtige forskningsprojekter for godt 1 milliard kr.bød året bl.a. på flere nye virkemidler og en ligestillingspolitik, der skalbidrage til at forbedre talentudnyttelsen i dansk forskning.
D
et Frie Forskningsråd investerede i 2013 cirka 1,2mia. kr. i 457 vigtige forskningsaktiviteter. Rådetmodtog knap 2400 ansøgninger for et samlet ansøgtbeløb på omkring 7,5 mia. kr. Selv om både antalletaf ansøgninger og det ansøgte beløb fortsætter enlet faldende tendens siden 2009, er der stadig tale om en megethøj efterspørgsel på de frie forskningsmidler. Målt på beløb varsuccesraten i 2013 16 pct. Rådet må således konstatere, at derfortsat indsendes ansøgninger af meget høj kvalitet, som det ikkeer muligt at give bevilling til.Forskningskonferencen 2013Sædvanen tro afholdt Det Frie Forskningsråd i marts månedsin årlige forskningskonference i Moltkes Palæ i København,denne gang under overskriften ”Køn, forskning og excellence”.Konferencens formål var at sætte et tiltrængt fornyet skub i dis-kussionen om, hvorfor så få kvinder ender med at beklæde uni-versiteternes højeste stillinger. Det blev også drøftet, hvordander kan skabes en mere ligelig kønsbalance i det øverste lag i dedanske forskningsmiljøer, hvor hele 84 procent af professorerneer mænd. Under ledelse af konferencier Martin Krasnik drøftedekonferencens deltagere gennem debatoplæg, interaktiv dialog ogpaneldiskussion synlige og mindre synlige barrierer for kvinde-lige forskere, ligesom muligheder for bedre talentudnyttelse ifremtiden blev drøftet.Konferencen havde deltagelse af Det Frie Forskningsråds med-lemmer samt særligt inviterede forskere, embedsmænd og po-litikere, herunder de to ministre for henholdsvis forskning ogligestilling Morten Østergaard og Manu Sareen. I panelet sadblandt andre forskningsordførerne Johanne Smith-Nielsen (EL)og Uffe Elbæk (RV) samt rektor for Københavns Universitet RalfHemmingsen og næstformand i Akademikerne Ingrid Stage.Analyse: Køn og forskning i Det Frie ForskningsrådI forbindelse med Forskningskonferencen 2013 blev en analyse afkønsaspekter i dansk forskning offentliggjort. Analysen giver etoverblik over centrale problemstillinger og relevant datamateriale10
vedrørende kønsforhold i den danske forskningsverden. Des-uden ser den nærmere på kønsaspekter i Det Frie Forskningsrådsfondsfunktion og uddelingspraksis. Den første del af rapportengiver et overblik over udviklingen i kønsforskellene i den dan-ske forskningsverden for de seneste år og ser den i et nordisk ogeuropæisk perspektiv.Den anden del af rapporten har fokus på bevillinger fra DFF ogtager udgangspunkt i forskellige datasæt indsamlet i forbindelsemed en række analyser af DFF’s virkemidler. Analysen fremhæverblandt andet, at kvinder stadig er underrepræsenteret i lektor- ogprofessorstillinger i Danmark. Mens 29 procent af lektorerne erkvinder, beklæder kvinder blot 16 procent af professoraterne iDanmark. Analysen konkluderer dog, at Det Frie Forskningsrådssuccesrater for kvinder og mænd er meget ens. Til gengæld erder en betydelig forskel på, hvor mange ansøgninger kvindeligeforskere sender til rådet i forhold til deres mandlige kolleger.YDUN: Nyt program for kvindelige forskningsledere2013 bød også på en ny satsning i Det Frie Forskningsråd:YDUN-programmet (Younger Women Devoted to a UniversityCareer) målrettet kvindelige forskere på lektorniveau. Program-met, der kun vil blive gennemført i 2014, er blevet til på initiativfra Det Frie Forskningsråd og blev en realitet med den politiskeaftale om fordeling af forskningsreserven i 2014, der udmøntedeekstra 70 millioner kroner til programmet.Baggrunden for iværksættelsen af YDUN-programmet er en sti-gende bekymring for, at forskertalentmassen i Danmark ikkeudnyttes godt nok, og at dette resulterer i den ringe repræsenta-tion af kvinder på de højeste stillingsniveauer i forskningsmiljø-erne. Både mænd og kvinder kan søge programmet, men gennemdispensation fra lov om ligestilling mellem kvinder og mændprioriteres kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af ligekvalifikationer mellem to ansøgere. I forbindelse med annonce-ring af programmet udsendtes der en ny version af DFF’s opslagOpslag E2013 og F2014 +YDUN.
ÅrsrAPPOrT 2013
Sapere AudeAnsøgt og bevilget beløb, 2013(mio. kr.)DFF-Ung EliteforskerDFF-ForskningslederDFF-Topforsker
Ansøgninger og bevillinger, 2013(antal)DFF-Ung EliteforskerDFF-ForskningslederDFF-Topforsker
800
820
120
125108
600
565
80
400
5226740
39197Ansøgninger/bevillingerAnsøgninger/bevillingerAnsøgninger/bevillinger
200
1020Ansøgt beløb/bevilget beløb
128
790Ansøgt beløb/bevilget beløb
Ansøgt beløb/bevilget beløb
Succesrater, 2013. Bevilget beløb/ansøgt beløbog antal bevillinger/antal ansøgninger(%)DFF-Ung EliteforskerDFF-ForskningslederDFF-Topforsker
I 2013 uddelteDet Frie Forskningsråd
40
38%30
36%
20
16%10
15%
14%
13%
0Bevilget beløb/Ansøgt beløbBevillinger/antal ansøgningerBevilget beløb/Ansøgt beløbBevillinger/antal ansøgningerBevilget beløb/Ansøgt beløbBevillinger/antal ansøgninger
mio. kr. underSapere Aude-programmet
30916%15%18%18%0%0%Antal bevillinger/ansøgningerAntal bevillinger/ansøgningerBevilget beløb/ansøgt beløb
Succesrater fordelt på mænd og kvinder, 2013(%)DFF-Ung EliteforskerDFF-ForskningslederDFF-Topforsker
50403020100Bevilget beløb/ansøgt beløbAntal bevillinger/ansøgningerBevilget beløb/ansøgt beløb
43%32%
41%30%
16%
16%
Det Frie ForskningsråD
11
I 2013 uddelte Det Frie Forskningsråd 65 bevillingerneinden for rammerne af forskerkarriereprogrammet
SapereAudeÅrsrAPPOrT 2013
Det Frie Forskningsråd vedtager ligestillingspolitikDet Frie Forskningsråd vedtog i 2013 en ligestillingspolitik. For-målet med politikken er at styrke forskningen ved at arbejde for, atflere kvinder fremover vælger en forskerkarriere. Arbejdet med po-litikken blev påbegyndt i kølvandet på rådets forskningskonference”Køn, forskning og excellence”, der diskuterede mulige årsager tilkvindernes ringe repræsentation på de højeste stillingsniveauer idansk forskning. På konferencen blev det klart, at der eksistereren række mere eller mindre synlige barrierer, som kan bidrage tilat forklare, hvorfor kun 16 procent af professorerne i Danmark erkvinder. Det er disse barrierer, som Det Frie Forskningsråd ønskerat bidrage til at minimere med rådets ligestillingspolitik.I Det Frie Forskningsråd har kvinderne de sidste år tegnet sig forca. en tredjedel af både ansøgninger og bevillinger, og målt i for-hold til antal ansøgninger har kvinder haft en succesrate svarendetil mænds. Denne kønsbalance svarer til kønsbalancen generelt ide danske forskningsmiljøer. Sammenlignet med andre EU-landeligger Danmark imidlertid under gennemsnittet, når man målerpå væsentlige parametre som eksempelvis andel af kvindeligeprofessorer, lektorer og institutledere. Dette gælder også, nårman sammenligner med de øvrige nordiske lande. Det indikerer,at vi i Danmark ikke udnytter talentmassen godt nok til gavn fordansk forskning og det danske samfunds internationale konkur-renceevne. Der har derfor været stærkt brug for en politik, somkan hjælpe til at rette fokus mod at få flere kvindelige forskere ispil til de højeste stillinger på universiteterne.Rådet ønsker med ligestillingspolitikken at arbejde for, at køns-sammensætningen blandt ansøgere til Det Frie Forskningsrådfremover nogenlunde svarer til kønssammensætningen i defaglige miljøer. En anden vigtig målsætning med politikken erat sikre, at mænd og kvinder i lige høj grad søger videre fra étakademisk niveau til et andet, og at der hermed på sigt opnås enmere ligelig kønsfordeling på de øverste akademiske niveaueri Danmark. Desuden er det rådets ambition, at der i Det FrieForskningsråds bestyrelse og faglige råd skal være mindst 40pct. af det underrepræsenterede køn.DFF-bevillinger som afsæt forinternationale excellence-midlerDet Frie Forskningsråd tilstræber til stadighed at udvikle og indretterådets virkemidler, så de kaster de bedst mulige forskningsresulta-ter af sig. Eksempelvis er rådets karriereprogram Sapere Aude lagtan på, at modtagere af såvel Topforsker-, Forskningsleder- og For-skertalent-bevillinger søger European Research Councils AdvancedGrants, Consolidator Grants og Starting Grants. Det er forventnin-gen, at der vil blive tydelige resultater af Sapere Aude-programmet12
FORSKERPORTRÆT
Når naturbliver kultur
Frida HastrupFødt 1978, adjunkt, ph.d.,Saxo Instituttet påKøbenhavns Universitet.Bevilling: Sapere Aude:DFF-Forskningsleder på7 millioner kr.Projekttitel: Natural Goods?Processing Raw Materials inGlobal Times
I samme øjeblikvi taler om naturen som enressource, er vi allerede i gang med at analysereog anlægge et socialt og kulturelt perspektiv påden. Det mener antropolog Frida Hastrup, der er igang med et stort forskningsprojekt om, hvordanfolk i forskellige dele af verden og under forskelligehistoriske omstændigheder forarbejder og harforarbejdet naturressourcer. Gennem analyser afde fire råvarer kakao, guld, te og fisk arbejder hunog forskerkollegerne på at udvikle en detaljeret,generativ etnografi om naturressourcers tilblivelse.“Vi er interesseredei den praktiske og analytiskeforarbejdning, der får naturressourcer til at trædefrem på en bestemt måde. Som noget vi kanhandle med, sætte pris på, transportere, regulereeller andet. Vi tror, at et blik for sådanne forarbejd-ninger kan vise os nogle uventede, paradoksale ogproblematiske relationer mellem forskellige dele afverden og forskellige tider”, siger Frida Hastrup.Projektet er drevetaf en interesse for at ud-forske, hvordan naturens produkter rummerog skaber politik, globale hierarkier, historiskeomstændigheder og modstridende værdier.“Vi vil gerneudforske ideer om naturens skala,kvantitet og værdi. I stedet for at se disse somallerede givne eksterne målestokke, der tænkes atordne verden på forhånd, vil vi undersøge, hvordandisse logikker frembringes samtidig med forarbejd-ningen af råvarerne. Afsættet er altså, at natur-ressourcerne medproduceres af sociale praksisserfor, hvordan man eksempelvis omsætter, optællerog værdisætter dem. Ideen med dette er at få etnyt kulturanalytisk greb om natur som på én gangnaturlig og forarbejdet”, lyder det fra Frida Hastrup.
Det Frie ForskningsråD
13
Ansøgninger og bevillinger opdeltpå bevillingsformål, 2013(antal)Større virkemidlerMellemstore virkemidlerMindre virkemidler
Ansøgt og bevilget beløb opdelt påbevillingsformål, 2013(mio. kr.)Større virkemidlerMellemstore virkemidlerMindre virkemidler
2.5002.0001.500
8.000
7.1711.9626.000
4.0001.0005000Ansøgninger/bevillinger2.000
33511019
275
1.1391030Ansøgt beløb/bevilget beløb
139
22
98
35
Ansøgninger/bevillinger
Ansøgninger/bevillinger
Ansøgt beløb/bevilget beløb
Ansøgt beløb/bevilget beløb
Figurernesfordeling erbaseret på føl-gende opdeling:mindre bevillingerpå under 1 mio.kr., middelstorebevillinger påmellem 1 mio. kr.og 1,5 mio. kr.,større bevillingerpå mindst 1,5mio. kr.
Succesrater fordelt på køn, bevilgetbeløb/ansøgt beløb, 2013(%)MændKvinder
Ph.d.- og postdocstipendier, indlejrede*og individuelle, 2013(antal)IndlejredeIndividuelle
2520151050Antal bevillinger/ansøgningerBevilget beløb/ansøgt beløb
300
132
20%
18%
17%14%
200
10100
145
157
*Ph.d.- ellerpostdocstiipenderfinansieret somdel af et samletforskningsprojekt.Indlejrede postdoc-stipendier kan værehelt eller delvistfinansieret af DetFrie Forskningsråd.
0Ph.d.-stipendierPostdocstipendier
Samlet antal bevillinger og antal bevillinger til store og længerevarende projekter(over 3 mio. kr. 2006-2013)Samlet antal bevillingerBevillinger til store og længerevarende projekter
10008006004002000
923
922
869
628
629514535457
472006
882007
1052008
133
137
1222011
144
1192013
2009
2010
2012
14
ÅrsrAPPOrT 2013
Det Frie Forskningsråds konference i 2013 ”Køn, forskning ogexcellence” drøftede, hvorfor så få kvinder ender med at beklædeuniversiteternes højeste stillinger. Det blev også diskuteret, hvad derskal til for at skabe en mere ligelig kønsbalance i det øverste lag i dedanske forskningsmiljøer.
i form af en forøgelse af danske ERC-bevillingsmodtagere. Underdet kommende rammeprogram Horizon2020 vil ERC stadig værei vækst og excellence i forskningen være højt prioriteret.Forskningsfaglige rådgivningssagerEn af Det Frie Forskningsråds vigtigste funktioner er at give forsk-ningsfaglig rådgivning til regeringen, Folketinget, ministeren forforskning og andre nationale og internationale instanser. Rådethar særligt gode forudsætninger for at rådgive om forskningsfag-lige spørgsmål på grund af rådets brede faglige sammensætning.I 2013 har Det Frie Forskningsråd bl.a. medvirket til indstil-ling og udpegning af medlemmer til mange råd, nævn og ud-valg. Rådet har eksempelvis indstillet otte nye medlemmer ogsuppleanter til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Urede-lighed (UVVU). Rådet har også indstillet egnede kandidater tilforskellige forskningspriser som Forskningskommunikations-prisen, der i forbindelse med Forskningens Døgn uddeles til eneller flere forskere med formidlingssans og evne til at skabe bredinteresse for deres forskningsfelt.Andre råd og fonde, der giver bevillinger til forskning, søger ogsårådgivning hos Det Frie Forskningsråd. Det gælder bl.a. Danishe-Infrastructure Cooperation (DeIC), som rådet i 2013 har råd-givet ved at vurdere og prioritere ansøgninger om udstyr til HighPerformance Computing, der bruges i forskningsprojekter. Rådetrådgiver også SKAT i forskellige typer af sager. I forskerbeskat-ningssagerne foretager Det Frie Forskningsråd en vurdering af
forskerens forskerkvalifikationer og stillingens indhold af forsk-ningsmæssigt arbejde, hvilket er forudsætningen for, at forskere,som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed, kanopnå nedsat skattebetaling. I sager om, hvorvidt private donorerskal kunne trække et bidrag til fonden fra i skat, foretager rådet envurdering af, om en forening m.v. anvender midler til forskning.Endelig har Det Frie Forskningsråd afgivet høringssvar om udkasttil lov om Danmarks Innovationsfond, om bl.a. ph.d.-uddannelsenpå universiteter og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Iløbet af 2013 har DFF bidraget med rådgivning i næsten 500 sager.Det Frie Forskningsråd på den internationale sceneDet Frie Forskningsråd har fokus på internationalisering af danskforskning og samarbejde med internationale aktører. I denne sam-menhæng afsætter rådet årligt betydelige midler til, at forskereog forskningsgrupper i Danmark har mulighed for at deltage iinternationale forskningssamarbejder og dermed bidrage til, atDanmark er med helt i front, når det gælder kvalitet i forskningenog udvikling af det globale forskningssamarbejde.I 2013 kom dette fokus ikke mindst til udtryk i rådets engagementi Science Europe, der nu har konsolideret sig som den afgørendeinteresseorganisation for forskningsfinansierende og -udførendeorganisationer i Europa. For at styrke det europæiske fokus på denfrie forskning, specielt via European Research Council (ERC), harDet Frie Forskningsråd i 2013 ligeledes prioriteret møder med be-slutningstagere i EU, herunder repræsentanter fra Parlamentet og15
Det Frie ForskningsråD
FORSKERPORTRÆT
Lysudnyttelseunder vand
Hvilke basale optiskeegenskaber besidder marinefotosyntetiserende systemer såsom alger, biofilmog koraller? Og hvad betyder disse egenskaberfor systemernes energiudnyttelse i fotosyntesen?Sådan lyder nogle af overskrifterne på MichaelKühls forskning i, hvordan mikroskala-processerpåvirker lysudnyttelsen i Jordens marine miljøer.I følge MichaelKühl udnyttes det lys, der når frem tilfotosynteseapparatet i den enkelte celle, meget effek-tivt op til en vis tærskel. Herefter er det ikke lysmæng-den, men biokemiske processer i cellen, der sættergrænser for udnyttelsen. Hvor meget lys, der når frem,styres både af cellernes og omgivelsernes optiskeegenskaber - både af hvordan lyset absorberes ogspredes i celler og væv samt af den overordnedelystilgængelighed i et biologisk system. Dissesammenhænge er relativt velundersøgte hos land-planter, men stort set ikke i beskrevet i vandmiljøer.“At forstå processernekræver detaljerede målingeraf lys, fotosyntese, temperatur og diverse kemiskeparametre i mikrometer-skala. Hertil kommer studieraf systemernes strukturelle opbygning og forskel-lighed. Konkret foregår det ved, at vi benytter enrække specielle mikrosensorer og kamerasystemer,der gør det muligt at kortlægge aktiviteten ogfordelingen af fotosyntesen i forhold til de mikro-skopiske stukturer og det kemiske mikromiljø i ogomkring celler og væv”, fortæller Michael Kühl.Michael Kühlfødt 1964, professor,ph.d., Biologisk Institut påKøbenhavns Universitet.Bevilling:Sapere Aude:DFF-Topforsker på12 millioner kr.Projekttitel:Optiske egenskaberog lysudnyttelse iakvatiske planter ogfotosyntetiserendemikrobesamfund
16
ÅrsrAPPOrT 2013
I løbet af 2013 har DFFbidraget med rådgivningi næsten 500 sager.
500Det Frie ForskningsråD
Kommissionen. Med deltagelse idisse møder er det rådets hensigtat styrke grundlaget for den frieforskning i såvel EU som i Dan-mark foruden at sikre, at opslagom forskningsprogrammer un-der det kommende rammepro-gram, Horizon 2020, udarbejdespå en måde, der muliggør en bre-dest mulig skare af ansøgere. DetFrie Forskningsråd var også re-præsenteret på årsmødet i GlobalResearch Council i Berlin.
Ph.d.-stipendier til gennemførelse uden for universiteterneSom noget nyt kunne Det Frie Forskningsråd i marts opslå vir-kemidlet Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d.).Rådet modtog i alt 61 ansøgninger om støtte til ph.d.-stipendiertil gennemførelse uden for universiteter og uddelte i oktober tistipendier inden for alle fagområder. Virkemidlet retter sig mod deinstitutioner uden for universiteterne, der er omfattet af reglerneom tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i Finansministerietsbudgetvejledning, og som har hjemmel til at udføre tilskudsfinan-sieret forskningsvirksomhed. Dermed omfattede opslaget bl.a.statslige forskningsinstitutioner, sektorforskningsinstitutioner,professionshøjskoler samt statslige arkiver, biblioteker og museer.
Foruden det europæiske fokusser rådet det nordiske samarbejde som en vigtig del af forsknings-landskabet. Derfor støtter rådet nordisk forskningssamarbejdepå de felter, hvor de nordiske landes forskningsmiljøer supplererhinanden, og hvor der kan skabes merværdi og synergi. Rådetsvæsentligste samarbejdsfora for nordisk forskningssamarbejde erDe Nordiske Samarbejdsnævn (NOS) og NordForsk. I det løbendesamarbejde med disse organisationer bidrager Det Frie Forsk-ningsråd til at realisere visionen om Norden som en førende ogsammenhængende region for forskning og innovation.Rådet justerer løbende sin virkemiddelportefølje, så den under-støtter og matcher målet om videnudveksling og deltagelse i in-ternationale forskningssamarbejder. I denne sammenhæng harrådet i 2013 – udover at have lanceret sit nye forskermobilitets-program MOBILEX – også igangsat en revision af rådets strategifor internationalisering.50 millioner til forskermobilitet på tværs af landegrænserI samarbejde med Marie Curie-programmet under EU’s 7. ram-meprogram opslog rådet for første gang DFF-MOBILEX Mobi-litetsstipendier, der er målrettet forskere i begyndelsen af dereskarriere. Ved ansøgningsfristens udløb havde rådet modtaget 145ansøgninger til virkemidlet til en samlet sum af 300 millionerkroner. Heraf modtog 24 forskere i september måned et mobili-tetsstipendium for et samlet beløb på 50 millioner kr. Formåletmed MOBILEX-programmet er at styrke mobiliteten i og inter-nationaliseringen af dansk forskning samt skabe bredere karrie-reveje for forskere på postdocniveau. Programmet har en samletøkonomisk ramme på 178 millioner kroner, der udmøntes over treår med uddelingen af i alt ca. 78 mobilitetsstipendier, som hverlyder på op til 2,5 millioner kroner.
PublikationerDet Frie Forskningsråds årsrapport 201230 sider. Marts 2013. Nøgletal, statistikker ogforskningshistorier fra DFF i 2012.Køn og forskning i Det Frie Forskningsråd26 sider. Marts 2013. Rapporten behandler centrale emnerog relevant datamateriale vedrørende kønsfordelingen i dendanske forskningsverden.Opslag E2013 og F2014Det Frie Forskningsråds opslag for 2013/2014. 57 sider. Juni2013.Opslag E2013 og F2014 +YDUNDet Frie Forskningsråds reviderede opslag for 2013/2014,inkl. YDUN-programmet. 60 sider. December 2013.
17
2013 inoterMarts4Johanne UhrenholtKusnitzoff vinder DFFsprisopgave ”Forskning:fra forundring tilforandring”
5
Januar1Peter Munk Christiansentiltræder som besty-relsesformand for DFFProfessor Jane HvolbækNielsen og professorHenrik Toft Sørensenindtræder i DFFsbestyrelse23 nye medlemmerindtræder iDFFs faglige råd
DFF udbydervirkemidlet MOBILEXMobilitetsstipendiertil fremme af forskeresinternationale mobilitet
Juni3-4DFF deltager ikonferencen “BestPractice in ScholarlyPublishing” i København
7DFF udbyder ph.d.-stipendier for at styrkeforskeruddannelsenved ikke-universitæreinstitutioner.
Februar9Modtagere afDFF’s Sapere Aude-bevillinger hædrespå EliteForsk-konferencen
11Møde mellem privateog offentlige fonde:Funding the GrandChallenges
527 forskere modtagerSapere Aude:DFF-Topforsker ogSapere Aude: DFF-Forskningsleder
1040 forskertalentermodtager Sapere Aude:DFF-Ung Eliteforsker
20DFF er repræsenteretved High Level Meetingi Science Europe,Bruxelles
14DFF afholderforsknings-konferencen”Køn, forskningog excellence”Offentliggørelse afDFFs årsrapport 2012Offentliggørelse afanalysen ”Køn ogForskning i Det FrieForskningsråd”Debatindlæg ”Hvor erkvinderne” i Politiken
11KØN OG FORSKNINGI DET FRIE FORSKNINGSRÅD
29DFF | Kultur ogKommunikationafholder konferencen”Gammel og nyhumaniora?”
21Topmøde mellem meddanske forskningsrådog fonde i Styrelsen forForskning og Innovation
DFF | Kultur ogKommunikation mødesmed danske råd ogfonde, der investerer ifri forskning inden forhumaniora
14
Maj2Debatindlæg”Topforskning udenfundament” i Berlingske
DFF uddeler 600millioner kroner tilfrontforskning
16DFF deltager i GeneralAssembly i ScienceEurope, Bruxelles
19DFF mødes medNational ScienceFoundation China iKøbenhavn
27-29
28Offentliggørelse afDFF’s Opslag E2013 ogF2014
April
DFF deltager i mødei Global ResearchCouncil i Berlin
18
ÅrsrAPPOrT 2013
26Debat
Tirsdag den 27. august 2013
Giv plads til opfindsomhedVi skal også prioritere forskning, der giver plads til forstyrrende opfindsomhed og innovation.Peter Munk Christiansenprofessor, bestyrelsesformandDet Frie ForskningsrådOle Thybo Thomsenprofessor, formandDet Frie Forskningsråd– Teknologi og ProduktionSøren Rud Keidingprofessor, medlemDet Frie Forskningsråd– Teknologi og Produktion
Mere fokuspå dyrs vilkårHans Jørgen KristensenTerosevej 4, SkødstrupOpvarmningen til valgetomsenest to år er så småt begyndt.Mange kopierer DF's vælger-succes i stedet for at fremføreegne mærkesager.Statsministeren har f.eks.været fremme med nogetfrikadellesludder – givetvis forat lægge afstand til muslimer,hvilket traditionelt har kunnetkapre stemmer.Dernæst har slagtemetoderværet inde i debatten. Og baredet at sige halalslagtning giverpote – uden at ret mange ved,hvad det indebærer.Kort sagt er den eneste forskelpå halalslagtning og traditionelslagtning, at man har hidkaldten muslimsk medarbejder til atstå og messe en bøn, nårautomatkniven efter elektriskbedøvelse skiller hovedet frakyllingens krop. Om det er for-di, vi ikke kan få en folkekirke-præst til tilsvarende at bedefadervor, at tæt på 100 pct. afdanske kyllinger slagtes halal,ved jeg ikke.
ger til universiteterne, og der erkonkurrenceudsatte midler, somforskerne skal søge i konkurrencemed andre forskere. Der er strategi-ske midler, som bruges til at løseproblemer, som er formuleret poli-tisk, og der er frie midler, somgives til projekter, som er defineretaf forskerne, og hvis konkrete nyt-te kan være uklar – i hvert fald påkort sigt.
tingets partier ved at forhandle enny organisering af den offentligeindsats for innovation. Det er envigtig opgave, for det er afgørendefor Danmarks muligheder for pålang sigt at forblive et velståendesamfund, at støtte til innovativeaktiviteter er så effektiv og mål-rettet som muligt. Det er imidler-tid ikke nogen nem opgave, for derer ikke færdige opskrifter på, hvor-dan man tilrettelægger en effektivinnovationspolitik.Det samme gælder forsknings-politikken. Det er uomgængeligtfor Danmarks fremtid, at vi skalinvestere store ressourcer i forsk-ning. Det gør vi allerede, men deter langt fra klart, hvordan man gørdet mest effektivt. Derfor er forsk-ningsmidlerne fordelt på forskel-lige måder: Der er grundbevillin-
I disse dage erregeringen og Folke-
Svært at forudsige udfordringerneVi finder det afgørende at sikrebalancen mellem disse forskelligeforskningsmidler. Samfundet haren berettiget forventning om atkunne bruge forskningsmidler tilat løse samfundets problemer. Oghvis vi med bare nogenlunde vis-hed kunne forudsige fremtidensteknologiske og samfundsmæssigeudfordringer, kunne vi målrettealle vore forskningsinvesteringer.Historien viser dog, at det kan viikke.Lad os tage et par eksempler.Tager man et kig i nogle af de man-ge rapporter om fremtidensforskning og teknologi, somForskningsministeriet udgav i1990'erne, finder man mange spå-domme. Nu her i 2010'erne kan vii bagklogskabens klare lys se, at deti en del tilfælde lykkedes ministeri-
et at forudsige udviklingen og der-ved prioritere forskning inden fordisse områder. Men det er ogsåtydeligt, at man i andre tilfælderamte helt ved siden af og priorite-rede områder, hvor det siden harværet mindre klart, om de harværet investeringen værd. I hvertfald har prioriteringerne ikke førttil nye bæredygtige teknologier ogarbejdspladser.Mest interessant er det måske atnotere sig, at en række af de tekno-logier og problemstillinger, der idag er dominerende, ikke varfremherskende i datidens rappor-ter. Smartphones, superstærkekulstofmaterialer, trådløse net-værk, sociale medier, klimaforan-dringer, fladskærme, det økonomi-ske mirakel i Kina, globaliseringenog gensekvenser på en formiddager alle eksempler på teknologier ogproblemstillinger, som vi ikke for-udså for bare 15-20 år siden, mensom spiller en afgørende rolle fordagens samfund.Vi kan også gå længere tilbage:Den amerikanske præsident Roo-sevelt nedsatte i 1937 en komité,der skulle give et bud på frem-tidens teknologier. Den ramte rig-tigt enkelte steder, men det ermeget mere interessant at se på,hvad den overså: kernekraft,
antibiotika, jetfly, transistorer ogcomputere. Altså med andre ordhovedparten af de teknologiskelokomotiver, der var med til at dri-ve USA og den øvrige vestlige ver-den fremad i efterkrigstiden.
God balance i forskningsmidlerneDen manglende evne til at se ind ifremtiden skyldes imidlertid ikkeringe evner hos de ministre og em-bedskvinder og -mænd, der udgavdisse rapporter. Rapporterne ernemlig skrevet med input fra tone-angivende forskere og eksperter.Den manglende evne til at se ind ifremtiden skyldes, at det, der ermest nyskabende, ofte – og måskenetop derfor – er det mest uforud-sigelige.Fordi vores evne til at se ind ifremtiden er upræcis, er vi nødt tilat have balance mellem de forsk-ningsmidler, som forskerne fritkan søge med udgangspunkt i eg-ne ideer og de strategiske forsk-ningsprogrammer, hvor emnerneer underlagt en politisk priorite-ring. Vi skal stadig lave planer ogstrategier, men vi skal samtidigthuske at prioritere den fri, forsker-initierede forskning, der giverplads til den forstyrrende opfind-somhed og innovation inden foralle faglige områder.
Taler ikke med kyllingenI øvrigt er jeg ret ligeglad, idetjeg ikke skal tale med kyllingen,inden jeg sætter den i ovnen.I mit hjem blev der i land-bruget arbejdet hårdt for atskaffe udkomme til at brødfødefamilien på fem. Når hane-kyllingerne havde vokset sigstore nok, blev de udvalgt til atindgå i søndagens festmåltid.De gik fredeligt i deres inde-lukke og et behørigt antal blevså indfanget, holdt i benene ogaf skarpretteren fik de skilthoved fra krop, hvorefter dehovedløst løb rundt på gårds-pladsen.Et lidt bizart skue, men kyl-lingen har næppe følt smerte.Det foregik ofte i kirketiden,idet kyllingerne skulle væreklargjorte til søndagens fest-måltid, der helst skulle nydes tilgiro 413 med Raquel Rastenniog ”Her kommer mutter medkost og spand”.
Mindre interesse for opvækstenTil jul skulle der slagtes gris. Ennøje udvalgt, der havde fået etpar måneder ekstra tillagt livetfor at kunne præstere noget fe-dere flæsk.Den blev på henrettelses-dagen bagbundet, lagt op påslagtebænken, fik et gok i pan-den og stukket, så blodet kunneløbe ned i gryden til dejligeblodpølser.Der var ikke megen senti-mentalitet over aflivnings-metoderne og for mig at se hel-ler ikke megen smerte. Til gen-gæld havde dyrene haft et godtog naturligt liv.I dag fylder vi debatten medforagt for aflivningsmetoder,især hvis vi kan få indlagt lidtmuslimhad.Mindre interesse har det,hvordan dyrenes opvækst harværet. Kyllinger produceres un-der vilkår, hvor få dages forsin-kelse med at sende dem tilslagtning ville afstedkommekvælning, idet kødmassen pr.kvm ville bliver for høj.Grise vokser op på rekordtid imørke stalde.Men når vi som forbrugere vilhave tre kyllinger for 100 kr. ogen stor ribbenssteg for 50 kr.,bliver det næppe anderledes.
September2-4DFF | Kultur ogKommunikationafholder informations-møder om humaniorai Opslag E2013 ogF2014 i Åalborg, Århus,Odense, Roskilde ogKøbenhavnDET FRIE FORSKNINGSRÅD
Rejsekortet skal gøre rejsen nemmereAnne-Lise Bach Sørensenunderdirektør, DSB
Rejsekortet” skriver Erik Rikstedfra Brøndby Strand 18/8, at trafik-selskaberne bag Rejsekortet plejeregne interesser og ikke sikrer kun-derne de økonomiske besparelser,
Under overskriften”Skuffelse med
man blev lovet, da kortet blevintroduceret.Det har imidlertid aldrig væretmeningen, at Rejsekortet ville gørealle rejser billigere.Rejsekortet er først og fremmestskabt for at gøre det nemmere forde rejsende at rejse på tværs aftrafikselskaberne. Man slipper med
andre ord for at tælle zoner ellerkøbe forskellige billetter. Som deter i dag, er nogle rejser billigeremed rejsekort – andre er billigeremed f.eks. periodekort eller pend-lerkort.Trafikselskaberne anbefalergenerelt vores kunder at under-søge, om rejsekortet er den rette
løsning til det rejsemønster, manhar via prisberegneren på www.rej-sekort.dk. I hovedstadsområdet erdet sådan, at rejsekortsprisen erden samme som klippekortsprisen.Indtil videre er der lidt over500.000 danskere, der har valgt atfå et rejsekort – og de har gennem-ført mere end 16 mio. rejser i år.
OPSLAG
November2Kronik ”Hjælp tilkvinderne gavnerforskningen” iBerlingske
E2013 OG F2014+YDUN
2-5DFFs sekretariatafholder landsdæk-kende informations-møder om OpslagE2013 og F2014
DFF |Natur og UniversDFF |Samfund og ErhvervDFF |Kultur og KommunikationDFF |Teknologi og ProduktionDFF |Sundhed og Sygdom
fivu.dk/dff-midler
læSOpSlaGET
5
OpSlaG
E2013 OG F2014Hovedansøgningsfrist efterår 2013 / Forårsfrist 2014
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
12Debatindlæg ”Udengrundforskning– ingen innovation”i Jyllands Posten
Oktober3DFF mødes medEuropean ResearchCouncil, danske EUparlamentarikere ogEU-kommissionen iBruxelles
Foretræde forFolketingets”Udvalget forForskning, Innovationog VideregåendeUddannelser” påChristiansborg
December2DFF | Kultur ogKommunikationholder møde medDI om humaniorasrolle i innovation
August22Offentliggørelse af flyerom ”Opslag E2013 ogF2014”
30DFF uddeler 24DFF-MOBILEXMobilitetsstipendier
21-22DFFsbestyrelsesformandtaler på SAPGERICConference om kønog forskning i Vilnius,Litauen
7DFF |Teknologi ogProduktion afholderinformationsmøde påSyddansk Universitet
23Debatindlæg”Misinformationom forskningsråd” iInformation
30DFF uddeler 98DFF-Individuellepostdocstipendier
21DFF deltager i GeneralAssembly i ScienceEurope, Bruxelles
1639 forskere modtagerSapere Aude: DFF-Forskertalent fra DFF
Juli1-6DFF sender tre ungekemikere til LindauNobel LaureateMeetings
30DFF | Sundhed ogSygdom afholderinformationsmøde omsundhedsvidenskabi E2013 og F2014 iOdense
8-9DFF afholder strategi-møde i Aarhus
27Debatindlæg”Giv plads tilopfindsomheden” iJyllands Posten
22DFF deltager i GeneralAssembly i EuropeanScience Foundation,Bruxelles
18DFF opslår YDUN-programmet medannoncering afOpslag E2013 ogF2014 +YDUN
29DFF offentliggørligestillingspolitik
Det Frie ForskningsråD
19
FORSKERPORTRÆT
Hørelære påhøjt niveau
Jakob Christensen-Dalsgaard,født 1961, lektor,lic.scient, Biologisk Institutpå Syddansk Universitet.Bevilling:DFF-Forskningsprojekt 1på 1 million kr.Projekttitel:Evolution of the vertebratemiddle ear
Jakob Christensen-Dalsgaard eroptaget af nogetså originalt som landlevende hvirveldyrs mellem-øre. For nylig indledte han et forskningsprojekt, derforhåbentlig kan kortlægge de ændringer, som iløbet af udviklingshistorien førte til hvirveldyrenesfølsomme og meget avancerede mellemøresystemer.Når landlevende hvirveldyri dag hører så godt,skyldes det først og fremmest eksistensen afmellemøret med trommehinde og tre mellem-øreknogler. Udviklingen af trommehindeøret harimidlertid været en langsom proces. Det dukkedeførst op for ca. 250 millioner år siden og således120 millioner år efter, at hvirveldyrene gik på land.”Vi har enunderbygget formodning om, at de førstehvirveldyr på land stort set var døve. For at kortlæggemellemørets evolutions- og udviklingshistorie, vil viførst undersøge, hvordan hørelse kan fungere i nule-vende arter uden trommehindeøre, eksempelvis slan-ger, salamandre og visse frøarter som vores hjemligeklokkefrø”, fortæller Jakob Christensen-Dalsgaard.Slanger hører ved,at lyden får kraniet til at vibrere.Vibrationerne stimulerer herpå sanseceller direktei det indre øre. Denne form for stimulering af øretkender vi som benledning.”Hørelse ved benledninger sandsynligvis gåetforud for udviklingen af trommehindeøret. For atkunne give et bud på udviklingen af hørelse hoslandlevende hvirveldyr vil jeg sammenligne hørelsehos arter, der hører ved benledning, med hørelsehos løvfrøer, gekkoer og fugle med fungerendetrommehindeører. Metoderne er en kombinationaf laservibrationsmålinger, måling af nerverespons ihørebanen og centralnervesystemet, simuleringi robotter og matematisk modellering”, siger JakobChristensen-Dalsgaard.
20
ÅrsrAPPOrT 2013
Antal tværrådslige ansøgninger og bevillinger i DFF, 2013
Det Frie Forskningsråds rådgivningsopgaver, 2013Internationale sager18Fonds-rådgivning*mv.379Høringer8Indstillinger68
Ansøgningerbehandlet imatrixudvalget
Tværrådsligtbehandledeansøgninger
Tværrådsligebevillinger
På tværs af FNU,FTP og/eller FSSPå tværs af FKK og FSEPå tværs af andrerådsgrupperingerI alt
1424651239
45202792
4138
I alt473
Det Frie Forskningsråds Matrixudvalg behandler alle ansøgninger medfagligt indhold, der går på tværs af rådenes fagopdelinger. I 2013 behand-lede Matrixudvalget i alt 239 ansøgninger. Af dem blev 92 efterfølgendesendt videre til behandling i flere råd, og de øvrige blev sendt videre tilenkeltrådslig behandling (evt. i et andet råd end det oprindeligt ansøgte).Af de 92 tværrådslige ansøgninger fik i alt 8 bevilling.
* Rådgivning i forbindelse med ansøgninger til andre råd og fonde.
Finanslovsbevilling for 2014 samt budgetoverslag for finanslovsbevillingen for 2015(faste priser 2014, mio. kr.)1600
1200
1.140,6
1.079,0
1.090,3
1.184,0
1.265,5
1.383,6
1.428,71.253,91.251,51.181,61.252,4979,6
800
400
0200420052006200720082009201020112012201320142015
Rådsinternt flerfaglige ansøgninger ogbevillinger fordelt på råd, 2013(procent)Andel ansøgninger/bevillinger, hvoransøger har angivet,at forskningen vil væreflerfaglig inden fordet pågældende rådsfaglige felt
Tværrådsligt flerfaglige ansøgninger ogbevillinger fordelt på råd, 2013(procent)Andel ansøgninger/bevillinger, hvoransøger har angivet,at forskningen vil væreflerfaglige på tværs afflere råds faglige felter
Ansøgninger
Bevillinger
Ansøgninger
Bevillinger
FKKFNUFSEFSSFTPDFF i alt
47%32%23%39%63%42%
47%27%19%40%63%41%
FKKFNUFSEFSSFTPDFF i alt
45%77%66%77%54%66%
51%76%60%77%59%67%
Tallene i figuren er baseret på ansøgers egne oplysninger om ansøgningens faglige karakter. Da et mindre antal ansøgninger ikke indeholder disse oplysninger, erden totale population for disse tabeller godt 1 pct. mindre end for de øvrige figurer i årsrapporten. Beregningerne bag tabellerne baserer sig på OECD’s fagkoder.
Det Frie ForskningsråD
21
Det Frie ForskningsrådssekretariatMedarbejdere i Kontoret for Videnskab, Styrelsenfor Forskning og Innovation pr. 31.12.2013Enheden for SamfundsvidenskabJoakim Quistorff-RefnChefkonsulent, 7231 8303, [email protected]Troels DanielsenFuldmægtig, 7231 8325, [email protected]Gitte Tofterup HansenFuldmægtig, 7231 8319, [email protected]Tina VarbergFuldmægtig, 7231 8326, [email protected]Grete M. KladakisKontorchef, 7231 8300, [email protected]Jasmina MilenkovicKontorfuldmægtig, 7231 8322, [email protected]
Enheden for Teknologiog Bio-produktionInge Holkmann OlsenChefkonsulent, 7231 8340, [email protected]Vibeke KalsbeekFuldmægtig, 7231 8335, [email protected]Christina OdgaardFuldmægtig, 7231 8334, [email protected]Christina Haulrich KlausenFuldmægtig, (barsel) 7231 8219, [email protected]Magnus NilssonFuldmægtig, 7231 8338, [email protected]Josefine Flanagan LønholdtFuldmægtig, 7231 8219, [email protected]Pia StuhrKontorfunktionær, 7231 8403, [email protected]Bjørn V. ChristiansenStudentermedhjælp, 7231 8214, [email protected]
Enheden for HumanioraMette BjergeChefkonsulent, 7231 8302, [email protected]Johanne Westergaard-KabelmannFuldmægtig, 7231 8333, [email protected]Marlene Dyrløv MadsenFuldmægtig, (barsel), 7231 8309, [email protected]Jonas LindFuldmægtig, 7231 8311, [email protected]Miriam JensenKontorfuldmægtig, (barsel) 7231 8309, [email protected]Maibrit BrydeKontorfuldmægtig, 7231 8313, [email protected]Nanna Deneke RisagerKontorelev, 7231 8262, [email protected]
Enheden for SundhedsvidenskabHenrik Bang NielsenChefkonsulent, 7231 8331, [email protected]Allan HegelundFuldmægtig, 7231 8330, [email protected]Line SvenningsenFuldmægtig, 7231 8212, [email protected]Charlotte Deleuran NielsenFuldmægtig, 7231 8364, [email protected]Ditte Nissen LundFuldmægtig, 7231 8377, [email protected]Sebastien BigandtFuldmægtig, 7231 8312, [email protected]Bettina Bay AlbertsenKontorfuldmægtig, 7231 8327, [email protected]Hanne FendtKontorfuldmægtig, 7231 8328, [email protected]Christian Gleerup-MørchStudentermedhjælp, 7231 8486, [email protected]
Enheden for KoordineringRune Odgaard JensenFuldmægtig, 7231 8307, [email protected]Mette Venås Overballe-PetersenFuldmægtig, 7231 8218, [email protected]Iben Vittrup AndersenFuldmægtig, 7231 8329, [email protected]Jane BenarrochKommunikationskonsulent, 7231 8209, [email protected]Marianne Friis IversenKontorfuldmægtig, 7231 8299, [email protected]Bente Rønde HolmKontorfuldmægtig, 7231 8301, [email protected]Khoshal ShahabiStudentermedhjælp, 7231 8308, [email protected]Julie Bjerre LinnemannStudentermedhjælp, 7231 8295, [email protected]Victoria Fuglsang-DamgaardStudentermedhjælp, 7231 8295, [email protected]
Enheden for NaturvidenskabLars GrindstedChefkonsulent, 7231 8320, [email protected]Lars JohannsenFuldmægtig, 7231 8253, [email protected]Kathrine Louise Lyneborg NielsenFuldmægtig, 7231 8318, [email protected]Mia Kyed JakobsenFuldmægtig, 7231 8318, [email protected]Karin LøvboKontorfuldmægtig, 7231 8317, [email protected]Niels Kristian ThorningStudentermedhjælp, 7231 8218, [email protected]
22
ÅrsrAPPOrT 2013
Det Frie Forskningsrådsbestyrelsesmedlemmer ogrådsformænd fotograferet iforbindelse med rådets strategi-møde i Aarhus, oktober 2013.Bagest fra venstre: KnudErik Skoubye, Hans ChristianKongsted, Ole Thybo Thomsen,Kim Guldstrand Larsen, MereteFredholm og Henrik ToftSørensen.Forrest fra venstre: JaneHvolbæk Nielsen, BertheMarie Willumsen, KirstenDrotner, Anette Warring,Jan Philip Solovej, PeterMunk Christiansen og NielsBorregaardFotograf: Ole Munksgaard

Om

Det FrieForskningsråd
Det Frie Forskningsråds primære formål er at støtte og fremme originale ideer oginitiativer i dansk forskning. Årligt giver rådet omkring 500 bevillinger til forsknings-aktiviteter for et samlet beløb på godt én milliard kroner. Bevillingerne gives tilkonkrete tidsbegrænsede projekter. Rådets midler udbydes i fri national konkurrenceuden tematiske og faglige begrænsninger. Videnskabelig kvalitet er det vigtigstevurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.Rådet arbejder til stadighed for at sikre de bedste vilkår for den frie, forskerinitieredeforskning i Danmark Det sker blandt andet gennem den forskningsfaglige rådgivning,som rådet yder til uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen.Rådet er desuden i løbende dialog med væsentlige interessenter med henblik på atsikre, at dansk forskning kaster de bedst mulige forskningsresultater af sig.Det Frie Forskningsråd arbejder endvidere løbende på at styrke anvendelsen og formid-lingen af forskningsresultater samt forbedre det internationale forskningssamarbejde.Bekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010 af lov om forskningsrådgivning m.v.er lovgrundlag for Det Frie Forskningsråd og danner rammerne for rådets virke.Det Frie ForskningsråD
23
MedlemmerafDet Frie ForskningsrådDet Frie ForskningsrådsbestyrelseDet Frie Forskningsråd |Kultur og KommunikationDet Frie Forskningsråd |Natur og Univers
Peter Munk ChristiansenProfessor, ph.d. (bestyrelsesformand)Peter MunkChristiansenProfessor, ph.d.(bestyrelsesformand)Merete FredholmProfessor, ph.d.(næstformand)Jørgen DrejerAdm.direktør, ph.d.Kirsten DrotnerProfessor, dr.phil.Kim Guldstrand LarsenProfessor, ph.d.Knud Erik SkoubyProfessor, ph.d.Berthe MarieWillumsenProfessor MSO,dr.scient.Jane Hvolbæk NielsenProfessor,institutdirektør, ph.d.Henrik Toft SørensenProfessor, overlæge,dr.med.
Anette WarringProfessor, ph.d. (formand)Anette WarringProfessor, ph.d.(formand)Søren Harnow KlausenProfessor, dr.phil.(næstformand)Lotte HedeagerProfessor, institutleder,dr.phil.Ellen Marie BraaeProfessor MSO, ph.d.Cecilie RubowLektor, ph.d.Troels Engberg-PedersenProfessor, dr.phil.,dr.theol.Palle RasmussenProfessor, cand.mag.Anne HolmenProfessor, ph.d.Anne JerslevProfessor, ph.d.Gretty MirdalProfessor, direktør,dr.phil.Bjørn PoulsenProfessor, dr.phil.Frederik TygstrupLektor, mag.art.
Jan Philip SolovejProfessor, ph.d. (formand)Jan Philip SolovejProfessor, ph.d.(formand)Kell MortensenProfessor, ph.d.(næstformand)Niels EngholmHenriksenLektor, ph.d.Troels AagaardLektor, ph.d.Jens S. AndersenProfessor, ph.d.Henrik BalslevProfessor, ph.d.Benni Winding HansenProfessor, ph.d.Lars A. ArgeProfessor, centerleder,ph.d.Merete BildeProfessor, ph.d.Frank Bo JensenLektor, dr.scientOle KirkVice President, ph.d.Daniel OtzenProfessor, ph.d.Hemin KoyiProfessor, ph.d.Lone GramProfessor, ph.d.Charlotte FløeKristjansenProfessor, ph.d.
Bestyrelsenfor Det Frie Forskningsråd samlerde fem faglige råd og varetager sammen medde faglige råd den forskningsfaglige rådgivning.Bestyrelsen træffer beslutning om fordeling afrådets midler mellem de faglige råd og har ikkeselv bevillingskompetence. Bestyrelsen består af nianerkendte forskere.
Det Frie Forskningsråd | Kultur ogKommunikationdækker grundlagsskabendeforskning inden for alle grene af kultur, æstetik,sprog, historie- og erkendelsesfag, herunderpsykologi og pædagogik. Rådets 12 medlemmerer anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-ministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Natur og Universdækker alle aspekter af forskning rettet modgrundvidenskabelige spørgsmål inden fornaturvidenskab, datalogi og matematik med eterkendelsesmæssigt, men ikke nødvendigvisanvendelsesmæssigt sigte. Rådets 15 medlemmerer anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-ministeren i deres personlige egenskab.
24
ÅrsrAPPOrT 2013
Det Frie Forskningsråd |Samfund og Erhverv
Det Frie Forskningsråd |Sundhed og Sygdom
Det Frie Forskningsråd |Teknologi og Produktion
Hans Christian KongstedProfessor, ph.d. (formand)Hans ChristianKongstedProfessor, ph.d.(formand)PascalisRaimondos-MøllerProfessor, ph.d.(næstformand1.1.-30.4.2013)Bente HalkierProfessor, ph.d.(næstformand1.5.-31.8.2013)Lene Holm PedersenProfessor MSO, ph.d.(næstformand1.9.-31.12.2013)Ninna NybergSørensenSeniorforsker, ph.d.Peer Hull KristensenProfessor, dr.merc.Jens Blom-HansenProfessor, ph.d.Helena Skyt NielsenProfessor, ph.d.SteenSchaumburg-MüllerProfessor, dr.jur.Michael SlavenskyDahlProfessor, ph.d.Ole HammerslevProfessor MSO, ph.d.Lene HansenProfessor, ph.d.
Niels BorregaardKlinisk professor, overlæge, dr.med. (formand)Niels BorregaardKlinisk professor, over-læge, dr.med. (formand)Jørgen FrøkiærProfessor, overlæge,dr.med. (næstformand)Cai GrauProfessor, overlæge,dr.med.Vibeke HjortdalProfessor, overlæge,dr.med.Troels StaehelinJensenProfessor, overlæge,dr.med.Jens Otto LundeJørgensenProfessor, dr.med.Lars Vedel KessingKlinisk professor,overlæge, dr.med.Bente KiensProfessor, ph.d.Lars KøberProfessor, overlæge,dr.med.Claus NerlovProfessor, ph.d.Børge GrønneNordestgaardKlinisk professor,overlæge, dr.med.Bente PakkenbergProfessor,laboratoriechef, dr.med.Pernille RørthProfessor, ph.d.Niels Frimodt MøllerProfessor, overlæge,dr.med.Ulrik GetherProfessor, dr.med.Merete OslerProfessor, overlæge,dr.med.Niels ØdumProfessor, dr.med.Lars Bo AndersenProfessor, dr.med.
Ole Thybo ThomsenProfessor, ph.d. (formand)Ole Thybo ThomsenProfessor, ph.d.(formand)Hanne IngmerProfessor, ph.d.(næstformand)Irini AngelidakiProfessor, ph.d.Lars Kai HansenProfessor, ph.d.GeorgiosKontogeorgisProfessor, ph.d.Henriette GieseProfessor, ph.d.Søren Holdt JensenProfessor, ph.d.Karen AngelikiKrogfeltProfessor, ph.d.C. Christian LarsenUnderdirektør,lic.scient.Tine Rask LichtProfessor MSO, ph.d.Søren Rud KeidingProfessor, dr.scient.Jesper Henri HattelProfessor, ph.d.Jan Oskar JeppesenProfessor, ph.d.Jukka RantanenProfessor, ph.d.Annemarie ThuriKristensenProfessor, ph.d.Jan Kofod SchjørringProfessor, ph.d.Hanne Riis NielsonProfessor, ph.d.Philipp MayerProfessor, ph.d.
Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhvervdækker følgende hoveddiscipliner: økonomi,sociologi, politologi og retsvidenskab og desamfundsvidenskabelige aspekter af en rækketværgående temaer. Rådets 12 medlemmer eranerkendte forskere og udpeget af uddannelses-ministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdomdækker alle aspekter af såvel grundvidenskabeligsom klinisk og samfundsmedicinsk forskningrettet mod menneskers sundhed og sygdom.Rådets 18 medlemmer er anerkendte forskereog udpeget af uddannelsesministeren i derespersonlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktiondækker grundlagsskabende forskning inden forteknologi og produktion, som er motiveret af enkonkret problemstilling eller et klart anvendelses-mæssigt perspektiv, som er rettet mod løsningen afdenne problemstilling, udvikling af nye teknologierog nye produktionssystemer eller mod nye måder atdække samfundets behov på. Rådets 18 medlemmerer anerkendte forskere og udpeget af uddannelses-ministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie ForskningsråD
25
Det Frie Forskningsrådsårsrapport 2013Udgivet marts 2014 af:Det Frie ForskningsrådStyrelsen for Forskning og InnovationIndhold, tilrettelæggelse og redaktion:Grete Kladakis og Jane BenarrochDesign: Kontrapunkt A/SFotos: Per WesselTryk: Rosendahls-Schultz GrafiskOplag: 3.000ISSN 1604-8997 (tryk)ISSN 1604-6765 (web)ISBN: 978-87-93151-08-6 (tryk)ISBN: 978-87-93151-09-3 (web)Publikationen udleveres gratis, så længe lagerhaves, ved henvendelse til:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: +45 4322 7300[email protected]Publikationen kan også hentes påministeriets hjemmesidewww.fivu.dk/dffDet Frie ForskningsrådStyrelsen for Forskning og InnovationUddannelses- ogForskningsministerietBredgade 401260 København KTelefon: +45 3544 6200[email protected]www.fivu.dk/dff