Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
UDU Alm.del Bilag 269
Offentligt
993080_0001.png
993080_0002.png
993080_0003.png
993080_0004.png
993080_0005.png
993080_0006.png
993080_0007.png
993080_0008.png
993080_0009.png
993080_0010.png
993080_0011.png
993080_0012.png
993080_0013.png
993080_0014.png
993080_0015.png
993080_0016.png
993080_0017.png
993080_0018.png
993080_0019.png
Internationalt sekretariatFrederiksholms Kanal 251220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5547E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse og ungdom) den 19. -

20. maj 2011

Ungdom

Pkt. 1: Fremme af nye og effektive former for unges aktive deltagelse idet demokratiske liv i Europa.-KOM-dokument foreligger ikke-resolution(s. 2)Pkt. 2: Den strukturerede dialog med unge om unges beskæftigelse.-KOM-dokument foreligger ikke-resolution(s. 4)Pkt. 3: Unges frivillige arbejde og deres bidrag til udvikling af lokalsam-fundene-politisk debat(s. 7)

Uddannelse

Pkt. 4: Politikker, som skal mindske antallet af elever, der forlader skolenfor tidligt-KOM(2011) 18-henstilling(s. 9)Pkt. 5: Fremme af læringsmobilitet for unge mennesker-KOM(2010) 477-henstilling
28. april 2011Sags nr.:037.49J.011
2(s. 11)Pkt. 6: Førskoleundervisning og børnepasningsordninger-KOM (2011) 66-rådskonklusioner(s. 14)Pkt. 7: Forebyggende politikker, der kan bekæmpe antallet af elever frasocioøkonomisk dårligt stillede kår, herunder romaer, som forlader sko-len for tidligt-KOM (2011) 173-politisk debat(s. 16)

Ungdom

Pkt. 1: Fremme af nye og effektive former for unges aktive delta-

gelse i det demokratiske liv i Europa.

-KOM-dokument foreligger ikke-resolution

Resumé:

Det ungarske formandskab ønsker med resolutionen at sætte fokus på unges aktivemedborgerskab. Resolutionen opfordrer medlemslandene til i dialog med de unge selvat udnytte mulighederne i Europa 2020- strategien og initiativet Unge på Vej til atlette adgangen for unge til at deltage aktivt i samfundslivet.

1. Baggrund

På ministerrådsmødet den 27. november 2009 vedtog EU's’ ung-domsministre en resolution om nye rammer for det europæiske sam-arbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018. Heri er fastsatotte tværgående indsatsområder, og samarbejdet koordineres så i 18-måneders perioder inden for et af disse områder, dvs. tre formand-skaber ad gangen i det såkaldte trio-samarbejde. Den nuværende trioSpanien, Belgien og Ungarn har valgt det fælles tema ”unges beskæf-tigelse.”Inden for denne hovedoverskift har Ungarn dernæst ønsket at sættefokus på unges aktive medborgerskab – ”participation.” Udgangs-punktet for dette har ikke mindst været tilføjelsen til Artikel 165, af-snit 2, i Lissabon-traktaten om at ”fremme de unges deltagelse i detdemokratiske liv i Europa.”

2. Formål og indhold

3Formålet med resolutionen er at opfordre medlemslandene til at fin-de nye og effektive metoder til at få de unge mere engageret i alle de-le af det demokratiske liv i Europa. Dette sker ikke mindst på bag-grund af en konstatering af, at andelen af unge, der deltager i valg tilde forskellige demokratiske forsamlinger, i nogle lande ligger relativtlavt set i forhold til gennemsnittet.Den nuværende stramme situation på arbejdsmarkedet gør det derforekstra nødvendigt at tænke i nye og kreative deltagerformer for unge,først og fremmest ved brug af de nye sociale medier. Det vil kunnemedvirke til at få de unges synspunkter bedre frem i den offentligedebat og forhåbentlig også til at få dem til at engagere sig mere i dedemokratiske beslutningsprocesser.På denne baggrund opfordrer formandskabet derfor medlemslande-ne til sammen med Kommissionen inden for deres respektive kom-petenceområder atUdnytte de muligheder, som Europa-2020 strategien inde-holder via initiativet Unge på Vej til at øge unges engagementi samfundslivet og de demokratiske processer i særdeleshedStyrke undervisningen i digitale medier inden for både detformelle og det uformelle uddannelsessystemUdvide informationen til børn og unge om deres demokrati-ske rettigheder inden for både EU, FN og EuroparådetTilstræbe lige adgang for unge til information om deres de-mokratiske rettigheder, specielt for unge med særlige behovFremme undervisningen i demokrati, aktivt medborgerskabog menneskerettighederLette adgangen for unge til at deltage i det demokratiske liv imedlemslandeneStøtte det politiske system i dets bestræbelser på at informereunge om samfundsforholdMedvirke til at sørge for, at unges egne ideer og tanker bliverhørt i samfundsdebattenStøtte ungdomsorganisationerne i deres arbejde med idéer tilat få unge til at deltage aktivt på både lokalt, nationalt og eu-ropæisk niveauOvervejen nye metoder til at øge stemmeberettigede ungesudøvelse af deres stemmeret på alle niveauerMedvirke til at øge mobiliteten blandt unge bl.a. med detformål at motivere dem til at tage aktivt del i uddannelsessy-stemet, søge beskæftigelse på arbejdsmarkedet og deltage idet lokale samfundsliv.Endvidere opfordres Kommissionen til at
4Videreudvikle statistiske indikatorer for unges deltagelse i detdemokratiske livRestrukturere den europæiske ungdomsportal ud fra bruger-nes behov for at kunne give dem let adgang til relevant in-formationSikre, at unges synspunkter bliver inkluderet i planlægningenaf den næste generation af ungdomsprogrammet

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet, jf. artikel 165, respekteres fuldt ud i rådsreso-lutionen.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Rådskonklusionerne har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom m.v. den 27. april2011. Der fremkom ingen bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at støtte en vedtagelse af re-solutionen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets udkast til resolution.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Resolutionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-paudvalg.

Pkt. 2: Den strukturerede dialog med unge om unges beskæftigel-

se.

-KOM-dokument foreligger ikke-resolution

Resumé:

Formandskabet ønsker at gøre status over de første 18-måneders forløb med denstrukturerede dialog med de unge om unges beskæftigelsessituation og at fremsætteanbefalinger til den kommende trio om mulige forbedringer.
5

1. Baggrund

Fra den 1. januar 2010 koordineres det europæiske samarbejde indenfor ungdomsområdet i 18-måneders perioder, hvor de tre deltagendelande vælger et fælles tema for deres trio og inden for dette fastsætteregne nationale prioriteter.Det ungarske formandskab ønsker med udkastet til rådsresolutiondels at gøre status for de første 18-måneders dialog, dvs. perioden fra1. januar 2010 til 30. juni 2011, om det fælles tema ”unges beskæfti-gelse,” som de har delt med Spanien og Belgien. Endvidere fremsæt-tes anbefalinger til arbejdet i den næste periode, hvori Danmark ind-går, og hvor det overordnede tema er ”unges aktive medborgerskab.”(”Participation”). Danmarks nationale prioritet er her ”fremme afunges kreativitet, innovationsevne og talent som led i deres aktivemedborgerskab og overgang til beskæftigelse på arbejdsmarkedet.”I resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæi-ske samarbejde på ungdomsområdet i perioden 2010 til 2018 sigesbl.a. følgende om gennemførelsen af samarbejdet:”Høringer og struktureret dialog med unge og ungdomsorganisationerne:Denstrukturerede dialog med unge og ungdomsorganisationerne, der tje-ner som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne,gennemførelsen og opfølgningen af det europæiske samarbejde påungdomsområdet, bør videreføres og udvikles.De emner, der tages op under dialogen, bør tilpasses de generelle målfor det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og prioriteternefor hver arbejdscyklus.Der bør fastsættes klare målsætninger og realistiske procedurer forhver cyklus i dialogen for at sikre kontinuitet og opfølgning. Dialo-gen bør være så omfattende som muligt og bør udarbejdes på lokalt,regionalt og nationalt plan samt på EU-plan, og den bør inddrageungdomsforskere og dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde.En struktureret dialog med unge og ungdomsorganisationerne påandre politikområder bør også understøttes.”

2. Formål og indhold

Med udgangspunkt i resolutionen fra 2009 er der fastlagt en særligprocedure for den strukturerede dialog med unge og ungdomsorga-nisationerne. Arbejdet koordineres på europæisk plan af en styre-gruppe (ESC) og på nationalt plan af arbejdsgrupper i medlemslan-dene. Den europæiske styregruppe ledes p.t. af præsidenten for Eu-ropean Youth Forum i samarbejde med en repræsentant fra Europa-
6Kommissionen. Styregruppen har desuden tre medlemmer fra hvertaf den igangværende trios tre lande. Den nationale arbejdsgruppe iDanmark ledes af Dansk Ungdoms Fællesråd og har p.t. otte med-lemmer.Inden for hvert formandskab gennemføres en høringsrunde blandtungdomsorganisationerne i alle medlemslande med henblik på at fåklarlagt de unges syn på de udfordringer, som de er stillet over for –p.t. under overskriften ”unges beskæftigelse” – og at få konstruktiveforslag til løsninger. Disse drøftes så på de halvårlige ungdomskonfe-rencer, der afholdes under hvert formandskab.Resolutionen konstaterer, at dialogen i sin første fase har været etnyttigt værktøj i processen med at kortlægge unges situation i Euro-pa, men at der stadig er udfordringer, som bør tages op i fremtiden.Formandskabet anbefaler derfor, at opmærksomheden i den næste18-måneders periode specielt rettes mod følgende emner:Fremme politisk opfølgning på de foreløbige resultaterSørge for tilbagemelding til de unge om opfølgningenTilstræbe, at alle relevante aktører deltager i processens for-skellige faserOverveje økonomisk støtte til processen i den næste genera-tion af EU-programmmerSørge for en realistisk tidsramme for gennemførelsenAnvende metoder, der er relevante, effektive og stimulerendefor kvaliteten af dialogenSørge for udveksling af eksempler på god praksis mellem denationale arbejdsgrupper indbyrdesForenkle procedurerne med fuld respekt af nærhedsprincip-petBruge de nye sociale medier, hvor det er relevantSørge for klare og let forståelige spørgsmål i høringsrunder-ne.Specielt om resultaterne af første dialog-runde om unges beskæftigel-sessituation anbefaler formandskabet medlemsstaterne atFremme unges adgang til let tilgængelig information om ar-bejdsmarkedsforholdTilstræbe øget anerkendelse af unges frivillige arbejde oguformelle læringØge mulighederne for unges adgang til arbejdsmarkedet gen-nem særligt målrettede foranstaltninger, hvor det er relevantØge fleksibiliteten og sikkerheden for unge, som ønsker atkombinere beskæftigelse med videreuddannelse, frivilligt ar-bejde og privatliv
7Fremme lige adgang for unge til de forskellige former formobilitet via en forenkling af de administrative procedurermed henvisning til Europa 2020-strategien og specielt flag-skibsinitiativet Unge på Vej.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet, jf. artikel 165, respekteres fuldt ud i rådsreso-lutionen.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Udkastet til rådsresolution har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom m.v. den 27. april2011. Der fremkom ingen bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at støtte en vedtagelse af re-solutionen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets udkast til resolution.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Resolutionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-paudvalg.

Pkt. 3. Unges frivillige arbejde og deres bidrag til udvikling af lo-

kalsamfundene

-KOM-dokument foreligger ikke-politisk debat

Resumé:

Formandskabet ønsker at sætte fokus på unges frivillige arbejde og anerkendelsenheraf i medlemslandene, særligt på baggrund af beslutningen om at gøre 2011 til DetEuropæiske År for Frivillige Aktiviteter.

1. Baggrund

8Formandskabet ønsker at sætte fokus på beslutningen om at gøre2011 til om EU’s År for frivillige Aktiviteter og den værdi, somdet frivillige arbejde har både for de mange unge, som deltager iaktiviteterne, og for samfundet som helhed.

2. Formål og indhold

Det frivillige arbejde, som mange unge udfører, spiller en vigtigrolle i udviklingen af samfundets forskellige sektorer: Organisati-oner i civilsamfundet, ungdomsklubber, sygehuse, skoler, sports-klubber osv. De kompetencer, som de unge opnår derigennem,bør derfor sikres en bredere anerkendelse som et led i at styrkeunges aktive medborgerskab generelt.Det Europæiske År for Frivillige Aktiviteter medvirker til dettebl.a. ved at give unge fra de forskellige medlemslande mulighedfor at mødes og lære af hinandens eksempler på god praksis.De foreslåede aktiviteter på europæisk plan fokuserer først ogfremmest på kommunikations- og oplysningsaktiviteter såsomkonferencer, seminarer, erfaringsudveksling og publikationer.Der er afsat et budget på i alt 8 MEUR til Året og yderligere 2MEUR til forberedelserne. Dette suppleres af eventuel nationalmedfinansiering i medlemslandene. I Danmark administreresÅret af Socialministeriet, som yder støtte til en række nationaleprojekter.På denne baggrund indbyder formandskabet ministrene til at dis-kutere følgende spørgsmål.1. Hvordan bidrager unges frivillige arbejde til udviklingen afderes lokalsamfund?2. Hvad kan der gøres for at øge unges deltagelse i sådant ar-bejde?3. Hvad kan der gøres for at fremme dialogen mellem de ungeog de ældre generationer i forbindelse med frivilligt arbejde?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.
9

7. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen afsynspunkter.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkomment og vil bidra-ge til diskussionen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Diskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg.

Uddannelse

Pkt. 4: Politikker, som skal mindske antallet af elever, der forlader

skolen for tidligt

-KOM(2011) 18-henstilling

Resumé:

Henstillingen skal understøtte målsætningen i Europa 2020-strategienom at mindske andelen af elever, der forlader skolen for tidligt til mindre end 10procent senest i 2020. Udkastet opfordrer medlemsstaterne til at identificere hvilkefaktorer, der kan føre til frafald og på den baggrund iværksætte politikker, der kanmindske andelen af elever, som forlader skolen for tidligt.

1. Baggrund

At forlade skolen for tidligt indebærer tab af socialt og økono-misk potentiale for den enkelte, ligesom det udgør en social ogøkonomisk udfordring for samfundet. En reducering af antalletaf unge som forlader skolen for tidligt er således afgørende for atsikre en bedre udnyttelse af det menneskelige og økonomiske po-tentiale i EU og bidrage til fremtidig vækst og beskæftigelse. Enreducering af antallet af unge som forlader skolen for tidligt vilogså bidrage til at indfri Europa 2020-målsætningen om, atmindst 40 procent af de 30 – 34 årige skal gennemføre en videre-gående uddannelse. Henstillingen er en opfølgning på Kommis-sionens meddelelse ”Løsning af problemet med elever, der forla-der skolen for tidligt: Et vigtigt bidrag til dagsordenen for Euro-pa 2020” (KOM (2011) 18).

2. Formål og indhold

Udkastet skal understøtte målsætningen i Europa 2020-strategienom at mindske andelen af elever, der forlader skolen for tidligt tilmindre end 10 procent senest i 2020.
10Udkastet er vedlagt et anneks, der indeholder en ramme for poli-tikker til reducering af antallet af elever der forlader skolen fortidligt. Annekset behandler forebyggelsespolitikker, politikkermed indgribende foranstaltninger og kompensationspolitikker,der skal hjælpe dem, som har forladt skolen for tidligt.Udkastet til henstilling anbefaler, at medlemsstaterne identificererde primære faktorer, der fører til at unge forlader skolen for tid-ligt. Disse faktorer bør danne grundlagt for målrettede, effektiveog evidensbaserede politikker sigtet mod at reducere antallet afunge, som forlader skolen for tidligt. Inden udgangen af 2012bør medlemsstaterne have en strategi mod bekæmpelse af forkort skolegang, der skal implementeres i overensstemmelse medde nationale Europa 2020-målsætninger. Strategierne bør omfattetiltag rettet mod grupper, som er i særlig risiko for at forlade sko-len for tidligt. Strategierne til bekæmpelse af for kort skolegangskal inddrage undervisere, skoleledere og andre relevante interes-senter.Henstillingen inviterer Kommissionen til at bidrage til medlems-staternes indsats ved at kontrollere udviklingen i medlemsstater-ne for derved at fastslå udviklingstendenser. Endvidere opfordresKommissionen til at støtte udviklingen af nationale strategier ogudvekslingen af erfaringer, god praksis og effektiv peer-learningmellem medlemsstaterne.Kommissionen opfordres desuden til at støtte udviklingen af ef-fektive politikker, der skal hindre, at unge forlader skolen for tid-ligt ved at lancere komparative undersøgelser og forskning. Sam-tidig opfordres Kommissionen til at sikre, at EU’s program forlivslang læring, de europæiske strukturfonde samt rammepro-grammet for forskning og innovation støtter og bidrager til gen-nemførelsen af nationale politikker. Endelig bør Kommissionenregelmæssigt aflægge rapport om fremskridt i retningen af Euro-pa 2020-målsætningen vedrørende elever, der forlader skolen fortidligt gennem den årlige vækstoversigt og gennem den strategi-ske ramme for europæiske samarbejde på uddannelsesområdet(ET2020).

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
11

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 iTFEU respekteres fuldt ud i henstillingen.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Henstillingen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og er drøftet ved et møde i speci-aludvalget den 27. april 2011. Følgende bemærkninger blev mod-taget:Danmarks Lærerforening (DLF) bemærkede, at det bør fremgå,at økonomiske spørgsmål vedrørende støtte til studerende der eri risiko for at forlade skolen for tidligt hører under medlemssta-ternes kompetence.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af henstillin-gen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag til henstilling

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Pkt. 5: Fremme af læringsmobilitet for unge mennesker

-KOM(2010) 477-henstilling

Resumé:

Henstillingen har til formål at fremme læringsmobiliteten blandt unge iEU. Det kan ske ved at sikre unge bedre muligheder for at deltage i læringsmobilitetog ved at give dem de nødvendige forudsætninger for at deltage i læringsmobilitet. Sam-tidig er det vigtigt, at læringsmobiliteten har en høj kvalitet, og at der er en generelanerkendelse af værdien ved læringsmobilitet.

1. Baggrund

Udkastet er en opfølgning på Europa-Kommissionens meddelel-se ”Unge på vej” (KOM (2010) 477), der har til formål at frem-me læringsmobiliteten blandt unge i EU. Henstillingen omfatterlæringsmobilitet på alle uddannelsesniveauer fra grundskole tilungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og den dæk-ker både formel og uformel læring. Henstillingen skal ses i lyset
12af de eksisterende instrumenter til fremme af læringsmobilitet,som eksisterer indenfor både EU og Bologna-processen.

2. Formål og indhold

Udkastet skal bidrage til at øge antallet af unge, som deltager i læ-ringsmobilitet. Medlemsstaterne opfordres til at sikre let tilgæn-gelig information og vejledning af en høj kvalitet om mulighe-derne for læringsmobilitet. Unge skal motiveres til at deltage i læ-ringsmobilitet bl.a. ved at medlemsstaterne fremmer en lærings-kultur, hvor alle relevante interessenter inddrages, og hvor manfremmer anerkendelsen af værdien ved læringsmobilitet.En forudsætning for at øge læringsmobiliteten er, at unge besid-der de nødvendige sproglige og interkulturelle kompetencer,hvorfor disse bør fremmes i uddannelserne.Medlemsstaterne opfordres til at reducere administrative byrder,der kan hindre muligheden for læringsmobilitet.I udkastet opfordres medlemsstaterne til at fremme mulighedenfor at unge kan tage studielån og stipendier med til et andet land iforbindelse med læringsmobilitet.Medlemsstaterne opfordres også til at understøtte kvaliteten aflæringsmobilitet ved blandt andet at vejlede unge om, hvorledesde kan få gavn af læringsmobilitet, og hvorledes de efterfølgendekan anvende erfaringer opnået i forbindelse med læringsmobili-tet. Samtidig opfordres medlemsstaterne til at understøtte aner-kendelsen af læringsudbytte opnået gennem læringsmobilitetblandt andet ved at fremme implementeringen af EU-instrumenter, som kan facilitere overførslen og valideringen aflæringsudbytte.Udkastet opfordrer medlemsstaterne til at fremme læringsmobili-tet ved at understøtte partnerskaber mellem offentlige og privateaktører på både regionalt og lokalt niveau. Man bør også stimule-re samarbejde og kommunikation mellem uddannelsessektorenog erhvervslivet for eksempel gennem tilvejebringelsen af prak-tikpladser. Det kan også omfatte særlige tilskud til erhvervslivet,der kan motivere dem til at indgå sådanne samarbejder.Endelig opfordres medlemsstaterne til – på frivilligt basis – atstøtte udarbejdelsen af en metodisk ramme, der kan overvågefremskridt i forhold til at fremme mobilitet og fremskridt i for-hold til at fjerne hindringer for mobilitet. Grundlaget for en så-dan metodisk ramme vil være et arbejde udført af Eurydice net-
13værket med assistance fra eksperter fra medlemsstater. Samtidigskal arbejdet tage udgangspunkt i eksisterende datakilder og in-formation.Af henstillingen fremgår det, at Kommissionen i samarbejde medmedlemsstaterne vil sikre et fuldt og effektivt udbytte af EU-programmerne – særligt indenfor livslang læring – med henblikpå at fremme unges muligheder for læringsmobilitet. Dette om-fatter også overvejelser om anvendelse af den europæiske struk-tur- og samhørighedsfond samt den europæiske investerings-bank.Kommissionen vil ligeledes overveje, hvorledes henstillingen kanfå betydning for den næste generation af EU-programmer på ud-dannelses- og ungdomsområdet samt på EU’s fremtidige fleråri-ge finansielle ramme.I samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne vil Kommissio-nen undersøge muligheden for at udarbejde en metodisk ramme,der kan overvåge fremskridt i forhold til at fremme mobilitet ogfremskridt i forhold til at fjerne hindringer for mobilitet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 iTFEU respekteres fuldt ud i henstillingen.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Henstillingen har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og er efterfølgende drøftet ved etmøde i specialudvalget den 27. april 2011. Følgende bemærknin-ger blev modtaget:Landsorganisationen i Danmark (LO) bemærkede, at udkastethovedsageligt har fokus på individuel mobilitet. LO efterlyser iden forbindelse fokus på de strukturelle rammer for mobilitetherunder særligt i forhold til erhvervsuddannelserne.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse af henstil-
14ling.en

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag til henstilling

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Pkt. 6: Førskoleundervisning og børnepasningsordninger

-KOM (2011) 66-rådskonklusioner

Resumé:

Rådskonklusionerne skal bidrage til indfrielsen af målet for førskoleun-dervisning og børnepasningsordninger, som det fremgår af strategirammen for det euro-pæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020). Strategirammen sætter sommå for 2020, at mindst 95 procent af børn mellem 4 år og skolestartsalderen skaldeltage i førskoleundervisning og børnepasningsordninger. På den baggrund indeholderudkastet en række opfordringer til medlemsstaterne om at udveksle gode erfaring ogsikre effektive investeringer på området.

1. Baggrund

Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-området sætter som mål, at i 2020 skal mindst 95 procent af børnmellem 4 år og skolestartsalderen deltage i førskoleundervisningog børnepasningsordninger. På den baggrund angiver udkastethvilken gavnlig effekt førskoleundervisning og børnepasnings-ordninger kan have på børn og unges videre uddannelsesforløb.Det bidrager således også til indfrielsen af Europa 2020-målsætningen om, at reducere antallet af unge der forlader skolenfor tidligt til 10 procent og indfrielsen af målsætningen om, at 20millioner mennesker i EU skal løftes ud af fattigdom.Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissionens med-delelse ”Førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at gi-ve alle vores børn den bedstestart i verden af i morgen” (KOM(2011) 66).

2. Formål og indhold

Udkastet har som formål at understøtte indfrielsen af målet omdeltagelse i førskoleundervisning og børnepasningsordninger. Iudkastet angives en række faktorer, der kan bidrage til at skabe etbredt udbud af førskoleundervisning og børnepasningsordningeraf høj kvalitet. Udkastet fremhæver desuden den betydning del-tagelse i førskoleundervisning og børnepasningsordninger kanhave for børn og unge senere i livet. Særligt børn fra socialt ud-
15satte grupper kan få et styrket fundament for deres videre ud-dannelse, hvis de deltager i førskoleundervisning.Udkastet fremhæver nødvendigheden af, at udbuddet af førsko-leundervisning og børnepasningsordninger er af høj kvalitet. Envigtig faktor er at sikre professionelt personale på området. Herbør det tilstræbes at øge andelen af mandligt personale. Ligeledesskal der være reel adgang til førskoleundervisning og børnepas-ningsordninger for alle grupper af børn.Medlemsstaterne opfordres til at evaluere eksisterende førskole-og børnepasningstilbud på både lokalt, regionalt og nationalt ni-veau med henblik på at vurdere tilbuddenes tilgængelighed ogkvalitet. Samtidig opfordres medlemsstaterne til at foretage effek-tive investeringer i førskoleundervisning og børnepasningsord-ninger, da dette på langt sigt kan bidrage til at skabe vækst.Med støtte fra Kommissionen opfordres medlemsstaterne til atsamarbejde gennem den åbne koordinationsmetode indenfor re-levante sektorer såsom uddannelse, kultur, beskæftigelse, sund-hed, jura og det sociale område. Samarbejdet bør involvere allerelevante interessenter med det formål at producere værktøjer påeuropæisk niveau, der kan støtte politikudviklingen på førskoleog børnepasningsområdet på både lokalt, regionalt og nationaltniveau. Endvidere opfordres medlemsstaterne i samarbejde medKommissionen til at gøre brug af EU-instrumenterne på områdetfor livslang læring og forskning, ligesom der også bør gøres brugaf de europæiske strukturfonde i overensstemmelse med målsæt-ningerne i Europa 2020-strategien.I udkastet inviteres Kommissionen til at støtte medlemsstaterne iudvekslingen af god praksis på førskole- og børnepasningsområ-det i overensstemmelse med den åbne koordinationsmetode.Kommissionen inviteres ligeledes til at styrke evidensgrundlagetpå området ved at gennemføre EU-undersøgelser, der kan un-derstøtte den internationale forskning på området. Endelig op-fordres Kommissionen til at overvåge og afrapportere på frem-skridtet i forhold til indfrielsen af strategirammens målsætningom, at 95 procent af børn skal deltage i førskoleundervisningbørnepasningsordninger.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
16

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemssta-ternes kompetence på uddannelsesområdet jf. artikel 165 og 166 iTFEU respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

7. Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og er drøftet ved et møde i speci-aludvalget den 27. april 2011. Følgende bemærkninger blev mod-taget:Danmarks Lærerforening (DLF) bemærkede, at det bør væreprofessionelle fagfolks ansvar at vurdere, hvordan børn sikres enblød overgang mellem hjemmet og børnepasningsordninger ogførskoleundervisning.Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærkede, at det vig-tigste hensyn i forbindelse med uddannelsen af personale til før-skoleundervisning og børnepasningsordninger bør være uddan-nelsernes kvalitet. Ved at gøre uddannelserne mere attraktive kanman bedre tiltrække studerende af begge køn. Hensynet til at til-trække flere mænd til uddannelserne bør således ikke ske på be-kostning af uddannelsernes kvalitet.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelse afrådskonklusionerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag til rådskonklusioner.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Pkt. 7: Forebyggende politikker der kan bekæmpe antallet af elever

fra socioøkonomisk dårligt stillede kår herunder romaer, som for-

lader skolen for tidligt

-KOM (2011) 173-udveksling af synspunkter

Resumé:

Formandskabet lægger med sit papir op til en diskussion af, hvilke tiltagder kan hindre skolefrafald blandt elever fra socioøkonomisk dårligt stillede kår ogherunder også romaer. Desuden ønsker formandskabet, at ministrene overveje, hvorle-des det europæiske samarbejde kan støtte medlemsstaternes implementering af politik-ker, der skal mindske antallet af elever, som forlader skolen for tidligt.
17

1. Baggrund

I både Europa 2020-strategien og i strategirammen for det euro-pæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020) indgår ud-dannelse som en forudsætning for at skabe vækst og beskæftigel-se, og der er fastsat målsætning om, at antallet af elever, der for-lader skolen for tidligt skal reduceres til højest 10 procent.Kommissionen offentliggjorde den 5. april 2011 meddelelsen"En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integra-tion frem til 2020" (KOM (2011) 173). I meddelelsen foreslårKommissionen, at EU 's mål for romaernes integration, underhensyntagen til romaernes andel af befolkningen, bør dække føl-gende fire områder: Adgang til uddannelse, beskæftigelse, sund-hedspleje og boliger. Baggrunden for meddelelsen er bl.a., atbørn fra romagrupper ofte har et lavere uddannelsesniveau endbefolkningsgennemsnittet.

2. Formål og indhold

Diskussionspapiret skal sætte fokus på tiltag, der kan forebygge,at elever fra socioøkonomisk dårligt stillede kår forlader skolenfor tidligt. Børn fra socioøkonomisk dårligt stillede kår vil oftehave en større risiko for at forlade skolen for tidligt, hvorfor derer særligt behov for tiltag, som kan forebygge, at de forlader sko-len for tidligt. Diskussionspapiret sætter særskilt fokus på børnfra Romagrupper, fordi denne gruppe i mange medlemsstater of-te er udsat for social eksklusion og fattigdom, hvilket bl.a. inde-bærer en begrænset adgang til uddannelse.En af årsagerne til at elever fra socioøkonomisk dårligt stilledekår har en større risiko for at forlade skolen for tidligt er, at deofte mangler støtte i hjemmet eller har manglende adgang til ud-dannelsesmæssig støtte. Derfor kan en større involvering fra for-ældrenes side i børnenes skolegang afhjælpe, at de forlader skolenfor tidligt. Men det kan være en udfordring for forældre fra ensocioøkonomisk dårligt stillet baggrund at tilvejebring den rettestøtte til børnene. En årsag til at denne gruppe af elever forladerskolen for tidligt er også, at disse børn ofte deltager mindre i dag-tilbud, selvom undersøgelser viser, at de har stor gavn af dissetilbud.Politikker der sigter mod at tilvejebringe uddannelse af høj kvali-tet med målrettet støtte til relevante grupper kan sammen med enøget fleksibilitet i forhold til forskellige uddannelsesveje forebyg-ge, at elever forlader skolen for tidligt. Det forudsætter bl.a. atunderviserne har de rette redskaber til at håndtere skoleklassermed forskellige grupper af elever samt kan tilegne sig forskellig-
18artede læringsstile, der kan målrettes de forskellige grupper afelever.For tidligt skolefrafald kan mindskes, hvis der skabes bedre for-bindelse mellem akademiske og erhvervsrettede fag og uddannel-ser. Det kan hindre, at elever forlader skolen, fordi de ikke øn-sker at forfølge akademiske fag eller uddannelser. Dette bør un-derstøttes ved tilvejebringelsen af god vejledning omkring de for-skellige uddannelsesmuligheder.På denne baggrund indbyder formandskabet ministrene til at dis-kutere følgende spørgsmål.1. Hvilke tiltag og tilgange kan forebygge, at elever fra so-cioøkonomisk dårligt stillede kår, herunder romaer, forla-der skolen for tidligt og hvorledes man kan forbedre dis-se gruppers uddannelsesmæssige vilkår?2. Hvilke mekanismer kan bedst sikre, at tiltag rettet mod degrupper af elever, som er i risikozonen for at forlade sko-len for tidligt, indfrier målsætningen om, at mindske sko-lefrafaldet?3. Hvordan kan europæisk samarbejde på området under-støtte medlemsstaterne i deres implementering af politik-ker, som skal mindske skolefrafald?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældendedansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser.

7. Høring

Der henvises til høringen af udkastet til henstilling om politikker,som skal mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at bidrage til udvekslingen afsynspunkter.
19

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder diskussionsoplægget velkomment.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Diskussionsoplægget har ikke tidligere været forelagt Folketin-gets.