L 172 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om eksempler på, hvor den brede adgang til voksen- og efteruddannelse er blevet brugt utilsigtet, til undervisningsministeren

28-04-2011I forbindelse med behandlingen af (L 172) Forslag til Lov om ændring aflov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-tet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelserm.v. (Tilpasninger med henblik på at modvirke utilsigtet anvendelse afgodtgørelsesordningen, tilpasninger på grund af digitalisering m.v.) harFolketingets Uddannelsesudvalg efter ønske fra Bjarne Laustsen (S) ogJohanne Schmidt-Nielsen (EL) i brev af 5. april 2011 stillet mig følgendespørgsmål:Spørgsmål 2:”Ministeren har i forbindelse med lovforslagets fremsættelse tilkendegi-vet, at der har været en række eksempler, særligt på AMU-området, hvorden brede adgang til voksen- og efteruddannelse er blevet brugt utilsig-tet. Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over disse eksempler,og for hvert enkelt angive:- Hvori den utilsigtede brug består, herunder om der har været taleom regelbrud?- Hvor lang tid ministeriet har været opmærksom på den utilsigte-de brug?- Hvilke evt. andre initiativer end lovforslaget ministeriet har tageti forbindelse med den utilsigtede brug?- Hvor store de økonomiske konsekvenser for staten har været afden utilsigtede brug?”Svar:Begrebet utilsigtet brug er anvendt om tilfælde, hvor det er Undervis-ningsministeriets vurdering, at ordningen er anvendt på en måde, derefter ministeriets vurdering ikke forekommer at være i overensstemmelsemed hovedsigtet med lovgivningen. Der er altså i disse tilfælde ikke taleom, at anvendelsen vurderes at være i strid med lovgivningen. Ministerieter på forskellig vis, herunder ved henvendelser udefra, blevet opmærk-somme på eksempler på en sådan brug af ordningen, men der kan selv-

2følgelig være andre eksempler, ministeriet ikke har set. Ministeriet fører isagens natur ikke statistik over sådanne sager, og jeg skal også gøre op-mærksom på, at langt størstedelen af godtgørelsen administreres og ud-betales af a-kasserne.Jeg kan dog give tre eksempler på den utilsigtede anvendelse, men – somberørt ovenfor – kan jeg ikke give en udtømmende liste:1. Virksomheden A driver et vikar- og rekrutteringsbureau medhovedsageligt østeuropæisk arbejdskraft. Virksomheden modtog i2009 over 8 mio. kr. i godtgørelse, udbetalt som refusion for ikkeforsikrede medarbejderes deltagelse i kurser. Medarbejderne hargennemsnitligt været på kursus i 45 dage i 2009. Virksomhedenudbetaler løn til medarbejderne, som ligger lige over niveauet forgodtgørelsen, men inden udbetaling sker der en række fradrag sva-rende til ca. 2/3 af lønnen. Disse fradrag betegnes fx som kursus-gebyr eller betaling til et integrationsmodul. Det bemærkes, at dettealene sker på virksomhedens initiativ.Det er formelt set ikke i strid med godtgørelsesreglerne, og medar-bejderne har deltaget i de uddannelser, der er udbetalt godtgørelsefor.2. Personen V er i perioden september 2008 til januar 2010 bevilli-get godtgørelse for i alt 213 kursusdage. Der er indleveret 27 an-søgninger, som dækker 32 svejsekurser, alle på det samme uddan-nelsessted. V har deltaget op til 9 gange i det samme svejsekursus.Han har været ansat hos 4 forskellige arbejdsgivere i kursusperio-den, og i alle tilfælde foreligger der både ansættelseskontrakt oglønsedler som dokumentation for hans beskæftigelse.3. En virksomhed B søger om godtgørelse for kursusperioder, derer lig med ansættelsesperioderne. For hver enkelt medarbejder erder udarbejdet ansættelseskontrakter, som specificerer ansættelsen.Der er ingen hverken forudgående eller efterfølgende ansættelse ivirksomheden, men alene ansættelse i forbindelse med et kursus.Der udbetales løn, men medarbejderne betaler et ikke ubetydeligtbeløb til virksomheden i kursusgebyr.Arbejdsmarkedets Ankenævn har i december 2008 truffet afgørelseom, at de pågældende kursister kan anses for beskæftigede løn-modtagere.Ministeriet er på forskellig vis i løbet af det seneste par år blevet op-mærksom på tilfælde af uhensigtsmæssig brug af godtgørelsesordningen,

3som det er tilkendegivet i indledningen til lovforslagets almindelige be-mærkninger.Som det også fremgår af indledningen til lovforslagets almindelige be-mærkninger, er en del af den uhensigtsmæssige anvendelse søgt bremset idecember 2009, hvor der indførtes stramninger af adgangskravene tilarbejdsmarkedsuddannelserne gennem skærpede krav til deltagernes be-skæftigelse, men det er vurderingen, at det ikke er tilstrækkeligt.Det er på den ovennævnte baggrund ikke muligt at give en vurdering af,hvor store de økonomiske konsekvenser af den utilsigtede brug af godt-gørelsesreglerne har været for staten.