Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
UVT Alm.del Bilag 91
Offentligt
952323_0001.png
952323_0002.png
952323_0003.png
952323_0004.png
952323_0005.png
952323_0006.png
952323_0007.png
952323_0008.png
952323_0009.png
Udkast til dansk positionspapir vedrørende EU s kommenderammeprogram for forskning og innovation3. februar 2011
1) IntroduktionVi lever i en tid med pres på de offentlige budgetter og stigende global konkurrence. Europaskonkurrenceevne og den fremtidige levestandard afhænger af vores evne til at støtte og udvikleinnovation i produkter, tjenesteydelser og handel samt i samfundsmæssige processer og modeller.EU's rammeprogram for forskning og innovation er en af verdens største samlede forsknings- oginnovationsindsatser, og det er derfor meget vigtigt at nytænke og tilrettelægge rammeprogrammet iforhold til en vækstorienteret dagsorden.Europa skal arbejde sammen, hvor de enkelte lande ikke er store nok og hvor kritisk masse såledeser nødvendig for at løse en given udfordring. Dette gælder særligt i løsningen af storefælleseuropæiske samfundsmæssige udfordringer.Samtidig skal indsatsen for at skabe en stærkere kobling mellem uddannelse, forskning oginnovation (videntrekanten) målrettes og konkretiseres. En vigtig forudsætning for en velfungerendevidentrekant er mobilitet, hvor forskere bevæger sig mellem videninstitutioner og erhvervsliv bådenationalt og internationalt, så de får inspiration og innovationskraft fra andre vidensmiljøer og andrelande. Ligeledes er det en vigtig forudsætning, at forskere i EU-landene har adgang tilvelfungerende og konkurrencedygtige forskningsinfrastrukturer. Endelig er det en vigtigforudsætning, at Europa satser på global konkurrencedygtig forskning på det højest muligeinternationale niveau.Alle ressourcer skal i spil for at understøtte forskning og innovation for derigennem at skabe dennødvendige smarte og bæredygtige vækst. Derfor skal EU's strukturfonde i endnu højere gradunderstøtte finansieringen af forskning, innovation og uddannelse. Samtidigt skal der arbejdessystematisk på at sikre høj kvalitet og effekt af de forsknings- og innovationsprojekter, derfinansieres i rammeprogrammet. I den forbindelse er det vigtigt at sikre en effektivevalueringskultur, der vil kunne give en indikation af, hvilke projekter der har haft den størstesucces.Europa skal øge sit internationale engagement og skal derfor i højere grad koble sig på de storevidenkraftcentre uden for Europa. Europa må ikke lukke sig om sig selv, men skal derimod have enaktiv og udadvendt tilgang til internationalt samarbejde.
1
Der skal ske en markant forenkling af rammeprogrammets instrumenter, regler og procedurer. Derskal arbejdes hen imod en mere tillidsbaseret tilgang frem for et kontroludgangspunkt, hvilket enforenkling af rammeprogrammet også i sig selv vil åbne muligheder for. Samtidig skal der skabes enhøjere grad af fleksibilitet i projekterne, således at virksomhedernes deltagelse i rammeprogrammetøges.Alle disse tråde skal samles og reflekteres i udformningen af det kommende rammeprogram, somskal afspejle følgende grundlæggende prioriteter:Europa skal fokusere forsknings- og innovationsindsatsen på de store samfundsmæssigeudfordringerKoblingen mellem forskning og innovation skal styrkes, og virksomhedsdeltagelsen skaløgesDen excellente forskning skal styrkes via et stærkt ERCRammerne for europæisk forskning skal styrkes gennem målrettede investeringer iforskningsinfrastrukturMere forenkling, tillid og fleksibilitet skal præge rammeprogrammetDet internationale samarbejde med lande uden for Europa skal prioriteres, styrkes ogkonkretiseresEU-landenes forskere skal i bevægelse på tværs af og udenfor Europas grænser
2) Europa skal fokusere forsknings- og innovationsindsatsen på de storesamfundsmæssige udfordringerDet europæiske forskningssamarbejde skal fokusere på de store fælles samfundsmæssigeudfordringer (Grand Challenges).Det nye rammeprogram skal styrke sammenhængen mellem den række af initativer, som er iværksatfor at løse store samfundsmæssige udfordringer. Herunder er det centralt, at fælles programlægningog de europæiske innovationspartnerskaber hænger sammen med de øvrige strategiskeindsatsområder i rammeprogrammet.Danmark støtter vurderingen i midtvejsevalueringen af rammeprogrammet af, at de mangestrategiske samarbejdsprojekter i Cooperation-særprogrammet udgør et centralt og værdifuldt bidragtil realiseringen af det europæiske forskningsrum. Den nuværende tematiske struktur manglerimidlertid fleksibilitet i forhold til at målrette de strategiske forskningsprojekter til et begrænsetantal store samfundsmæssige udfordringer. Herunder er det med den nuværende tematiske strukturen udfordring at sikre den tværdiciplinære tilgang, som er en forudsætning for løsningen af storesamfundsmæssige udfordringer. Ikke mindst spiller forskning inden for samfundsvidenskab oghumaniora en afgørende rolle i forhold til løsningen af disse udfordringer.

Konkrete anbefalinger

Rammeprogrammet skal have et strategisk program med primær fokus på få store samfundsmæssigeudfordringerDet kommende rammeprogram skal indeholde et stærkt strategisk program med primær fokus på etbegrænset antal store samfundsmæssige udfordringer. Eksempler på væsentlige storesamfundsmæssige udfordringer er forbedring af Europas konkurrenceevne gennem merekonkurrencedygtige produktions-systemer, mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer,
2
sikring af Europas befolknings sundhedstilstand og derigennem adressering af den voldsommestigning i udgifterne til sundhedsområdet og sikring af tilstrækkelige og sunde fødevarer i Europa ogverden. Disse overordnede udfordringer skal spille sammen med en række forskningstematiskeunderprogrammer. Inspiration kan findes i de nuværende offentlig-private partnerskaber (Public-Private Partnerships), hvor Kommissionen laver tværtematiske opslag inden for emner, der skal løsestore samfundsmæssige udfordringer.Medlemslandene skal inddrages tidligt i processen om udvælgelsen af store samfundsmæssigeudfordringerMedlemslandene og andre interessenter skal inddrages tidligt i processen om udvælgelsen af destore samfundsmæssige udfordringer. Danmark støtter Kommissionens forslag i flagskibsinitiativetInnovation Union om, at et europæisk forum for fremadrettede aktiviteter (European Forum onForward Looking Activities) bruges aktivt i denne proces. Det er centralt, at dette forum baserer sineanalyser på det righoldige og mangfoldige materiale, der løbende udarbejdes i medlemsstaterne.
3) Koblingen mellem forskning og innovation skal styrkes, ogvirksomhedsdeltagelsen skal øgesSom led i en vækstorienteret dagsorden skal der både i medlemslandene og EU være fokus på, hvadder reelt kommer ud af midlerne til forskning og innovation. Det nye rammeprogram skal sikre enstærkere kobling mellem forskning og innovation med vækst som endemål. Forskningsresultaterneskal hurtigere kunne anvendes i virksomheder og offentlige institutioner.Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (Competitivenes and Innovation Programme- CIP) støtter blandt andet innovationsrettede aktiviteter. Det er væsentligt, at der skabes endnubedre og tættere sammenhæng mellem et nyt CIP og det nye rammeprogram for at sikresammenhæng mellem forskningsprojekter innovationsprojekter.Virksomheder, herunder særligt SMV er, opererer generelt set med korte tidshorisonter inden forsmalle fagfelter og tæt på markedet. Deltagelse i fælleseuropæiske forsknings- og innovationsprojekterskal i højere grad afspejle denne virkelighed, hvis virksomhedsdeltagelsen skal øges irammeprogrammet.

Konkrete anbefalinger

Flere forsknings- og innovationspartnerskaber, hvor erhvervslivet er med til at definere projekternefra startVejen fra forskning til innovation er ikke en lineær proces, men et dynamisk samspil ad flere vejeog omveje. Forskningsbehov opstår således tillige i erhvervslivet og skal kobles til den relevanteforskning på forskningsinstitutionerne. Forudsætningen for et dynamisk samarbejde mellemforskningsinstitutionerne og erhvervslivet er, at virksomhederne er med til at definereforskningsprojekterne fra starten i et partnerskab. Her kan der tages udgangspunkt i de mangeerfaringer med partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer (Joint Technology Initiatives),offentlig-private partnerskaber (Public-Private Partnerships), videns- og innovationssamfund(Knowledge and Innovation Communities) og de positive erfaringer i Cooperation-særprogrammetmed SMV-rettede instrumenter med høje krav til deltagelse af industri og SMV er kombineret med entæt kontakt til slutbrugere.
3
Større fleksibilitet i tilknytningen af virksomheder gennem mere smidige muligheder forkontraktændringerForsknings- og innovationspartnerskaber skal løbende være i stand til at tilknytte nye virksomheder itakt med, at der opstår ny viden i forskningsprojektet, således at denne viden omsættes tilinnovation. I dag er det imidlertid forbundet med betydelige administrative byrder og langetidshorisonter at få nye virksomheder tilknyttet som projektpartnere gennem kontraktændringer.Derfor skal det gøres nemmere og mere fleksibelt at lave løbende kontraktændringer.Det bør overvejes at gøre pilotforsøget med en europæisk ErhvervsPhD-ordning permanentDer skal være fokus på alle aspekter af videntrekanten, herunder særlig fokus på uddannelse ikkemindst for at styrke entrepenørskab. Erhvervslivet skal være med til at definere uddannelsesbehovetog understøtte uddannelse af forskere. Danmark har gennem en årrække haft succes med en nationalErhvervsPhD-ordning, hvor virksomhederne og universiteterne går sammen om at planlægge ogfinansiere uddannelsesforløb for ph.d. er.Det er centralt for en europæisk ErhvervsPhD-ordning, at fokus fastholdes på, at det ervidenoverførsel fra forskningsinstitutionerne til erhvervslivet, der er det centrale formål. Endvidereskal det sikres, at en europæisk ErhvervsPhD-ordning er komplementær til eksisterende nationaleordninger. Det nuværende pilotforsøg, der er ved at blive iværksat i People-særprogrammet, skalevalueres grundigt og hvis udfaldet er positivt, skal det overvejes at gøre ordningen permanent.Forsknings- og innovationspartnerskaber skal kunne bruge midler til demonstration og testNår forskningsresultatet er i hus, er det nødvendige næste skridt mod markedet at få afprøvet ellerdemonstreret resultatet. Dette er imidlertid ofte meget omkostningsfuldt og derfor en udfordring forvirksomheder og særligt SMV er at gennemføre. Kommende partnerskaber skal have mulighed forat imødekomme denne udfordring ved at kunne modtage støtte til denne fase i udviklingen af nyeinnovative løsninger. Omfanget af støtten til demonstration og tests bør tilpasses, at aktiviteterne errelativt tætte på markedet og der må derfor kræves en betydelig privat medfinansiering, som detogså er tilfældet i det nuværende rammeprogram.Højere virksomhedsdeltagelse gennem flere ikke-tematiske bottom-up-midler og bredere opslagVirksomheders korte tidshorisont gør det væsentligt, at der er instrumenter med en kort løbetid, hvorder kan ansøges ofte, eksempelvis to gange om året. Dette er svært for SMV er under tematisk opdelteprogrammer, da de her skal vente på, at der kommer et opslag, der passer til deres projekt. For atimødekomme denne problemstilling bør andelen af ikke-tematiske bottom-up-midler rettet modSMV er øges væsentligt.I det nuværende Capacities særprogram gives der midler til ikke-tematiske bottom-up-initieredeprojektforslag fra SMV er gennem programmet Forskning til fordel for SMV er og gennemrammeprogrammets medfinansiering af Eurostars. Begge programmer er ikke-tematiske og bottom-up-drevne. Eurostars fungerer meget fleksibelt med to opslag om året og en smidig kontakt tilansøgerne gennem de nationale administrationer. Andelen af midler, der går til disse to programmer,bør øges.Et af de kritikpunkter, der har været rettet mod opslagene i Cooperation-særprogrammet er, at de harværet defineret for snævre. Dette kan have den uheldige effekt, at det bliver sværere forvirksomheder at deltage. Samtidigt giver snævert definerede opslag mindre fleksibilitet i forhold tilat lave tværfaglige projekter og til at forskerne selv kan definere deres projekter. Der bør derforarbejdes for, at opslagene i et kommende strategisk særprogram i højere grad har bredt defineredeopslag.
4
4) Den excellente forskning skal styrkes via et stærkt ERCFremragende forskning kan være med til at frembringe banebrydende resultater, der kan skabe nyeforretningsmuligheder. Samtidig kan sådanne resultater være med til på sigt at løse storesamfundsmæssige udfordringer. Det er derfor essentielt, at Europa investerer flere midler i excellentforskning, der fører til banebrydende resultater.Det Europæiske Forskningsråd (ERC) støtter fremragende forskning og betragtes som en succes ognyder høj international anerkendelse inden for forskningsverdenen, bl.a. som følge af relativtsimple, forståelige og fleksible ansøgningsprocedurer og virkemidler.

Konkrete anbefalinger

ERC s budget skal øgesERC skal styrkes i det næste rammeprogram. ERC er centralt for at styrke den bottom-up initieredefremragende forskning, der kan skabe banebrydende resultater. Succesraten i ERC har indtil maj2010 været på ca. 14 procent og ligger dermed under gennemsnittet i forhold til de tre andresærprogrammer i FP7. Det understøtter behovet for relativt flere midler til ERC, at for mangeexcellente ansøgninger ikke opnår støtte.ERC s eneste udvælgelseskriterium skal fortsat være excellenceDet er vigtigt at fastholde, at ERC s eneste udvælgelseskriterium for projekter fortsat skal væreexcellence. Dette er helt centralt for, at Europa fortsat har forskere, der er blandt de bedste i verden,og Europa dermed kan fastholde de dygtigste forskere.Forskerteams bør kunne søge ERCERC bør give mulighed for, at forskerteams kan søge bevillinger. Hermed vil ERC også bidrage tilsamarbejde på tværs af landegrænser og dermed øget europæiske merværdi. Øget fokus påsamarbejde på tværs af landegrænser må dog ikke ske på bekostning af forskningsexcellence. Derskal fortsat kun være én person, der som leder af forskerteamet er ansvarlig for bevillingen og somskal sikre det excellente forskningsniveau.
5) Rammerne for europæisk forskning skal styrkes gennem målrettedeinvesteringer i forskningsinfrastrukturSkal EU fortsat kunne tiltrække og fastholde de mest talentfulde og bedste forskere i en stigendeglobal konkurrence, er det af afgørende betydning, at de rammer og faciliteter, som tilbydes, erattraktive. Investeringer i forskningsinfrastruktur er derfor et helt centralt element i forsøget på atfremtidssikre europæisk forskning og styrke de europæiske forskningsmiljøers kapacitetsopbygning.Erfaringer fra tidligere rammeprogrammer og eksisterende samarbejde om forskningsinfrastruktur iEuropa viser, at en fælles indsats ikke mindst på dette område styrker europæisk forskning og skaberen egentlig europæisk merværdi.Den finansielle krise udfordrer i disse år eksisterende samarbejder om europæiskeforskningsinfrastrukturer og de ambitiøse målsætninger om realiseringen af de europæiskeforskningsinfrastrukturer, som er prioriteret af Det Europæiske Strategiske Forum forForskningsinfrastruktur (ESFRI). Det stiller krav til en fokuseret og prioriteret indsats, hvor behovetog nytten ud fra et europæisk perspektiv er størst.
5

Konkrete anbefalinger

De økonomiske rammer for forskningsinfrastruktur bør øgesI anerkendelse af forskningsinfrastrukturers store betydning for EU s konkurrenceevne, udviklingen afERA og en øget europæisk samhørighed, er det afgørende, at de økonomiske rammer forforskningsinfrastrukturprogrammet øges. Det nye rammeprogram skal således i højere grad endtidligere understøtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastrukturDer skal ud fra et overordnet krav om videnskabelig excellence endvidere arbejdes for en bedresammenhæng mellem rammeprogrammet og andre kilder til finansiering, eksempelvis EU s struktur-og samhørighedsfonde. I den sammenhæng kan der ses på mulighederne for udvikling afdistribuerede forskningsinfrastrukturer, som organiseres med afdelinger i forskellige lande oggennem øget anvendelse af IT-baseret fjernadgang.Rammeprogrammet skal både finansiere konstruktion, adgang og drift af forskningsinfrastrukturerEuropæiske forskere på tværs af medlemslandene skal fortsat kunne få adgang til de bedsteeksisterende forskningsinfrastrukturer gennem et ambitiøst adgangsprogram. Samtidig skal derarbejdes for øget og stabil finansiering af excellente europæiske forskningsinfrastrukturer gennemstøtte til konstruktion og drift. Udvælgelsen af nye forskningsinfrastrukturer skal ske på baggrund afhandlingsplanen udarbejdet af Det Europæiske Strategiske Forum for Forskningsinfrastrukturer(European Strategy Forum on Research Infrastructures ESFRI).
6) Mere forenkling, tillid og fleksibilitet skal præge rammeprogrammetKommissionens fortsatte arbejde med effektivisering og forenkling af rammeprogrammerne ervigtigt for at sikre, at der kommer mest muligt ud af EU s forskningsmidler, og for at sikre, atexcellente forskere og innovative virksomheder ikke fravælger at søge. Det er i denneforenklingsproces helt centralt at fokusere på, at rammeprogrammets brugere oplever reel aflastningbåde i forbindelse med ansøgningen og i gennemførelsen af EU-projekterne. Brugerne skal anvendetid på forskning og innovation, ikke på administration.Kommissionen har taget vigtige skridt til forenkling under det 7. rammeprogram, men der er brugfor yderligere tiltag. Således skal der i et kommende rammeprogram være mindre administration ogstørre fleksibilitet. Samtidig støttes et moratorium i forhold til at øge antallet af instrumenter, og atrammeprogrammet skal være mere brugervenligt.

Konkrete anbefalinger

Mindre administrationAfrapporteringskravene skal forenkles ved at reducere antallet af rapporter og deres omfang. Særligtbør det overvejes at reducere antallet af de såkaldte periodiske rapporter, der indeholder både enfinansiel og en faglig del.Kommissionen bør acceptere institutioners tidsregistreringssystemer og deres metode til beregningaf medarbejderes indsats (cost of effort) på projekter.Tiden fra indgivelsen af ansøgning til bevilling (time-to-grant) skal mindskes markant, således atbevillingsansøger ikke har for lang en ventetid. I forhold til SMV er kan time-to-grant nedsættes
6
gennem udarbejdelse af SMV-certifikater i medlemslandene, så den tid, Kommissionen bruger på atverificere SMV ers status, falder bort i forhandlingsfasen.Mere tillidEt kommende rammeprogram skal gå mod en mere tillidsbaseret tilgang frem for etkontroludgangspunkt, hvilket en forenkling af rammeprogrammet også i sig selv vil åbnemuligheder for. Kommissionens forslag om at øge den acceptable fejlrisiko bør overvejes, så denrette balance kan findes mellem risiko og kontrol.Mere fleksibilitetDer er behov for mere fleksibilitet i rammeprogrammet, så deltagerne får større frihed til styring afprojekter for eksempel i dannelsen, opbygningen og løbende tilpasning af konsortier. Det skal blandtandet være muligt at inddrage virksomheder i takt med, at der opstår ny viden i et forskningsprojekt,så innovation kan sikres. Det er således centralt, at det administrativt bliver nemmere at tilknyttenye partnere, så fleksibiliteten sikres.Princippet om at tilskudsmodtagere kan vælge mellem at få udbetalt deres indirekte omkostninger(overhead) beregnet som de faktiske omkostninger eller beregnet ved en fast procentsats på 60%,bør fastholdes. Det er samtidigt væsenligt, at ansøgerne får afklaret, om de fortsat har dennevalgmulighed, eller om de skal etablere systemer til beregning af faktiske omkostninger i tilfælde af,at muligheden for en fast procentsats bortfalder.Færre og mere sammenhængende instrumenterSom flagskibsinitiativet Innovation i EU og midtvejsevalueringen af rammeprogrammet peger på,er det et problem med det store antal af instrumenter, som ikke er samordnede. Duplikation afinstrumenter må undgås. Alle instrumenter bør genovervejes, så det sikres, at der ikke er overlapog ingen nye instrumenter må etableres, uden at sammenhængen til eksisterende instrumenter erklargjort.Færre særreglerAntallet af særregler for de enkelte forskningsprogrammer og projekttyper er for omfattende. Det ervigtigt, at der ikke udvikles flere særregler og undtagelser, men at disse derimod reduceres. Det skalsikres, at de samme regelsæt og de samme procedurer i videst muligt omfang bruges både tilrammeprogrammet og i implementeringen af programmer som ERA-NET plus, Article 185 ogJTI erne.Mere ensartet fortolkning af regler inden for programmer og på tværs af programmerDet er en udbredt erfaring, at samme regelsæt fortolkes forskelligt i Kommissionen. En ensartetintern fortolkning og forvaltning af reglerne skal sikres.Reglerne for intellektuelle ejendomsrettigheder skal gøres mere forståelige og ensartede for alleforskningsprogrammer og projekttyperReglerne for intellektuelle ejendomsrettigheder er meget komplekse. Derfor er brugerne aframmeprogrammet ofte nødsaget til at bruge eksperter, som kan hjælpe med fortolkning af reglerneog med at sikre, at deres interesser bliver taget i betragtning. Derudover er bestemmelserne forintellektuelle ejendomsrettigheder forskellige afhængigt ikke kun af reglerne for deltagelse, somprogrammerne er styret af, men også ud fra den tilskudsaftale de afhænger af. Reglerne forintellektuelle ejendomsrettigheder skal derfor gøres mere forståelige og ensartede for alleforskningsprogrammer og projekttyper.
7
7) Det internationale samarbejde med lande uden for Europa skal prioriteres,styrkes og konkretiseresI en verden præget af en øget globalisering bliver det stadig vigtigere for Europa at koble sig påstore fremragende videncentre i resten af verden.Europa skal være en handlekraftig og solid partner i samarbejdet om at møde de storesamfundsmæssige udfordringer, som ikke bare er europæiske, men har en global karakter. Her er detvigtigt, at Europa står sammen og taler med én stemme i internationale fora for at maksimere deneuropæiske indflydelse, eksempelvis når nye store globale forskningsinfrastrukturer skal etableres.

Konkrete anbefalinger

Større sammenhæng mellem rammeprogrammet og SFICMultilateralt samt biregionalt samarbejde støttes i dag gennem rammeprogrammet, og tredjelandesdeltagelse i rammeprogrammet er øget de seneste år. Rammeprogrammets støtte til internationaltsamarbejde gennem Capacities-særprogrammet bør i højere grad fokuseres og understøtte det nyepartnerskab mellem EU og medlemslandene vedrørende strategiske indsatser for øget forsknings- oginnovationssamarbejde med tredjelande i regi af det europæiske strategiske forum for internationaltsamarbejde (Strategisk Forum for International S&T Cooperation - SFIC).Rammeprogrammet skal gøres mere åbent gennem flere aftaler med tredjelandeRammeprogrammet skal gøres endnu mere åbent for, at forskere fra tredjelande kan søge midler frarammeprogrammet. Historisk har det vist sig, at de lande, som har en forskningssamarbejdsaftalemed EU, også har en større tilbøjelighed til at deltage i rammeprogrammet. Derfor kanrammeprogrammet gøres mere åbent ved, at EU indgår flere konkrete forskningssamarbejdsaftalermed tredjelande.Denne åbning fra EU s side forudsætter samtidig gensidig åbning fra de lande, som får adgang tilrammeprogrammet. Ad den vej kan europæiske forskeres mobilitet og adgangen til globalevidennetværk også forbedres.
8) EU-landenes forskere skal i bevægelse i og udenfor Europas grænserForskermobilitet og uddannelse af forskere er af afgørende betydning for at skabe europæiskeforskningsmiljøer i verdensklasse. Forskermobiliteten inden for Europa skal styrkes, og tiltrækningaf forskere fra lande udenfor Europa skal øges. Der er mange forskellige stillingsstrukturer ogkarriereveje på tværs af de europæiske lande, hvilket er en stor barriere for forskernes mobilitet iEuropa. Derfor er det væsentligt med stærke europæiske mobilitetsprogrammer. People-programmets status som et særprogram i et kommende rammeprogram skal fastholdes for at sikrefortsat fokus på mobilitet, og det frie forskningsvalg inden for aktionerne skal fastholdes, såaktionerne bliver uafhængige af diverse tematikker i et kommende rammeprogram.

Konkrete anbefalinger

Flere midler til Initial Training NetworksInitial Training Networks (ITN) er en af de vigtigste Marie Curie-aktioner, da den understøtterforskerkarrierer på et tidligt stadie. ITN erne er karakteriseret ved at understøtte yngre forskeresadgang til etablerede forskerteams og dermed forbedre deres karriereudsigter. Den uddannelse af
8
yngre forskere, der foregår i et tværnationalt miljø, er helt central i forhold til at løfte niveauet forexcellence i Europa (EU12) og bør derfor styrkes i det kommende rammeprogram.Aktionerne under Marie Curie skal have øget fokus på samarbejde mellem erhvervslivet ogoffentlige forskningsinstitutionerSamarbejdet mellem erhvervslivet og offentlige forskningsinstitutioner bør yderligere øges viaMarie Curie-aktionerne. Marie Curie-aktionerne skal derfor synliggøres yderligere i forhold tilindustrien, som skal inddrages aktivt i uddannelsen af forskerne også med henblik på at styrkekarriereveje i og på tværs af sektorerne. Dette er et godt eksempel på konkretisering afvidentrekanten (forskning, uddannelse og innovation).Flere midler til tiltrækning af ikke-europæiske forskereDet kommende rammeprogram skal understøtte tiltrækningen af tredjelandes forskere til Europa forat bidrage til opbygningen af endnu mere excellente forskermiljøer i Europa. Den del af MarieCurie-programmerne, hvor man kan søge om at frikøbe en ikke-europæisk forsker til at komme tilEuropa i et vist tidsrum, bør derfor styrkes.
9