L 172 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 10: Betænkning afgivet 24/5-11

Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring veddeltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov omarbejdsmarkedsuddannelser m.v.(Tilpasninger med henblik på at modvirke utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen, tilpasninger på grund afdigitalisering m.v.)[af undervisningsministeren (Troels Lund Poulsen)]1. ÆndringsforslagUndervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag tillovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 23. marts 2011 og var til 1.behandling den 31. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 15.februar 2011 dette udkast til udvalget, jf. alm. del−bilag167. Den 23. marts 2011 sendte undervisningsministeren deindkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 16 spørgsmål til undervisningsmini-steren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret 14.Spørgsmål 17 og 18 forventes besvaret før 2. behandling. 8af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og den-nes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.SamrådUddannelsesudvalget har stillet 5 spørgsmål til undervis-ningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har be-svaret spørgsmålene i et samråd i Uddannelsesudvalget den10. maj 2011. Undervisningsministeren har efterfølgende til-sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for besvarelsen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL)ind-stiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede ændrings-forslag.Etmindretali udvalget (EL) vil stemme hverken for ellerimod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-me hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.Enhedslisten anerkender, at der er behov for at løse deeksisterende problemer med misbrug af midler til efter- ogvidereuddannelsesområdet. Enhedslisten er imidlertid be-kymrede for, at lovforslaget kan forringe mulighederne forefteruddannelse for almindelige lønmodtagere.Enhedslisten undlader derfor at stemme til lovforslaget.Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalgetmed undtagelse af EL):Til § 11)I den undernr. 3foreslåede affattelse af§ 2, stk. 2,ind-sættes som2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan desuden fastsætte reglerom, at det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, atder foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en uddan-nelses påbegyndelse, eller at arbejdsgiveren udbetaler lønunder uddannelsen, jf. § 7.«[Præcisering af, at bemyndigelsen også kan anvendes til atfastsætte regler om varigheden af den beskæftigelse, der kanberettige til godtgørelse og tilskud til befordring, eller om, atder kan stilles krav om, at deltageren modtager løn underuddannelsen. ]BemærkningerTil nr. 1Der er tale om en præcisering af, at bemyndigelsen for-uden at kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke for-mer for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og til-skud til befordring, også kan anvendes til at fastsætte reglerom forudgående beskæftigelse.Det er hensigten at fastsætte regler om, at deltageren skalhave været i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i mindst14 dage, umiddelbart før uddannelsen begynder. Det er fore-slået under nr. 9 i L 172, at der kan fastsættes regler om, atder ikke kan ske udbetaling af godtgørelse til arbejdsgivere,før det er konstateret, at der er sket lovpligtig indberetningtil e-indkomst-registeret. Denne bestemmelse kan tages i an-vendelse til at kontrollere, om der er udbetalt løn 14 dageforud for den periode, et kursus varer. Er det ikke tilfældet,kan der ikke ske udbetaling af godtgørelse.Der vil gælde samme krav til den forudgående beskæfti-gelse som til den beskæftigelse, der er en forudsætning formodtagelse af godtgørelse eller tilskud til befordring.

Deltagere i uddannelse, hvortil der ifølge lov, bekendtgø-relse eller bindende brancheaftale er knyttet særlige krav, vilvære undtaget fra kravet om forudgående beskæftigelse. Desåkaldte certifikatuddannelser, som der findes godt 130 af,f.eks. inden for fødevarehygiejne, personbefordring, kranfø-ring, svejsning, stilladsopstilling og kørsel med gaffeltruck,tænkes undtaget. I stedet for vil det blive stillet som en be-tingelse for udbetaling af godtgørelse, at arbejdsgiveren ud-betaler løn til deltagerne under kurset. Det vil sige, at en ar-bejdsgiver ikke, som det ellers er tilfældet, vil kunne medde-le den ansatte, at den pågældende selv må søge godtgørelsesom forsørgelsesgrundlag under kursusdeltagelsen.Det vil være muligt som nævnt ovenfor at kontrollere vedhjælp af e-indkomst-registeret, om der er udbetalt løn forkursusperioden, og hvis det ikke er tilfældet, vil der ikkekunne udbetales godtgørelse.Formålet med de foreslåede bemyndigelser er at modvir-ke utilsigtet brug af ordningerne. Bestemmelserne tilstræberat sikre, at kursusdeltagere er i reel beskæftigelse under del-tagelse i udannelsesforløb, der giver adgang til godtgørelseog tilskud til befordring.Det bemærkes, at godtgørelsen allerede med de nugæl-dende regler i ca. 90 pct. af tilfældene udbetales til arbejds-giveren, fordi denne udbetaler løn under uddannelsen, og atknap 24 pct. af al AMU-aktivitet udgøres af certifikatkurser.Det bemærkes desuden, at de foreslåede bemyndigelservil blive udmøntet i bekendtgørelsesform, og at Undervis-ningsministeriet vil følge udviklingen på området og foreta-ge tilpasninger, hvis der skulle blive behov for det.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 172Bilagsnr.123456789TitelHøringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetUdkast til betænkningKopi af svar på UDU, alm. del, spm. 303-305 stillet af JohanneSchmidt-Nielsen (EL)Ændringsforslag fra undervisningsministeren2. udkast til betænkning3. udkast til betænkningTalepapir fra samrådet den 10/5-11, fra undervisningsministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 172Spm.nr.1TitelSpm. om kontraktuddannnelser, eksamensuddannelser og certifi-katuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om eksempler på, at den brede adgang til voksen- og efter-uddannelse er blevet brugt utilsigtet, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpåSpm., om de i lovforslaget foreslåede bemyndigelser til ministe-ren er i overensstemmelse med god lovkvalitet, jf. vejledning omlovkvalitet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren punkt for punkt vil kommentere de kritiskebemærkninger i Dansk Industris høringssvar, til undervisningsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om en uddybende kommentar til Uddannelsesforbundetshøringssvar, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om uddybende kommentarer til høringssvarenes bemærk-ninger om forslaget om begrænsning af antallet af uddannelsesu-ger med godtgørelse inden for et kalenderår, til undervisningsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren vil sikre, at begrænsningen på 10kursusuger ikke kommer til at ramme kontraktuddannelser, til un-dervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om økonomiske konsekvenser, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpåSpm. tilbagetagetSpm. tilbagetagetSpm. om samspillet mellem kulegravningen af AMU-systemet ogbehandlingen og vedtagelsen af L 172, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om igangsatte tilsynssager, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpå

Spm. om den forventede virkning af ministerens ændringsforslagom krav om forudgående beskæftigelse, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om konsekvenserne af ændringsforslaget om krav om for-udgående beskæftigelse for hhv. lediges og beskæftigedes retsstil-ling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil sende ændringsforslaget om forudgåendebeskæftigelse i høring, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om Noreco-sagen, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om kravet om ansættelse 14 dage før kursusstart, til under-visningsministerenSpm., om ministeren kan bekræfte, at ministerens forgængere ad-skillige gange har udtalt sig positivt om Noreco-sagen, til under-visningsministerenOversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 172

Samråds- Titelspm.nr.ASamrådsspm. om kommentarer til det omfattende og systematiskesnyd med og udnyttelse af AMU-systemet, som TV 2 har doku-menteret 18/4-11 (Operation X: Firmafest på statens regning), tilundervisningsministerenBSamrådsspm. om det samlede omfang af den form for udnyttelseaf AMU-systemet, som TV 2 har dokumenteret 18/4-11 (Operati-on X: Firmafest på statens regning), til undervisningsministerenCSamrådsspm., om nuværende godkendelses-, tilsyns- og kontrol-procedurer i forhold til skoler, uddannelsessteder, kursusudbydereog virksomheder på AMU-området er tilstrækkeligt effektive, tilundervisningsministerenDSamrådsspm. om kulegravning af hele AMU-systemet med hen-blik på at få afdækket systematisk snyd og svindel, til undervis-ningsministerenESamrådsspm. om Noreco-sagen, til undervisningsministeren

Bilag 28 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpåSpørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S:Spørgsmål 1:Kan ministeren bekræfte, at formuleringen i høringsnotatet (bilag 1), side 3, næstsidste afsnit: »Lovfor-slagets bemærkninger er ikke udtømmende, og når der skal fastsættes nærmere regler i bekendtgørelses-form, vil der blive taget hensyn til, at det skal være muligt at fastlægge en hensigtsmæssig uddannelses-struktur og gennemføre sammenhængende forløb uden unødige afbrydelser«, skal tolkes således, at de så-kaldte AMU-kontraktuddannelser, eksamensuddannelser og certifikatuddannelser, som anvendes på byg-ge- og anlægsområdet (f.eks. kloakmesteruddannelsen) vil blive fritaget for den øvre grænse for, hvor me-get uddannelse den enkelte kan deltage i med godtgørelse?Svar:Jeg kan bekræfte, at en række uddannelser vil blive fritaget for den øvre grænse for, hvor mange ugeren person kan deltage i uddannelse inden for et kalenderår med godtgørelse.Det er hensigten, som det også fremgår af høringsnotatet, at listen over uddannelser, som er fritaget forden øvre grænse, skal udarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Derfor vil jeg ikke på nuvæ-rende tidspunkt lægge mig fast på, hvilke uddannelser det kommer til at dreje sig om, men det er megetsandsynligt, at der netop vil blive tale om kontraktuddannelser, eksamensuddannelser og certifikatuddan-nelser. Erhvervsuddannelse+, grundlæggende voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser tilrette-lagt som særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere vil også blive undtaget for ugebegræns-ningen, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den begrænsning, som lovforslaget åbner mulighed for at indføre,og som forventes at komme til at ligge på 10 uger, drejer sig om deltagelse i uddannelse med godtgørelse.Der er ikke noget i vejen for, at en person kan deltage i en bred vifte af uddannelser i et større antal ugerend de nævnte 10, men så vil der ikke kunne udbetales godtgørelse for mere end de første 10 uger.Desuden vil jeg gerne pointere, at der er tale om en begrænsning inden for et kalenderår, så der hvert årer mulighed for nye uddannelsesuger med godtgørelse.Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på, at den øvre grænse på forventeligt 10 uger netop ikke erfastsat i selve lovteksten, men vil komme til at fremgå af en bekendtgørelse. Det skyldes et ønske om atgøre erfaringer med at have en øvre grænse for deltagelse i uddannelse med godtgørelse og et ønske om athave en enkel mulighed for at ændre på grænsen, hvis der kommer nye uddannelser, der gør det relevant,eller hvis den i praksis skulle vise sig at være sat enten for højt eller for lavt.Spørgsmål 2:Ministeren har i forbindelse med lovforslagets fremsættelse tilkendegivet, at der har været en rækkeeksempler, særligt på AMU-området, hvor den brede adgang til voksen- og efteruddannelse er blevetbrugt utilsigtet. Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over disse eksempler, og for hvert enkeltangive:Hvori den utilsigtede brug består, herunder om der har været tale om regelbrud?Hvor lang tid ministeriet har været opmærksom på den utilsigtede brug?

Hvilke evt. andre initiativer end lovforslaget ministeriet har taget i forbindelse med den utilsigtedebrug?Hvor store de økonomiske konsekvenser for staten har været af den utilsigtede brug?Svar:Begrebet utilsigtet brug er anvendt om tilfælde, hvor det er Undervisningsministeriets vurdering, atordningen er anvendt på en måde, der efter ministeriets vurdering ikke forekommer at være i overens-stemmelse med hovedsigtet med lovgivningen. Der er altså i disse tilfælde ikke tale om, at anvendelsenvurderes at være i strid med lovgivningen. Ministeriet er på forskellig vis, herunder ved henvendelserudefra, blevet opmærksomme på eksempler på en sådan brug af ordningen, men der kan selvfølgelig væreandre eksempler, ministeriet ikke har set. Ministeriet fører i sagens natur ikke statistik over sådanne sager,og jeg skal også gøre opmærksom på, at langt størstedelen af godtgørelsen administreres og udbetales afa-kasserne.Jeg kan dog give tre eksempler på den utilsigtede anvendelse, men – som berørt ovenfor – kan jeg ikkegive en udtømmende liste:1. Virksomheden A driver et vikar- og rekrutteringsbureau med hovedsageligt østeuropæisk arbejds-kraft. Virksomheden modtog i 2009 over 8 mio. kr. i godtgørelse, udbetalt som refusion for ikke forsikre-de medarbejderes deltagelse i kurser. Medarbejderne har gennemsnitligt været på kursus i 45 dage i 2009.Virksomheden udbetaler løn til medarbejderne, som ligger lige over niveauet for godtgørelsen, men indenudbetaling sker der en række fradrag svarende til ca. 2/3 af lønnen. Disse fradrag betegnes fx som kursus-gebyr eller betaling til et integrationsmodul. Det bemærkes, at dette alene sker på virksomhedens initiativ.Det er formelt set ikke i strid med godtgørelsesreglerne, og medarbejderne har deltaget i de uddannel-ser, der er udbetalt godtgørelse for.2. Personen V er i perioden september 2008 til januar 2010 bevilliget godtgørelse for i alt 213 kursus-dage. Der er indleveret 27 ansøgninger, som dækker 32 svejsekurser, alle på det samme uddannelsessted.V har deltaget op til 9 gange i det samme svejsekursus. Han har været ansat hos 4 forskellige arbejdsgive-re i kursusperioden, og i alle tilfælde foreligger der både ansættelseskontrakt og lønsedler som dokumen-tation for hans beskæftigelse.3. En virksomhed B søger om godtgørelse for kursusperioder, der er lig med ansættelsesperioderne. Forhver enkelt medarbejder er der udarbejdet ansættelseskontrakter, som specificerer ansættelsen. Der er in-gen hverken forudgående eller efterfølgende ansættelse i virksomheden, men alene ansættelse i forbindel-se med et kursus. Der udbetales løn, men medarbejderne betaler et ikke ubetydeligt beløb til virksomhe-den i kursusgebyr.Arbejdsmarkedets Ankenævn har i december 2008 truffet afgørelse om, at de pågældende kursister kananses for beskæftigede lønmodtagere.Ministeriet er på forskellig vis i løbet af det seneste par år blevet opmærksom på tilfælde af uhensigts-mæssig brug af godtgørelsesordningen, som det er tilkendegivet i indledningen til lovforslagets almindeli-ge bemærkninger.Som det også fremgår af indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger, er en del af denuhensigtsmæssige anvendelse søgt bremset i december 2009, hvor der indførtes stramninger af adgangs-kravene til arbejdsmarkedsuddannelserne gennem skærpede krav til deltagernes beskæftigelse, men det ervurderingen, at det ikke er tilstrækkeligt.Det er på den ovennævnte baggrund ikke muligt at give en vurdering af, hvor store de økonomiskekonsekvenser af den utilsigtede brug af godtgørelsesreglerne har været for staten.

Spørgsmål 3:Er de i lovforslaget foreslåede bemyndigelser til ministeren i overensstemmelse med god lovkvalitet, jf.vejledning om lovkvalitet, og er herunder de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser formuleret så præ-cist som muligt, og indeholder lovforslaget fyldestgørende bemærkninger herom, jf. bl.a. Dansk Industrishøringssvar vedr. dette punkt?Svar:Lovforslaget har, som det skal i henhold til § 24, stk. 1, i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. sep-tember 1998, været til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet forud for fremsættelsen. Jeg er sikkerpå, at Justitsministeriet ville have foreslået ændringer eller eventuelt frarådet fremsættelse af lovforslaget,hvis ikke den lovtekniske kvalitet havde været i orden.DI bemærkning i høringssvaret om, at ».. vi er betænkelige ved forslagets vidtgående bemyndigelser tilministeren om at fastsætte regler på en række områder uden, at det konkret er anvist, i hvilken retningbemyndigelsen skal bruges.«, forekommer mig uklar. Der er til hver eneste bemyndigelsesbestemmelseknyttet både almindelige og specielle bemærkninger, hvor det tilkendegives, hvad bemyndigelsesbestem-melsen vil blive brugt til. Som et konkret eksempel kan jeg nævne lovforslagets nr. 7, som rummer for-slag om en begrænsning af muligheden for at deltage i den samme uddannelse med godtgørelse flere gan-ge inden for et kalenderår, og forslag om at fastsætte en øvre grænse for den samlede uddannelsesdelta-gelse med godtgørelse inden for et kalenderår. Der er til ændringspunktet om disse to forslag udarbejdetbemærkninger svarende til en A-4 side, hvor det ganske nøje beskrives, hvad hensigten med forslageneer. Bemyndigelserne skal også sikre, at det bliver muligt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter atfastlægge en rimelig afgrænsning og løbende at kunne ændre afgrænsningen, hvis der bliver behov herfor,fx i forbindelse med udvikling af nye uddannelser.Spørgsmål 4:Vil ministeren punkt for punkt uddybende kommentere de kritiske bemærkninger i Dansk Industris hø-ringssvar?Svar:DI høringssvar indeholder ganske rigtigt kritiske bemærkninger, men det hører med i det samlede bille-de, at der også er positive bemærkninger.Med hensyn til den første kritiske bemærkning i DI’s høringssvar henviser jeg til min besvarelse påspørgsmål 3.Den næste kritiske bemærkning drejer sig om indførelsen »af et loft over, hvor mange uger der kanopnås VEU-godtgørelse til årligt«, hvor DI ønsker, at der skal tages højde for vilkårene i de forskelligebrancher, og at længerevarende forløb som fx GVU skal undtages. Her henviser jeg til min besvarelse afspørgsmål 1, hvor jeg har redegjort for, at der vil blive udarbejdet en liste over uddannelser, der ikke eromfattet af en øvre grænse, og at denne liste vil blive udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets par-ter.Dernæst anfører DI, at »De beskrevne kontrolforanstaltninger omkring, hvorvidt der er udbetalt løn,har en likviditetseffekt for virksomhederne«, og dette kan DI ikke støtte. De kontrolforanstaltninger, dertænkes på, er samkøring med e-indkomstregisteret for at sikre, at der er indrapporteret lønoplysninger i detilfælde, hvor godtgørelsen skal udbetales til arbejdsgiveren. Dette vil medføre en lidt senere udbetalingaf godtgørelse i forhold til i dag, da godtgørelsen først kan komme til udbetaling efter den 10. i den må-ned, der følger efter uddannelsens afslutning.

Det er min opfattelse, som det også er tilkendegivet i bemærkningerne til lovforslagets pkt. 4, at der vilblive tale om en minimal påvirkning af virksomhedernes likviditet. Mange arbejdsgivere afleverer i dagansøgningsskemaerne ganske sent, og de kan derfor ved at aflevere tidligere end i dag modvirke den for-sinkelse, som samkøringen med e-indkomstregisteret medfører.Endelig anfører DI, at »Yderligere finder vi det ikke belyst, hvordan finansieringen af den ønskede ud-vikling af systemet skal skaffes. Vi finder således ikke, at midlerne til dette formål skal findes blandt demidler, som virksomhederne indbetaler til VEU-godtgørelsen. Samtidig skal det understreges, at vi ikkefinder det realistisk, at virksomhederne skal redegøre for, hvorvidt aktiviteten falder inden for de rammer,som giver adgang til godtgørelse.«Idet jeg forudsætter, at DI med ordet »systemet« henviser til den database, som det er hensigten at op-bygge, og som skal gøre det muligt for Undervisningsministeriet og arbejdsløshedskasserne at indhenteog udveksle oplysninger om uddannelsesforbruget hos både forsikrede og ikke forsikrede lønmodtagereog selvstændige erhvervsdrivende, er det hensigten at finansiere denne ved hjælp af de midler, der frigø-res ved at modvirke uhensigtsmæssig brug af godtgørelsesordningen. I den forbindelse kan det oplyses, atstaten også bidrager til VEU-rammen.Virksomhederne vil ikke blive pålagt at redegøre for, om aktiviteten falder inden for de rammer, somgiver adgang til godtgørelse. Når databasen er etableret, vil det være muligt digitalt at kontrollere uddan-nelsesforbruget hos den enkelte, og databasen vil hurtigt kunne give oplysninger om, hvorvidt en personhar deltaget i den samme uddannelse med godtgørelse tre gange, og derfor ikke kan få yderligere godtgø-relse til den uddannelse inden for kalenderåret, eller om den samlede overgrænse for uddannelsesugermed godtgørelse inden for et kalenderår er overskredet, så der ikke kan udbetales godtgørelse ved fortsatdeltagelse i uddannelse. Databasen vil også rumme oplysninger om, hvilke uddannelser der er fritaget forden øvre grænse. Databasen vil helt generelt forenkle administrationen, både for arbejdsgiverne, Under-visningsministeriet og arbejdsløshedskasserne. Databasen vil samtidig kunne skabe et langt klarere bille-de af anvendelsen af godtgørelsesordningen end det er tilfældet i dag.Spørgsmål 5:Ministeren bedes uddybende kommentere Uddannelsesforbundets høringssvar fsva. bemærkningerneom, at forslaget om at forringe lediges mulighed for befordringsgodtgørelse vil forstærke barriererne forat anvende uddannelse som et beskæftigelsesfremmende redskab.Svar:Jeg har noteret mig, at Uddannelsesforbundet er bekymret for lovforslagets virkninger i forhold til le-dige, og det har undret mig lidt. De nuværende regler om godtgørelse, tilskud til befordring og tilskud tilkost og logi omfatter ikke ledige, da disse med virkning fra den 1. august 2009 er blevet overflyttet tilBeskæftigelsesministeriets lovgivning om lediges mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse.Uddannelsesforbundet forveksler muligvis ledige med personer uden for arbejdsmarkedet, dvs. perso-ner, der ikke er i beskæftigelse, men er selvforsørgende (fx lever af deres formue eller er på pension) ellerforsørges af ægtefællen.I dag har disse personer uden for arbejdsmarkedet mulighed for at få tilskud til befordring og tilskud tilkost og logi, men det er min opfattelse, at de midler, der er til rådighed, bør målrettes mod personer iordinær beskæftigelse.Det er baggrunden for, at lovforslaget rummer bestemmelser om, at betingelserne for at modtage godt-gørelse, tilskud til befordring og tilskud til kost og logi knyttes sammen, så alene personer i beskæftigelseer berettigede til at modtage de nævnte ydelser.

Spørgsmål 6:Ministeren bedes uddybende kommentere høringssvarenes bemærkninger fsva. forslaget om begræns-ning af antallet af uddannelsesuger med godtgørelse inden for et kalenderår.Svar:For så vidt angår forslaget om en øvre grænse for den samlede uddannelsesdeltagelse med godtgørelseinden for et kalenderår, henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 1.Spørgsmål 7:Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelse til ministeren om at fastsætte en øvregrænse for det antal uger, for hvilke der kan udbetales godtgørelse til den enkelte deltager inden for sam-me kalenderår, at: »Det bemærkes, at lange uddannelsesforløb som f.eks. erhvervsuddannelse, grundlæg-gende voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelagt som særlige uddannelser for flygtningeog indvandrere og visse andre uddannelser, hvortil der er knyttet særlige myndighedskrav, vil blive undta-get fra ugebegrænsningen.«Vil ministeren give tilsagn om, at ministeren ved udmøntningen af bemyndigelsen også vil sikre, at be-grænsningen på 10 kursusuger ikke kommer til at ramme kontraktuddannelser, jf. høringssvaret fra Stil-ladsarbejdernes Brancheklub af 1920?Vil ministeren i benægtende fald yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som medfører den nævntepræcisering?Svar:Jeg kan bekræfte, at jeg ved udmøntningen af bemyndigelsen vil sikre, at en række uddannelser vil bli-ve fritaget fra den øvre grænse på 10 kursusuger med godtgørelse inden for et kalenderår.Som tilkendegivet i min besvarelse af spørgsmål 1 er det hensigten, at der i samarbejde med arbejds-markedets parter skal udarbejdes en liste over uddannelser, som er fritaget for den øvre grænse. Derfor viljeg ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på, hvilke uddannelser der konkret kommer med på li-sten, men det er meget sandsynligt, at netop kontraktuddannelser vil blive omfattet af listen. Jeg henviser iøvrigt til min besvarelse af spørgsmål 1.Spørgsmål 8:I bemærkningerne under økonomiske konsekvenser anslås det, at lovforslaget vil medføre mindreudgif-ter til godtgørelse på 82,0 mio. kr. Betyder det, at ministeriet anslår, at der er snydt med så mange mio. kr.hidtil? Eller hvor kommer det beløb fra?Svar:Nej. De foreslåede lovændringer vil medføre mindre udgifter til VEU-godtgørelse, fordi mulighedenfor brug af ordningen, som jeg finder ikke er i overensstemmelse med ordningens formål, begrænses, ogfordi ordningen målrettes personer i beskæftigelse. Efter Undervisningsministeriets skøn vil mindreudgif-terne til godtgørelse være på ca. 82,0 mio. kr. årligt i 2012-niveau.