Samarbejdende demokrati

Den 18. april rejste de to MF’ere Karsten Lauritzen (V) og Jeppe Bruus Christensen (S) en meget vigtigdebat i Berlingske Tidende. Deres pointe var, at for meget politik udvikles af embedsmænd og iekspertkommissioner uden deltagelse af politikere, som dermed bliver et halehæng i denpolitikdannende proces. Folketingets formand Mogens Lykketoft bakkede op og nævnte, at man kan”vende tilbage til tidligere traditioner om at politikerne bruger en meget større del af deres tid på atbehandle lovgivningen, indkalde eksperter og følge op på høringer”.Det er et åbenlyst problem, hvis politik udvikles udenom politikerne. Det er imidlertid ligeså stort etproblem, hvis politik kun laves af politikere. De største af tidens udfordringer har nemlig karakter af atkræve indsigt fra alle hjørner af samfundet, hvis de skal løses hensigtsmæssigt.Præcis det problem har Teknologirådet haft nogle bud på gennem tiden. Teknologirådet blev i sin tidnedsat for at rådgive politikere om teknologiens betydning for samfundet og valgte at udvikle en egenmetodik, som gik ud på at skabe konstruktiv dialog mellem politikere, eksperter, interessenter ogembedsværk. Hensigten var at styrke folkestyrets mulighed for at udvikle politik på et oplyst grundlagog i dialog med omverdenen.Særligt en metode skal nævnes her, det såkaldte Fremtidspanel, fordi den meget direkte er et svar pådet problem, de to MF’ere peger på. Metoden bygger på 3 roller.For det første Fremtidspanelet, der er sammensat af politikere. Det kan nedsættes som et særligtmidlertidigt udvalg (blev benyttet i et projekt om Det Aldrende Samfund), som et fællesudvalg påtværs af de siddende udvalg (blev benyttet i et projekt om Fremtidens Danske Energisystem) eller mankan forestille sig andre sammensætninger – f.eks. et panel på tværs af Folketing, regioner ogkommuner, ved emner, hvor det er relevant. Fremtidspanelets rolle er at sikre, at projektet hele tidener fokuseret på politikernes behov, at give indspil om politiske handlemuligheder og at være bindeledtil de faste udvalg i Folketinget.For det andet nedsættes der en Styregruppe af eksperter, interessenter og embedsmænd. Densammensættes, så der er balance i interesserne og den nødvendige tværfaglige indsigt i emnet.Styregruppen har en rolle, der svarer til en kommission, men arbejder med stor hensynstagen tilFremtidspanelets råd og ønsker. Styregruppen kan ledes af projektlederen i Teknologirådet eller af enformand.Endelig dannes der et antal Arbejdsgrupper, som udarbejder analyser, forbereder høringer,workshops, seminarer mv. Deltagerne i arbejdsgrupperne kan være særligt inviterede, komme fra

styregruppens baglande, og være indkøbt ekspertise. Arbejdsgrupperne ledes typisk af etstyregruppemedlem (analyser) eller af et MF fra Fremtidspanelet (høringer).Metoden er stærkt skalerbar og fleksibel. Det er sådan set op til Fremtidspanel og Styregruppe,hvordan den skal køre, hvor mange analyser, der er brug for, hvor mange fælles seminarer ogworkshops der skal være mellem Fremtidspanel og Styregruppe, hvor mange og hvor store høringer,der skal indgå osv.Denne metode er afprøvet i fire projekter – i fuld skala i 2000-2002 om Det Aldrende Samfund og i2005-2007 om Fremtidens Danske energisystem, og i neddroslet version i 2010-11 om Fedme somSamfundsproblem og i 2010-2012 om Bæredygtig Transport. I de to neddroslede versioner fungeredehhv. Sundhedsudvalget og Trafikudvalget som fremtidspanel. I alle tilfælde må det siges, at der varmeget stor tilfredshed med forløbet hos både politikere, eksperter, interessenter og embedsmænd.Politikere, der har deltaget, har givet udtryk for, at de fik stor indsigt, en mulighed for at udvikle politikpå tværs af partier, fik de langsigtede briller på, modtog en lang række politiske handlingsmulighedersom de kendte baggrunden for, og at de fik et stort nyt netværk blandt eksperter og interessenter.Metoden er blot et eksempel på en metodik, der baserer sig på ideen om samarbejdende demokrati ogsom også rummer metoder til borgerinddragelse, involvering af interessenter, tværfaglige analyser ogpolitisk dialog. Fælles for metoderne er, at de muliggør et konstruktivt samspil mellemsamfundsaktører, der ellers risikerer at arbejde for isoleret og dermed for enøjet. Det kan ske både forembedsværket, eksperter, interessenter og for politikere, hvis ikke man er metodisk bevidst.Man kan belyse en ting gennem dens modsætning. I vores øjne er skrækeksemplet på ikke-samarbejdende demokrati Produktivitetskommissionen, hvor man har valgt at sammensætte enkommission af alene økonomer – som om produktivitet er en særlig økonomisk disciplin. Produktivitetafhænger af så vidt forskellige forhold som f.eks. arbejdsmiljø, børnepasningsordninger,transportmuligheder, overenskomster, uddannelse/efteruddannelse, investeringsforhold,innovationsbetingelser, automatisering, IT, bosætningsmønstre, forskningssamarbejde og relationenmellem arbejde og fritid. Det er en graverende metodisk fejl at tro, at (i øvrigt meget, meget dygtige ogsærdeles fornuftige) eksperter fra en enkelt disciplin kan overskue alle disse forhold. Produktivitet eret godt eksempel på de store spørgsmål i tiden, som kun kan behandles fornuftigt gennem et bredtinvolverende samspil mellem politikere, eksperter fra mange felter, interessenter, embedsværk og –ikke at forglemme – borgere.I 2012 blev den offentlige institution Teknologirådet nedlagt og Fonden Teknologirådet oprettet isamarbejde mellem Folketinget, regeringen og Teknologirådet. Fonden Teknologirådet er enerhvervsdrivende fond med almennyttigt formål og den viderefører så at sige Teknologirådet i en nyform. Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg vedtog i begyndelsen af april en beretning, hvorider opridses en model for, hvordan Folketingets udvalg kan samarbejde direkte med Teknologirådet idets nye form. Et helt oplagt samarbejdsområde er forskellige former for ”samarbejdende demokrati”,fordi Fonden Teknologirådet har en helt unik og internationalt anerkendt metodisk kompetence, ermindst ligeså uafhængig som det tidligere Teknologirådet, har et meget vidtfavnende netværk blandteksperter og interessenter, har stor erfaring i samarbejde med embedsværket og ikke mindst medpolitikere, og har en meget bred tværfaglig indsigt.