Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del
Offentligt
RapportBedre sammenhæng mellem skole og fritid1. Indledning og sammenfatning................................................................... 2Konklusioner................................................................................................................. 22. Den nuværende situation ........................................................................... 3De lovgivningsmæssige rammer ................................................................................. 3Praksis i kommunerne.................................................................................................. 43. Centrale forskelle i regelgrundlaget – SFO og fritidshjem (ca. 6-9 år)...... 5Formål og indholdskrav............................................................................................... 6Driftsformer .................................................................................................................. 7Ledelse og forældreindflydelse.................................................................................... 7Forældrebetaling og offentlige tilskud ....................................................................... 84. Centrale forskelle i regelgrundlaget – klubområdet (ca. 10-17 år)............. 9Formål og indholdskrav.............................................................................................10Driftsformer ................................................................................................................11Ledelse og forældreindflydelse..................................................................................11Forældrebetaling og offentlige tilskud .....................................................................125. Støtte til børn/unge med særlige behov .................................................. 136. Overvejelser og anbefalinger omkring en harmonisering ....................... 137. Harmonisering af tilbud til mindre skolebørn (ca. 6-9 år) ...................... 14Forsyningsforpligtelsen..............................................................................................16Formålsbestemmelse for SFO’er..............................................................................16Ledelsen af tilbuddene ...............................................................................................16Selvejende og private SFO’er som evt. nye tilbud .................................................17Forældreindflydelse.....................................................................................................188. Harmonisering af klubtilbud til større børn og unge (fra ca. 10 år) ........ 18Model 1: Ungdomsskoleloven som ramme ............................................................19Model 2: Folkeskoleloven som ramme....................................................................20Model 3: Kombinationsmodel ..................................................................................21Forsyningsforpligtelsen..............................................................................................22Formålsbestemmelse for tilbuddene........................................................................23Ledelsen af tilbuddene ...............................................................................................23Selvejende og private SFO- klubber og klubber som evt. nye tilbud..................24Forældreindflydelse.....................................................................................................25Arbejdsgruppens anbefalinger ..................................................................................259. Det økonomiske frigørelsespotentiale ved en harmonisering af reglerne...................................................................................................................... 26Overordnet beregning og sammenligning af enhedsudgifter...............................27Det økonomiske frigørelsespotentiale ved omlægning af fritidshjem til SFO’er.......................................................................................................................................28Det økonomiske potentiale ved omlægning af klubtilbud for ca. 10-13-årige tilSFO II’er ......................................................................................................................29
30. juni 2011
Bilag 1. Baggrundsdata................................................................................ 31
2
1. Indledning og sammenfatningKommunernes fritids- og klubtilbud til børn og unge er i dag reguleret i flere love.Både folkeskoleloven, dagtilbudsloven, ungdomsskoleloven og folkeoplysningslo-ven rummer bestemmelser om fritids- og klubtilbud til børn og unge. Det er denenkelte kommune, der vælger hvilke regelsæt kommunens tilbud skal oprettesefter. I praksis er der store ligheder mellem de forskellige typer af tilbud – bådenår det gælder indhold og målgrupper.En tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Undervisningsministeriet, Social-ministeriet og Finansministeriet har undersøgt mulighederne for at harmonisereog samle reglerne om fritids- og klubtilbud til børn og unge. Formålet har været atsikre et enklere og mere ensartet regelgrundlag og samtidig tilvejebringe et skønfor de afledte økonomiske potentialer ved en evt. harmonisering.Udgangspunktet har været at undersøge mulighederne for en harmonisering underfolkeskoleloven. Arbejdsgruppen har fundet det relevant at overveje alternativemodeller på klubområdet.I forlængelse af arbejdsgruppens drøftelser har regeringen truffet beslutning om atharmonisere reglerne om fritidstilbud for de ca. 6-17-årige. Regeringens beslutningfølger arbejdsgruppens anbefalinger i nærværende rapport, og indgår i aftalen omkommunernes økonomi for 2012.Konklusioner
Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at harmoniserereglerne om fritidstilbud til de yngste skolebørn (ca. 6-9 år), så alle fritidstilbudmålrettet denne gruppe fremover drives som skolefritidsordninger (SFO’er efterfolkeskoleloven). Dermed ophæves nuværende muligheder for at drive fritidshjem(efter dagtilbudsloven).En harmonisering af reglerne i regi af folkeskoleloven vil styrke rammerne for ettæt samarbejde mellem pædagoger og lærere og give bedre mulighed for at skabefaglige synergieffekter, der bl.a. kan forbedre de læringsmæssige aspekter på tværsaf skole og fritidstilbud. Det kan fx ske gennem aktiviteter, der går på tværs afskolens undervisning og SFO, hvilket styrker helheden i børnenes hverdag.Samtidig understøtter det muligheden for at samle op på og støtte både svage ogstærke elever, da det pædagogiske personale i SFO'er kan indgå i skolernesundervisning dermed møder børnene både i undervisning og fritidsaktiviteter.Herudover styrkes mulighederne for lektiehjælp i eftermiddagstimerne.Ydermere følger en harmonisering af reglerne praksis i kommunerne, hvor SFO’eri dag har udviklet sig til det dominerende fritidstilbud for 6-9-årige.
3
Det er i lighed med ovenstående arbejdsgruppens vurdering, at det vil være hen-sigtsmæssigt at harmonisere reglerne om klubtilbud til større børn og unge i folke-skoleloven og ungdomsskoleloven. Dermed vil de lovgivningsmæssige rammerunderstøtte den prioriterede undervisningspolitiske indsats for at sikre en størresammenhæng mellem og fleksibilitet på tværs af skole og fritid for klubbørnenesamt en stærkere ungdomspolitisk kobling mellem klub- og undervisningstilbud iungdomsskolen.For at sikre de selvejende/private fritidstilbud for de ca. 6-17-årige er det arbejds-gruppen vurdering, at kommunerne med forslaget bør gives mulighed for, at deresungdoms- og folkeskoler i overensstemmelse med lokale ønsker og behov kanbenytte private leverandører til driften af henholdsvis SFO'er og klubtilbud efterungdomsskoleloven.Det samlede økonomiske frigørelsespotentiale ved en sådan harmonisering er isamarbejde med KL vurderet til 143,1 mio. kr. årligt. Potentialet indgår som endel af gensidighedsaftalen i aftalen om kommunernes økonomi for 2012, hvor deter aftalt, at beløbet bliver i kommunerne til bedre borgernær service.De frigjorte ressourcer forventes realiseret bl.a. på baggrund af færre udgifter tiladministration og ledelse, da SFO’er ligger under skolens ledelse, bedre udnyttelseaf skolernes faciliteter, da SFO’er kan bruge skolernes lokaler og udendørsfacilite-ter i eftermiddagstimerne og en mere effektiv brug af det pædagogiske personalefra SFO'erne, som kan hjælpe til i undervisningen i formiddagstimerne.
2. Den nuværende situationDe lovgivningsmæssige rammer
Efter dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen en forsyningsforpligtelse i for-hold til at sikre det nødvendige antal pladser i fritidshjem og klubber til børn ogunge. Når kommunalbestyrelsen skal vurdere og sammensætte udbuddet af plad-ser i kommunen, skal den tage højde for den forventede efterspørgsel samt ud-buddet af pladser efter anden lovgivning.En kommune behøver fx ikke at tilbyde pladser i fritidshjem, hvis den i stedet kantilbyde barnet plads i en skolefritidsordning (SFO). Det er kommunalbestyrelsen,der beslutter, om der skal oprettes SFO ved en eller flere af kommunens skoler.Kommunernes fritids- og klubtilbud kan oprettes efter følgende regelsæt:1Dagtilbudsloven:fritidshjem for de yngste skolebørn, klubtilbud målrettetstørre børn/unge og andre socialpædagogiske fritidstilbud.Folkeskoleloven:skolefritidsordninger (SFO’er) tilknyttet den enkelte fol-keskole
1
Særlige tilbud oprettet efter SEL §32 og 36 er ikke omfattet af nærværende analyse.
4
Ungdomsskoleloven:Klubtilbud for større børn/unge tilknyttet denkommunale ungdomsskole.Folkeoplysningsloven:Klubtilbud oprettet/drevet af en folkeoplysendeforening.
Hertil kommer lov om frie grundskoler, der giver de frie grundskoler mulighed forat drive SFO’er ligesom de kommunale folkeskoler.Der er hverken i dagtilbudsloven eller folkeskoleloven fastsat specifikke krav omhvilken aldersgruppe, de enkelte tilbud forbeholdes. Det er således i vid udstræk-ning den enkelte kommune, der tilrettelægger aldersfordelingen for tilbuddene.Dette giver en fleksibilitet i forhold til kommunernes muligheder for at tilrettelæg-ge fritidstilbuddene, som de finder mest hensigtsmæssigt. Omvendt kan det virkeuigennemskueligt for forældrene, at der gælder forskellige regler for tilbud, som ersammenlignelige både med hensyn til aldersgruppe og indhold.Praksis i kommunerne
Dagtilbudslovens regler om fritidshjem fastlægger kommunalbestyrelsens forplig-telse til at sørge for fritidstilbud til de yngste skolebørn, dvs. typisk børn i alders-gruppen 6-9 år (0.-3. kl.). Kommunerne har siden 1984 haft mulighed for at opret-te SFO efter folkeskoleloven som alternativ til fritidshjem.SFO’er er de senere år blevet det dominerende pasningstilbud til børn i alders-gruppen 6-9 år. Af ca. 224.000 indskrevne børn i tilbud efter folkeskoleloven,friskoleloven og dagtilbudsloven i denne aldersgruppe er ca. 192.000 indskrevet ien SFO. Det svarer til ca. 86 pct. af samtlige indskrevne børn,jf. tabel 1.Tabel 1
Antal indskrevne fordelt på tilbudstyper og aldersgrupper (2010)Antal indskrevneTilbudstype6-9 årFritidshjem (dagtilbudsloven)Aldersintegrerede institutioner(dagtilbudsloven)SFO (folkeskoleloven)Klubtilbud (dagtilbudslov)Klubtilbud (ungdomsskolelov)Klubtilbud (folkeoplysningslov)15.35710.879191.9245.583--10-13 år9622.00929.15556.8889.467-14-17 år1322841.56413.44974.704-18 +002369588-I alt16. 45113.172222.67576.28984.759-
5
Anm.: Antallet af indskrevne i klubtilbud efter ungdomsskoleloven består for de 10-13-årige af antal indskrevne i ju-niorklubber, for de 14-17-årige af deltagere (holdelever) i hhv. lukkede/åbne klubber og for unge over 18 af ind-skrevne i seniorklubber i skoleåret 2009/10. Indskrevne i fritidshjem/klubtilbud, der er organiseret som en del af enintegreret institution, er talt med under ”Aldersintegrerede institutioner”, men er omfattet af dagtilbudslovens reglerom fritidshjem/klubtilbud. Antal indskrevne i SFO’er er inkl. SFO’er under frie grundskoler.Kilde: Danmarks Statistik (PAS11), US-centeret
Når det gælder de lidt større børn i skolealderen, er der noget større variation ikommunernes tilrettelæggelse af klubstrukturen. Også her er det dagtilbudsloven,der fastlægger kommunernes forsyningsforpligtelse, men mange kommuner har enblanding af klubtilbud oprettet efter forskellige regelsæt.En kortlægning af klubområdet fra 20082viser, at kun omkring en tredjedel afkommunerne har valgt at indfri forpligtelsen gennem dagtilbudsloven alene. Entilsvarende andel har overhovedet ikke klubtilbud oprettet efter dagtilbudsloven,mens en tredjedel har valgt flere lovgrundlag.Mange kommuner har i kølvandet på kommunalreformen søgt at samle klubvirk-somheden under den kommunale ungdomsskole. Nogle kommuner har i den for-bindelse valgt at henlægge hele klubområdet under ungdomsskoleloven, dvs. ogsåtilbuddene til de 10-13-årige. Det gælder fx Århus kommune. Over de senest 7-8år har der således været en vækst i antallet af børn i aldersgruppen 10-13 år, dergår i såkaldte juniorklubber i regi af ungdomsskolen. Antallet har i dag stabiliseretsig på omkring 8-9.000 børn i disse klubber.En del kommuner tilbyder også pladser i SFO’er til de 10-13-årige – ofte benævntSFO II eller SFO-klubber. Disse tilbud vurderes at være sammenlignelige medklubtilbud efter dagtilbudsloven til samme aldersgruppe. Til forskel fra de SFO’er,der retter sig mod mindre skolebørn, har SFO II’er typisk karakter af en klub,hvor børnene kan komme og gå efter eget ønske. Medarbejderne har således ikketilsvarende forpligtelse til at have overblik over/føre kontrol med børnenesfremmøde. SFO II’er har også ofte lavere takster, end SFO’erne for børn i ind-skolingen.Omfanget af klubtilbud oprettet efter folkeoplysningsloven er ikke kendt.
3. Centrale forskelle i regelgrundlaget – SFO og fritidshjem (ca. 6-9 år)SFO og fritidshjem er i praksis sammenlignelige tilbudstyper målrettet den sammealdersgruppe, dvs. primært de yngste skolebørn (6-9 år), som har behov for pas-ning. Kommunernes omlægning fra fritidshjem til SFO over de senere år bekræf-ter dette. Der er dog nogle centrale forskelle mellem folkeskoleloven (SFO) ogdagtilbudsloven (fritidshjem), når det fx gælder etablering, drift og ledelse.
2
”Kortlægning af klubområdet 2008”, Bureau 2000 for BUPL.
6
Tabel 2 viser forskellene i regelgrundlaget, som er mere uddybende beskrevet ne-denfor.Tabel 2
Centrale forskelle mellem reglerne for hhv. SFO og fritidshjem (ca. 6-9 år)Formål ogindholdskravFritidshjemSelvstændigformåls-bestemmelse ilovgivningenDriftsformerKommunal,selvejende ellerprivatLedelseEgen leder(evt. fælles påtværs af flereinstitutioner)Forældre-indflydelseSelvstændigforældrebestyrel-se / flertal iinstitutionsbesty-relse.( Kommunen skalsikre forældreneindflydelse påprivate fritids-hjem)Skolebestyrelse.Ingen særskiltindflydelse tilforældre medbørn i SFO.Forældre-betalingMax. 30 pct.*Private fritids-hjem sætter dogselv forældrebe-talingens stør-relse.Søskende- ogfripladstilskudReguleres lokaltSøskende- ogfripladstilskud
SFO
Overordnetformålsbestem-melse for folke-skolen.Krav om mål- ogindholds-beskrivelser forSFO.
Kommunal ellerdel af en selv-ejende fri grund-skole.
Skoleleder(+ daglig SFO-leder)
Anm.: *Den maksimale forældrebetaling i fritidshjem er 30 pct. af bruttodriftsudgifterne ekskl. tilsyn, administrationog bygningsrelaterede udgifter.
Formål og indholdskrav
SFO’er og fritidshjem er mht. formål og indhold reguleret forskelligt på lovgiv-ningsniveau. Fritidshjem skal leve op til dagtilbudslovens generelle formålsbe-stemmelse og har herudover sin egen formålsbestemmelse.Til forskel herfra er SFO’er underlagt den overordnede formålsbestemmelse ifolkeskoleloven (gældende for folkeskolen som helhed). SFO-virksomheden ersåledes ikke detaljeret formålsreguleret på lovgivningsniveau. I stedet er der kravom, at kommunalbestyrelsen fastlægger og offentliggør mål- og indholdsbeskrivel-ser for kommunens SFO’er efter høring hos de berørte skoler. Mål- og indholds-beskrivelserne skal bl.a. angive mål for samspillet mellem SFO’ens pædagogiskeaktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem.For SFO’er oprettet som en del af en fri grundskole efter lov om friskoler og pri-vate grundskoler mv. er der krav om, at skolens bestyrelse i skolens vedtægt fast-sætter de overordnede formål og rammer for skolens virksomhed, herunder foreventuelle SFO’er oprettet i tilknytning til skolen.
7
Driftsformer
FritidshjemEfter dagtilbudsloven kan fritidshjem etableres og drives som både kommunale ogselvejende og private tilbud3. Selvejende og private fritidshjem er selvstændigejuridiske enheder, der drives efter privatretlig aftale med kommunalbestyrelsen.Kommunen har anvisningsret til de selvejende fritidshjem.Fritidshjem kan i praksis være organiseret som en del af en aldersintegreret institu-tion. Det vil sige, at et fritidshjem fx kan være en del af en institution, der ogsårummer pasningstilbud til helt små børn efter dagtilbudsloven. Integrerede institu-tioner er dog ikke en selvstændig institutionstype i dagtilbudsloven – det er derforogså for disse børn dagtilbudslovens regler om fritidshjem, der gælder.SFO’erSFO’er oprettet efter folkeskoleloven er en del af skolens virksomhed – og erdermed altid et kommunalt tilbud. Folkeskoleloven giver således ikke mulighedfor hverken private eller selvejende SFO’er under de gældende regler.SFO’er tilknyttet frie grundskoler (efter lov om friskoler og private grundskoler)er selvejende i den forstand, at de indgår som en del af den selvejende institution(dvs. skolen). De er således ikke et kommunalt tilbud.Ledelse og forældreindflydelse
FritidshjemFor kommunale fritidshjem efter dagtilbudsloven gælder, at kommunalbestyrelsen,ledelsen af fritidshjemmet og forældrebestyrelsen tilsammen udgør ledelsen aftilbuddet. Ledelsen af fritidshjemmet varetager den daglige pædagogiske og admi-nistrative ledelse under ansvar for kommunalbestyrelsen.Forældre med børn i kommunale og selvejende fritidshjem skal have adgang til atfå oprettet en forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et flertal af valgteforældre. Forældrebestyrelsen skal blandt andet have indflydelse på princippernefor fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme. Medarbejder-ne i det kommunale/selvejende fritidshjem skal være repræsenteret i forældrebe-styrelsen, men der er ikke krav om stemmeret.De selvejende fritidshjem drives af en bestyrelse med et selvstændigt arbejdsgiver-ansvar for de ansatte i fritidshjemmet og et selvstændigt ansvar for økonomien itilbuddet (institutionsbestyrelse). Selvejende fritidshjem, der har et flertal af foræl-dre i institutionsbestyrelsen, behøver ikke at have en særskilt forældrebestyrelse.
3
Herudover er der såkaldte puljeordninger, der dog er under udfasning.
8
For private fritidshjem er der ingen krav om oprettelse af forældrebestyrelse. Dogskal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen med fritidshjemmet sikre, atforældre får indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene.SFO’erSFO’en er som nævnt en integreret del af folkeskolens virksomhed. Det betyder,at det er skolens leder, der over for kommunalbestyrelsen har det pædagogiske ogadministrative ledelsesansvar for SFO’en. Undervisningsministeriet henstiller i sinvejledning til, at skoleledelsen (skolelederen og skolebestyrelsen) delegerer mestmuligt kompetence til SFO’ens daglige leder og i øvrigt inddrager SFO’ens øvrigepersonale, når der træffes beslutninger med betydning for deres virksomhed.Der gælder ikke særskilte regler om forældrebestyrelser i SFO’er. Forældre tilbørn, som er indskrevet i skolen, vælger forældrerepræsentanter til skolebestyrel-sen, som fører tilsyn med SFO'en og godkender dens budget. Der er dog intet ivejen for, at der i SFO'en kan nedsættes et forældreråd eller lignende, som indgår iden daglige dialog med SFO'ens personale og kan være et bindeled til skolebesty-relsen. Sådanne forældreråd kan dog ikke tillægges formel kompetence.SFO’er oprettet i tilknytning til friskoler og private grundskoler er ligeledes en delaf skolens virksomhed og drives af skolens leder og bestyrelse. Forældrene til børni en fri grundskole har i følge friskoleloven ret til at vælge mindst to medlemmertil skolens bestyrelse. Ligesom i folkeskoleloven er der ikke fastsat særlige be-stemmelser for forældreindflydelse i SFO’en.Forældrebetaling og offentlige tilskud
FritidshjemKommunale og selvejende fritidshjem drives på grundlag af et tilskud fra kom-munalbestyrelsen og forældrenes egenbetaling. Kommunalbestyrelsens tilskud tilkommunale og selvejende fritidshjem udgør mindst 70 pct. og forældrenes egen-betaling højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter.Kommunalbestyrelsen skal give søskendetilskud samt økonomisk, social pædago-gisk og behandlingsmæssigt fripladstilskud til nedsættelse af forældrenes egenbeta-ling i kommunale og selvejende fritidshjem.Udgifter til tilsyn, administration samt til husleje og andre bygningsrelaterede ud-gifter afholdes fuldt af kommunen og kan ikke indgå i beregningen af kommunenstilskud/forældrenes betaling for tilbuddet.Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudsloven give et administrationstilskud tilselvejende fritidshjem, der selv ønsker at varetage administrationen af følgendeopgaver; lønadministration, bogføring, budget/regnskab, revision samt personale-juridisk bistand.
9
Private fritidshjem drives på baggrund af kommunalbestyrelsens driftstilskud,forældrenes egenbetaling samt eventuelle yderligere private tilskud. Kommunenfastsætter driftstilskuddet på baggrund af det enkelte private fritidshjems budget.Private fritidshjem er ikke omfattet af de generelle regler for tilskud og forældre-nes egenbetaling. De fastsætter selv forældrebetalingens størrelse og kan trække eteventuelt overskud fra driften af tilbuddet og anvende overskuddet til andre for-mål end egentlig institutionsdrift.SFO’erDet er kommunalbestyrelsen, der fastsætter forældrebetalingens størrelse i SFO’er.Kommunalbestyrelsen skal yde søskende- og fripladstilskud efter samme reglersom dagtilbudsloven,jf. også ovenfor.Frie grundskoler kan få et statsligt tilskud til at drive SFO. Statens tilskud fastsæt-tes på baggrund af antallet af årselever i SFO’en. Tilskuddet ydes på betingelse af,at der opkræves forældrebetaling, og at eleven ikke har fået nedslag i skolepenge-betalingen som følge af indmeldelsen i SFO’en. Der gives alene tilskud til SFO’ertilknyttet en fri grundskole frem til 3. klasse.I henhold til friskoleloven kan staten yde tilskud til at nedbringe forældrebetalin-gen for SFO’er under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold ogtil, hvorvidt bopælskommunen yder tilskud til skolepengene, forældrebetalingeneller opholdet.
4. Centrale forskelle i regelgrundlaget – klubområdet (ca. 10-17år)Når det gælder klubtilbuddene til de lidt større børn og unge, er det som udgangs-punkt dagtilbudsloven, der fastlægger den kommunale forsyningsforpligtelse. Iføl-ge dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen således sørge for, at der er relevanteklubtilbud til aldersgruppen (ca. 10-17 år).Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, i hvilken udstrækning der iøvrigt i kommunen er fritidstilbud eller klubtilbud efter anden lovgivning, derhenvender sig til samme aldersgruppe og indholdsmæssigt dækker formålsbe-stemmelsen for klubtilbud. Det kan fx være klubtilbud oprettet under den lokaleungdomsskole eller SFO II’er.Klubtilbuddene kan i praksis være oprettet efter flere forskellige regelsæt:DagtilbudslovenFolkeskoleloven (SFO II’er)UngdomsskolelovenFolkeoplysningsloven
10
Hertil kommer friskoleloven, som giver frie grundskoler mulighed for at driveSFO II’er i tilknytning til skolen, dog uden statslig tilskud til driften (kun tilskud tilSFO-drift fra 0.-3. kl.).Tabellen viser de vigtigste forskelle mellem de forskellige regelsæt. Forskellene erbeskrevet mere detaljeret nedenfor.Tabel 3
Centrale forskelle mellem reglerne for de forskellige klubtilbudstyper (10-17 år)Formål ogindholdskravKlubtilbudefterdagtilbuds-lovenSelvstændigformålsbe-stemmelsei lovgivningDrifts-formerKommunal,selvejendeeller privatLedelseEgen leder(evt. fællespå tværs afflere instituti-oner)Forældre-/ brugerind- ForældrebetalingflydelseKommunalbestyrelsenskal sikrebørns/unges indflydel-se på indholdet i detenkelte tilbud.Ingen krav om foræl-dreindflydelse.SFO II’er(folkeskole-loven /friskolelo-ven)Overordnetformålsbe-stemmelse forfolkeskolen.Krav om mål-og indholds-beskrivelser forSFO.Klubberefter ung-domsskole-lovenOverordnetformålsbe-stemmelse forungdomssko-lenKommunalUngdoms-skole-inspektør(evt. dagligleder afklubtilbuddet)Elever ved ungdoms-skolen repræsenteret ibestyrelse (ikke klub-berne)Lokalt reguleretKommunalSkoleledereller del af en (+ dagligselvejende fri SFO-leder)grundskoleSkolebestyrelse. Ingen Lokalt reguleretkrav om særskiltindflydelse til forældre Både friplads- ogeller større børn i SFO. søskendetilskud erlovpligtige.Max. 20 pct.*Fripladstilskud erlovpligtigt. Søsken-detilskud frivilligt forkommunen
Klubberefter folke-oplysnings-loven
Ikke fastlagt
Folkeoply-sende for-eninger(selvejende)
AlmindeligtIngen formelle krav omforenings-særskilt indflydelsedemokratiefter folkeop-lysningsloven
Lokalt reguleret
Anm.: *Den maksimale forældrebetaling i klubtilbud er 20 pct. af bruttodriftsudgifterne ekskl. forplejning, materialer,tilsyn, administration og bygningsrelaterede udgifter.
Formål og indholdskrav
Klubtilbud oprettet efter dagtilbudsloven skal leve op til den generelle formålsbe-stemmelse for dagtilbudsloven, men har ligeledes sin egen formålsbestemmelse.Klubtilbud henvender sig både til større børn i skolealderen og unge, der har for-ladt folkeskolen.Der skelnes ikke i folkeskoleloven mellem SFO II’er og SFO’er målrettet de yng-ste skolebørn. Ligesom øvrige SFO’er er SFO II’er derfor underlagt folkeskolensoverordnede formålsbestemmelse og herudover kravet om, at kommunalbestyrel-sen skal fastlægge og offentliggøre mål- og indholdsbeskrivelser for SFO’erne.
11
Klub- og anden fritidsvirksomhed, der oprettes og drives efter ungdomsskolelo-ven, er underlagt den overordnede formålsbestemmelse for ungdomsskolen somhelhed.For klubtilbud oprettet efter folkeoplysningsloven gælder det, at det er den folke-oplysende forening selv, der formulerer formålet med foreningen inden for ram-merne af folkeoplysningsloven.Driftsformer
Klubtilbud efter dagtilbudslovenKlubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud efter dagtilbudsloven kan etableresog drives som kommunale klubtilbud, selvejende klubtilbud og private klubtilbud.Klubtilbuddene kan også oprettes i andre organisationsformer (fx som opsøgendearbejde på gadeplan).SFO II’er (folkeskoleloven)Der gælder samme regler for SFO II’er som for SFO’er målrettet de yngste skole-børn. SFO II’er efter folkeskoleloven er således tilknyttet en folkeskole og dermedaltid et kommunalt tilbud.Klubtilbud efter ungdomsskolelovenKlubtilbud oprettet efter ungdomsskoleloven er en del af ungdomsskolens virk-somhed og er dermed altid et kommunalt tilbud. Ungdomsskoleloven giver ikkemulighed for selvejende/private klubber.Klubtilbud efter folkeoplysningslovenFælles for fritids- og ungdomsklubber oprettet efter folkeoplysningsloven er, at deer drevet af en folkeoplysende forening. De kan dermed betragtes som selvejende.Ledelse og forældreindflydelse
Klubtilbud efter dagtilbudslovenFor klubtilbud oprettet efter dagtilbudsloven gælder samme regler for ledelse somfor fritidshjem,jf. ovenfor.Der stilles ikke krav om, at der skal oprettes en forældrebestyrelse i tilknytning tilklubtilbud. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer, der sikrer børns ogunges indflydelse på indholdet i det enkelte klubtilbud.Kommunalbestyrelsen kan for kommunale klubtilbud som supplement til ret-ningslinjerne beslutte at anvende reglerne om forældrebestyrelser, som er gælden-de for de kommunale og selvejende fritidshjem. Dette kan fx være tilfældet foryngste grupper af børn i klubtilbud. Børn og unge kan indgå som repræsentanter iforældrebestyrelsen.
12
SFO II’er (folkeskoleloven)Reglerne for ledelse og forældreindflydelse er de samme for SFO II’er som forSFO’er målrettet de 6-9-årige. Også her er det altså skolens leder, der har ansvarfor SFO’en, mens forældrene kan være repræsenteret via skolebestyrelsen.Der er ikke – som i dagtilbudsloven – fastsat krav om, at kommunalbestyrelsenskal sikre børn og unges indflydelse på indholdet i SFO’en.Klubtilbud efter ungdomsskolelovenDen daglige ledelse af ungdomsskolen varetages af en ungdomsskoleinspektør.Ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7-11medlemmer. I kommuner med flere ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsenbeslutte, at der oprettes en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler.I ungdomsskolebestyrelsen skal der blandt andet være repræsentanter for eleverne.Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, i hvilket omfang elevrepræsentan-terne skal have stemmeret. Børn og unge, der deltager i klubvirksomhed underungdomsskolen er ikke særskilt repræsenteret i ungdomsskolebestyrelsen.Klubtilbud efter folkeoplysningslovenEn folkeoplysende forening skal bl.a. have en bestyrelse og være demokratisk op-bygget. Forældre kan være repræsenteret i bestyrelsen i en folkeoplysende for-ening, der tilbyder klubaktiviteter for børn og unge, men det er ikke et krav.Forældrebetaling og offentlige tilskud
I nedenstående beskrives reglerne for forældrebetaling og offentlige tilskud til fireforskellige tilbudstyper på klubområdet.Klubtilbud efter dagtilbudslovenEfter dagtilbudslovens regler skal kommunen give tilskud til klubtilbud. Detkommunale tilskud skal mindst udgøre 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i klubtilbud.Herudover skal kommunalbestyrelsen give et tilskud til materialer til brug forklubtilbuddet. Det kommunale tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct.Kommunalbestyrelsen kan herudover beslutte at give tilskud til forplejning.Klubtilbud mv. er omfattet af reglerne om økonomisk og socialpædagogisk fri-pladstilskud. Kommunalbestyrelsen skal således give tilskud til nedsættelse af for-ældrenes egenbetaling af økonomiske og socialpædagogiske årsager.Til forskel fra fritidshjem og SFO’er er det kommunalbestyrelsen, som beslutter,om der skal gives et søskendetilskud til forældre med børn i klubtilbud m.v.
13
SFO II’er (folkeskoleloven)Ligesom for SFO’er målrettet de yngste skolebørn er det kommunalbestyrelsen,der fastsætter forældrebetalingens størrelse i SFO II’er. Kommunalbestyrelsenyder både søskende- og fripladstilskud til SFO, jf. folkeskoleloven.Klubtilbud efter ungdomsskolelovenKommunalbestyrelsen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden,bortset fra ungdomsskolens klub- og anden fritidsvirksomhed, der finansieres påsamme måde som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven (se neden-for). Der ydes ikke søskende- og fripladstilskud til denne type tilbud.Klubtilbud efter folkeoplysningslovenKommunalbestyrelsen yder efter folkeoplysningsloven tilskud til frivilligt folkeop-lysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år, herunder fritids- og ung-domsklubber. Det er en betingelse for at opnå kommunalt tilskud, at der er knyt-tet deltagerbetaling til det frivillige foreningsarbejde, herunder fritids- og ung-domsklubber. De folkeoplysende foreninger fastsætter selv deltagerbetalingensstørrelse. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at sætte tilskuddet i forhold tildeltagerbetalingen.
5. Støtte til børn/unge med særlige behovIfølge dagtilbudsloven skal klubtilbud også rette sig mod børn og unge med særli-ge behov. Udgangspunktet er, at tilbuddene skal være rummelige, så børn og ungemed særlige behov kan inkluderes i de almene klubtilbud.Kommunerne er således ikke efter dagtilbudsloven forpligtet på at oprette særskil-te tilbud målrettet unge med særlige behov. Men kommunalbestyrelsen kan beslut-te, at klubtilbud aktivt og målrettet skal anvendes i forhold til børn og unge medbehov for særlig støtte. Reglerne giver derfor også mulighed for at klubtilbud kanetableres på andre måder end som egentlige institutioner – fx som opsøgendearbejde på gadeplan og åbne tilbud om aftenen til unge.Socialministeriet har ikke opgørelser, der viser, hvor mange klubtilbud oprettetefter dagtilbudsloven, der alene retter sig mod børn med særlige behov.Kommunerne kan også vælge at varetage den særlige indsats gennem anden lov-givning. Kommuner, der har udfaset klubtilbud under dagtilbudsloven og samletderes klubtilbud under ungdomsskoleloven, gør det således ofte ud fra et ønskeom bl.a. at samle den forebyggende indsats i ét regi.
6. Overvejelser og anbefalinger omkring en harmoniseringArbejdsgruppen har gennemført en analyse, som belyser mulige modeller for:En omlægning af fritidshjemsordninger under dagtilbudsloven
14
En omlægning af eksisterende klubtilbud til SFO’er efter folkeskolelovenog/eller klubtilbud efter ungdomsskoleloven
Arbejdsgruppen har i den forbindelse belyst, hvordan formålsbestemmelser, for-ældreindflydelse og den kommunale forsyningsforpligtelse i forhold til udvalgtealderstrin og målgrupper kan harmoniseres ved en samling i folkeskoleloven.Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i mulighederne for en harmoniseringinden for rammerne af folkeskoleloven men har også fundet det relevant at afsøgealternative modeller i forhold til klubtilbud, herunder særligt i forhold til ung-domsskoleloven.Det skønnes overordnet hensigtsmæssigt at sikre en klarere lovgivningsmæssigramme for kommunernes tilbud til børn og unge gennem en harmonisering afreglerne i færre regelsæt. Det anbefales i den forbindelse, at reglerne samles indenfor Undervisningsministeriets lovgivning for dermed at skabe større sammenhængmellem skole og fritidstilbud.Der lægges vægt på, at harmoniseringen skal bidrage til klarere og mere gennem-skuelig regulering for borgere og lokale myndigheder samt overordnet styrke ef-fektiviteten.I det følgende gennemgås arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger i forholdtil en harmonisering af reglerne om fritids- og klubtilbud til børn og unge. Forsla-gene behandles i to overordnede dele:1.2.Harmonisering af tilbud til mindre børn (ca. 6-9 år), så de nuværende fri-tidshjem nedlægges og omlægges til SFO’er under folkeskoleloven.Harmonisering af klubtilbud til større børn og unge (ca. 10-17 år), så SFOII’er, klubtilbud efter dagtilbudsloven, ungdomsskoleklubber mv. samles iUndervisningsministeriets lovgivning.
Opdelingen skal tydeliggøre, at der kan være forskellige løsninger for hhv. fritids-tilbud til de yngste skolebørn og klubtilbud til større børn og unge.
7. Harmonisering af tilbud til mindre skolebørn (ca. 6-9 år)Arbejdsgruppen har vurderet mulighederne for at harmonisere reglerne for fri-tidshjem og SFO til mindre skolebørn (ca. 6-9 år) med udgangspunkt i folkeskole-loven, og har fundet det hensigtsmæssigt at gennemføre en ændring af de nuvæ-rende regler, der indebærer at:Bestemmelserne omkring fritidshjem i dagtilbudsloven ophæves. Eksiste-rende fritidshjem forventes fremadrettet drevet som SFO’er efter folkesko-leloven
15
Kommunerne gives mulighed for, at lade deres folkeskoler benytte priva-te/selvejende leverandører til driften af SFO'er.Forsyningsforpligtelsen indskrives i folkeskoleloven og formålet medSFO’er præciseres. Således skal kommunalbestyrelsen sikre det nødvendigeantal pladser i SFO til børn i 0.-3. klasse.Formålet med SFO’er præciseres, således at de relevante elementer fra dag-tilbudsloven overføres til folkeskoleloven. Dog uden at der stilles øgedekrav til SFO-virksomheden.Lederen af SFO’en deltager i skolebestyrelsens møder.
Forslaget vil understøtte den prioriterede undervisningspolitiske indsats og sikresammenhæng og større fleksibilitet mellem skole og fritidstilbud. Fritidstilbuddrevet i skoleregi styrker rammerne for et tæt samarbejde mellem pædagoger oglærere og dermed mulighederne for at skabe sammenhæng mellem skolens under-visning og børnenes fritidsliv. Samtidig giver det mulighed for øget effektivitet ogfleksibilitet i forhold til at anvende personaleressourcer på tværs af skole og fri-tidstilbud, samt reducere udgifterne til administration og ledelse.Fordelene ved at drive fritidstilbuddene i skoleregi er bl.a.:Bedre muligheder for at fastholde og anvende personale. Det pædagogiskepersonale kan ansættes i fuldtidsstillinger, hvor de både har funktioner påskolen og i SFO’en.Faglige synergieffekter. Personalet i skolen og SFO’en kan via samarbejdeog erfaringsudveksling skabe faglige synergier, der bl.a. kan øge kvalitetenog udbyttet i både undervisningen og SFO’en. De styrkede rammer for ettæt samarbejde mellem pædagoger og lærere kan forbedre de læringsmæs-sige aspekter på tværs af skole og fritidstilbud. Det kan fx ske gennem ak-tiviteter, der går på tværs af skolens undervisning og SFO.Større sammenhæng i børnenes hverdag. SFO’er optager hovedsageligtbørn fra den skole, de er en del af. Eleverne oplever derfor en sammen-hæng mellem skole og fritid, fx når personalet fra SFO’en også indgår iundervisningen. Det styrker helheden i børnenes hverdag og understøtterbl.a. muligheden for at samle op på og støtte både svage og stærke elever,da det pædagogiske personale i SFO'er møder eleverne både i undervis-ning og fritidsaktiviteter. Herudover styrkes mulighederne for lektiehjælp ieftermiddagstimerne.
En sammenlægning under folkeskoleloven vil desuden være i tråd med den fakti-ske udvikling over de senere år, hvor SFO’er som beskrevet er blevet det domine-rende tilbud i kommunerne – det vil derfor være naturligt at overføre den nuvæ-rende forsyningsforpligtelse til folkeskoleloven.
16
I det følgende gennemgås de centrale elementer, der skal tages stilling til i forbin-delse med en harmonisering af reglerne.Forsyningsforpligtelsen
Kommunernes forpligtelse til at tilbyde fritidstilbud til de yngste skolebørn frem-går i dag af dagtilbudslovens bestemmelser om fritidshjem. Ophæves bestemmel-serne om fritidshjem i dagtilbudsloven, vil der ikke længere være noget, der lov-givningsmæssigt forpligter kommunerne til at tilbyde pasning. En overførsel afforsyningsforpligtelsen til folkeskoleloven, der forpligter kommunerne til at tilby-de pladser i SFO vil dermed være en konsekvens af harmoniseringen på området.Formålsbestemmelse for SFO’er
Folkeskoleloven rummer i dag ingen bestemmelser omkring formålet med SFO-virksomheden isoleret set. Efter arbejdsgruppens vurdering vil en indførelse af enselvstændig formålsbestemmelse og en præcisering af indholdet i SFO’erne ligge inaturlig forlængelse af, at forsyningsforpligtelsen overgår til folkeskoleloven.Formålsbestemmelsen kunne fx angive, at SFO’erne i samarbejde med skolen ogforældrene skal medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skoleog fritid, samt at SFO’en giver børn rammer for lektielæsning. Dette kan også ses ilyset af de undervisningspolitiske ambitioner om heldagsskole.Ligeledes kan andre elementer fra den nuværende formålsbestemmelse for fritids-hjem i dagtilbudsloven overvejes videreført i folkeskoleloven.Udgangspunktet må dog være, at bestemmelsen skal præcisere de allerede gælden-de rammebetingelser for SFO’erne og ikke stille øgede krav til SFO-virksomheden.Det gældende krav om, at kommunalbestyrelserne skal udarbejde og offentliggøremål- og indholdsbeskrivelser for SFO’erne, kan fastholdes, eventuelt tilpasset dennye formålsbestemmelse i folkeskoleloven.Kommunerne vil således, inden for de overordnede mål- og indholdsbeskrivelser,fortsat have frie rammer til lokalt at beslutte, hvordan det nærmere indhold iSFO’erne tilrettelægges.Ledelsen af tilbuddene
SFO’er hører efter de gældende regler under skolens ledelse. Folkeskoleloven (ogfriskoleloven) indeholder således ikke mulighed for selvstændig ledelse af SFO’er.Det foreslås, at denne model fastholdes ved en harmonisering, så de nuværendefritidshjem fremadrettet tilknyttes en folkeskole eller en friskole som SFO. Hervedfår skolelederen det overordnede pædagogiske og administrative ansvar.En ledelsesstruktur, hvor tilbuddet er underlagt skolens ledelse, vil medvirke til ettættere samarbejde mellem skole og fritidsordning og dermed understøtte sam-
17
menhængen og overgangen mellem skole og fritid. Dette formål ligger i direkteforlængelse af de undervisningspolitiske anbefalinger.Det bemærkes, at forslaget i forhold til en harmonisering af ledelsesstrukturen vilindebære en ændring af det lokale ledelsesrum, når de eksisterende muligheder forat drive fritidshjem ophæves og overgår til SFO’er efter folkeskoleloven, idet le-delsen ikke længere vil være selvstændig.En placering af det overordnede ansvar hos skolelederen udgør dog ikke nogenhindring for, at kommunerne fortsat selv kan tilpasse deres ledelsesstruktur medstørst mulig delegering af kompetence til SFO’ens ledelse. For at tydeliggøre SFO-ledelsens rolle vurderes det hensigtsmæssigt, at SFO’ens daglige leder deltager iskolebestyrelsens møder ligesom skolens leder.Selvejende og private SFO’er som evt. nye tilbud
Dagtilbudsloven giver mulighed for, at fritidshjem kan etableres og drives somselvejende eller private institutioner. Det samme gælder ikke for SFO’er oprettetefter folkeskoleloven, der efter de gældende regler altid er et kommunalt tilbud.En ophævelse af bestemmelserne om fritidshjem i dagtilbudsloven indebærer der-for overvejelser om, hvordan der skal åbnes op i folkeskoleloven for, at tilbud kandrives af andre aktører.Arbejdsgruppen har overvejet tre overordnede modeller for en harmonisering afreglerne om driftsformer:1. Status quo i folkeskoleloven:Det fastholdes, at SFO’er efter folkeskoleloven alenekan drives som en del af skolens virksomhed. Aftaler med eksisterende private ogselvejende fritidshjem vil således skulle opsiges.2. Selvejende og private leverandører ved siden af skolen:Der åbnes i folkeskoleloven opfor, at der kan etableres private SFO’er. Sådanne fritidsordninger vil kun etableresgennem aftale mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør. Tilbuddetvil i så faldikkevære underlagt skolens ledelse, men fungere som en selvstændigjuridisk enhed med egen leder og forældrebestyrelse mv. Denne mulighed kendesfra den nuværende dagtilbudslov.3. Private leverandører under skolen:En variant indenfor rammerne af folkeskoleloven,er at give kommunerne mulighed for at lade deres skoler benytte private leveran-dører til driften af SFO’er. I denne model fastholdes skolen under kommunalbe-styrelsens ansvar som ansvarlig for både indgåelse og opsigelse af aftalen, mensden private aktør vil fungere på samme vilkår som en almindelig kommunal SFOog altså underlagt skolens ledelse. Det vil indebære en væsentlig ændring, særligt iforhold til at folkeskolen derved får mulighed for at bruge private underleveran-dører af pædagogiske serviceydelser.
18
Arbejdsgruppen vurderer samlet set, at det er afgørende at prioritere sammen-hængen mellem skole og fritid. Harmoniseringen bør derfor tage udgangspunkt ifolkeskolelovens nuværende form. Dermed vil lovgivningen kunne understøtte, atkommunerne drager nytte af de fordele, der er forbundet med at drive private ogselvejende tilbud i et forpligtende samarbejde med skolen,jf. ovenfor.Selvejende fritidshjem tegner sig i dag for knap en tredjedel af de tilbageværendefritidshjem. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2010 på landsplan er to priva-te fritidshjem med i alt 137 indskrevne børn.4For fortsat at sikre og understøttedet private initiativ som et vigtigt alternativ til kommunale fritidstilbud er det ar-bejdsgruppens vurdering, at kommunerne skal have mulighed for at lade deresskoler anvende private underleverandører af fritidsordningsydelser med henblikpå at sikre konkurrence og større differentiering i tilbuddene (model 3). Det vilsom de øvrige forslag til harmonisering kræve en ændring af folkeskoleloven.Forældreindflydelse
En samling af reglerne om fritidstilbud til mindre skolebørn i folkeskolelovenkræver også overvejelser om, hvilke regler, der skal gælde for forældreindflydelse iSFO’er fremadrettet. I dag er der som nævnt forskelle i de formelle krav til foræl-dreindflydelse, afhængig af om forældrene har deres barn gående i en SFO eller iet fritidshjem.Arbejdsgruppen har drøftet flere muligheder for at sikre de relevante hensyn tilforældreindflydelse i SFO’er. Det vurderes overordnet, at det fortsat bør værekommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der beslutter hvordan forældreind-flydelsen i SFO’er bedst sikres lokalt.Såfremt der er ønske om at styrke de lovgivningsmæssige rammer på dette punkt,vurderes det derfor mest hensigtsmæssigt med en model, hvor kommunerne for-pligtes på at sikre forældre med børn i SFO indflydelse, men hvor det ikke regule-res, hvordan det bør ske.Det vil kunne ske ved at indskrive i folkeskoleloven, at forældre med børn iSFO’en skal have indflydelse på det pædagogiske arbejde i SFO’en. Dermed vilden enkelte kommune selv kunne beslutte, om denne indflydelse skal sikres gen-nem oprettelsen af et forældreråd, gennem forældrerepræsentanter for SFO’en iskolebestyrelsen eller på anden måde.
8. Harmonisering af klubtilbud til større børn og unge (fra ca. 10år)Arbejdsgruppen har vurderet mulighederne for at harmonisere reglerne for klub-tilbud til større skolebørn og unge (ca. 10-13 og 14-17 år) med udgangspunkt i4
Tal fra Danmarks statistik viser, at der i 2010 var 59 selvejende fritidshjem med i alt ca. 4.900 indskrevne børn. Hertilkommer 4.250 børn i aldersgruppen 6-9 år indskrevet i en selvejende aldersintegreret institution.
19
folkeskoleloven og ungdomsskoleloven, og finder det hensigtsmæssigt at gennem-føre en ændring af de nuværende regler.Der er enighed i arbejdsgruppen om, at en samling af reglerne om klubtilbud iUndervisningsministeriets lovgivning vil kunne bidrage til at understøtte den un-dervisningspolitiske indsats for at skabe sammenhæng mellem skole, uddannelseog fritid, også for de større børn og unge. Det vurderes hertil, at en harmoniseringaf regler om klubtilbud vil kunne bidrage til at skabe et bedre og mere sammen-hængende styringsgrundlag i forhold til kvalitetssikring og udvikling af effektivite-ten i de enkelte tilbud.Arbejdsgruppens drøftelser har taget udgangspunkt i tre overordnede modeller foren harmonisering af reglerne på klubområdet:1.2.3.En samling af reglerne i ungdomsskolelovenEn samling af reglerne i folkeskolelovenEn kombinationsmodel, hvor reglerne samles i ungdomsskoleloven og fol-keskoleloven
Det gælder for alle modeller, at mulighederne for at oprette tilbud efter folkeop-lysningsloven fastholdes uændrede.Model 1: Ungdomsskoleloven som ramme
En harmonisering og samling af reglerne om klubtilbud til større skolebørn ogunge kan ske i regi af ungdomsskoleloven.Modellen medfører:Bestemmelserne omkring klubtilbud i dagtilbudsloven ophæves. Eksisteren-de klubtilbud forventes fremadrettet drevet som tilbud efter ungdomsskole-loven.Muligheden for at drive SFO II’er i regi af folkeskoleloven ophæves (kunSFO for de ca. 6-9-årige).Forsyningsforpligtelsen indskrives i ungdomsskoleloven og formålet medklubtilbud præciseres. Således skal kommunalbestyrelsen sikre det nødven-dige antal pladser i klubtilbud til børn og unge i alderen 10-17 år.Formålet med klubtilbud præciseres, så relevante elementer fra dagtilbuds-loven overføres. Dog uden at der stilles øgede krav til klubvirksomheden.En samling af reglerne om klubtilbud til større børn og unge i ungdomsskolelovenbidrager til at understøtte fælles ledelse og fleksibel ressourceudnyttelse på tværsaf kommunens klubtilbud målrettet større børn og unge og bidrager til en størrelovgivningsmæssig kobling mellem kommunernes ungdomsskolevirksomhed ogøvrige fritidstilbud. Herudover vurderes det, at ungdomsskoleloven er en mere
20
hensigtsmæssig lovgivningsmæssig ramme for nogle af de klubtilbud, der alene ermålrettet børn med særlige behov.5En væsentlig ulempe ved modellen vil dog være, at det vil forhindre kommunernei at oprette og drive SFO II’er tilknyttet folkeskolen. At afskære kommunerne fradenne mulighed vil ikke være i overensstemmelse med ønsket om at skabe sam-menhæng mellem skole og fritid, som ligger til grund for modellen for en harmo-nisering af tilbuddene til de yngste skolebørn.I forhold til børn i aldersgruppen ca. 10-13 år vil en mere hensigtsmæssig place-ring af forsyningsforpligtelsen være i regi af folkeskoleloven på lige fod med tilbudtil mindre børn i alderen ca. 6-9 år.Model 2: Folkeskoleloven som ramme
Arbejdsgruppen har ligeledes drøftet en model for en harmonisering, der indebæ-rer en samling af alle klubtilbud til støre børn og unge (ca. 10-17 år) i folkeskole-loven.Modellen medfører:Dagtilbudslovens bestemmelser om klubtilbud ophævesUngdomsskolelovens bestemmelser om klubtilbud ophævesDen kommunale forsyningsforpligtelse præciseres i folkeskoleloven.Med denne model vil kommunerne være forpligtet på at tilbyde alle størrebørn/unge en plads i SFO II’er tilknyttet en folkeskole. Eksisterende klubtilbudoprettet efter hhv. dagtilbudsloven og ungdomsskoleloven vil fremadrettet skulledrives som SFO II’er under skolens ledelse.I modellen fastholdes folkeskolelovens regler om forældrebetaling, så kommuner-ne fastlægger forældrebetalingen for SFO II’erne – sådan som det er tilfældet idag.I forhold til driftsformer vil det - ligesom på fritidshjemområdet – være nødven-digt at afklare den fremtidige status for selvejende og private klubber, da de gæl-dende regler i folkeskoleloven ikke giver mulighed for selvejende eller privateklubtilbud.Ligeledes kan det være relevant at harmonisere formålsbestemmelser, regler omindflydelse mv. jf. arbejdsgruppens overvejelser i forhold til en harmonisering aftilbuddene til de yngste skolebørn (SFO/fritidshjem).Fordelen ved en samling af klubtilbud i regi af folkeskoleloven er, at det – ligesomi forhold til de yngste skolebørn – kan bidrage til at skabe en større sammenhæng5
Særlige klubtilbud efter serviceloven er ikke omfattet af analysen. Målgruppen for de særlige fritids- og klubtilbud forud-
sættes uændrede.
21
mellem skole og fritid og bedre muligheder for at anvende personaleressourcer påtværs.Omvendt vil der formentlig være klubtilbud, hvor indholdet ikke ligger op af fol-keskolens kerneopgave, og hvor folkeskoleloven ikke umiddelbart danner en hen-sigtsmæssig lovgivningsmæssig ramme. Det kunne være særlige socialpædagogisketilbud eller klubtilbud, der retter sig mod unge, som har forladt folkeskolen.Modellen vil samtidig i praksis indebære en markant omlægning af kommunernesklubtilbudsstruktur, da størstedelen af kommunerne i dag har organiseret derestilbud til større børn/unge enten efter dagtilbudsloven eller ungdomsskoleloven.Model 3: Kombinationsmodel
Kombinationsmodellen indebærer, at reglerne om klubtilbud til større børn ogunge samles i både folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Der sondres mellemto aldersgrupper for klubtilbuddene, hvor:Folkeskoleloven danner rammen for alle klubtilbud til børn og unge i alde-ren ca. 10-13-årige (samt i aldergruppen ca. 6-9-årige).Ungdomsskoleloven danner rammen for alle klubtilbud for unge i alderenca. 14-17-årige.
Selvom lovgivningen ikke sondrer mellem klubtilbud til de to aldersgrupper af-spejler kommunernes organisering på klubområdet, at der i praksis ofte skelnesmellem tilbuddene til de to aldersgrupper.Modellen indebærer at:Bestemmelserne omkring klubtilbud i dagtilbudsloven ophæves. Eksisteren-de klubtilbud forventes fremadrettet drevet som kommunale, private ellerselvejende klubber efter ungdomsskoleloven eller kommunale SFO’er samtprivate og selvejende fritidstilbud efter folkeskoleloven. Det vil være kom-munernes valg, hvilken lovgivning der benyttes.Kommunerne gives mulighed for, at lade deres folkeskoler og ungdomssko-ler benytte private/selvejende leverandører til driften af SFO'er og klubber.Forsyningsforpligtelsen indskrives i folkeskoleloven (ca. 10-13 år) og i ung-domsskoleloven (ca. 14-17 år) og formålet med klubtilbud præciseres. Såle-des skal kommunalbestyrelsen sikre det nødvendige antal pladser i klubtil-bud til børn og unge i alderen ca. 10-17 år.Formålet med SFO’er og ungdomsskoleklubber præciseres, så de relevantedele af formålsbestemmelsen fra dagtilbudsloven overføres. Dog uden atder stilles øgede krav til SFO- eller klubvirksomheden.Lederen af SFO’en får en fast plads i skolebestyrelsen.
22
Forslaget vil understøtte den prioriterede undervisningspolitiske indsats og sikresammenhæng og større fleksibilitet mellem ungdomsskole/skole og klubtilbud.Fritidstilbud drevet i skoleregi styrker rammerne for et tæt samarbejde mellempædagogisk personale og lærere og dermed mulighederne for at skabe sammen-hæng mellem ungdomsskolens/folkeskolens undervisning, arbejdslivet og fritids-livet. Samtidig giver det mulighed for øget effektivitet og fleksibilitet i forhold tilat anvende personaleressourcer på tværs af ungdomsskole/folkeskole og klubtil-bud, samt reducere udgifterne til administration og ledelse.Fordelene ved at drive klubtilbud i ungdoms- og folkeskoleregi er bl.a.:Bedre muligheder for at fastholde og anvende personale. Det pædagogiskepersonale kan ansættes i fuldtidsstillinger, hvor de både har funktioner påungdomsskolen/folkeskolen og i klubben.Faglige synergieffekter. Personalet på ungdomsskolen/folkeskolen ogklubben kan via samarbejde og erfaringsudveksling skabe faglige synergier,der bl.a. kan øge kvaliteten i det pædagogiske arbejde. De styrkede rammerfor et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere kan forbedre de læ-ringsmæssige aspekter på tværs af skole og fritidstilbud. Det kan fx skegennem aktiviteter, der går på tværs af skolens undervisning og SFO.Større sammenhæng i børnenes hverdag. SFO II’er optager hovedsageligtbørn fra den skole, de er en del af. Skoleeleverne oplever derfor en sam-menhæng mellem skole og fritid, fx når personalet fra SFO’en også indgåri undervisningen. Det styrker helheden i børnenes hverdag og understøtterbl.a. muligheden for at samle op på og støtte både svage og stærke elever,da det pædagogiske personale i SFO'er møder eleverne både i undervis-ning og fritidsaktiviteter. Herudover styrkes mulighederne for lektiehjælp ieftermiddagstimerne.
I det følgende gennemgås de centrale elementer, der skal tages stilling til i forbin-delse med en harmonisering af reglerne.Forsyningsforpligtelsen
Kommunernes forpligtelse til at tilbyde klubber til skolebørn og unge fremgår,som beskrevet, i dag af dagtilbudslovens bestemmelser om klubtilbud. Ophævesbestemmelserne om klubtilbud i dagtilbudsloven, vil der ikke længere være noget,der lovgivningsmæssigt forpligter kommunerne på at tilbyde disse tilbud. En over-førsel af forsyningsforpligtelsen til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven, derforpligter kommunerne på at tilbyde pladser i SFO II’er og ungdomsskoleklubbervil derfor være en naturlig konsekvens af harmoniseringen på området, herunderforpligtelsen at understøtte den forebyggende indsats gennem en målrettet indsatsi tilbuddene til børn og unge med særlige behov.For at sikre den kommunale frihed til at tilrettelægge tilbuddene efter lokale behovog ønsker, vil det være hensigtsmæssigt at give kommunerne mulighed for at ind-
23
fri forsyningsforpligtelsen gennem anden lovgivning, sådan som dagtilbudslovengiver mulighed for i dag. Hermed vil en kommune fx kunne oprette et klubtilbud iregi af ungdomsskolen, der både henvender sig til børn og unge i aldersgruppen10-13 år og større unge.Formålsbestemmelse for tilbuddene
Folkeskoleloven og ungdomsskoleloven rummer som beskrevet i dag ingen be-stemmelser omkring formålet med klub-virksomheden isoleret set. Efter arbejds-gruppens vurdering vil en indførelse af en selvstændig formålsbestemmelse og enpræcisering af indholdet i tilbuddene ligge i naturlig forlængelse af, at forsynings-forpligtelsen overgår til ungdomsskoleloven og folkeskoleloven. Formålsbestem-melsen kan fx angive,1. at tilbuddene i samarbejde med skolen og forældrene til skolebørn skal med-virke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skole og fritid,2. at tilbuddene skal give børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- ogfritidstilbud, fremme børns og unges alsidige udvikling, selvstændighed og for-ståelse for demokratiske værdier,3. at tilbuddene skal give større børn kendskab til fremtidige muligheder for ud-dannelse og på arbejdsmarkedet, samt at tilbuddene kan rette deres arbejde tilbørn med særlige behov.Dette kan også ses i lyset af de undervisningspolitiske ambitioner om heldagsskoleog målsætningen om, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse.Udgangspunktet må dog være, at bestemmelsen skal præcisere de allerede gælden-de rammebetingelser for klubber og SFO II’er og ikke stille øgede indholdsmæssi-ge krav til tilbuddene.Det gældende krav om, at kommunalbestyrelserne skal udarbejde og offentliggøremål- og indholdsbeskrivelser for SFO’erne, kan fastholdes, eventuelt tilpasset dennye formålsbestemmelse i folkeskoleloven.Kommunerne vil således, inden for de overordnede mål- og indholdsbeskrivelser,fortsat have frie rammer til lokalt at beslutte, hvordan det nærmere indhold i SFOII’erne tilrettelægges.Ledelsen af tilbuddene
SFO II’er og klubber under ungdomsskoleloven hører efter de gældende reglerunder folkeskolens/ungdomsskolens ledelse. Folkeskoleloven (og friskoleloven)og ungdomsskoleloven indeholder ikke mulighed for selvstændig ledelse afSFO’er.Det foreslås, at denne model fastholdes ved en harmonisering, så de nuværendeklubtilbud fremadrettet tilknyttes en folkeskole, ungdomsskole eller en friskole.Herved får ungdomsskolelederen/skolelederen det overordnede pædagogiske ogadministrative ansvar.
24
En ledelsesstruktur, hvor tilbuddet er underlagt skolens ledelse, vil medvirke til ettættere samarbejde mellem skole/fritidsliv og klubtilbud og dermed understøttesammenhængen og overgangen mellem skole og fritid for de ældre skolebørn.Dette formål ligger i direkte forlængelse af regeringens samlede undervisningspoli-tiske linje.Det bemærkes, at forslaget i forhold til en harmonisering af ledelsesstrukturen vilindebære en ændring af det lokale ledelsesrum, når de eksisterende muligheder forklubtilbud i dagtilbudsloven ophæves og overgår til SFO II’er og klubber efterfolkeskoleloven og ungdomsskoleloven.En placering af det overordnede ansvar hos skolelederen udgør dog ikke nogenhindring for, at kommunerne fortsat selv kan tilpasse deres ledelsesstruktur medstørst mulig delegering af kompetence til SFO- og ungdomsklubledelsen.For at tydeliggøre SFO-ledelsens rolle i forhold til skolebørnene vil det være hen-sigtsmæssigt, at SFO II’ens daglige leder deltager i skolebestyrelsens møder lige-som skolens leder. Denne leder vil formentlig i alle tilfælde være den samme per-son som SFO-lederen for de mindre børn, da der formentlig vil blive tale om al-dersintegrerede SFO tilbud til børn i skolealderen. Der skelnes som nævnt hellerikke i dag i folkeskoleloven mellem SFO til mindre og større skolebørn.Selvejende og private SFO- klubber og klubber som evt. nye tilbud
Dagtilbudsloven giver mulighed for, at klubtilbud kan etableres og drives somselvejende eller private klubtilbud. Det samme gælder ikke for SFO II’er og klub-ber efter ungdomsskoleloven, der altid er kommunale tilbud.En ophævelse af bestemmelserne om klubtilbud i dagtilbudsloven indebærer der-for overvejelser om de selvejende/private fritidshjem.Arbejdsgruppen har i lighed med fritidshjem vurderet tre overordnede modellerfor en harmonisering af reglerne om driftsformer:1. Status quo i folkeskoleloven og ungdomsskoleloven:Det fastholdes, at SFO og klubberalene kan drives som en del af folkeskolens/ungdomsskolens virksomhed. Aftalermed eksisterende private og selvejende klubtilbud vil således skulle opsiges.2. Selvejende og private leverandører ved siden af skolen:Der åbnes op i folkeskolelovenog ungdomsskoleloven for, at der kan etableres selvejende og private SFO´er ogklubber. Sådanne ordninger vil kun etableres gennem aftale mellem kommunalbe-styrelsen og den private leverandør. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat værejuridisk ansvarlig for både indgåelse og opsigelse af aftalen. Tilbuddet vil i så faldikkevære underlagt skolens ledelse, men fungere som en selvstændig juridisk en-hed med egen leder og forældrebestyrelse mv. Denne mulighed kendes fra dennuværende dagtilbudslov.
25
3. Private leverandører under skolen:En variant indenfor rammerne af folkeskolelovenog ungdomsskoleloven, er at give kommunerne mulighed for, at lade deres folke-skoler/ ungdomsskoler benytte private leverandører til driften af klubtilbud ogSFO’er. I denne model fastholdes skolen under ansvar for kommunalbestyrelsensom juridisk ansvarlig for både indgåelse og opsigelse af aftalen, mens den privateaktør vil fungere på samme vilkår som en almindelig kommunal SFO/klubtilbud,og altså underlagt folkeskolens/ungdomsskolens ledelse. Dette vil indebære envæsentlig ændring, særligt i forhold til at folkeskolen/ungdomsskolen derved fårmulighed for at bruge private underleverandører af pædagogiske serviceydelser.Arbejdsgruppen vurderer samlet set, at det er afgørende at prioritere sammen-hængen mellem folkeskole/ungdomsskolen og fritid. Harmoniseringen bør derfortage udgangspunkt i den nuværende form, hvor tilbuddene henhører under sko-lens ledelse. Dermed vil lovgivningen kunne understøtte, at kommunerne dragernytte af de fordele, der er forbundet med at private og selvejende fritidstilbudindgår i et forpligtende samarbejde med skolen,jf. ovenfor.Ca. 19 pct. af de ca. 76.000 indskrevne i klubtilbud efter dagtilbudsloven i dag erindskrevet på selvejende institutioner, mens ca. 1 pct. er indskrevet i private til-bud. For fortsat at sikre og understøtte det private initiativ som et vigtigt alternativtil kommunale fritidstilbud er det arbejdsgruppens vurdering, at kommunerne skalhave muligheder for at indgå driftsaftaler med andre leverandører som alternativtil de kommunale tilbud, kan det hertil overvejes at give kommunerne mulighedfor at lade den enkelte skole anvende private underleverandører med henblik på atsikre konkurrence og større differentiering i tilbuddene (model 3). Dette vil somde øvrige forslag til harmonisering kræve en ændring af folkeskoleloven og ung-domsskoleloven.Forældreindflydelse
En samling af reglerne om klubtilbud til større skolebørn i folkeskoleloven ogunge i ungdomsskoleloven kræver også overvejelser om, hvilke regler der skalgælde for forældreindflydelse fremadrettet. I dag er der som nævnt forskelle i deformelle krav til forældreindflydelse.Det vurderes overordnet, at det fortsat bør være kommunalbestyrelsen i den en-kelte kommune, der beslutter, hvordan forældreindflydelsen bedst sikres lokalt.Såfremt der er ønske om at styrke de lovgivningsmæssige rammer på dette punkt,vurderes det derfor hensigtsmæssigt med en model, hvor kommunerne alene for-pligtes på at sikre forældre med børn i SFO II’er og klubber efter ungdomsskole-loven indflydelse, men ikke hvordan det bør ske.Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt at gennemføre en ændring af de nuvæ-rende regler, der anvender kombinationsmodellen, som giver kommunerne mu-
26
lighed for at oprette klubtilbud både i regi af folkeskoleloven og ungdomsskolelo-ven, samtidig med at dagtilbudslovens bestemmelser om klubtilbud ophæves,jf.model 3.Det skal i den forbindelse nævnes, at der ved en eventuel harmonisering må tageshensyn til private og selvejende tilbud, det forhold at der er større varians i tilbud-dene til de større børn, samt det forhold at kommunerne i dag har valgt at organi-sere klubtilbuddene med større forskellighed end deres tilbud til de mindre skole-børn. En harmonisering vil dermed berøre flere kommuners klubtilbudsstrukturend det er tilfældet ved en harmonisering af tilbuddene for de ca. 6-9-årige.
9. Det økonomiske frigørelsespotentiale ved en harmonisering afreglerneUdover at vurdere mulighederne for en harmonisering af reglerne om fritidstilbudfor de ca. 6-17-årige har arbejdsgruppen vurderet det økonomiske frigørelsespo-tentiale ved en harmonisering. Der tages i det følgende udgangspunkt i de anbefa-lede løsningsmodeller for hhv. mindre og større skolebørn, som beskrevet oven-for.Der er udelukkende foretaget beregninger af det økonomiske potentiale for børn ialdersgruppen 6-9 år og 10-13 år. Det er ikke muligt at sammenligne økonomi ogdriftseffektivitet i klubtilbuddene for børn og unge over ca. 14 år pga. manglendedata om gennemsnitstakster og enhedsudgifter for tilbud efter ungdomsskolelo-ven og folkeoplysningsloven.Kommunernes samlede udgifter til SFO, fritidshjem og aldersintegrerede institu-tioner for de 6-9-årige samt SFO II og klubtilbud efter dagtilbudsloven for de 10-13-årige kan opgøres til ca. 10,1 mia. kr. i 20106.Grundlæggende er det forventningen, at der vil kunne frigøres ressourcer ved enharmonisering bl.a. på baggrund af færre udgifter til administration og ledelse, daSFO’er ligger under skolens ledelse, bedre udnyttelse af skolernes faciliteter, daSFO’er kan bruge skolernes lokaler og udendørsfaciliteter i eftermiddagstimerneog en mere effektiv brug af det pædagogiske personale fra SFO'erne, da persona-let kan hjælpe til i undervisningen i formiddagstimerne.Der kan identificeres væsentlige forskelle i enhedsudgifterne mellem tilbud efterfolkeskoleloven og dagtilbudsloven. For de ca. 6-9-årige synes SFO’er mere effek-tive i drift end fritidshjem, når enhedsudgifterne pr. fuldtidsplads pr. år sammen-lignes. Således er der gennemsnitligt ca. 5.000 kr. forskel på de årlige udgifter pr.plads i tilbuddene.6
Da det er ikke muligt med udgangspunkt i de kommunale budgetter at opgøre kommunernes udgifter fordelt på alders-grupper, er udgifterne beregnet på baggrund af kommunernes indberettede forældrebetalingstakster og -andele, samtantallet af indskrevne i de enkelte kommuner. Der er kun beregnet udgifter for de kommuner, som har indberettet dissedata. Udgifter til ungdomsskoleklubber og fritidstilbud efter folkeoplysningsloven er ikke inkluderet, da de relevante datafor beregningen ikke foreligger.
27
For de ca. 10-13-årige synes SFOII’er tilsvarende mere effektive i drift end klub-tilbud for aldersgruppen, når man sammenligner de gennemsnitlige enhedsudgif-ter pr. fuldtidsplads pr. år. Således er der for disse tilbud gennemsnitligt ca. 6.000kr. forskel på de årlige udgifter pr. plads i tilbuddene,jf. tabel 5.Tabel 5
Variationer i gennemsnitlige enhedsudgifter (2010)Fritids-hjem(6-9 år)Aldersin-tegreredeinstituti-oner(6-9 år)10.879SFO(6-9 år)SFO II(10-13 år)SFO II Klubtilbud Klubtilbud(14 år +) (10-13 år) (14 år +)Ung-doms-skole-klubber(10-18+)84.759Klubtil-bud,folkeop-lysnings-loven_
AntalindskrevneEnhedsud-gifter(landsgen-nemsnit)
15.357
191.924
29.155
1.594
56.888
13.818
41.932 kr. 42.356 kr. 37.032 kr. 22.082 kr.
_
28.437 kr.
13.421 kr.
_
_
Anm.: Antallet af indskrevne omfatter kun indskrevne i de angivne alderstrin, hvilket betyder en underangivelse af detsamlede antal indskrevne i ordningerne.Kilde: Danmarks Statistik, Daginstitutionsregistret og Socialministeriet
På baggrund af en specifik sammenligning af enhedsudgifter for SFO’er og tilbudefter dagtilbudsloven i de enkelte kommuner, samt indregning af en række usik-kerheder, er det arbejdsgruppen og KL’s vurdering, at der er et samlet økonomiskfrigørelsespotentiale ved harmonisering af tilbuddene til de 6-9-årige og de 10-13-årige på i alt 143,1 mio. kr.7Der er ikke beregnet et potentiale for fritidstilbud ret-tet mod børn og unge i aldersgruppen fra 14 år og op.Potentialet indgår som en del af gensidighedsaftalen mellem KL og regeringen iaftalen om kommunernes økonomi for 2012. Det betyder, at det er op til kom-munerne, om de vil realisere potentialet, og hvordan de i givet fald vil prioritere defrigjorte ressourcer til bedre borgernær service.De nærmere forudsætninger for beregningerne er beskrevet nedenfor, sammenmed en nærmere redegørelse for opgørelsen af frigørelsespotentialet.Overordnet beregning og sammenligning af enhedsudgifter
De kommunale budgetter og regnskaber udarbejdes for det enkelte tilbud somhelhed, fx SFO’er generelt, og ikke for bestemte aldersgrupper. Det er derfor ikkemuligt at beregne enhedsudgifter for bestemte aldersgrupper, fx 6-9-årige, medudgangspunkt i de kommunale budgetter eller regnskaber. I tabel 5 ovenfor erkommunernes indberettede forældrebetalingstakster og -andele i stedet benyttetsom grundlag for beregningen af enhedsudgifter.8
78
Potentialet er opgjort i 12-pl, jf. aftale om kommunernes økonomi for 2012.Enhedsudgiften er beregnet som forældrebetalingstaksten divideret med forældrebetalingsandelen for de omfattede tilbudog aldersgrupper.
28
For SFO’er gælder det, at kommunerne ikke indberetter forældrebetalingsandele.Disse er derfor beregnet på baggrund af de kommunale budgetter på området.9For tilbud efter dagtilbudsloven er enhedsudgifterne korrigeret for moms, dakommunernes takster indeholder købsmoms på i alt 5 pct., hvilket ikke er tilfældetfor SFO’er.Sammenligning af enhedsudgifterDen væsentlige forskel i enhedsudgifter kunne indikere, at der kan være ind-holdsmæssige forskelle tilbuddene imellem. Dette vurderes dog ikke at være til-fældet.For det første er der ikke grundlag for at antage, at SFO skulle være målrettetbørn med færre eller andre behov end de børn, som optages i tilbud efter dagtil-budsloven. Forældre har ifølge folkeskoleloven krav på, at deres barn optages iSFO ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en SFO, og der erplads i denne. SFO’er er derfor (ligesom folkeskolen) målrettet og skal rumme allebørn, herunder også børn med særlige behov. Det er således forudsat, at reglerneom særlige dag- og klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36 er uændrede.At der ikke er forskel på målgrupperne i de to typer tilbud understøttes af, at dekommuner, som ikke har oprettet klubtilbud efter dagtilbudsloven, ikke har dyrereSFO-tilbud end kommuner, som både har klubtilbud og SFO for 10-13-årige. Detpeger på, at kommunerne udnytter de gældende muligheder for at opfylde deresforsyningsforpligtigelse i dagtilbudsloven (også ift. de mere rummelige tilbud)gennem andre tilbud fx efter folkeskoleloven.For det andet betyder den benyttede metode til beregning af enhedsudgifter, atder udelukkende er indregnet udgifter, som kommunerne må indregne i forældre-betalingen. Således er kommunernes udgifter til andre og mere rummelige tilbudunder dagtilbudsloven fx klubtilbud uden medlemskab (fx opsøgende arbejde pågadeplan, åbne væresteder mv.) ikke indeholdt i opgørelsen af enhedsudgifter forklubtilbud efter dagtilbudsloven10.Det økonomiske frigørelsespotentiale ved omlægning af fritidshjem til SFO’er
For at belyse de økonomiske konsekvenser ved en harmonisering nærmere hararbejdsgruppen foretaget en sammenligning af enhedsudgifter for hhv. SFO ogfritidshjem specifikt for de kommuner, som har tilbud efter dagtilbudsloven for de6-9-årige i dag.
Forældrebetalingsandelen er, i overensstemmelse med kommunernes indberetninger på dagtilbudsområdet, opgjort somforholdet mellem indtægter fra forældrebetaling og bruttoudgifterne til SFO fratrukket udgifter til søskendetilskud ogfriplads, samt korrigeret for modtagne betalinger fra andre kommuner. Forældrebetalingsandelen for SFO’er kan såledesikke opgøres for afgrænsede aldersgrupper.10Sammenligningen tager udelukkende udgangspunkt i almindelige tilbud. Særlige tilbud efter serviceloven er ikke omfattetaf arbejdsgruppens arbejde.9
29
Sammenligningen er grundlæggende foretaget ved, at enhedsudgifter for den en-kelte kommunes fritidshjemspladser er holdt op imod enhedsudgifter for kom-munens eksisterende pladser i SFO'er. Der er taget udgangspunkt i de kommuner,som i dag har pladser i fritidshjem, som er dyrere end kommunes SFO.11Nogle kommuner har i stedet for fritidshjem valgt at organisere deres tilbud i al-dersintegrerede institutioner, som både omfatter børn i førskolealderen (0-5 år) ogbørn i skolealderen. De økonomiske konsekvenser ved en omlægning af dissepladser til SFO er beregnet i lighed med ovenstående.Sammenligningen viser, at 7 kommuner vil have et frigørelsespotentiale ved atomlægge deres fritidshjemspladser til pladser i SFO. Dette samlede frigørelsespo-tentiale for disse udgør 17,8 mio. kr. Hertil kommer 15 kommuner, som vil kunnefrigøre i alt 15,1 mio. kr. ved at omlægge deres pladser for 6-9-årige i integreredeinstitutioner til pladser i SFO. Der er for begge typer tilbud forudsat uændredeindtægter fra forældrebetaling.Det er på den baggrund arbejdsgruppen og KL’s vurdering, at der som følge af enmere effektiv ressourceudnyttelse principielt vil kunne realiseres et økonomiskpotentiale ved en ophævelse af reglerne om tilbud efter dagtilbudsloven på 32,9mio. kr. årligt denne for aldersgruppe.Det økonomiske potentiale ved omlægning af klubtilbud for ca. 10-13-årige tilSFO II’er
I lighed med tilbud til de 6-9-årige er der foretaget en sammenligning af SFO II’erog klubtilbud for de kommuner, som har tilbud efter dagtilbudsloven for de 10-13-årige.Sammenligningen er for denne del grundlæggende foretaget ved, at enhedsudgifterfor den enkelte kommunes pladser i klubtilbud efter dagtilbudsloven er holdt opimod enhedsudgifter for kommunens eksisterende pladser i SFO II'er. Der ertaget udgangspunkt i de kommuner, som i dag har pladser i klubtilbud, som erdyrere end kommunes SFO II.12Sammenligningen viser, at 29 kommuner vil have et frigørelsespotentiale ved atomlægge deres pladser for 10-13-årige i klubber efter dagtilbudsloven til SFOII’er. Det samlede potentiale udgør for disse 189,7 mio. kr.Usikkerheder i beregningenDer er dog visse usikkerheder, som har betydning for denne del af beregningen.Det drejer sig om følgende:For kommuner, der ikke har SFO, er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige enhedsudgift for SFO’er på landsplan.Hvis kommunen ikke har pladser i fritidshjem eller har samme enhedsudgift for SFO og fritidshjem, er der ikke forudsat etpotentiale.12For kommuner, der ikke har SFO II’er, er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige enhedsudgift for SFO II’er pålandsplan. Hvis kommunen ikke har pladser i fritidshjem eller har samme enhedsudgift for SFO II’er og klubtilbud efterdagtilbudsloven, er der ikke forudsat et potentiale.11
30
1. Der gælder forskellige regler for søskendetilskud mellem SFO og klubtilbud.Der er således krav om søskendetilskud i SFO’er, men ikke i klubber efterdagtilbudsloven.2. Det er usikkert, hvor mange pladser kommunerne vil flytte til SFO II’er oghvor mange, der vil blive flyttet til ungdomsskoleklubber. Enhedsudgiften forungdomsskoleklubber er ikke kendt, og kommunerne er herudover ikke for-pligtede til at yde friplads eller søskendetilskud for denne type tilbud.3. Beregningen bygger på, at alle indskrevne har en fuldtidsplads. Kommunernekan dog tilbyde deltidspladser, hvilket formodes at have et omfang af en visbetydning for denne aldersgruppe.4. Forskelle i kommunernes organisering af tilbuddene kan betyde, at noglekommuner vil have svært ved at bringe deres udgifter på niveau med enheds-udgifterne for en normal SFO.På baggrund af ovenstående er det arbejdsgruppens og KL’s vurdering, at der somfølge af en mere effektiv ressourceudnyttelse principielt vil kunne realiseres etøkonomisk potentiale på 110,1 mio. kr. årligt for aldersgruppen 10-13 år ved enophævelse af reglerne om tilbud efter dagtilbudsloven.
31
Bilag 1. BaggrundsdataTabel B1 Indskrevne i dagtilbud fordelt på alder og organisering (2010)6-9 årAldersintegrerede institutionerI altKommunalSelvejendePrivatSFOI altKommunalSelvejendePrivatFritidshjemI altKommunalSelvejendePrivatFritids- og ungdomsklub,soc.pæd. fritidsordningI altKommunalSelvejendePrivatAlle tilbudI alt10.8796.1194.422338191.924165.16826.756015.35710.8814.3671095.5833.6141.91257223.74310-13 år2.0099571.0292329.15526.9342.22109626243132556.88846.3699.64887189.01414+28414414001.5961.5623401328943013.81811.0002.7942415.830I alt13.1727.2205.591361222.675193.66429.011016.45111.5944.72313476.28960.98314.354952328.587
Kilde: Danmarks Statistik
32