L 188 - 2012-13 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Et udkast til lovforslag blev den 12.februar 2013 sendt i høring hos:3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, AK Samvirke, Akade-mikernes Centralorganisation, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, An-kestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn-dige (ASE), Arkitektskolen i Århus, Beskæftigelsesrådet, BDO, BoligselskabernesLandsforening, Bornholms Regionskontor, BOSAM, BUPL, Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet, Bygningsstyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomsor-ganisationernes Samråd, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Central-organisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), CentralorganisationernesFællesudvalg (CFU), Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Dan-marks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Miljøundersøgelser(DMU), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Privatskoleforening, DanmarksVejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blinde Samfund, Dansk Byggeri,Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Friskoleforening, Dansk HandicapIdræts-Forbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening,Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Skov-forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, DanskTaxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandre-laug, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervs-skoler - Lederne, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslut-ning, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, DanskeSkoleelever, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Inva-lideorganisationer, De Samvirkende Menighedsplejer, Den danske Europabevægelse,Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,Det Centrale Handicapråd, DI - Organisation for Erhvervslivet, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-styrelsen, DS Håndværk og Industri, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Dan-mark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervsskolelederne i Danmark, Er-hvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Feriehus-udlejernes Brancheforening, Finanstilsynet, FOA Fag og Arbejde, Foreningen af Krist-ne Friskoler, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i kommunerne (Envi-Na), Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen FAR, Foreningen til Fremskaffelseaf Boliger for Ældre og Enlige, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygnings- og Etab-lissementstjeneste, Forældrenes Landsforening (FOLA), Fredensborg Kommune,Fredericia Kommune, Frie Skolers Lærerforening, Fritid og Samfund, Fritidshusejer-

nes Landsforening, FSR - Danske revisorer, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd (FTF), Gentofte Kommune, Gentofte Kommunalforening, Gladsaxe Kom-mune, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gym-nasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK Handel, HKKommunal, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut forMenneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kombit, Kommuna-le Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Konkurrencerådet, Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kultu-rarvsstyrelsen, Kunstakademiets Arkitektskole, Kvinderådet, Kyst, Land & Fjord, Kyst-direktoratet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Ungdomsskolelede-re, Landsforeningen for forældre i folkekolen (Skole og Forældre), Landsorganisatio-nen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LejernesLandsorganisation i Danmark, Liberalt Oplysnings Forbund, Lilleskolerne - en sam-menslutning af frie grundskoler, Lægeforeningen, Nationalbanken, Natur- og miljøkla-genævnet, Natur og Ungdom, NETOP - Netværk for Oplysning, Odense Kommune,Odsherred Kommune, Offentlig Ansattes Organisationer, OplysningsforbundenesFællesråd, Parcelhusejernes Landsforening, PLO, Praktiserende LandinspektørersForening, Pårørendegruppen for svage ældre, Realdania, Rigsrevisionen, Rådet forde grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddan-nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet for soci-alt udsatte, Selveje Danmark, Skole og Samfund, Skolelederforeningen, SIND, Soci-alpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelses-vejledning (Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning), Ungdoms-ringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Vejle Kommune, VesthimmerlandsKommune, Viborg Kommune, Ældreforum, Ældre Sagen, ÆldremobiliseringenLovforslaget blev efterfølgende eftersendt i høring hosDansk Energi, Dansk IT,IT-Branchen, LEV ogTI-Teleindustrien.Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:Advokatrådet, AK Samvirke, Ankestyrelsen,BL – Danmarks Almene Boliger, BUPL,Bygningsstyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, CO-industri, DA,Danmarks Lejerforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening,Danmarks Vejlederforening,Dansk Erhverv, Dansk Land og Strandjagt,Dansk Me-tal,Dansk Psykolog Forening,Dansk Selskab for Folkesundhed,Dansk Sygeplejeråd,Danske Erhvervsskoler, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DI, Erhvervssty-relsen,Finanstilsynet, FOA, FOLA, Forsvarets Bygnings- og Materieltjene-ste,Fredensborg Kommune, FSR – Danske Revisorer, FTF, Gentofte og GladsaxeKommuner, Gentofte Kommunalforening,Håndværksrådet, Institut for Menneskerettig-heder, IT branchen,Jobrådgivernes brancheforening, KL, KOMBIT, Konkurrence ogForbrugerstyrelsen, Kristelig Fagbevægelse, KTO, Kulturstyrelsen, Kvinderådet,Landbrug og Fødevarer, LEV, Lilleskolerne, LO, Lægeforeningen, OAO,OdenseKommune, Realdania, Rådet for Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte,Selveje Danmark, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Stats-forvaltningerne, TI-Teleindustrien, Vejle Kommune, Viborg Kommune, Ældre Sagenog ÆldreforumMinisteriet har endvidere modtaget høringssvar fraKVINFO og Landsorganisationenfor borgerstyret personlig assistance (LOBPA).Institut for Menneskerettigheders høringssvar, der er modtaget i ministeriet den 13.marts 2013, dvs. efter høringsfristen, er inddraget i høringsnotatet. Det har ikke væretmuligt at nå at inddrage KVINFOs og LOs supplerede høringssvar, der begge er mod-taget den 15. marts 2013, høringssvar fra Datatilsynet modtaget den 18. marts 2013samt høringssvar fra AK Samvirke modtaget den 19. marts 2013, men de vil blivebehandlet efterfølgende.

Blandt de modtagne svar harAdvokatrådet, Ankestyrelsen,Bygningsstyrelsen, Dan-marks Lejerforening, Danmarks Vejlederforening,Dansk Land og Strandjagt,DanskSelskab for Folkesundhed,Dansk Psykolog Forening,Danske Erhvervsskoler, Er-hvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Forsvarets Bygnings- og Materieltjeneste,FSR – Dan-ske Revisorer, Gentofte Kommunalforening, KOMBIT, Statsforvaltningerne og Ældre-forum meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til lovforslaget.Gentofte og Gladsaxe Kommuners høringssvar er for Gladsaxe Kommunes vedkom-mende afgivet med forbehold for økonomiudvalgets godkendelse på møde den 19.marts 2013. Viborg Kommunes høringssvar er afgivet med forbehold for byrådetsefterfølgende godkendelse på møde den 20. marts 2013.Bemærkninger til lovforslagetI det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale bemærkninger,som er fremkommet i høringssvarene.Der er udover de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministerietsegen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet en række mere tekniske, herunderlovtekniske ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.2. Generelle bemærkningerFlere foreninger, organisationer mv. tager positivt imod de foreslåede ændringer.KL og Dansk Metal finder bl.a., at ændringsforslaget ligger i naturlig forlængelse affrikommuneloven. KL opfordrer videre til, at regeringen og Folketinget ved forsøgetsafslutning tager ansvar for at omsætte dokumenterede gode forsøg til glæde for allelandets kommuner.Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Vejleog Viborg Kommuner udtrykker generel til-fredshed med lovforslaget. Fredensborg Kommune anfører, at samarbejderne om deudvalgte forsøgstemaer har været udbytterige, mens Viborg Kommune ikke finder, atudbyttet hermed har stået mål med arbejdet.En række foreninger, organisationer mv. rejser kritik af enkelte eller flere af de fore-slåede ændringer, jf. herom under pkt. 3, Konkrete bemærkninger.FTF støtter fortsat intentionerne bag frikommuneforsøgene, men ser en tendens til, atforsøgene ikke medfører reel modernisering og går på kompromis med kvaliteten afden offentlige velfærd. FTF fremhæver endvidere behovet for opfølgning på forsøge-ne, herunder særligt de forsøg der etableres på beskæftigelsesområdet, som efterFTFs opfattelse skal følges nøje i de Lokale Beskæftigelsesråd.FOAunderstreger, at det er vigtigt, at medarbejderne inddrages i udarbejdelsen afforsøg og ved igangsætning af kopiforsøg, at medarbejdernes oplevelser og syns-punkter inddrages i evalueringerne af frikommuneforsøg, samt at der i evalueringerneredegøres for, hvilke besparelser, der er opnået, og at evt. besparelser tilbageføres tildet pågældende forsøgsområde. FOA henviser til, at frikommuneforsøget skal ses ilyset af regeringens ønske om en reform af den offentlige sektor med fokus på tillid,ledelse, faglighed og afbureaukratisering, hvor medarbejderne spiller en central rolle.Dansk Metalfremhæver, at det er vigtigt at undgå konkurrenceforvridende effekter affrikommuneforsøg, som indeholder direkte eller indirekte erhvervsstøtte, da velfunge-rende markeder med effektiv konkurrence efter Dansk Metals opfattelse er afgørendefor vækst og forbrugervelfærd. Dansk Metal nævner i den forbindelse forsøg medstarthjælp til erhverv og forsøg med tilkøb af daginstitutionsophold.Landbrug og Fødevarer hilser overordnet frikommuneforsøgene velkomne, herundersærligt forsøg, der indebærer lettelser for landbrug og virksomheder. Håndværksrådetser positivt på de mange spændende initiativer.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerFor så vidt angår medarbejderinddragelse er det efter Økonomi- og Indenrigsministe-riets opfattelse naturligt, at bl.a.de relevante medarbejdere inddrages i frikommunefor-søget, herunder f.eks. ved udarbejdelsen og udrulningen af konkrete forsøg. Det kanbl.a. være med til at understøtte det lokale ejerskab og dermed udmøntningen af for-søg.Ministeriet finder dog ikke, at disse forhold bør reguleres i loven, men i stedet aftaleseller sikres lokalt i den enkelte frikommune ud fra de lokale forhold og ønsker.For så vidt angår opfølgning og evaluering af de igangsatte forsøg,har det fra startenaf frikommuneforsøget været en forudsætning, at den enkelte frikommune ved ind-sendelse af en ansøgning om forsøg traf beslutning om, hvorledes et givent forsøgskulle evalueres.Ved bekendtgørelse nr. 688 af 25. juni 2012 om offentliggørelse og evaluering af for-søg i frikommuner er der bl.a. fastsat visse minimumskrav til evalueringen af forsøg ifrikommunerne. Det følger heraf, at evalueringen bl.a. skal belyse effekter for mål-gruppen, økonomiske konsekvenser og øvrige positive eller negative virkninger. Detvil i den forbindelse være naturligt at inddrage de relevante medarbejdere på området.Hvis et givent forsøg kræver forudgående godkendelse af den relevante ressortmini-ster, inden forsøg kan udføres, kan den pågældende minister endvidere fastsætteyderligere krav til evalueringen. Det er dog forudsat, at en minister alene anvenderdenne mulighed, hvor særlige forhold gør sig gældende. Dette kan f.eks. være forsøg,hvor der vurderes at være behov for en midtvejsevaluering.Ministeriet finder ikke, at der er behov for yderligere regulering eller krav til evaluerin-gen af forsøg.Særligt vedrørende eventuelle besparelser ved forsøg har det indgået som et princip ifrikommuneforsøget, at de enkelte frikommuner beholder disse. Efter ministeriets op-fattelse bør der som udgangspunkt ikke lægges bindinger på anvendelse heraf. Fri-kommunernes kommunalbestyrelser må ud fra lokale behov og ønsker disponereherover.For så vidt angår konkurrenceforvridende effekter er det i forslaget søgt at tage håndom risikoen herfor. F.eks. fremgår det direkte af forslagets § 11 a vedrørende forsøgmed såkaldte hotspots, at konkurrenceforvridende effekter skal undgås, ligesom der iforhold til forsøget med mulighed for tilkøb af daginstitutionsophold er en regulering afbetalingen herfor bl.a. med henblik på at imødegå mulig konkurrenceforvridning.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.3. Konkrete bemærkningerØkonomiske og administrative konsekvenser af lovforslagetLandbrug og Fødevarer finder, at det er åbenbart, at der er økonomiske og admini-strative konsekvenser knyttet til brugen af de forsøgsmuligheder, lovforslaget indehol-der. Organisationen opfordrer til, at der foretages beregninger heraf inden lovforsla-gets fremsættelse.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerEn nærmere konkretisering af de mulige positive og/eller negative administrative ogøkonomiske konsekvenser af lovforslagets forsøgshjemler vil efter Økonomi- og In-denrigsministeriets opfattelse forudsætte, at der for hver enkelt af lovforslagets for-søgshjemler iværksættes en undersøgelse af de udvalgte frikommuners administrativepraksis og økonomiske forbrug inden for forsøgshjemlens anvendelsesområde. Detville ydermere være nødvendigt at beregne de eventuelle positive og/eller negativekonsekvenser af de forsøg, som frikommunerne ønsker at sætte i stedet for den gæl-dende regulering.

På den baggrund finder Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke, at det på nuværendetidspunkt vil være muligt at konkretisere de økonomiske og administrative konsekven-ser af lovforslaget yderligere. Det skal imidlertid samtidigt fremhæves, at der er taleom frivillige forsøg, som alene kan udføres i en tidsbegrænset periode i de ni udvalgtefrikommuner. Forsøgene skal følges op af en evaluering, som bl.a. skal belyse effekterfor målgruppen, økonomiske konsekvenser og øvrige positive eller negative virknin-ger, jf. her § 6 i bekendtgørelse nr. 688 af 25. juni 2012 om offentliggørelse og evalue-ring af forsøg i frikommuner.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Frikommuneforsøgets varighed, herunder særligt på folkeskoleområdetGentofte og Gladsaxe Kommunerudtrykker bekymring for, omder er fornøden tid til atgøre erfaringer med og evaluere forsøgene, som hjemles med lovforslaget. Kommu-nerne ønsker derfor, at forsøgsperioden forlænges. Kommunerne peger særligt på, atdet er uhensigtsmæssigt på folkeskoleområdet, at forsøgene skal stoppe midt i etskoleår.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerLovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2013. Forsøg, der er hjemlede i lov-forslaget, skal senest være iværksat den 31. december 2013, jf. frikommunelovens §30, stk. 2, mens frikommuneforsøget løber frem til den 31. december 2015.Dette giver efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse frikommunerne tilstræk-kelige tidsmæssige rammer til at overveje, hvorvidt forsøg skal iværksættes, ligesomfristen for iværksættelse af forsøg giver mulighed for, at forsøg kan løbe i mindst 2 år,hvilket efter ministeriets opfattelse er af stor betydning i forhold til at sikre et tilstrække-ligt grundlag for evalueringen af forsøgene.For så vidt angår forsøg på folkeskoleområdet indeholder lovforslaget en forlængelseaf forsøgsperioden til den 1. juli 2016 for forsøg på dette område. Det giver mulighedfor, at forsøg ikke skal afbrydes før eller midt i et skoleår, men kan løbe endnu et fuldtskoleår.Forsøg på beskæftigelsesministerens områdeForsøg med frivilligt, ulønnet arbejde – lovforslagets § 7 cJobrådgivernes Brancheforeningog Rådet for Socialt Udsattekvitterer for udvidelsen affrikommuneforsøget om frivilligt, ulønnet arbejde. De påpeger dog, at kommunernebør bruge den samme fortolkning i relation til kontanthjælpsmodtagere.Beskæftigelsesministeriets bemærkningerFrikommuneforsøget om udvidet mulighed for frivilligt arbejde uden fradrag i dagpen-ge og efterløn er et kommunalt forsøg. Tilsvarende er administrationen af kontant-hjælpen et kommunalt anliggende. Kontanthjælpsmodtageres adgang til at udførefrivilligt arbejde er sparsomt reguleret i forhold til dagpenge- og efterlønsområdet. Ihver enkelt situation vurderer kommunen, hvorvidt den pågældende har adgang til atudføre frivilligt arbejde eller ej. Kommunen har således allerede efter gældende reglermulighed for at lægge sig op af rammerne for frikommuneforsøget.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Jobrådgivernes Brancheforening ønsker endvidere, at forsøget også udvides til atomfatte plejehjem, der er udliciteret til en privat virksomhed. Odense Kommuneerpositive overfor udvidelsen af frikommuneforsøget, men ønsker forsøget udvidet yder-ligere til også at omfatte kommunale virksomheder som f.eks. skoler, børnehaver,biblioteker og museer.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Frikommuneforsøget er en imødekommelse af frikommuneansøgningen om ”Færrebarrierer for frivillighed”, som er rettet mod offentlige, sociale virksomheder.Formålet med frikommuneforsøget om frivilligt arbejde er at give kommunerne mulig-hed for – gennem forsøg – at forbedre servicen over for borgerne. Forsøget er be-grænset til at omfatte de ni udvalgte frikommuner. Det skyldes arbejdsmarkedspoliti-ske hensyn, når der i gældende regler ikke er adgang til – uden fradrag i dagpenge ogefterløn – at arbejde frivilligt og ulønnet direkte for private virksomheder. Frivilligt ar-bejde på et privat drevet plejehjem kan derfor kun udføres inden for rammerne af for-søget, når arbejdet organiseres og udføres for en frivillig forening, organisation ellerlignende. Det vil sige, at besøgsvenner gennem f.eks. Røde Kors også kan fungeresom besøgsvenner for ældre, der bor på et privat drevet plejehjem, når blot arbejdeter organiseret mv. af Røde Kors.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Odense Kommuneopfordrer til, at a-kasserne træffer en skriftlig afgørelse, når med-lemmet oplyser om frivilligt arbejde.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Reglerne om frivilligt, ulønnet arbejde administreres af a-kasserne, som skal træffeafgørelse, hvis et medlem får afslag på, at det frivillige arbejde kan udføres uden fra-drag i dagpenge eller efterløn. Herudover har et medlem altid mulighed for at bede omen skriftlig tilkendegivelse fra a-kassen, hvis pågældende ønsker det.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.BUPL, FOA, FTF, KTO, LO ogOAOmener, at udvidelsen af forsøget udgør en glide-bane, hvor ulønnede arbejdsopgaver kan fortrænge udbuddet af lønnede arbejdsop-gaver. De ønsker, at de faglige organisationer altid inddrages i forhold til brugen affrivillige, og at det præciseres nærmere, at forsøget ikke må fortrænge ordinært ansat-te. FOA opfatter desuden udvidelsen af forsøget som en hjælp til aflastning af kom-munernes økonomi.Danmarks Lærerforening er enig i, at det bør tydeliggøres, at anvendelse af frivilligtulønnet arbejdskraft i kommunale virksomheder ikke må medføre fortrængning af or-dinært ansatte.Kristelig Fagbevægelse finder det positivt, at frikommuneforsøget om frivilligt arbejde ihøjere grad giver ledige mulighed for at få relevant erhvervserfaring, men er ligeledesbekymret for, at der kan blive tale om en glidebane.Dansk SygeplejerådogÆldre Sagen er generelt positive over, at frivillige kan supplerepå de professionelle ydelser, som det offentlige leverer, men mener principielt at frivil-ligt arbejde skal udføres for frivillige organisationer og ikke direkte for offentlige virk-somheder i kommunalt regi.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Frikommuneforsøget om frivilligt arbejde er et tidsbegrænset forsøg, som alene gæl-der for medlemmer af en a-kasse, der har bopæl i en af de ni frikommuner. Hertilkommer, at arbejdsopgaver, som en dagpenge- eller efterlønsmodtager udfører, og enoffentlig myndighed er forpligtet til at udføre, fortsat skal medføre fradrag i arbejdsløs-hedsdagpenge eller efterløn, og at det samme gælder for arbejde, hvor arbejdsindsat-sen sædvanligvis udbydes som lønnet arbejde i den konkrete eller i tilsvarende offent-lige virksomhed eller i den konkrete eller tilsvarende forening, organisation mv. Detteer nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv kan ikke tilslutte sig forslaget om frivil-ligt arbejde, fordi de ikke mener, at formålet med dagpengesystemet er at understøtte

forsøg og aktiviteter, der ”kan have en positiv, afledet effekt på frikommunernes ser-vice over for borgerne”.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Frikommuneforsøgene, herunder forsøget om frivilligt arbejde, er tidsbegrænsedeforsøg, hvor hovedformålet– uanset fagområde – er at styrke tillid, ledelse, faglighedog afbureaukratisering i den offentlige sektor med henblik på at forbedre servicen overfor borgerne.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg med differentieret løntilskud – lovforslagets § 7 eBUPL har oplyst, at det er positivt, at forslaget sigter på ekstra støtte til at hjælpe sva-ge ledige konstanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, og at forslaget sigterpå at øge mulighederne for, at også private virksomheder kan få bedre mulighed for atmedvirke til det sociale og arbejdsmarkedspolitiske ansvar.BUPL har videre oplyst, at man er særdeles kritisk over for en model, hvor grundlagetfor et virksomhedscenter er en kontrakt, som indeholder en forhåndsgodkendelse af etfast løbende antal løntilskudsstillinger. Det er organisationens opfattelse, at dette står imodsætning til reglerne om høring af medarbejderrepræsentant samt merbeskæftigel-seskravet og rimelighedskravet. Organisationen har foreslået, at det i forslaget tilføjes,at tillidsrepræsentanten/faglige organisationer altid skal inddrages.CO-industri har bemærket, at det efter organisationens opfattelse er magtpålæggen-de, at ansættelser i den her relevante sammenhæng ikke må føre til, at der foretagesafskedigelser af medarbejdere, der i forvejen er ansat. Organisationen har i tilknytninghertil peget på, at det naturligvis er hensigtsmæssigt, at man sørger for at få inddragettillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg på de virksomheder, hvor de relevantepersoner skal ansættes.DA har oplyst, at man ikke kan støtte gennemførelsen af dette forslag, da det gør løn-tilskudssatsen uforudsigelig for virksomhederne og indebærer, at der vil gældeforskellige satser for løntilskud til personer, som er ansat i virksomheden alt efter denpågældende persons bopælskommune.FOAhar påpeget, at organisationen har den erfaring, at jo højere en tilskudssats dergives i løntilskudsjobbene, desto større fortrængning af de ordinært ansatte har FOAoplevet.FTF har oplyst, at det er vigtigt at sikre, at et øget tilskud til arbejdsgiveren ikke med-fører et misbrug af arbejdsmarkedsparate ledige. Øget løntilskud må ikke føre til enslags skjult aflønning af en virksomhed for at stille et fast antal aktiveringspladser tilrådighed. Efter deres opfattelse fører det til, at private virksomheder placeres i engråzone som delvis anden aktør.FTF anfører videre, at den eksisterende gode effekt af de private løntilskud hængersammen med, at løntilskud kan anvendes som en aktiv rekrutteringsstrategi. Det øge-de løntilskud bør maksimalt kunne udbetales i en periode på 3 måneder for arbejds-markedsparate ledige, og aflønningen af de ledige i privat løntilskud skal følge regler-ne i LAB § 54.Jobrådgivernes Brancheforening vurderer det umiddelbart hensigtsmæssigt, at dertages udgangspunkt i den lediges kompetencer i forhold til en vurdering af, hvor stortet løntilskud, der skal kunne sendes med den ledige, og hvordan det eventuelt skalnedtrappes i takt med, at den ansattes kvalifikationer styrkes. Men det er dog samti-digt vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke via dette tiltag opbygges nye admini-strative tunge arbejdsgange, som gør det svært at praktisere, når der skal foretagesjusteringer.

I øvrigt kan det undre brancheforeningen, at muligheden kun er til stede, såfremt denprivate virksomhed har indgået en aftale om ”et antal faste pladser” til personer medløntilskud i form af et virksomhedscenter. Dette giver en del begrænsninger for kon-tanthjælpsmodtagerne og betyder samtidig en forskelsbehandling af de mange privatevirksomheder, som ikke er parate til at love ”et fast antal pladser”, men som alligevelgerne vil støtte tiltaget.LO har oplyst, at organisationen er positiv over for forslaget, så længe forsøget af-grænses til de private løntilskudsjob, der oprettes i de såkaldte ”virksomhedscentre”,som formelt er målrettet udsatte kontanthjælpsmodtagere.Beskæftigelsesministeriets bemærkningerReglerne om inddragelse af medarbejderrepræsentation gælder fortsat, uanset at derer indgået aftale om et fast antal pladser.Reglerne om merbeskæftigelse og høring af repræsentanter for medarbejderne gæl-der fortsat for frikommunerne og skal sikre, at forsøget ikke fører til afskedigelser.Reglerne om bruttostøtteintensitet skal fortsat overholdes for den samlede periodemed løntilskud, og tilskuddet skal således nedtrappes, hvis det i en periode udgørmere end 50 % af lønudgifterne. Såfremt den overenskomstmæssige løn i det konkre-te tilfælde er over 144 kr. i timen, kan der i det samlede forløb i henhold til forsøgetudbetales mere i tilskud end efter den gældende sats på 71,67 kr. i timen.Der er alene ansøgt om tilladelse til forsøg med ansættelse af kontanthjælpsmodtage-re med løntilskud i virksomhedscentre, hvilket blandt andet betyder, at der mellemvirksomheden og kommunen skal være indgået aftale om et fast antal pladser til an-sættelse af personer med løntilskud.Aftalen letter administrationen og opgaven med at skabe et godt tilbud.Formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud er oplæring og genoptræning affaglige, sociale eller sproglige kompetencer. Ansættelsen skal efter sit formål ikke føretil ansættelse på samme virksomhed. Erfaringen fra privat løntilskud er, at det er vel-egnet til at skaffe ledige tilbage på arbejdsmarkedet.Aflønningen af den ansatte følger fortsat reglerne i LAB § 54.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg med seniorjob i private virksomheder – lovforslagets § 7 fGenerelle bemærkninger vedrørende forsøgetJobrådgivernes Brancheforening støtter forslaget, fordi jobmulighederne for den enkel-te, indholds- og branchemæssigt, øges. Desuden bliver der bedre muligheder for atmatche den lediges kvalifikationer med reelle jobmuligheder. Man må endvidere anta-ge, at den lediges motivation og kvalifikationer lettere bevares, hvorved mulighedernefor at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet øges. Og endelig vil det gøre det lettereat opfylde forpligtelsen til at stille det nødvendige antal seniorjob til rådighed, med detstigende behov, der vil være i takt med, at flere falder ud af dagpengesystemet.KTO finder det positivt, at der gives mulighed for forsøg i de enkelte frikommuner medat tilbyde personer, der opfylder betingelserne for ret til et seniorjob i henhold til § 1 iloven om seniorjob, ansættelse i seniorjob i private virksomheder. Hermed åbnes derop for, at private virksomheder også kan medvirke til at løfte det sociale og arbejds-markedspolitiske ansvar i relation til seniorjob.FOA støtter forslaget om, at seniorjob også kan tilbydes i en privat virksomhed, og atdet er frivilligt for den enkelte, om personen vil ansættes i en privat virksomhed. For-udsætningen er selvfølgelig, at en person i et seniorjob reelt medfører en nettoudvi-

delse af antallet af ansatte, og at løn- og arbejdsvilkår er på overenskomstmæssigevilkår. Ved at udstrække seniorjobordningen til private virksomheder vil ledige alt an-det lige få bedre muligheder for at få et seniorjob, der matcher deres ønsker og kom-petencer.BUPL mener, at forsøget er positivt, eftersom også private virksomheder kan få mu-lighed for at medvirke til at løfte det sociale og arbejdsmarkedspolitiske ansvar i relati-on til seniorjob.Ældre Sagen støtter forslaget om en udvidelse af seniorjobordningen til også at omfat-te muligheder for seniorjob på private arbejdspladser som en del af frikommuneforsø-get. Et stigende antal personer, der søger seniorjob, gør det oplagt at tænke i sådan-ne baner.FTF vurderer, at forsøget er yderst interessant. Der er næppe tvivl om, at et seniorjob ien privat virksomhed øger den enkeltes mulighed for at fortsætte på ordinære vilkår,efter at retten til efterløn er indtrådt. Således falder forsøget langt bedre itråd medønsket om at fastholde flere i længere tid på arbejdsmarkedet, hvilket ikke understøt-tes af regelsættet for de offentlige seniorjobs. Forsøget bør følges i de relevante Loka-le Beskæftigelsesråd, med særlig fokus på i hvilket omfang et seniorjob i en privatvirksomhed fører til ordinær ansættelse.DA vender sig imod forslaget om at gøre det muligt at udvide seniorjobordningen tilprivate virksomheder.Konkrete bemærkninger vedrørende forsøgetCO-industri bemærker i relation til ansættelse af personer i private virksomheder, atdet efter CO-industris opfattelse er magtpåliggende, at ansættelser i den her relevantesammenhæng ikke må føre til, at der foretages afskedigelser af medarbejdere, der iforvejen er ansat. I tilknytning hertil peges på, at det naturligvis er hensigtsmæssigt, atman sørger for at få inddraget tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg på de virk-somheder, hvor de relevante personer skal ansættes.Kristelig Fagbevægelse finder forsøget sympatisk, og det er positivt, at det fremgår, atlovgivningen ikke må være konkurrenceforvridende, og at der skal være tale om ennettoudvidelse af antallet af ansatte. Kristelig Fagbevægelse har svært ved at forestillesig, hvordan dette sikres i praksis, når en arbejdsgiver får mulighed for at få et årligttilskud på 132.018 kr., hvis de ansætter en person i seniorjob i stedet for at ansætteen "almindelig" lønmodtager.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse finder bestem-melserne i lov om seniorjob i øvrigt anvendelse under ansættelse i seniorjob i en pri-vat virksomhed. Det betyder bl.a., at ansættelse af en person i seniorjob skal medføreen nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden. De nærmere regler om kravetom merbeskæftigelse, herunder om inddragelse af medarbejderrepræsentanter i vur-deringen, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1119 af 27. september 2007 om seniorjob.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Vejle Kommune bemærker, at paragraffen tillader etablering af seniorjob i private virk-somheder i frikommunernes forsøgsperiode frem til udgangen af 2015. Det fremgårikke af udkastet, hvorledes seniorjobberne er stillet ved udgangen af frikommunefor-søget. Vejle Kommune foreslår, at de seniorjobs, der allerede er etableret i privatevirksomheder, ved forsøgets ophør fortsætter uændret ind til seniorjobberen går påefterløn.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Efter § 1 i lov om frikommuner kan der gennemføres forsøg efter loven til og med den31. december 2015. Forsøget om mulighed for ansættelse i seniorjob i private virk-

somheder ophører således også på det tidspunkt. Efter det tidspunkt vil der ikke værehjemmel til, at personer kan være ansat i seniorjob uden for kommunen, jf. § 2 i lovom seniorjob.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Gentofte og Gladsaxe Kommuner finder det uhensigtsmæssigt, at det efter den fore-slåede bestemmelse er frivilligt for den seniorjobberettigede at tage imod seniorjob ien privat virksomhed.Gentofte og Gladsaxe Kommuner er bekymret for effekten afforsøget, hvis den seniorjobberettigede kan takke nej,både i forhold til antallet af rele-vante seniorjob, der oprettes, og i forhold til kommunens ressourcer til etablering afsamarbejde med private virksomheder. Desuden stemmer det dårligt overens med deprincipper, der i øvrigt ligger til grund for beskæftigelsesområdet, hvor den ledige skaltage imod tilbud.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Efter § 2 i lov om seniorjob har kommunen pligt til at ansætte en seniorjobberettigetperson i seniorjob inden for kommunens område. Som udgangspunkt gives der tilbudom ét seniorjob, som varer indtil personen når efterlønsalderen.Bestemmelsen om forsøg med ansættelse af personer i seniorjob i private virksomhe-der udvider i en begrænset periode området for kommunernes muligheder at tilbydeseniorjob. Efter forsøgsperiodens udløb den 31. december 2015, jf. § 1 i lov om fri-kommuner, kan personer ikke længere være ansat i seniorjob i private virksomheder,og kommunen vil herefter have pligt til at oprette et seniorjob i kommunen til de perso-ner, der ved forsøgsperiodens udløb er ansat i seniorjob i private virksomheder. Be-stemmelsen om, at det er frivilligt at tage imod et seniorjob i en privat virksomhed, skalses i sammenhæng med, at ikke alle personer er indstillet på at skulle skifte seniorjob,og at det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemtvinge en ansættelse i se-niorjob i en privat virksomhed. Konsekvensen af, at en person ikke ønsker at tageimod et seniorjob i en privat virksomhed er, at personen i stedet skal tilbydes seniorjobi kommunen efter de almindelige regler.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg på børne- og undervisningsministerens områdeForsøg med undervisning på engelsk i folkeskolen – lovforslagets § 9 dBørne- og Kulturchefforeningen anbefaler på det varmeste forsøgsmuligheden. Bør-ne- og Kulturchefforeningenser gerne, at andre kommuner end frikommunerne får entilsvarende mulighed, så snart der er indhentet positive erfaringer med forsøg.Danmarks Privatskoleforening finder, at det er et godt forslag og peger på, at det ogsåfor frie skoler vil være en god mulighed ved en mere permanent lovændring.Dansk Erhverv er positivt indstillet over for forsøgsmuligheden.Lilleskolerne finder forsøgsmuligheden spændende, men peger på, at det er en udfor-dring for de friskoler, der ligger i samme kommune som en frikommune. Lilleskolerneønsker derfor samme mulighed for friskolerne som for folkeskolerne.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerØnsket om at give friskolerne mulighed for at udbyde undervisning på engelsk falderuden for frikommunelovens rammer.Det samme gør ønsket om at give andre kommuner end frikommunerne samme for-søgsmulighed som frikommunerne.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Danske Handicaporganisationer fremhæver, at børn med særlige behov skal sikressamme mulighed og valgfrihed som andre børn for at deltage i engelsksproget under-visning, og at der skal stilles tilstrækkelige ressourcer og nødvendige undervisnings-materialer til rådighed.DI finder det nyttigt med forsøg, som kan give erfaringer med undervisning på engelskpå alle klassetrin i folkeskolen – og i andre fag end engelsk og dansk under forudsæt-ning af, at eleverne sideløbende undervises på dansk i et sådant omfang, at deresdansksprogkompetencer ikke kompromitteres, og de kan aflægge de obligatoriske testog afgangsprøver på dansk.Danmarks Lærerforening anfører samme synspunkt som Danske Handicaporganisati-oner. Danmarks Lærerforening anfører desuden, at ressourcer til oprettelse af forsøgmed engelsksproget undervisning, som foreningen er positivt indstillet overfor, ikkemå ske på bekostning af ressourcer til dansksproget undervisning.Institut for Menneskerettigheder problematiserer, at forsøgsmuligheden er begrundet ien særlig elevgruppes undervisningsbehov og anbefaler, at forsøgshjemmelen afmangfoldighedshensyn udvides til at gælde andre undervisningssprog end engelsk.Rådet for de Gymnasiale Uddannelser udtrykker bekymring for, om dansksprogedebørn, der undervises på engelsk, når at få udviklet sprog og begrebsapparat i deresmodersmål og kendskab til dansk kultur og historie i almindelighed i tilstrækkeligt om-fang til, at de formodes at blive i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse påsamme niveau, som hvis de var blevet undervist på dansk.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at folkeskolelovgiv-ningens regler bortset fra undervisningssproget gælder fuldt ud for forsøget. Det gæl-der bl.a. reglerne om specialpædagogisk støtte i form af f.eks. særlige undervisnings-materialer og tekniske hjælpemidler samt folkeskolelovgivningens faglige mål og kravom, at undervisningen skal ruste eleverne til at kunne aflægge folkeskolens afgangs-prøver, jf. bekymringen for elevernes kendskab til dansk kultur og historie.Ad bekymringen for elevernes danske sprog og begrebsapparat henvises til, at ele-verne i dansk undervises på dansk, og at der er tale om et forsøg, og at dette må an-tages at indgå i den efterfølgende evaluering.Ad undervisningssproget henvises til, at hensigten med frikommuneloven er at givefrikommunerne hjemmel til at afholde de forsøg, som frikommunerne ønsker på stats-ligt regulerede områder. Den foreslåede bestemmelse er begrundet i et ønske frafrikommunerne om at kunne tiltrække international arbejdskraft ved at tilbyde engelsk-sproget undervisning til sådanne arbejdstageres børn, som er den primære målgrup-pe.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen mener, at der bør tilknyttes eksternevaluering til også denne type forsøg.Skolelederforeningen ønsker, at de guidelines, som Ministeriet for Børn og Undervis-ning generelt anbefaler for forsøg, også skal gælde denne type forsøg, som forenin-gen i øvrigt er positivt indstillet overfor.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDen forsøgsansøgning, der ligger bag den foreslåede bestemmelse, er udarbejdetsom et led i frikommuneforsøgets tværgående forsøgstemaer efter retningslinjerneherfor, og der er krav til indholdet af evalueringer af konkrete frikommuneforsøg i fri-kommunebekendtgørelsen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Forsøg med tilkøbsydelser på dagtilbudsområdet - lovforslagets § 9 eFOLA er imod forsøg med merkøb af pasningsydelsen på dagtilbudsområdet med fuldforældrefinansiering, da de finder, at kommunen i forlængelse af forsyningsforpligtel-sen i dagtilbudsloven har pligt til at tilbyde åbningstider i dagtilbud, der giver forældre-ne en reel mulighed for at passe deres arbejde. FOLA anfører, at det bryder med dag-tilbudslovens betalingsregler at betragte almindelig åbningstid som en tilkøbsydelse,der skal være fuldt forældrefinansieret. FOLA anfører videre, at der er en generelsamfundsudvikling, der stiller øgede krav til forældrene på arbejdsmarkedet samtidigmed, at åbningstiden i daginstitutionerne er et spareobjekt i kommunerne i strid meddagtilbudslovens formål om at give familien fleksibilitet til at skabe sammenhæng mel-lem familie- og arbejdsliv.BUPL er stærkt bekymrede ved forsøg med merkøb af pasningsydelsen på dagtil-budsområdet mod en 100 % forældrefinansiering. BUPL anfører, at såfremt FredericiaKommune, dvs. den frikommune, der har indsendt forsøgsansøgningen, har konstate-ret et behov for pasning ud over de fastsatte åbningstider, burde dette i henhold kom-munernes forsyningsforpligtelse efter dagtilbudsloven føre til en udvidet åbningstid ien eller flere institutioner i kommunen mhp. at imødekomme det lokale behov for pas-ning. BUPL anfører derfor, at forsøget indebærer en dispensation fra kommunernesforsyningsforpligtelse.Børnerådet bemærker, at der er risiko for, at forslaget fører til en svækkelse af detpædagogiske indhold i tilbuddene og børnenes trivsel. Børnerådet anfører, at forslagetgår mod viden om, hvordan børn oplever tiden i dagtilbuddene og refererer i den for-bindelse til en undersøgelse, rådet har lavet, der bl.a. viser, at 1/3 af børn i daginstitu-tion oplever, at de er for lang tid i børnehave. På den baggrund mener Børnerådetikke, at det er i børnenes interesse at udvide åbningstiden og ønsker i stedet et lovfæ-stet maksimalt timetal for, hvor lang tid børn må være i dagtilbud.DIer positiv over for, at der bliver mulighed for forsøg med en udvidelse af åbningsti-den ud over den almindelige åbningstid, men mener dog, at kommunerne burde leve-re denne ydelse indenfor den eksisterende økonomiske ramme.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet følger af dagtilbudslovens § 4, at kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til atsørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud (forsyningsforpligtelsen). Kommu-nalbestyrelsen har endvidere en forpligtelse til at tilbyde forældrene pasningsgarantiefter dagtilbudslovens § 23. Dette indebærer i forhold til åbningstiden, at denne skaludgøre et reelt pasningstilbud, og at åbningstiden under et må fastsættes, så den eregnet til at dække det lokale behov for fleksible pasningsmuligheder i dagtilbud.Der er ikke med godkendelsen af forsøget tilsigtet en ændring af kommunalbestyrel-sens forsyningsforpligtelse og pasningsgarantien. Ministeriet forventer på den bag-grund, at frikommunerne fastsætter åbningstiden i daginstitutioner under kommunensforsyning i overensstemmelse hermed. Kommunens forsyningsforpligtelse er præcise-ret i lovforslaget.Det er udenfor rammerne af dette lovforslag at regulere, hvor længe et barn skal op-holde sig i en daginstitution eller et andet pasningstilbud. Det er den enkelte familie,der selv tilrettelægger familie- og arbejdsliv, herunder længden af barnets op hold i endaginstitution eller et andet pasningstilbud.Kommunens forsyningsforpligtelse efter de gældende regler er præciseret i lovforsla-get Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer.Børne- og Kulturchefforeningenanbefaler forslaget, såfremt der ikke stilles krav omfripladstilskud til ordningen, da det vil være udgiftsdrivende for kommunen. Foreningenmener, at denne ordning vil være mere driftsikker end en forældrearrangeret ordning,da der er risiko for sammenblanding af ansvarsfordeling mellem kommunen og foræl-dre.

BUPL bemærker endvidere, at det særligt i forhold til udsatte børn er problematisk, atfastsættelsen af forældrebetalingens størrelse overlades til kommunerne, da det kanmedføre, at nogle udsatte børn ikke indskrives i et dagtilbud.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerBemærkningerne giver anledning til ændringer i lovforslaget. Lovforslaget ændressåledes, at der ikke gives hjemmel til friplads- og søskendetilskud, da det ikke formåletmed frikommuneforsøgene, at de skal virke udgiftsdrivende for kommunen, og der ertale om tilkøb af en pasningsydelse, som ligger ud over kommunens forsyningsforplig-telse.I forhold til BUPL´s bemærkning kan ministeriet bemærke, at lovforslaget omfatter enpasningsydelse, som ligger ud over forsyningsforpligtelsen, hvorfor kommunerne gi-ves mulighed for selv at fastsætte forældrebetalingens størrelse.Lovtekst og bemærkninger er tilrettet i henhold til overstående.DI mener ikke, at kommunerne skal tilbyde ydelser, som alternativt kan leveres på etkommercielt marked.DIbemærker, at såfremt dette alligevel sker, skal ydelserne leve-res på markedsvilkår samt uden konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering.DI mener derfor, at prisen for kommunernes ydelse skal fastsættes i henhold til deregler, som er anvendt i frikommunelovens § 28, stk. 2, om tilkøb på ældreområdet.Dansk Metal er positiv overfor offentlige tilkøbsydelser på særlige områder, herunderdagtilbudsområdet, og bemærker, at også på dette område skal ydelsen leveres udenkonkurrenceforvridende effekter.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerBemærkningerne i DI´s høringssvar giver anledning til ændringer i lovforslaget, såle-des at køb af kommunalt eller privat arrangeret pasning skal prisfastsættes, så derikke opstår konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering.På den baggrund vil det blive fastsat, at kommunalt og privat arrangeret pasning skalprisfastsættes efter samme model, som er anvendt i frikommunelovens § 28, stk. 2,om tilkøb på ældreområdet.Lovtekst og bemærkninger er tilrettet i henhold til overstående.BUPL bemærker, at der er en række praktiske vanskeligheder og administration forpersonalet ved en merkøbsordning. Disse omhandler bl.a. til- og afmelding til ordnin-gen, registrering af forbrug mv., som vil være belastende for dagtilbuddene.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet er kommunalbestyrelsen i frikommune, der beslutter, hvorvidt der skal iværksæt-tes forsøg med mulighed for kommunalt eller privat arrangeret pasning i daginstitutio-nens lokaler i den enkelte kommune og dermed i hvilket omfang, at personalet i denforbindelse skal pålægges eventuelle yderligere administrationsopgaver.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Særligt vedrørende forsøg med forældrearrangeret pasning i kommunale dagin-stitutionerSom led i frikommuneforsøget er der også i 4. ansøgningsrunde indgivet ansøgningom forsøg med forældrearrangeret pasning i kommunale daginstitutioner. Ansøgnin-gen kan godkendes i medfør af en gældende forsøgshjemmel af ministeren for børnog uddannelse.Forsøget indgår således ikke i lovforslaget, men flere høringsparter er fremkommetmed kritiske bemærkninger hertil.

FTFnævner det godkendte forsøg i Fredericia Kommune om forældrearrangeret pas-ning som et eksempel på, at der i frikommuneforsøget gås på kompromis med kvalite-ten i den offentlige service.FOA og FOLAstiller sig uforstående overfor, at der gives administrativ godkendelse tilet forsøg med forældrearrangeret pasning med frivillige i kommunens lokaler. FOLAanfører således, at den administrative godkendelse fjerner den demokratiske mulig-hed for indflydelse i høringsfasen. FOLA bemærker i forlængelse heraf, at FOLA erimod forsøget med forældrearrangeret pasning.FOA bemærker, at dagtilbudsloven sætter rammerne for, hvad dagtilbud skal tilbydesom pædagogisk tilbud og dermed krav til personalets og ledelsens kompetencer, dersikrer, at lovens krav opfyldes, når børnene er i tilbuddene.Børnerådetbemærker, at rådet har svært ved at se, at en ordning med forældrearran-geret pasning vil være etisk forsvarlig og sikre, at alle børn, herunder udsatte børn, iovergangssituationerne mellem hjem og institution møder fagligt kompetent personale.Børnerådet anfører i den forbindelse, at hente/bringe situationen skal varetages afkompetent personale, som kan guide, vejlede og orientere forældrene om forhold afrelevans for barnet og familien. Børnerådet anfører endvidere, at forsøget sender etsignal om, at dagtilbud alene er pasning og ikke et sted for børns udvikling og læring.BUPL er imod forsøget og mener, at det er et brud med den grundlæggende opfattel-se af, at dagtilbud er et pædagogisk tilbud. BUPL bemærker, at den forældrearrange-rede pasning rejser en række juridiske spørgsmål vedr. tilsyn mv., som de mener, atministeriet i givet fald skal tage stilling til. BUPL bemærker, at de er bekymrede i for-hold til at dispensere fra det pædagogiske arbejde i dagtilbud, da det rejser en rækkeproblemstillinger i forhold til, hvordan der skal arbejdes med rummelige og inkluderen-de børnefællesskaber, det almindelige forældresamarbejde og børn med særlige be-hov. BUPL anfører, at frivillige kan supplere de professionelle, men at BUPL er be-kymrede for, at frivillige skal overtage den offentlige velfærdsydelse, som en daginsti-tution er.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet for Børn og Undervisning skal bemærke, at der efter dagtilbudsloven § 100og efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan gives mulighed for, at der for en for-søgsperiode oprettes andre tilbud end dem, som er omtalt i dagtilbudslovenForsøget om forældrearrangeret pasning ligger udenfor rammerne af nærværendeforslag til ændring af lov om frikommuner.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Forsøg på erhvervs- og vækstministerens områdeForsøg med adgang til at tilbyde trådløs internetadgang på udvalgte steder ikommunen – lovforslagets § 11aTeleindustrien ogIT-Branchen har forståelse for, at der lokalt på udvalgte og afgræn-sede lokaliteter kan være interesse i forsøg med etablering af adgang til internet forturister og besøgende. De foreslår dog, at det præciseres i lovforslaget, at der ikke mågives tilladelse til forsøg i større sammenhængende områder, hvor adgangen vil værei direkte konkurrence med eksisterende eller planlagte kommercielle løsninger, herun-der mobilt bredbånd.Teleindustrien og IT-Branchen foreslår videre, at tilladelser til forsøg afgrænses præ-cist, samt at etableringen sker efter udbud, hvor teleselskaber, der udbyder sådanneløsninger på kommercielt grundlag, har mulighed for at byde.DI stiller sig uforstående overfor forslaget og finder, at forslaget kan have en ødelæg-gende effekt på teleselskabernes investeringslyst i Danmark, hvis frikommunerne får

adgang til at tilbyde gratis trådløs internetadgang, og dermed at forslaget kan under-minere regeringens bredbåndsmålsætning om 100 Mbit/s til alle i 2020.Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkningerEt af de grundlæggende krav til godkendelse af et forslag til forsøg, jf. den foreslåedebestemmelse, er, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes ordningen tilrette-lægges, så forsøgets konkurrenceforvridende effekter begrænses. Erhvervs- ogvækstministeren vil derfor tage konkret stilling til det foreslåede forsøgs påvirkning afkonkurrencen, herunder markedsaktørernes incitament til fortsatte investeringer i helelandet. Det foreslåede kommunale internettilbuds udbredelse, herunder om der er taleom udvalgte steder eller sammenhængende net i større dele af kommunen, kan indgåi denne vurdering. Såfremt der skal tages højde for tilstedeværelsen af mobilt bred-bånd, vil forsøgene i praksis ikke kunne finde sted, da der er landsdækkende dækningmed mobilt bredbånd.Efter den foreslåede bestemmelse vil der være tale om trådløs internetadgang påudvalgte steder i de frikommuner, der ønsker at benytte muligheden. Det vil derforvære begrænset, hvor stor udbredelse kommunal trådløs adgang til internet i medføraf forslaget vil få på landsplan, og incitamentet til investeringer i landsdækkende mo-biltelefoninet forventes ikke at blive påvirket væsentlig af forsøget. Effekten på lokaleeller regionale investeringer forventes ligeledes at være marginal, idet foreslåede for-søg ikke må være i direkte konkurrence med et eksisterende eller konkret planlagtkommercielt udbud af lignende tjenester, hvilket ikke mindst vil være tilfældet for eksi-sterende eller planlagte net i lokalområdet.Såfremt udgifterne til forsøg er over udbudsgrænserne, skal der finde forudgåendeudbud sted.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringerForsøg med at fravige reglerne om konkurrenceforvridende erhvervsudviklings-aktiviteter – lovforslagets § 11bDI er betænkelig ved, at der åbnes for, at frikommunerne kan fravige reglerne omkonkurrenceforvridende erhvervsudviklingsaktiviteter. DI finder derfor, at det bør præ-ciseres, at adgangen til at fravige reglerne om konkurrenceforvridende erhvervsudvik-lingsaktiviteter eksplicit er begrænset til frikommunernes adgang til at stille lokalergratis til rådighed for iværksættere. Endvidere mener DI, at det er uklart, hvordan mål-gruppen ”iværksættere” defineres, ligesom DI er af den opfattelse, at ”en afgrænsetperiode” bør præciseres, og at perioden ikke bør være længere end 12 måneder. DImener desuden, at det er uklart, om statsstøtten i form af gratis lokaler til iværksætte-re, er omfattet af EU’s statsstøtteregler.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at der er en risiko for, at erhvervs- ogvækstministeren godkender frikommuneforsøg, der direkte eller indirekte har til formåleller følge at forvride konkurrencen på et givent marked. Endvidere vurderer styrelsenpå baggrund af de foreliggende bemærkninger til lovforslaget, at det konkrete initiativkan have en konkurrenceforvridende effekt, såfremt lokalerne stilles til rådighed foriværksættere, der befinder sig på et konkurrenceudsat marked.Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkningerMed en meget specifik lovbestemmelse er det særdeles vanskeligt at sikre, at de kon-krete ansøgninger fra frikommunerne er omfattet, idet bestemmelsens ordlyd skaldække ansøgningerne præcist. En specifik lovbestemmelse indeholder således ikkeden fornødne fleksibilitet. Eksempelvis har Vejle Kommune ansøgt om at stille lokalergratis til rådighed for iværksættere i et halvt år, og hvis en anden frikommune måtteønske at stille lokaler til rådighed for en iværksætter i f.eks. 12 måneder, er dette ikkemuligt med en meget specifik lovbestemmelse.

Med en bred lovbestemmelse opnås den fornødne fleksibilitet. Samtidig er det væ-sentligt at bemærke, at erhvervs- og vækstministeren har mulighed for at give afslagpå ansøgninger om frikommuneforsøg, hvis de findes for vidtgående.Med hensyn til DI’s forslag om, at målgruppen ”iværksættere” og ”en afgrænset perio-de” bør defineres, er dette tilføjet i bemærkningerne.For så vidt angår statsstøtte har Erhvervs- og Vækstministeriet vurderet, at der erstatsstøtteretlige aspekter indeholdt i § 11b. Afsnit 9 i de generelle bemærkningeradresserer således, at EU-statsstøttereglerne skal iagttages ved samtlige bestemmel-ser i lovforslaget.Målgruppen for forsøget og perioden, lokalerne kan stilles gratis til rådighed, er nær-mere beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen. Bemærkningerne giver i øvrigtikke anledning til ændringer.Forsøg med afskaffelse af kontantkasser i borgerservice – lovforslagets § 11 cÆldre Sagen anfører, at det vil være en væsentlig indskrænkning for en stor gruppe afborgere, hvis der ikke er mulighed for at betale kontant i borgerservice. Foreningenfremhæver videre bl.a., at eneste alternative betalingsmåde ikke må være netbank, daen større gruppe ældre borgere ikke har adgang til en sådan, samt at kravet om, atden alternative betalingsmåde ikke må medføre væsentlige meromkostninger, efterforeningens opfattelse bør fortolkes restriktivt.Rådet for Socialt Udsatte peger på, at afskaffelse af kontantkasser i borgerservice kanopleves som en yderligere barriere for socialt udsatte, der har brug for f.eks. kørekorteller pas. Rådet anbefaler derfor, at kommunerne forpligtes til at dække eventuellemerudgifter, dvs. at kravet om, at disse skal være ”væsentlige”, udgår.Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkningerMinisteriet er opmærksomt på, at der er tale om et forsøg, som kan opleves som sær-ligt indgribende for visse grupper af borgere.Bl.a. af denne grund er det i den foreslåede bestemmelses stk. 2 fastsat som betin-gelse for en godkendelse af forsøg, at kommunalbestyrelsen i frikommunen skal stillealternative betalingsmuligheder til rådighed for borgere, der ikke har adgang til et beta-lingsinstrument, og at borgerne ikke herved må påføres væsentlige meromkostninger.Som det fremgår af bestemmelsen, skal der stilles alternative betalingsmuligheder tilrådighed, for de borgere der ikke har adgang til et betalingsinstrument. Det skal i densammenhæng bemærkes, at der skal være tale om alternative betalingsmuligheder,som skal være tilgængelige for alle borgere uden et betalingsinstrument, hvorfor detikke vil være tilstrækkeligt alene at henvise til netbank, da ikke alle borgere har ad-gang hertil. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.Det er desuden et krav efter bestemmelsen, at borgerne ved de alternative betalings-muligheder ikke må påføres væsentlige meromkostninger. Dette dækker både over dedirekte ekstraomkostninger, der måtte være forbundet med ikke længere at kunnebetale kontant, og de eventuelle indirekte omkostninger der måtte være forbundethermed, i form af f.eks. penge til transport, væsentlig ekstra transporttid eller ekstraadministrative byrder. Det vil f.eks. kunne anses for en væsentlig meromkostning,såfremt en flerhed af borgerne er nødsaget til at gennemføre en længere transport forat komme til det nærmeste postkontor eller bankfilial for at kunne gennemføre betalin-gen, hvilket vil blive tilføjet til bemærkningerne. Det kan dog ikke helt udelukkes, at dervil kunne opleves visse mindre omkostninger for borgerne, hvis forsøgsordningensamtidig skal være en reel mulighed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at frikom-munerne til hver en tid har mulighed for at gå ind og dække merudgifter for borgerne.

Som det fremgår af bemærkningerne, vil det i forbindelse med behandlingen af an-søgninger om anvendelse af denne forsøgsordning bl.a. blive påset, at frikommunenstiller alternative betalingsmuligheder til rådighed, der ikke påfører borgerne væsentli-ge merudgifter. Det vil i den forbindelse være et krav, at kommunalbestyrel-sen nærmere redegør for de meromkostninger, der vil blive pålagt borgeren, samtbegrunder, hvorfor disse meromkostninger har et uvæsentligt omfang.Bemærkningerne i lovforslaget er justeret i overensstemmelse med ovenstående. Deter således bl.a. tilføjet, at det i forhold til alternative betalingsmuligheder ikke i sig selvvil være tilstrækkeligt at henvise borgerne til at overføre penge via netbank. Det tilfø-jes endvidere, at en væsentlig meromkostning vil være, såfremt en flerhed af borgerneer nødsaget til at gennemføre en længere transport for at komme til det nærmestepostkontor eller bankfilial for at kunne gennemføre betalingen.Forsøg på miljøministerens områdeForsøg med fritagelse fra at træffe afgørelse om dispensation fra naturbeskyt-telseslovens § 3, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, når kommunen udar-bejder en pleje- og udviklingsplan vedrørende et af kommunen ejet naturområ-de, det er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 – lovforslagets § 23 aKulturstyrelsen foreslår, at miljøministeren i forbindelse med godkendelse af frikom-muneforsøg, fastsætter krav om, at Kulturstyrelsen skal høres over de pleje- og udvik-lingsplaner, hvor der findes eller er væsentlig sandsynlighed for, at der findes fortids-minder på arealet. Kulturstyrelsen anbefaler derudover, at kommunerne ligeledeshører de lokale kulturhistoriske museer over planerne.Landbrug & Fødevarer mener, at den foreslåede bestemmelsens skal anvendes såle-des, at miljøministeren i forbindelse med ansøgning om frikommuneforsøg stiller kravtil plejeplanernes tilblivelsesproces, herunder krav om inddragelse ved høring af depersoner og organisationer mv., der ville have været klageberettiget i forhold til en sagom dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.Miljøministeriets bemærkningerPå baggrund af de indkomne høringssvar er bemærkningerne til den foreslåede-bestemmelses stk. 2præciseret således, at det fremgår, at miljøministeren vil udnyttehjemlen, så der i forbindelse med forsøgsgodkendelse fastsættes krav til tilblivelses-processen for en pleje- og udviklingsplan vedrørende et af kommunen ejet naturområ-de, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.Der vil i denne forbindelse blive stillet krav om høring af de personer og organisationermv., der ville have været klageberettiget i forhold til en sag om dispensation efter na-turbeskyttelseslovens § 3, herunder offentlige myndigheder der har en ressortmæssiginteresse i planen. Dette vil f. eks. være tilfældet, hvis plejeplanen vedrører et natur-område, hvorpå der findes fortidsminder.Bemærkningerne giveranledning til de nævnte præciseringer i bemærkningerne.Landbrug & Fødevarer mener, at frikommuneforsøget er irrelevant, da en dispensationfra naturbeskyttelseslovens § 3 i forbindelse med plejetiltag kun vil være aktuel i desituationer, hvor der er behov for en større rydning, oprensning mv. – tiltag, der efterorganisationens opfattelse ikke bør være almindelige på kommunalt ejede arealer,hvor kommunen har plejepligt og bør foretage løbende vedligehold.Miljøministeriets bemærkningerEfter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages tilstandsændringer uden di-spensation efter lovens § 65, stk. 3. Miljøministeriet er enigt med Landbrug & Fødeva-rer i, at pleje, der klart tjener til at opretholde et § 3-områdes hidtidige tilstand, vil kun-ne ske uden dispensation. Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje afområdets hidtidige tilstand, kræver dispensation. I sådanne tilfælde vil den ellers på-krævede dispensation kunne blive varetaget igennem en kommunes pleje- og udvik-lingsplan.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Landbrug & Fødevarer mener, at lodsejere i nærområdet bør være klageberettigedesom følge af en væsentlig individuel interesse i sagen. Landbrug & Fødevarer anføreri den sammenhæng, at det kan få stor betydning for udviklingsmulighederne og pro-duktionsvilkår for landbrugsbedrifter i nærområdet, hvis et areal skifter status somfølge af omfattende plejetiltag.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet bemærker hertil, at frikommuneforsøget alene vedrører pleje af eksi-sterende § 3-områder. Der er således ikke tale om en pleje, der kan føre til, at natur-områder skifter status.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg på by-, bolig- og landdistriktsministerens områdeForsøg med indretning af botilbud efter servicelovens § 107 i almene boligafde-linger uden at udskille lokalerne til botilbuddet som en selvstændig afdeling –lovforslagets § 29 bBL går ud fra, at evt. udgifter, gebyrer mv., som f.eks. Statens Administration ellerrealkreditinstitutterne måtte beregne sig i forbindelse med op- og nedregulering afstøtten, afholdes af kommunen.Gentofte og Gladsaxe Kommuner påpeger, at lovændringen ikke imødekommerkommunernes ansøgning om fritagelse fra evt. deponering i forhold til lånerammenved etablering af sociale tilbud. Kommunerne påpeger endvidere, at det forhold, atlejeforholdet mellem kommunen og boligorganisationen ophører senest ved udløbet afforsøgsperioden – det vil sige senest ved udgangen af 2015, gør det vanskeligt atindfri intentionerne med ansøgningen, idet der henvises til, at beboerne på dette tids-punkt skal sikres bolig i andet regi.FOA er bekymret for borgerens retssikkerhed. Der henvises til det forhold, at botilbud-det ophører ved udløbet af forsøgsperioden, og foreningen lægger til grund, at borge-ren skal flytte igen efter en ny visitation.Selveje Danmark finder det problematisk, at lejeforholdet ophører senest ved forsøgs-periodens udløb. Dette opfatter foreningen på den måde, at forsøget sættes højereend den enkelte anbragte borgers ret til at blive i botilbuddet.By-, Bolig- og Landdistriktsministeriets bemærkningerSom det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil der i godkendelsen blive tagetstilling til de forhold, som ikke er omhandlet i selve lovteksten, f.eks. administrationenaf ydelsesstøtten.Der er tale om et forsøg, hvilket indebærer, at der gælder særlige regler i en periode,og at der vendes tilbage til de almindeligt gældende regler, når forsøgsperioden udlø-ber. Der er imidlertid den mulighed, hvis forsøget forløber tilfredsstillende, og parternekan blive enige, at der etableres en kapitel 12-institution indeholdende § 107-botilbudefter reglerne i almenboligloven efter forsøgsperiodens udløb. En sådan etableringkræver, at institutionen udskilles i en særlig afdeling.Som det fremgår af lovforslaget, skal kommunen og boligorganisationen inden udløbetaf forsøgsperioden aftale, om beboeren kan blive boende enten som lejer på alminde-lige vilkår eller efter reglerne om udslusningsboliger. Udgangspunktet er således, atbeboeren så vidt muligt får ret til at blive boende. I de tilfælde, hvor boeren ikke får rethertil, har kommunen pligt til at tilbyde beboeren et andet botilbud.Bemærkningerne giver anledning til, at spørgsmålet om betaling af evt. udgifter i for-bindelse med op- og nedreguleringen af ydelsesstøtten nu nævnes i lovforslagets

bemærkninger. Bemærkningerne giver endvidere anledning til, at det fremgår direkteaf lovteksten, at kommunen i ovenstående tilfælde skal tilbyde beboeren et andetbotilbud, hvilket som anført tidligere kun fremgik af lovforslagets bemærkninger.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerDet har fra opstarten af frikommuneforsøget bl.a. været en forudsætning, at konkreteforsøg ikke må give frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre kom-muner eller staten.Kommunernes ansøgning om fritagelse fra evt. deponering i forhold til lånerammenved etablering af sociale tilbud vil give frikommunerne væsentlige økonomiske fordele,hvorfor ønsket ikke kan imødekommes.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg med udvidede muligheder for opsigelse af lejeaftaler i almene plejeboli-ger – lovforslagets § 29 cBL er meget betænkelige ved forslaget og henviser til, at det er ganske indgribende atmodtage en opsigelse, når ens ægtefælle eller samlever dør. Det er BL´s opfattelse,at den problematik, man ønsker at løse, kan og bør løses i en dialog med lejeren, hvorkommunen tilbyder at anvise en anden passende bolig.Danske Handicaporganisationer er meget bekymret for at udvide kommunernes befø-jelser til at opsige en lejer af en almen plejebolig. Det bemærkes, at der er tale om ensærlig sårbar gruppe, og at kommunerne er meget kreative, når det handler om atkunne ”flytte” personer med handicap fra deres bolig. Organisationen mener, at forsø-get vil skabe stor risiko for, at opsigelse af de pågældende lejere kommer til at ske påvilkår, der er i strid med både rimelighed og den enkeltes retssikkerhed.Danske Ældrerådkan tiltræde forslaget. Det findes væsentligt at give kommunalbesty-relsen mulighed for at udnytte specialtilbud til de borgere, der har størst gavn af til-buddet. Dansk Ældreråd finder dog, at det bør fremgå af bestemmelsen, at kommu-nalbestyrelsen yder økonomisk kompensation i fuldt omfang ved en lejers fraflytning tilen anden bolig.FOA og LEV er imod forslaget.FOA henviser til borgernes retssikkerhed og bemærker, at borgeren er visiteret til denalmene plejebolig. Der har altså været faglige kommunale instanser, der har vurderet,at borgeren skal have sine behov varetaget i en almen plejebolig. Hvis en borgersbehov ændrer sig, skal der naturligvis ske en re-visitation i samarbejde med borgerenog ikke blot af kommunalbestyrelsen.Odense Kommune ser positivt på lovforslaget, som er medvirkende til en bedre udnyt-telse af plejeboliger. Kommunen mener, det er rimeligt, at kommunen afholder leje-rens ekstra udgifter forbundet med anvisning af en ny bolig. Det vil dog samtidig værefair, at borgeren ved en fraflytning ikke kan opnå en økonomisk gevinst. Kommunenforeslår derfor, at den foreslåede bestemmelse ændres så lejeren – ligesom efter for-slagets § 27 e – ikke kan opnå en økonomisk gevinst ved en senere fraflytning. Deropfordres til, at proceduren i den foreslåede stk. 6 ændres, så den svarer til procedu-ren i forslagets § 27 e, stk. 2, nr. 7, så borgerne i de to situationer stilles ens.Selveje Danmark anfører, at der er tale om et voldsomt indgreb og anbefaler derfor, atministeren følger udmøntningen tæt og stopper forsøget, hvis det viser sig, at Anke-styrelsen i et ikke ubetydeligt omfang underkender kommunernes beslutninger efterbestemmelsen.Socialpædagogernes Landsforbund henviser til, at forslaget har den skævhed, at hen-synet til kommunen vægtes højere end borgerens rettigheder.

Vejle Kommune foreslår, at formuleringen ”plejebehov” i den foreslåede stk. 1, nr. 1ændres til ”behov for pleje og støtte”, så bestemmelsen bedre afspejler serviceloven.Ældre Sagen er meget betænkelig vedrørende den del af forslaget, der vedrører mu-ligheden for opsigelse på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning om, at leje-rens plejebehov ikke længere varetages mest hensigtsmæssigt i den nuværende bo-lig. Ældre Sagen har svært ved at se, hvilken gruppe beboere bestemmelsen sigtermod. Der tænkes særligt på lovforslagets bemærkninger om, at en flytning kan skemed henblik på en mere positiv udvikling for den enkelte. Der henvises til, at beboernei plejeboliger er meget svækkede. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitligebotid i plejeboliger ca. 30 måneder. For en tredjedels vedkommende endnu mindre.Skønsmæssigt to tredjedele har demenssygdom.By-, Bolig- og Landdistriktsministeriets bemærkningerDet forudsættes i bemærkningerne, at de frikommuner, hvor kommunalbestyrelsentræffer beslutning om at udføre forsøg efter den foreslåede bestemmelse, inden eneventuel afgørelse om ændrede boligbehov søger at motivere den pågældende lejertil at fraflytte boligen frivilligt. Dette kan f.eks. ske ved samtaler med lejeren og dennespårørende om lejerens aktuelle behov og ønsker eller ved inddragelse af lejeren, på-rørende m.fl. på anden vis.En opsigelse af lejemålet er indgribende for lejeren og Ikke mindst for den sårbaregruppe af lejere, der bor i almene plejeboliger. Derfor indeholder forslaget en rækkeregler, der har til formål at yde en særlig beskyttelse af lejerne. Hertil kommer lejelov-givningens gældende regler om opsigelse, der ligeledes indeholder regler, der beskyt-ter lejeren.Efter forslaget kan en frikommune træffe afgørelse om, at en lejer af en almen pleje-bolig ikke har behov for at bo i den pågældende bolig. Lejeren får mulighed for at på-klage afgørelsen på samme måde, som en boligsøgende kan klage over en afgørelse,hvor den pågældende ikke bliver godkendt til en plejebolig, jf. almenboliglovens § 58c, som henviser til kapitel 10 i retssikkerhedsloven.Det følger heraf, at klage over afgørelsen skal indgives til den relevante kommunalbe-styrelse, som herefter skal genvurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendesklagen af kommunalbestyrelsen videre til det sociale nævn.Er kommunalbestyrelsen herefter berettiget til at opsige lejeren, kan det alene skemed et varsel, der er forlænget fra de normale 3 måneder til 6 måneder.Efter de gældende regler, kan lejeren fremsætte skriftlig indsigelse over for udlejeren,hvis lejeren ikke kan godkende opsigelsen. Udlejeren må da anlægge sag ved bolig-retten, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen.Finder boligretten og eventuelt landsretten, at opsigelsen er berettiget, og lejeren så-ledes skal fraflytte sin bolig, sikrer forslaget, at kommunalbestyrelsen anviser lejerenen passende erstatningsbolig, og at lejeren får dækket sine omkostninger i forbindelsemed flytningen.Bemærkningerne giver anledning til, at formuleringen ”plejebehov” i bestemmelsensstk. 1, nr. 1, ændres til ”behov for pleje og støtte”. Der henvises til, at den ændredeformulering er mere præcis, da beboere i plejeboliger ikke nødvendigvis har behov forpleje, men alene støtte. Bemærkningerne giver endvidere anledning til at ændre be-stemmelsens stk. 6, så lejeren ikke kan opnå en økonomisk gevinst ved en senerefraflytning.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at forslaget vurderes i forhold til handicap-konventionens artikler om selvbestemmelse, retten til selv at vælge bopæl osv. og iforhold til det menneskeretlige krav om proportionalitetsvurdering. For så vidt angårproportionalitetsvurderingen henvises til dom af 15. september 2009 fra Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstol, hvoraf det følger, at en borger efter omstændighe-

derne opnår en beskyttet rettighed i og med, at borgeren tildeles en løbende socialydelse i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Instituttet påpeger, at tiltag,der forringer eller fratager borgeren denne rettighed, derfor skal opfylde en rækkebetingelser, bl.a. proportionalitet.Herudover anbefaler instituttet, at forslaget sammenholdes med de eksisterende mu-ligheder for at gennemføre flytning uden samtykke efter servicelovens § 129 (regel ommagtanvendelse).LEV henviser til at hensynet til bedre udnyttelse af kapaciteten og andre driftsmæssi-ge forhold aldrig udgør en tilstrækkelig begrundelse for en krænkelse af borgere medhandicap. Tvangsflytning/opsigelse af lejemål i plejeboliger anses som en sådankrænkelse af fundamentale rettigheder. Foreningen finder, at der i lovforslagets be-mærkninger bør henvises til de gældende regler i servicelovens § 129, hvorefterkommunalbestyrelsen kan indstille til det sociale nævn, at der gennemføres flytning afborgeren uden den pågældendes samtykke. Foreningen finder det vildledende, atdenne regel ikke nævnes, fordi den regulerer, under hvilke betingelser, der kan træf-fes afgørelse om bl.a. flytning fra et botilbud til et andet, når det skønnes at være iborgerens egen interesse.Endelig anføres det, at forslaget repræsenterer en krænkelse af FN´s Handicapkon-vention.Ældre Sagen foreslår, at servicelovens stramme betingelser for magtanvendelse i §129, stk. 3 skal finde anvendelse i alle tilfælde, hvor en beboer ønskes flyttet.By-, Bolig- og Landdistriktsministeriets bemærkningerI relation til servicelovens magtanvendelsesregler i § 129 henvises der til de særligebeskyttelsesregler i forhold til lejeren, som er beskrevet ovenfor. Det bemærkes end-videre, at opsigelsesreglens anvendelsesområde rækker videre end servicelovens §129 om optagelse i særlige botilbud uden samtykke. Servicelovens § 129 finder aleneanvendelse i forhold til personer, der mangler evnen til at give informeret samtykke.Med hensyn til forholdet til konventionerne bemærkes, at der kun kan siges op, hviskommunen har vurderet, at lejeren ikke har behov for at bo i den pågældende bolig.Herudover er der knyttet en række betingelser til opsigelsen, herunder som nævntovenfor et opsigelsesvarsel på 6 måneder og krav om anvisning af en anden boligenten i den samme afdeling eller i lokalområdet. Ministeriet finder under hensyn hertil,at den fornødne proportionalitet er til stede, og at den foreslåede bestemmelse ikke eri modstrid med de nævnte konventioner.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg med obligatorisk digital selvbetjening efter lov om bygnings- og bolig-registrering – lovforslagets § 29 dDI støtter forslaget og bemærker, at offentlig digitalisering kan bidrage til at sikre entidssvarende og effektiv offentlig service.Ældre Sagen udtrykker betænkeligheder ved at åbne for en fremskynding af digitalkommunikation mellem frikommunen og ejeren, for så vidt angår oplysninger til Byg-nings- og Boligregistret. Ældre Sagen foreslår, at der som en betingelse for en god-kendelse af frikommunernes forsøg med digitaliseringstilles krav om en redegørelsefor, hvilke alternative løsninger, der helt konkret vil være til gruppen af ejere, der ikkekan anvende de digitale løsninger. Endvidere udtrykker Ældre Sagen bekymring for,om en udmøntning af forslaget vil påføre gruppen af ejere væsentlige meromkostnin-ger.By-, Bolig- og Landdistriktsministeriets bemærkningerMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter vil ved godkendelse af frikommuneforsøgmed digital udsendelse af BBR-meddelelser lægge vægt på, at frikommunen tilgode-ser den gruppe af ejere, der ikke kan anvende de digitale løsninger.

Ældre Sagens høringssvar giver ikke anledning til bemærkninger, men bestemmelsener omformuleret, således at den målrettes frikommunens mulighed for at fremsendeBBR-meddelelser digitalt, mens hjemlen til at godkende frikommunens mulighed for atindføre almindelig digital selvbetjening på BBR-området henhører under § 12 a pålinje med al anden kommunal service.Forsøg på ligestillingsministerens områdeForsøg med fritagelse for indberetning af ligestillingsredegørelse i 2013 og 2015– lovforslagets § 29 eBUPL, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Kvinderådet mener, at ligestillingsvurdering er etfornuftigt redskab, og at det er problematisk, at frikommunerne kan fritages for at ud-arbejde og indberette ligestillingsredegørelser, og at det ikke er hensigtsmæssigt, atkommunerne alene skal indsendeeventuelle egne redegørelser mv. Kvinderådet anfø-rer endvidere, at eventuelle forsøgsordninger bør handle om måder at kvalificere ar-bejdet på, og at frikommunerne skal være forpligtede til at indberette egne redegørel-ser, samt at kommunens egne redegørelser ikke kun skal være til orientering. Samti-dig finder Kvinderådet, at lovforslaget er i strid med ligestillingsministerens nye offent-liggjorte strategi for ligestillingsvurdering, hvor der netop lægges op til en styrkelse afarbejdet med ligestillingsvurdering i stat, kommuner og regioner.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslagets tekst præciseres med hen-blik på at fastlægge det nærmere indhold af forsøgsordningen. Institut for Menneske-rettigheder finder, at lovteksten er uklar, idet den ikke forholder sig til, at ligestillingsre-degørelserne i høj grad har til formål at informere kommunens egne borgere og politi-kere om ligestillingsindsatsen i kommunen. Endvidere foreslås det, at frikommunerbliver omfattet af en offentlig evaluering i samme omfang som andre kommuner.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkningerRegeringen lægger vægt på, at kommunerne er forpligtede til at arbejde for ligestillingjf. ligestillingslovens § 4, hvor der står, at ”ligestilling skal integreres i al offentlig plan-lægning og forvaltning”. Lovforslaget ændrer ikke på denne forpligtelse.Ministeriet for Ligestilling og Kirke har endvidere netop offentliggjort en ny strategi omligestillingsvurdering i det offentlige, hvor der er fokus på at støtte kommunerne i atudvikle deres ligestillingsarbejde. Med strategien om ligestillingsvurdering vil der end-videre ske en forenkling og fokuseringaf bl.a. de kommunale ligestillingsredegørelser,så kommunerne og kommunalpolitikerne får bedre mulighed for at bruge redegørel-serne som effektive værktøjer til monitorering og udvikling af deres ligestillingsindsats.Arbejdet med ligestilling i kommunerne vil således i de kommende år have stort fokus.Når regeringen ønsker at imødekomme forsøget om, at frikommunerne kan fritagesfra udarbejdelse og indberetning af ligestillingsredegørelser, skyldes det, at regeringener interesseret i at imødekomme forsøgsordninger, der kan bibringe viden om, hvor-dan kommunernes arbejde evt. kan udvikles og udføres på mest effektiv vis.Der er ansøgt om, at frikommunerne kan blive fritaget i 2013 og 2015 fra at udarbejdeligestillingsredegørelser og i stedet anvende kommunernes egne redskaber, opgørel-ser mv. om ligestilling til at opfylde formålet med ligestillingslovens § 5 a.Det er således hensigten, at frikommunerne i stedet for ligestillingsredegørelsen kananvende egne redegørelser, statistik, mv. om ligestilling til at redegøre over for kom-munalbestyrelsen og kommunens borgere om situationen med hensyn til ligestillingmellem kvinder og mænd i kommunen. Desuden forpligter den foreslåede bestemmel-se frikommunerne til at indberette egne eventuelle opgørelser, redegørelser mv. omligestillingsinitiativer til minister for ligestilling til orientering.Ministeriet for Ligestilling og Kirke vil i forbindelse med offentliggørelsen af resultateraf ligestillingsredegørelserne i 2013 og 2015 beskrive de redegørelser mv. om ligestil-lingsinitiativer, som frikommuner, der gør brug af forsøgsordningen, har indberettet.

Forsøget med fritagelse fra indberetning af ligestillingsredegørelse vil endvidere, somde øvrige forsøg i frikommuneforsøget, blive evalueret af frikommunerne selv i hen-hold til minimumskrav fastsat i bekendtgørelsen om frikommuneloven.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Det er dog blive præ-ciseret i bemærkningerne, at kommunerne skal anvende egne eventuelle redegørel-ser, statistikker mv. til at orientere kommunalbestyrelsen og kommunens borgere omligestilling mellem kvinder og mænd i kommunen.Forsøg på ministeren for sundhed og forebyggelses områdeForsøg med fritagelse for informeret samtykke til forebyggende sundhedsun-dersøgelser til børn og unge – lovforslagets § 25, stk. 2Lægeforeningen mener, at det ved ministeren for sundhed og forebyggelses godken-delse af frikommuneforsøg med fravigelse af sundhedslovens regler om konkret, ak-tuelt og informeret samtykke i forbindelse med den kommunale sundhedstjenestesforebyggende sundhedsydelser til børn og unge i den undervisningspligtige alder skalsikres, at indehaveren af forældremyndigheden giver et generelt samtykke, som kantilbagekaldes, at kommunen forinden orienterer indehaveren af forældremyndighedenom undersøgelser mv., som samtykket omfatter, og at kommunen orienterer indeha-veren af forældremyndigheden om undersøgelser, der har fundet sted som følge afdet generelle samtykke.Lægeforeningen opfordrer til, at det bør måles, om forsøget får flere børn til at deltagei kommunens programmer. Herudover har Institut for Menneskerettigheder opfordrettil, at barnets ret i medfør af Børnekonventionen til at blive hørt og inddragelse i for-bindelse med beslutninger vedrørende barnets forhold indføres i bemærkningerne.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkningerDet følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at ministeren for sund-hed og forebyggelse i forbindelse med godkendelse af forsøg kan fastsætte nærmerevilkår, herunder følgende:- De forebyggende sundhedsydelser gennemføres på baggrund af et genereltsamtykke fra forældremyndighedsindehaveren, der afgives én gang for bar-net, men som på ethvert tidspunkt kan tilbagekaldes. Det præciseres i be-mærkningerne, at dette også gælder, hvis forældremyndigheden på et tids-punkt skifter.- Forældremyndighedsindehaveren modtager information forud for sundheds-plejens kontakt med barnet. Ministeriet bemærker hertil supplerende, at der vilblive stillet krav om, at sundhedsplejen må sikre, at informationen gives på ensådan måde, at forældremyndighedsindehaveren modtager informationen.- Forældremyndighedsindehaveren får mulighed for at give oplysninger ombarnet til sundhedsplejen forud for tilbuddets gennemførelse.Endvidere bemærkes, at det følger af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggen-de sundhedsydelser til børn og unge, forældremyndighedsindehaveren efter sund-hedsplejens kontakt med barnet skal informeres skriftligt eller mundtligt om resultatetaf samtalen/undersøgelsen. Dette almindelige krav gælder fortsat, også i de tilfældehvor sundhedsplejens kontakt med barnet på forsøgsbasis er sket på baggrund af etgenerelt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.Endelig bemærkes i forhold til Lægeforeningens høringssvar, at ministeren i forbindel-se med godkendelse af forsøg kan fastsætte nærmere vilkår om kommunens opfølg-ning på forsøget, når det er gennemført, herunder at der så vidt muligt måles på, omforsøget får flere børn til at deltage i kommunens programmer.Ministeriet har herudover noteret sig høringssvaret fra Institut for Menneskerettighe-der, men finder ikke, at dette giver anledning til ændringer af den foreslåede bestem-melses ordlyd eller bemærkninger. Det følger således allerede i dag af sundhedslo-

vens § 20, at en patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeresog inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behand-lingssituationen, medmindre dette kan skade patienten, ligesom patientens tilkendegi-velser, i det omfang de er aktuelle og relevante, skal tillægges betydning. Lovforslagethar således hverken til hensigt at svække eller helt fravige dette allerede gældendekrav, hvorfor ministeriet ikke finder det påkrævet at tydeliggøre barnets ret efter Bør-nekonventionen i lovforslaget.Det er præciseret i bemærkningerne, at samtykke også kan tilbagekaldes ved eventu-elt skift i forældremyndigheden. Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til æn-dringer.Forsøg med kommunal inddragelse ved lægelig henvisning til vederlagsfri fy-sioterapi – lovforslagets § 26 aFlere organisationer og myndigheder, herunder Danske Fysioterapeuter, Danske Pa-tienter, BUPL, Lægeforeningen, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer samtVejle og Odense Kommuner, har i deres høringssvar givet udtryk for, at der kan værebehov for enkelte præciseringer af den foreslåede bestemmelse. Forslagets hensigtom at skabe større sammenhæng og kvalitet i patienternes behandlingsforløb er ge-nerelt positivt modtaget. En del af organisationerne og myndighederne er i deres hø-ringssvar desuden kommet med konkrete forslag.Herudover er der, bl.a. fra Danske Fysioterapeuter, modtaget generelle bemærkningervedr. samarbejdet med kommunerne, undtagelsesredegørelser samt træningsplaner.Mange af høringssvarene fokuserer på, at patienterne sikres den lægefagligt rettebehandling, og at kommunen ikke må påvirke lægernes henvisninger til vederlagsfrifysioterapi i henhold til sundhedslovens § 140 a, stk. 1. Det påpeges bl.a. fra DanskePatienter, at forslaget ikke må få den konsekvens, at patienten ikke tilbydes den træ-ning, som efter lægens vurdering er nødvendig, samt at den kommunale vurderingskal tilrettelægges i en samarbejdsproces mellem kommunen, patienten og den alme-ne praksis, således den supplerende vurdering fra kommunen ikke skaber faldgruberfor patienten. Ældre Sagen, som overordnet ser positivt på koordinering af tilbud, ud-trykker også bekymring for, at forslaget kan forsinke den enkelte patients behandlings-forløb, eller at patienter, der ikke har et behov for kommunens bistand kan blive ramtaf forsinket behandling, hvorfor der gives udtryk for, at den kommunale vurdering skalforegå parallelt med at den fysioterapeutiske træning begynder.Enkelte høringsparter, herunder Danske Handicaporganisationer og BUPL, stiller sigtvivlende over for selve forslaget. Således er Danske Handicaporganisationer imodforslaget, idet organisationen finder, at forslaget kan forringe patienternes retsstilling,hvis kommunen får adgang til at kontrollere den lægefaglige vurdering af behovet forvederlagsfri fysioterapi. Det påpeges bl.a., at der er tale om personfølsomme oplys-ninger, at retten til vederlagsfri fysioterapi udelukkende skal afgøres ud fra lægefagligekriterier, samt at forslaget kan medføre unødvendigt bureaukrati i form af dobbeltar-bejde for alle parter. BUPL har med henvisning til, at borgerne ikke har mulighed for atforudse eventuelle utilsigtede konsekvenser af videregivelse af oplysninger om hen-visninger til vederlagsfri fysioterapi til kommunen i forhold til de kommunale indsatser,foreslået, at det bør tilføjes i forslaget, at der altid skal afgives patientsamtykke til denkommunale myndighed, inden myndigheden indhenter af helbredsoplysninger, såle-des at den kommunale myndighed kan give den korrekte lovgivningsmæssige vejled-ning til borgeren i forhold til eventuelle konsekvenser af samtykket.Herudover er der i høringssvarene fra Danske Fysioterapeuter og Danske Patienterforslag om, at det bør fremgå af lovforslaget, at kommunen har pligt til at oplyse omdet frie valg ved møder med borgere, der har henvisning til vederlagsfri fysioterapi.Danske Fysioterapeuter foreslår endvidere, at kommunen skal have pligt til at haveoplysningsmateriale om leverandørerne af frit valg på linje med den praksis, som gæl-der for private leverandører af praktisk bistand og pleje samt at borgerens fysiotera-peut skal være til stede ved mødet, med henblik på at sikre, at kommunen har detfulde billede. Odense KommunesamtLægeforeningen har bemærket, at lovforslaget

kan have økonomiske konsekvenser i forbindelse med håndteringen af lægernes vide-regivelse af oplysninger om henvisninger til vederlagsfri fysioterapi til kommunen.Lægeforeningen foreslår i forlængelse af dette, at de praktiserende læger honoreresfor det ekstra arbejde, lovforslaget måtte medføre for lægerne. Endelig har VejleKommune foreslået, at enkelte formuleringer i bemærkningerne til lovforslaget børskærpes, således der ingen forbehold er i forhold til kravet om videregivelse af oplys-ninger om henvisning til vederlagsfri fysioterapi til kommunen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkningerPå baggrund af høringssvarene har ministeriet fundet anledning til at præcisere be-mærkningerne til den foreslåede bestemmelse. Med præciseringerne om, at hensyneti lovforslaget netop er sikring af sammenhæng og kvalitet, og ikke en mulighed forkommunen til at omgøre lægefaglige vurderinger samt at borgerens behandlingsforløbikke må forsinkes, imødekommes centrale elementer i flere af høringsparternes be-mærkninger.Ligeledes har ministeriet taget hensyn til høringsparternes generelle bemærkningervedr. patienternes rettigheder og valgmuligheder i forhold til den vederlagsfri fysiote-rapi ved at tydeliggøre i bemærkningerne, at kommunen er forpligtet til at oplyse omborgerens frie valg, og at borgeren har ret til at inddrage sin fysioterapeut i dialogenmed kommunen om tilbud og koordination af kommunens andre tilbud, bl.a. med hen-blik på at tage højde for eventuelle eksisterende træningsplaner. Endelig er det tyde-liggjort, at kommunens vurdering af henvisningen, herunder undtagelsesredegørelser,er supplerende.De modtagne bemærkninger og forslag giver efter ministeriets opfattelse ikke anled-ning til at ændre i selve lovteksten.Bemærkningerne er præciseret i henhold til det oven for beskrevne.Forsøg med etablering af partnerskabsprojekt i sundhedssektoren med fokuspå tidlig indsats i et sammenhængende patientforløb – lovforslagets § 26 bFlere høringsparter, herunder Rådet for Socialt Udsatte, Lægeforeningen, Institut forMenneskerettigheder og Ældre Sagen, finder det betænkeligt, at der lægges op til enordning, hvor sundhedspersoner har pligt til at videregive helbredsoplysninger mv. tilen frikommune uden patientens samtykke. Danske Patienter har i den sammenhænganført, at det findes problematisk, at kommunen kan indhente fortrolige oplysningeruden patientens samtykke. Institut for Menneskerettigheder har desuden opfordret til,at der foretages en konkret og individuel vurdering af, om videregivelsen er nødvendigog berettiget.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkningerMinisteriet skal understrege, at der alene er tale om videregivelse, og dermed ikkeindhentning, af helbredsoplysninger mv. fra de pågældende sundhedspersoner til etnærmere defineret formål i regi af frikommunen.Ministeriet skal endvidere understrege, at der stilles krav om, at der indhentes sam-tykke for de borgere, som efter frikommunens vurdering er relevante at tilbyde ensamtale om udarbejdelse af en plan for et mere sammenhængende behandlingsfor-løb. Henset til, at der alene er tale om videregivelse af oplysninger til et såkaldt data-warehouse,som skal danne grundlag for udvælgelsen af relevante borgere, og at dis-se oplysninger alene må anvendes til dette formål i frikommunen, finder ministerietikke grundlag for at ændre den foreslåede bestemmelse.Det bemærkes i den forbindelse, at det allerede følger af sundhedslovens § 43, stk. 3,at det er den sundhedsperson, som er i besiddelse af en fortrolig oplysning, der afgør,om videregivelse uden patientens samtykke er berettiget efter lovens § 43, stk. 2. Detbetyder med andre ord, at sundhedspersonen i den i lovforslaget omhandlede sam-menhæng skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte patients forholdopfylder de af frikommunen fastsatte kriterier for, hvornår de nødvendige oplysningerskal videregives. Af denne grund finder ministeriet det ikke påkrævet at tydeliggøre

kravet om en konkret og individuel vurdering af, om videregivelsen er nødvendig ogberettiget, yderligere i lovforslaget.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Dansk Sygeplejeråd og Odense Kommune har blandt andet anført en opbakning tilpartnerskabsprojektet og muligheden for at lave forsøg med nye samarbejdsmodellermed øget fokus på, hvordan tidlig indsats og inddragelse af borgeren, hvilket vil bidra-ge til at skabe et mere sammenhængende patientforløb. Odense Kommune har dogfundet det uklart, om der med den foreslåede ordlyd af bestemmelsens stk. 2 ligeledeskan tilføres oplysninger fra beskæftigelsesområdet i kommunen til det såkaldte ”data-warehouse”, hvortil sundhedspersonerne med den foreslåede bestemmelse er forplig-tet til at videregive nødvendige helbredsoplysninger mv.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkningerPå baggrund af bemærkningerne er det fundet nødvendigt at præcisere i den foreslå-ede bestemmelses ordlyd og bemærkninger, at der til brug for det angivne formålin-den for den pågældende frikommunei nødvendigt omfang kan videregives oplysnin-ger af den nævnte karakter. Som der er nærmere redegjort for i lovforslagets be-mærkninger, findes den foreslåede bestemmelse, herunder behandlingen af person-henførbare, fortrolige oplysninger om f.eks. sundheds- og beskæftigelsesmæssigeforhold, at ligge inden for rammer af persondataloven, jf. persondatalovens § 7, stk. 2,nr. 4.Bemærkningerne er præciseret i henhold til det oven for beskrevne.Lægeforeningen anfører, at det i forslaget bør præciseres, at det ikke er kommunen,men derimod partnerskabet, der kan aftale deling af data med henblik på stratificeringaf borgere i de målgrupper, som partnerskabet har aftalt.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkningerEfter lovforslaget er det frikommunen, der er tillagt kompetencen til at fastlægge, hvil-ke af kommunens borgere der skal tilbydes en samtale om et samlet behandlingsfor-løb. Som en naturlig konsekvens heraf er det i sidste ende kommunalbestyrelsen, derer kompetent til at fastsætte kriterierne for, hvilke oplysninger der vurderes at værenødvendige at få videregivet til dette formål.Den nævnte kompetence er præciseret i den foreslåede bestemmelses ordlyd.Det erimidlertid en helt klar forudsætning, at der i forbindelse med fastsættelsen af de nævn-te kriterier inddrages den nødvendige sundhedsfaglige ekspertise.Forsøg på social- og integrationsministerens områdeForsøg med borgerstyret personlig assistance – lovforslagets § 27 aDanske Handicaporganisationer er bekymret og uforstående over for forslaget, ogman anfører ligesomLOBPA, at frikommuneforsøg på BPA-området ikke bør gennem-føres samtidig med, at Social- og Integrationsministeriet overvejer en generel ændringaf regelsættet på området.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerRegeringen gør sig i øjeblikket overvejelser om at gennemføre generelle justeringer afBPA-ordningen med henblik på at forenkle administrationen af reglerne, herunder atgive kommunerne bedre styringsmuligheder samt at sikre, at de kommunalt bevilgedemidler til ordningen også anvendes efter formålet. Det forventes, at justeringerne bl.a.vil omhandle godkendelse af foreninger og virksomheder, der varetager arbejdsgiver-ansvar, og takster for ydelsen. Et forslag til justeringer forventes at være klar til politiskdrøftelse i foråret 2013, hvorefter regeringen forventer at kunne fremsætte lovforslagmed henblik på ikrafttræden 1. januar 2014. Såfremt Folketinget vedtager et sådantforventet lovforslag, medfører det, at forsøget i vidt omfang overflødiggøres, og for-søgsgodkendelsen bortfalder derfor.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen anfører, at alle udmålinger af BPA-tilskud bør være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bekendtgørelse omudmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven og ske efteren konkret og individuel vurdering.FOA er af den opfattelse, at forsøg med fast takststruktur kan bidrage til viden, mender er ikke tale om et tiltag, der bidrager til en løsning af problemet med, at der ikke ersikret ordentlige overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår for BPA-hjælperne.LOBPA er som udgangspunkt tilhænger af en fast takstmodel, men man finder ikkeforslaget gennemførligt. Enten vil taksten blive så lav, at de faktiske omkostninger ikkekan dækkes, eller også vil den blive så høj at omkostningerne vil blive forøget betrag-teligt.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerGennemførelse af det foreslåede forsøg forudsætter en godkendelse fra social- ogintegrationsministeren på baggrund af en forsøgsanmodning, hvori den nærmeretakstmodel skal beskrives, således at det kan sikres, at taksten bliver tilstrækkeligtrummelig. Takstmodellen skal udformes med udgangspunkt i de overordnede elemen-ter for det samlede BPA-tilskud, som er nævnt i bekendtgørelse om udmåling af til-skud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven. Modellen for faste taksterkan bygge på cases, regneeksempler og på opgørelser over det aktuelle omfang afsygefravær mv.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Dansk Erhverv finder det uklart, om forslaget kan påvirke frit valgsordningen påhjemmehjælpsområdet.Danske Handicaporganisationer, LOBPA og Ældre Sagen er positive over for en god-kendelsesordning, men Danske Handicaporganisationer og LOBPA mener, at ordnin-gen bør være landsdækkende.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerDet foreslåede forsøg påvirker ikke frit valgsordningen på hjemmehjælpsområdet.Det foreslåede forsøg forudsætter en godkendelse fra social- og integrationsministe-ren på baggrund af en forsøgsanmodning. I forsøgsanmodningen skal den nærmeremodel for godkendelse af leverandører af arbejdsgiveransvar inden forsøgets igang-sættelse beskrives, herunder hvilke kriterier godkendelse skal ske efter. Herved vil derkunne sikres en vis ensartethed i godkendelseskriterierne.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Danske Handicaporganisationer, LOBPA og Ældre Sagen mener, at denne del afforslaget vil fratage borgerne den selvbestemmelse, der ligger i ordningen i dag. Deter også uacceptabelt, hvis kommunen får adgang til i særlige tilfælde ikke at respekte-re borgernes frie valg af hjælper. Dette strider mod intentionen med BPA.Danske Regioner ønsker, at der også skal være mulighed for, at tilskuddet kan overfø-res til en forening eller virksomhed, der er godkendt af regionen. Dette er relevant iforhold til borgere, der ved siden af BPA også modtager respirationshjælp, og det vilsikre de nødvendige kompetencer til, at denne gruppe borgere kan få den nødvendigehjælp.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovbemærkningerne nærmere re-degøres for baggrunden for forslaget om forsøg med overførsel af BPA-tilskuddet.Social- og Integrationsministeriets bemærkninger

Formålet med det foreslåede forsøg er at medvirke til, at der ikke etableres BPA-ordninger, hvor det efterfølgende viser sig, at borgeren eller en nærtstående ikke er istand til at varetage arbejdsgiverfunktionerne. Dette vil blive tilføjet i bemærkningernetil forslaget.Det foreslåede forsøg indebærer alene en overdragelse af arbejdsgiverfunktionerne,mens det uændret er borgeren eller den nærtstående, der fungerer som arbejdslederfor hjælperne. Det er kommunalbestyrelsen, der generelt eller i forhold til den enkelteordning træffer beslutning om overførsel af tilskuddet. Hvis kommunalbestyrelsenvurderer, at borgeren eller den nærtstående kan fungere som arbejdsgiver for hjæl-perne, kan kommunalbestyrelsen således beslutte, at tilskuddet ikke skal overføres.Det forudsættes i det foreslåede forsøg, at borgeren i sin egenskab af arbejdslederskal have mulighed for at deltage i ansættelsen af egne hjælpere og dermed, at bor-gerens frie valg af hjælper skal respekteres, medmindre helt særlige forhold talerimod. Som et eksempel, hvor borgerens frie valg af hjælper vil kunne tilsidesættes,kan nævnes den situation, at foreningen eller den private virksomhed vurderer, at denønskede hjælper ikke vil være i stand til at varetage opgaven. Der er dermed tale omen snæver undtagelse for, hvornår borgerens frie valg af hjælpere kan tilsidesættes.Gennemførelsen af det foreslåede forsøg forudsætter en godkendelse fra social- ogintegrationsministeren på baggrund af en forsøgsanmodning, hvori de nærmere reglerfor overdragelsen af arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat virksomhed erbeskrevet. Herved vil det kunne sikres, at intentionerne bag forsøget er iagttaget.Ved gennemførelsen af det foreslåede forsøg skal der være en passende sammen-hæng til tilgrænsende regler på øvrige ressortområder, herunder bl.a. sundhedslovensregler om respirationshjælp. I forhold til borgere, der modtager såvel BPA- som respi-rationshjælp, bør kommunalbestyrelsen derfor ved sin beslutning om overførsel afBPA-tilskuddet til en forening eller privat virksomhed være opmærksom på, hvilkekonsekvenser det vil få for tilrettelæggelsen af borgerens samlede hjælp.Bemærkningerne giver anledning til en tilføjelse i lovforslagets bemærkninger i forholdtil baggrunden for det foreslåede forsøg.Forsøg med digital sagsbehandling ved bevilling af midlertidige ydelser efter §83 i Lov om social service – lovforslagets § 27bDanske Ældreråd finder det positivt, at der indsamles erfaringer om virkning af digitali-seringen på dette område.Selveje Danmark peger på, at digital ansøgning forudsætter, at den enkelte ansøgerhar et godt kendskab til ikke blot sin egen situation, men også hvilke muligheder, derer for at modtage hjælp, omsorg og pleje. Selveje Danmark mener, at der er en rækkesituationer, hvor man ikke kan forvente tilstedeværelsen af et sådan kendskab. Deadvarer derfor mod forsøget.Ældre Sagen finder digital sagsbehandling af sager om midlertidige ydelser efter § 83betænkelig, idet en undersøgelse fra Danmarks Statistik om it-anvendelse i befolknin-gen viser, at 65 pct. af de 80-84 årige og 75 pct. af de 85-89 årige aldrig har anvendtinternettet. Derudover at andelen, der aldrig har anvendt internettet, er betydelig høje-re blandt modtagere af varig hjemmehjælp. Ældre Sagen mener på den baggrund, atet krav om obligatorisk digital ansøgning for denne gruppe vil udgøre en stor barrierefor at ansøge om hjælp, og at det derfor skal være frivilligt, om man vil ansøge digitalt.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerMuligheden for at anvende digital sagsbehandling er afgrænset til alene at omfatteafgørelser om bevilling afmidlertidigeydelser efter servicelovens § 83. Det forudsæt-tes dermed, at målgruppen for forsøget er borgere med ukomplicerede og ofte korte-revarende behov for hjælp, der er begrænset til ydelser af den pågældende art, og atdet derfor vil være muligt i højere grad at standardisere ansøgnings- og bevillingspro-cessen, herunder at undlade en mere detaljeret vurdering og udredning af borgerens

behov. Der er således ikke tale om borgere med meget komplekse og varige behovfor hjælp.Det er endvidere en forudsætning for forsøgsgodkendelsen, at kommunen i sin tilrette-læggelse af sagsbehandlingsprocessen, sikrer, at borgere, der ansøger via det digita-le ansøgningsskema, får mulighed for at angive at have andre behov end de på for-hånd oplistede. Kommunen er derefter forpligtet til at følge op på borgerens angivelseheraf for at sikre en helhedsorienteret vurdering af borgerens behov. Derudover gæl-der de almindelige regler i servicelovens § 148, hvorefter kommunalbestyrelsen erforpligtet til løbende at følge op på enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsatopfylder sit formål.For at sikre at kravet om digital ansøgning ikke afskærer it-svage borgere fra at søgeom hjælp, er det en forudsætning for en forsøgsgodkendelse, at kommunen redegørfor, hvordan de vil sikre, at it-svage borgere får den fornødne hjælp til den digitaleselvbetjening eller får mulighed for at ansøge ad anden vej.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg med fravigelse af krav om skriftlig afgørelse i forbindelse med hjælpefter § 83 og § 86 i Lov om social service – lovforslagets § 27cDanske Ældreråd er positiv overfor forslaget, fordi det smidiggør den kommunalesagsbehandling og understøtter det rehabiliterende formål med hjælpen efter § 83 og§ 86, samtidig med at borgerens retssikkerhed opretholdes i fuldt omfang.Ældre Sagen er i udgangspunktet positiv overfor hverdagsrehabilitering, men menerdet skal være et tilbud og ikke tvang. De finder det positivt, at kommunerne er forplig-tet direkte i loven til at redegøre for, hvordan de følger op på indsatsen og opfyldelsenaf de fastsatte udviklingsmål.Ældre Sagener bekymret for, at det bliver vanskeligt for borgeren at vurdere om hjæl-pen har et rimeligt omfang og pointerer vigtigheden af, at borgeren ved en eventuelanke af afgørelsen får de fornødne oplysninger om mål, indhold og omfang af hjælp.De mener endvidere, at disse oplysninger også vil være væsentlige i det tilfælde bor-geren vil benytte frit valgs-ordningen.BUPL, Danske Handicaporganisationer og FOA er bekymret for, at fravigelsen af kra-vet om en ny skriftlig afgørelse ved ændringer i hjælpen vil forringe borgerens retssik-kerhed. FOA anfører, at borgeren skal vide, hvad de kan klage over, og at der børvære retningslinjer for, hvordan borgerne bliver orienteret om ændringer i hjælpen.Danske Handicaporganisationer anfører, at det er afgørende for borgerens retssikker-hed, at der er tilstrækkelige klagemuligheder undervejs i forløbet, men at dette principkan blive kompromitteret med det fremlagte lovforslag.Ældre Sagen og FOA mener, at det fortsat må være et krav, at der skal gives en skrift-lig klagevejledning i forbindelse med bevilling af hjælpen.Socialpædagogernes Landsforbund anfører, at der synes at være gode udviklingsper-spektiver i forslaget. De gør dog opmærksom på, at udviklingsmål ikke kun bør forståssom forbedring af færdigheder, men at vedligeholdelse af færdigheder i sig selv er etudviklingsmål. Derudover foreslår de, at forsøgsbestemmelsen afgrænses til § 86, dahjælp og støtte efter § 83 kan være livslang og ikke nødvendigvis har eller skal haveet udviklingsmål.Selveje Danmark peger på, at § 83 og § 86 omhandler en række ydelser, hvoraf reha-bilitering kun er en del heraf. De understreger, at forsøgsbestemmelsen kun kan ved-røre rehabiliteringsforløb, hvor der på forhånd er beskrevet et udviklingsmål, og hvordet af den indledende afgørelse om rehabiliteringsforløbet fremgår, at forløbet er om-fattet af forsøgsbestemmelsen.Social- og Integrationsministeriets bemærkninger

Forsøgsbestemmelsen ændrer ikke på kommunalbestyrelsens pligt til at skabe grund-lag for, at modtagere af hjælp efter servicelovens § 83 kan vælge mellem forskelligeleverandører af hjælp, jf. servicelovens § 91. En fravigelse af kravet til skriftlige afgø-relser, som foreslået i forsøgsbestemmelsen, vurderes ikke at udgøre en hindring forborgerens benyttelse af det frie valg af leverandør. En privat leverandør vil skulle leve-re hjælp i overensstemmelse med de fastsatte udviklingsmål på samme vis som enkommunal leverandør, ligesom de vil være underlagt de samme krav om løbendejustering af hjælpen i forbindelse med en ændring af borgerens behov samt tilbage-meldingspligt til myndigheden, hvis der vurderes at være behov for en ændring i ud-viklingsmålene og dermed en ny afgørelse.Forsøgsbestemmelsen ændrer endvidere ikke på borgerens muligheder for at klageover afgørelsen, ligesom den ikke ændrer på kravet om, at afgørelser, der kan påkla-ges til anden forvaltningsmyndighed, og som meddeles skriftligt, skal være ledsaget afen vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om frem-gangsmåden ved indgivelse af klage, herunder en eventuel tidsfrist, jf. forvaltningslo-vens § 25. Det er i øvrigt en forudsætning for en forsøgsgodkendelse fra social- ogintegrationsministeren, at kommunalbestyrelsen – for at sikre borgerens retssikkerhed- redegør for, hvordan det sikres, at borgeren ved en eventuel anke af afgørelsen efterstk. 2, kan få de fornødne oplysninger om mål, indhold og omfang af den hjælp, der ertruffet afgørelse om.Det er desuden en forudsætning for en forsøgsgodkendelse, at kommunen redegørfor, hvordan borgeren inddrages i fastlæggelsen af egne udviklingsmål. Det er et væ-sentligt element i en rehabiliterende tilgang, at de udviklingsmål, der opstilles for bor-geren, er personlige dvs. at borgeren har deltaget aktivt i fastlæggelsen af dem, og atde tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål. Det gælder uanset om denkonkrete hjælp ydes efter § 83 og § 86, og uanset at hjælpen i nogle tilfælde kan værevarig.Det er i øvrigt et krav, at kommunalbestyrelsen – igen for at sikre borgerens retssik-kerhed - skal redegøre for, hvordan og inden for hvilken tidsramme der følges op påindsatsen og opfyldelsen af de fastsatte udviklingsmål for borgeren.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg med flytning af beboere fra botilbud til længerevarende ophold, jf. ser-vicelovens § 108, uden beboerens samtykke - lovforslagets § 27 eOdense Kommune ser positivt på forslaget, som er medvirkende til en bedre udnyttel-se af botilbud.Danske Ældreråd finder det væsentligt at give kommunalbestyrelsen mulighed for atudnytte specialtilbud til de borgere, der har størst gavn af tilbuddene.Danske Handicaporganisationer, LEV, FOA og Socialpædagogernes Landsforbundta-ger kraftigt afstand fra forslaget under henvisning til de berørte borgeres retssikker-hed.Selveje Danmark finder, at det må betragtes som stridende mod centrale rettighederfor borgeren, at gøre dem til genstand for det foreslåede forsøg og kan ikke anbefale,at der på det foreliggende grundlag gennemføres forsøg,og foreslår, at det overvejes,om den borger, som har et større behov for pladsen, end den borger, som der kunnetræffes afgørelse om at flytte, får anvist et andet tilbud eller alternativt vælger et tilbudefter friplejeboliglovgivningen.Rådet for Socialt Udsatte er betænkelig ved indholdet i den foreslåede bestemmelse,og finder, at det svækker incitamentet til, at motivere borgeren til at flytte ad pædago-gisk vej.Institut for Menneskerettigheder påpeger bl.a., at der er behov for at vurdere behovetfor lovforslaget i lyset af Handicapkonventionens artikler om selvbestemmelse, herun-

der retten til at vælge bopæl, og forhold til det menneskeretlige krav om proportionali-tetsvurdering og henviser til dom af 15. september 2009 fra Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol, hvoraf det følger, at en borger efter omstændighederne opnåren beskyttet rettighed i og med at den pågældende tildeles en løbende social ydelseefter den nationale lovgivning. Instituttet påpeger, at tiltag, der forringer eller fratagerborgeren denne rettighed, skal derfor opfylde en række betingelser, bl.a. proportionali-tet.Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund henviser til, athjælp efter serviceloven tildeles den enkelte borger på baggrund af en individuel be-hovsvurdering af den pågældendes behov for hjælp og ikke som en kollektiv del af etbotilbud. SL mener derfor, at den situation, hvor hjælpen i botilbuddet ikke matcherborgerens behov, ikke vil kunne opstå.Danske Handicaporganisationer og LEV henviser til artikel 19, litra a, i FN’s Handi-capkonvention om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet.LEV oplyser i høringssvaret, at de vil underrette FN’s handicapkomite om lovændrin-gen, hvis den vedtages. LEV finder, at hensyn til kapacitetsudnyttelse ikke kan udgø-re en tilstrækkelig begrundelse for den foreslåede bestemmelse.Danske Handicaporganisationer finder det uanstændigt, hvis kommunerne får hjem-mel til at efterlevende ægtefæller kan tvinges til at fraflytte botilbuddet.Danske Handicaporganisationer påpeger, at forsøget kan indebære en forstærkettendens til, at kommuner anvender tilbud i egen kommune til borgere med vidt forskel-lige behov.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerMed henblik på at sikre retssikkerheden for de berørte beboere er der knyttet en ræk-ke betingelser til, at kommunen kan træffe afgørelse om fraflytning. Disse betingelserbidrager til at sikre, at den borger, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse omflytning i forhold til, fortsat har en egnet bolig. Hertil kommer, at kommunen løbendeskal sikre, at borgeren modtager den hjælp og støtte efter serviceloven, som den på-gældende har behov for på baggrund af en individuel og konkret vurdering af denpågældendes behov for disse indsatser. Forslaget bidrager til at sikre retssikkerhedenfor de personer, som står på venteliste til de boformer, der er omfattet af forsøget.Social- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at de i forslaget foreslåede stk.2-8 indeholder en række kvalificerede betingelser, som skal være opfyldt for, at flyt-ningen kan iværksættes, herunder at kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, atbeboeren vil have mere gavn af et andet tilbud end det nuværende.Under hensyn hertil finder ministeriet, at den fornødne proportionalitet er til stede, ogat den foreslåede bestemmelse ikke er i modstrid med de nævnte konventioner.Bemærkningerne giver ikkeanledning til ændringer.Odense Kommune påpeger, at der er forskel mellem den foreslåede § 29c og denforeslåede § 27 e, for så vidt angår regulering af det eventuelle overskud, der opstårved fraflytning af den nye bolig.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerI den foreslåede § 27 e er tilføjet en bestemmelse svarende til den foreslåede be-stemmelse i § 24 c, hvorefter udlejeren tilbagebetaler indskud, depositum og forudbe-talt leje til kommunalbestyrelsen, efter der er sket modregning efter reglerne herom.Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer.Danske Ældreråd finder, at bestemmelsen i den foreslåede stk. 2, litra 8, om økono-misk kompensation til den borger, som der er truffet afgørelse om flytning i forhold til,for øgede omkostninger i den nye bolig også skal omfatte ægtefæller mv., der er truf-

fet afgørelse om fraflytning i forhold til efter den foreslåede bestemmelse.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerDet fremgår allerede af den foreslåede stk. 3, nr. 3, at ægtefæller mv. er berettigede tilden eventuelle kompensation, jf. stk. 2, litra 8.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.LEV finder, at der i lovforslagets bemærkninger bør henvises til de gældende regler iservicelovens § 129, hvorefter kommunalbestyrelsen kan indstille til Det SocialeNævn, at der gennemføres flytning af borgeren uden den pågældendes samtykke. Etlignende synspunkt har Institut for Menneskerettigheder.LEV finder det vildledende, at servicelovens § 129 ikke nævnes, fordi den regulerer,under hvilke betingelser, der kan træffes afgørelse om bl.a. flytning fra et botilbud til etandet, når det skønnes at være i borgerens egen interesse.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerReglen i servicelovens § 129 om flytning af en borger fra bl.a. et botilbud til et andet itilfælde, hvor den pågældende mangler evnen til at give informeret samtykke, er tilfø-jet i bemærkningerne.Selveje Danmark finder de oplistede kriterier for flytning uklare og påpeger, at det erlidt uklart, hvad der i den foreslåede stk. 2, nr. 2, menes med, at kommunalbestyrelsenforgæves skal have forsøgt at motivere borgeren til at flytte til en anden bolig ad frivil-lighedens vej. Rådet for Socialt Udsatte anbefaler, at kommunens forpligtelse til atmotivere borgeren til at flytte skærpes, f.eks. ved at kommunen skal inddrage VISO,inden beslutningen tages. Derudover, at kommunen skal fremlægge dokumentationfor, at borgeren er forsøgt motiveret til at flytte gentagende og over en længere perio-de.Social- og Integrationsministeriets bemærkningerNår kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om flytning efter den foreslåede bestem-melse, skal betingelserne være opfyldt. Borgeren kan klage over kommunens afgørel-se til Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel i lov og retssikkerhed og administrationpå det sociale område. Borgeren vil bl.a. kunne klage over, at kommunen ikke forin-den har forsøgt at motivere den pågældende til at flytte. Hvis denne betingelse for atkunne træffe afgørelse om at flytte borgeren ikke er opfyldt, vil afgørelsen lide af ensådan retlig mangel, at den efter Social- og Integrationsministeriets opfattelse vil væreugyldig.Der findes ikke grundlag for at indføre proceskrav i forhold til motivation til flytning,fordi de ikke i sig selv vil indebære en styrket retssikkerhed for borgeren.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg på økonomi- og indenrigsministerens områdeForsøg med service via fælleskommunale callcentre – lovforslagets § 29 aDanske Ældreråd tiltræderforsøget under henvisning til, at en kvalificeret rådgivningforudsætter, at rådgiveren har adgang til oplysninger om den rådsøgende.KTO finder det særdeles kritisabelt, at det foreslås at etablere en forsøgshjemmel ifrikommuneloven, som ikke alene omfatter callcentre med deltagelse af frikommuner,men også samarbejder om callcentre mellem frikommuner og andre kommuner. FOAog BUPL er også kritiske over for, at andre kommuner inddrages i dette forsøg.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerMulighederne for at anvende den foreslåede bestemmelse vil blive særdeles ind-skrænkede, hvis bestemmelsen alene omfatter de ni frikommuner, da de er geografisk

spredte. Fælleskommunale callcentre må antages typisk at være aktuelle for kommu-ner beliggende i samme område.Derfor er dette ene forsøg helt undtagelsesvist udstrakt til også at kunne omfatte an-dre kommuner end frikommuner,hvis der er etableret eller i forsøgsperioden etableresfælleskommunale callcentre med deltagelse af en eller flere frikommuner.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.KTOpeger på, at etablering af et fælleskommunalt callcenter efter KTOs opfattelsetypisk vil indebære geografisk flytning af medarbejderes tjenestested. Dette kan ifølgeKTO potentielt udløse krav om varsel svarende til det individuelle opsigelsesvarsel forikke tjenestemænd, ligesom KTO tager forbehold for at rejse sager ved geografiskflytning af tjenestested for tjenestemænd.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerSom det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse forstås medfælleskommunale callcentre et samarbejde mellem mindst to kommuner, herundermindst en frikommune, som indebærer, at medarbejdere fra en eller begge kommunermodtager telefoniske henvendelser fra borgere i de deltagende kommuner med fore-spørgsler om status på evt. sager, behov for information mv. Et fælleskommunaltcallcenter kan være forankret i en enkelt af de deltagende kommuner, som udføreropgaven for de øvrige deltagende kommuner, eller callcenter-funktionen kan gå påskift blandt de deltagende kommuner.Ved de nævnte organiseringsmåder kan det ikke antages at være relevant at flyttetjenestested for de medarbejdere, som indgår i arbejdet i det fælleskommunale call-center. I det omfang flytning af tjenestested for medarbejdere, der indgår i et fælles-kommunalt callcenter, eventuelt måtte komme på tale, vil det skulle ske inden for degældende regler herfor.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.FOA ser forsøget som en udfordring af borgernes retssikkerhed, idet borgeren ikkeved henvendelse til callcentret på forhånd ved, at det er en medarbejder fra en andenkommune, som kan tilgå borgerens sag.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkningerSom det fremgår af bemærkningerne, kan medarbejderne ikke sagsbehandle på bor-gerens sag, idet det fælleskommunale callcenter alene kan yde den i bemærkningerneomtalte service i form af f.eks. oplysning om status. Servicen ydes videre alene vedborgerens henvendelse til callcentret. Det fælleskommunale callcenters adgang til dedeltagende kommuners elektroniske dokumentbehandlingssystemer måendelig aleneomfatte de oplysninger, som er nødvendige for callcentrets varetagelse af serviceop-gaven over for borgerne.Ministeriet finder på den baggrund ikke, at borgernes retssikkerhed kan siges at bliveudfordret med forsøget.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Tværgående forsøgForsøg med obligatorisk digitalisering – lovforslagets § 29 fDanske Handicaporganisationer påpeger, at den digitale kommunikation skal væretilgængelig for mennesker med handicap og leve op til de standarder og retningslinjer,der findes for tilgængelighed for mennesker med handicap. Tilgængelige løsninger måikke fravælges, fordi der kan laves en alternativ løsning i stedet i form af hjælp ellerandre kommunikationsformer.

Danske Handicaporganisationer anfører videre, at når man tilbyder andre kommunika-tionsformer end digitale, skal man sikre sig en bredde, der gør, at alle kan benytte enaf løsningerne. Her vil det være mere relevant at tilbyde f.eks. fysisk fremmøde ellertelefonisk kommunikation.Danske Handicaporganisationer anfører, at nogle grupper af handicappede slet ikkekan benytte de digitale muligheder, fordi deres handicap er af meget gennemgribendeart, hvorfor det er nødvendigt med hjælp og støtte for at kunne kommunikere med detomgivende samfund. Disse borgere må forlade sig på hjælp. Når hjælp tilbydes, skalpersoner med denne opgave have en grundlæggende introduktion til, hvordan de skalforholde sig til de problemstillinger, der opstår, når mennesker med handicap entenskal være digitale eller tilbydes andre muligheder.Landbrug og Fødevareranfører, at det er vigtigt, at der er hjælp at hente.Finansministeriets bemærkningerDet forudsættes, at den enkelte frikommune sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsnin-ger er sikre, brugervenlige og tilgængelige. Det forudsættes, at kommunerne lever optil eventuelle aftaler og standarder for tilgængelighed.De frikommuner, der vælger at udføre forsøget, skal fortsat leve op til de almindeligeforvaltningsretlige regler og principper, herunder vejledningspligten, og sikre, at alleborgere får den behandling, de har ret til.Frikommunen skal yde den fornødne vejledning og hjælp til de borgere, herunder bor-gere med handicap, der har brug for hjælp til at udfylde en ansøgning efter sammeretningslinjer som i dag. Dette gælder uanset, om der kan ansøges mundtligt, på blan-ket eller digitalt. Det ændrer den foreslåede bestemmelse ikke på.Med bestemmelsen lægges der op til, at der tages hensyn til borgere med særligebehov, herunder borgere, der på grund af deres handicap, ikke kan ansøge digitalt.Bestemmelsen giver derfor mulighed for, at disse borgere kan få anvist en anden må-de at ansøge på.Det er hensigten, at frikommunen vælger, hvilken alternativ kommunikationskanal derskal tilbydes. Det forudsættes, at frikommunen tager hensyn til, hvilken kommunikati-onskanal der i den konkrete situation kan anvendes af borgeren, hvis borgeren ikkekan ansøge digitalt.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Danske Handicaporganisationer anfører, at mennesker med handicap, som benytteranden indberetning end den digitale løsning, ikke må forsinkes, komme bag i køen,eller skulle vente urimeligt længe på sagsbehandling på grund af manglende evner tilat bruge den digitale løsning.Finansministeriets bemærkningerDet er ikke hensigten med den foreslåede løsning at ændre på borgernes rettigheder,at stille borgerne ringere, end tilfældet er i dag, eller at udelukke borgere fra ydelser.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Ældre Sagen finder, at det er betænkeligt, at indføre obligatorisk digital selvbetjeninghurtigere og på flere områder end forudsat i bølgeplanen. Ældre Sagen forslår derfor,at en frikommune skal kunne redegøre for, hvilke alternative løsninger, der helt kon-kret vil være til borgere, der ikke kan anvende de digitale løsninger før frikommunengodkendes.Finansministeriets bemærkningerSåvel den enkelte minister som økonomi- og indenrigsministeren vil forud for en god-kendelse blandt andet kunne se på, om kommunen i tilstrækkelig grad vurderes at

have en samlet løsning parat.Det er hensigten, at kommunen vælger hvilken alternativ kommunikationskanal, derskal tilbydes. Det forudsættes, at kommunen tager hensyn til, hvilken kommunikati-onskanal der i den konkrete situation kan anvendes af borgeren, hvis borgeren ikkekan ansøge digitalt.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Ældre Sagen understreger, at frikommuneforsøget ikke må påføre borgerne væsentli-ge meromkostninger.Finansministeriets bemærkningerDen foreslåede bestemmelse forventes ikke at have væsentlige økonomiske konse-kvenser for borgerne.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Ældre Sagen finder, at der ikke bør indføres krav om digital selvbetjening, før it-systemerne er klar, herunder fuldmagtsløsningerne og muligheden for at anvendeNemID på mobile platforme.Finansministeriets bemærkningerEn forudsætning for indførelse af krav om digital selvbetjening er, at den relevantekommune stiller en sikker, brugervenlig og tilgængelig selvbetjeningsløsning til rådig-hed.Der er igangsat et arbejde med at etablere en fællesoffentlig digital fuldmagtsløsning,som forventes at kunne blive taget i brug i 2013. Indtil de enkelte kommuner har im-plementeret en tilstrækkelig digital fuldmagtsløsning, håndteres fuldmagter som hidtilog i overensstemmelse med forvaltningslovens § 8.Der er efterspørgsel efter NemID på smartphone eller tablet. Digitaliseringsstyrelsensamarbejder med finanssektoren om at gøre det muligt at frigøre NemID fra Java-teknologien, hvilket vil betyde, at NemID også vil kunne anvendes på mobile platformemed samme sikkerhedsniveau som i dag. Der er nu igangsat et forprojekt, der skalforberede og kvalificere et kommende projekt om at udvikle NemID-klienten i Java-Script. Forprojektet forventes afsluttet i april 2013.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Landbrug og Fødevareranfører, at det er vigtigt, at der er tilstrækkelig infrastruktur,herunder at borgere, der ikke har bredbånd, bør fritagesFinansministeriets bemærkningerEn forudsætning for indførelse af krav om digital selvbetjening er, at kommunen stilleren sikker, brugervenlig og tilgængelig selvbetjeningsløsning til rådighed.Der er opmærksomhed på at sikre, at der er adgang til velfungerende it og netværks-dækning, og at der er tilstrækkelig adgang til de digitale selvbetjeningsløsninger, her-under adgang til PC’er og andre platforme med dækning. Ifølge Danmarks Stati-stik 2012 har 89 pct. af danskerne mellem 16 og 89 år adgang til internet i hjemmet.Borgere, som ikke har anskaffet en bredbåndsforbindelse, kan henvende sig på bor-gerservice eller det lokale bibliotek, hvor der vil være mulighed for at benytte eller fåhjælp til at benytte computere. Borgere med særlige behov vil, som det fremgår aflovforslaget, kunne undtages fra kravet om digital selvbetjening.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Forsøg med ydelse til alvorligt syge personer efter ophør af sygedagpenge –lovforslagets § 29 gDH er meget positiv overfor forslaget, og foreslår, at erfaringerne fra kommuner, derbenytter sig af muligheden, indsamles med henblik på at justere sygedagpengelovgiv-ningen.FOA og LOer ligeledes positive overfor forslaget, men bemærker dog, at ydelsen børvære på niveau med sygedagpenge, at det er uklart for den enkelte, hvilket grundlagafgørelsen er truffet på, når afgørelsen træffes efter en konkret individuel vurdering,og at der derfor bør være adgang til at afprøve sagerne ved en ankemyndighed.DA oplyser, at de ikke kan støtte forslaget, da det er alt for svagt funderet og ikke itilstrækkeligt omfang evalueres.Beskæftigelsesministeriets bemærkningerSom det fremgår af bemærkningerne, fastlægges, administreres og finansieres denærmere betingelser for at modtage ydelsen af kommunerne. Kommunen fastsættersåledes selv vilkårene for at modtage ydelsen, herunder hvornår man kan modtageydelsen og niveauet for ydelsen.Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at der dermed ikke vil være den fornødnekompetence til at efterprøve sagerne i en situation som denne, hvor det er kommunal-bestyrelsen, der fastlægger de nærmere vilkår for at kunne modtage ydelsen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Forsøg med udvidet praktik som vejen til uddannelse – lovforslagets § 29 hBUPLfinder det positivt, at forslaget udvider frikommunernes mulighed for at yde støttetil unge, som har brug for ekstra hjælp til at få en elevplads og dermed få en uddan-nelse.DA har oplyst, at organisationen ikke kan støtte forslaget. Efter 1. januar 2013 harelever, der ikke kan finde en praktikplads, ret til at fortsætte deres uddannelse i skole-praktik. Langt de fleste elever, der påbegynder et skolepraktikforløb, afslutter deresuddannelse i virksomhedspraktik gennem en restuddannelsesaftale.FOA ser forslaget som et godt incitament til, at unge under 25 år på kontanthjælp kankomme videre på et hovedforløb efter endt grundforløb.Det skal også præciseres, atkommunerne fortsat skal leve op til dimensioneringen på den pædagogiske assistent-uddannelse og social- og sundhedsuddannelsen. Bestemmelsen om at ”kommunalbe-styrelsen i en frikommune kan træffe afgørelse om….”bør skærpes til en ”skal-bestemmelse”.Beskæftigelsesministeriets bemærkningerForslaget ændrer ikke ved kommunens øvrige forpligtelser i forhold til den pædagogi-ske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen.Der er alene ansøgt om at kunne træffe afgørelse om at yde tilskud. Det er frikommu-nerne selv, som skal fastlægge de nærmere retningslinjer for, hvornår tilskuddet kanbevilges.Tilskud kan alene ydes, hvis deltageren har gennemført et eller flere grundforløb ihenhold til lov om erhvervsuddannelser, på grund af særlige forhold have brug forsærlig hjælp til at få en elevplads, har modtaget kontanthjælp i en sammenhængendeperiode på mere end 6 måneder efter afsluttet grundforløb, og ikke har indgået enuddannelsesaftale.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.