EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 126: Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål H-J fra mødet den 20. januar 2011, samt Energistyrelsens notat: Gaslagre i DK, fra klima- og energiministeren

Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, Hog J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljø-påvirkning ved genudskylning af kaverne i Ll. Torup i FolketingetsEnergipolitiske Udvalg den 20. januar 2011 – lukket samråd.

Spørgsmål H:”Kan ministeren mere konkret begrunde, hvorfor regeringen vil forlæn-ge tilladelserne til lagring af naturgas helt frem til 2037, jf. EPU alm. del- bilag 23, og vil ministeren i den forbindelse oplyse, hvilken langsigtetstrategi regeringen har for anvendelse af (natur)gas og af naturgasnet-tet?”Spørgsmål I:”Vil ministeren oplyse om Danmarks forpligtelser med hensyn til etable-ring og drift af gasnet og -lagre i EU, herunder forholdene ved dendansk-tyske grænse?”Spørgsmål J”Kan ministeren redegøre nærmere for den effekt på miljøet, en gen-udskylning af kaverne kan få? Det ønskes i den forbindelse oplyst, omdet er Miljøministeriet eller Klima- og Energiministeriet, der er erstat-ningspligtig, hvis en godkendelse af genudskylningen efterfølgendeunderkendes af Kommissionen eller EU-Domstolen.”20. januarJ.nr.: 2010-2342

Regeringens langsigtede energipolitikSom vi jo også er enige om, så er det re-geringens langsigtede mål, at vi skal væreuafhængige af fossile brændsler i 2050. IKlima- og Energiministeriet arbejder vi påen række konkrete initiativer, som vil pegefrem mod vores langsigtede mål.Det må dog forudsættes, at naturgas i åre-ne fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

del af vores energiforsyning. Naturgas ernu engang det mest klimavenlige fossilebrændsel, hvorfor det miljømæssigt ikke vilvære forsvarligt at forcere en udfasning afnaturgas i energiforsyningen til fordel forandre fossile brændsler.Når dette er sagt, så vil jeg også godt sige,at jo hurtigere vi vil være i stand til at om-stille og effektivisere vores energiforbrug,desto tidligere skal vi til at vurdere, hvornårvi så konkret skal påbegynde en egentligudfasning af naturgassen i energiforsynin-gen.Naturgasforbruget forventes i årene frem-over at falde, men der vil fortsat være be-hov for gaslagerkapacitet i Danmark afhensyn til balancering af systemet og op-retholdelse af vores forsyningssikkerhed.Vi kan jo glæde os over, at selv om vi harhaft et meget højt gasforbrug i december2010 på grund af det usædvanligt koldevejr, så har vi ikke haft forsyningsproble-mer. Dette skyldes jo netop, at gasselska-berne har kunnet trække på lagrene.Naturgaslagrene vil også kunne spille envæsentlig rolle i fremtiden ved en størreudbredelse af vedvarende energi i voresenergiforsyning. Naturgas kan spille sam-men med vindkraftudbygningen, fordi na-turgas kan indgå som spids- og reserve-

last. Dette vil jo naturligvis også kræve la-gerkapacitet.For at undgå eventuelle misforståelser, såvil jeg vil gerne understrege, at den udbyg-ning af infrastrukturen, som Energinet.dkhar påbegyndt mod Tyskland, alene gen-nemføres på grund af den faldende gas-produktion i Nordsøen. Det er samtidig vig-tigt for et velfungerende gasmarked, at derikke opstår knaphed af gas. Ved knapheder der stor risiko for, at så begynder gas-priserne at stige til skade for forbrugerne.Udbygningen mod Tyskland gennemføressåledes ikke fordi, der er forventninger omet stigende gasmarked, men fordi det ernødvendigt at sikre adgang til supplerendegasforsyninger på grund af det forventedefald i gasproduktionen i Nordsøen. Så endirekte kobling til Nordsøen.Europa-Kommissionen er enig i behovetfor udbygningen, idet Kommissionen hargivet tilsagn om støtte på op mod 50 pct. afinvesteringen fra EU’s økonomiske genop-retningsplan. Støtten er begrundet i, at in-vesteringen er nødvendig af hensyn til op-retholdelse af forsyningen til det danske også er det jo os, der har fokus på det sven-ske marked og til gavn for konkurrencefor-holdene.

På lidt længere sigt vil en yderligere ud-bygning af infrastrukturen kunne blive nød-vendig af hensyn til at sikre adgang til nyegasreserver i takt med at vores kilder iNordsøen tørrer ud. Adgang til norsk gasvia Nordsøen kan være en mulighed for atsikre forsyningssikkerheden og et velfun-gerende konkurrencemarked for naturgas.Sammenfattende vil jeg sige, at det er re-geringens opfattelse, at en udfasning afnaturgasforsyningen i Danmark ikke er etspørgsmål, der ligger lige for her og nu. Ogder er derfor fortsat behov for vedligehol-delse af vores gaslagre.Det var sådan paraplyen – det overordne-de.Nu til den mere konkrete besvarelse afspørgsmålene.

Spørgsmål H:”Kan ministeren mere konkret begrunde, hvorfor re-geringen vil forlænge tilladelserne til lagring af natur-gas helt frem til 2037, jf. EPU alm. del - bilag 23, ogvil ministeren i den forbindelse oplyse, hvilken lang-sigtet strategi regeringen har for anvendelse af (na-tur)gas og af naturgasnettet?”Og der kan vi jo tage fat i Energistyrelsensforbrugsprognose, og den viser, at det

danske gasforbrug forventes at være svagtfaldende i årene fremover. Faldet er be-grundet i generelle energibesparelser isamfundet - som jo bl.a. følger af de ener-gipolitiske aftaler - samt et forventeligt faldi anvendelsen af gas på centrale elværker.Hertil kommer jo så overvejelser om kon-verteringer af individuelle gasfyr til fjern-varme.Det er regeringens erklærede mål, atDanmark skal være uafhængig af fossilebrændsler i 2050. Vi forventer derfor et fal-dende gasforbrug frem mod 2050. Mentidspunktet for, hvornår naturgas helt kanudfases af energiforsyningen, vil afhængeaf den konkrete udvikling. Naturgas vil dogsom det mest miljøvenlige fossile brændselfortsat kunne spille en væsentlig rolle ienergiforsyningen i et samspil med øgetudbredelse af vedvarende energi.Som led i arbejdet med at opfylde voresmål om at gøre os uafhængige af fossilebrændsler, vil vi derfor også se på mulig-hederne for, at VE-gas – eller biogas – kanfå en plads i energiforsyningen. Det vil joså kunne indgå i det samlede forsynings-system via naturgasnettet.Den danske naturgasproduktion i Nordsø-en forventes at falde i årene fremover, ogvi må desværre indstille os på, at vi indenfor en årrække vil blive nettoimportør af na-

turgas, med mindre der gøres nye betyde-lige fund i Nordsøen. Dermed kommer vi isamme situation, som de fleste af voressamarbejdspartnere i EU.Den aftagende produktion i Nordsøen erbaggrunden for, at regeringen har god-kendt en udbygning af gastransmis-sionsnettet mod Tyskland med henblik påmulig import af gas. Udbygningen er nød-vendig af hensyn til både Danmarks ogSveriges gasforsyningssikkerhed og sik-ring af konkurrencen på gasmarkedet.Og uanset forventningerne om et reduceretnaturgasforbrug vil der fortsat være behovfor gaslagerkapacitet i Danmark af hensyntil balancering af systemet og naturligvisogså til opretholdelse af forsyningssikker-heden.Energinet.dk har vurderet det mulige for-syningsbillede i perioden 2011-2030 underforudsætning af leverancer dels fra dendanske del af Nordsøen og dels fra Tysk-land. Vurderingen er, at den nuværendelagerkapacitet skal fastholdes ved genud-skylning, men at der ikke for nærværendeer behov for aktuelle udvidelser af gasla-gerkapaciteten, for så vidt angår Danmark.Genudskylningen af kavernerne i Ll. Torupplanlægges derfor gennemført som led i ennødvendig vedligeholdelse af lageret.

For så vidt angår et eventuelt lager i Tøn-der, for også at tage det med, så forholderdet sig sådan, at Energistyrelsen har mod-taget en ansøgning fra et privat kommerci-elt selskab, som planlægger etablering ogdrift af et gaslager i Tønder. Markedet forlagerydelser er liberaliseret, og driften aflageret vil derfor skulle ske i konkurrencemed andre lagre. Så det er jo en kommer-ciel beslutning, om der er økonomiskgrundlag for at drive et yderligere gaslageri Danmark.

Spørgsmål I”Vil ministeren oplyse om Danmarks forpligtelsermed hensyn til etablering og drift af gasnet og -lagre iEU, herunder forholdene ved den dansk-tyske græn-se?”Og der er det jo igen, at på grund af denfaldende gasproduktion i Nordsøen har jeggodkendt en udbygning af gasinfrastruktu-ren mod Tyskland, så vi kan supplere leve-rancerne fra Nordsøen med import fraTyskland. Udbygningen omfatter en nykompressorstation ved Egtved og en dub-lering af ledningen fra den tyske grænse tilEgtved.Udbygningen er nødvendig af hensyn tilbåde forsyningssikkerheden og konkurren-ceforholdene på gasmarkedet. Igen, hvis

der opstår knaphed på gas, er der stor risi-ko for, at gaspriserne stiger til skade for dedanske gasforbrugere.Allerede fra oktober 2010 har det væretmuligt at importere gas fra Tyskland ved atden gamle kompressorstation i Nordtysk-land er taget midlertidig i drift indtil Energi-net.dk har gennemført udbygningen. Ud-bygningen forventes gennemført i 2013.Behovet for import af gas fra Tyskland harallerede vist sig, idet der siden oktober2010 er sket fysisk import.Udbygningen mod Tyskland er såledesnødvendig af hensyn til at sikre transport-veje for gas til Danmark og Sverige. Mende danske gaslagre er fortsat nødvendige,fordi lagrene anvendes for at udjævne va-riationerne i gasforbruget på års- og døgn-basis. Hertil kommer som nødforsyning itilfælde af afbrydelser af forsyninger fraNordsøen og/eller Tyskland.Så har vi jo selvfølgelig også direktiverne,som vi forholder os til, og som giver fællesregler for det indre marked for naturgas.De er fra henholdsvis 1998 og 2003, ogblev de første vigtige skridt taget mod atgennemføre det indre marked for gas. Dentredje liberaliseringspakke, som blev ved-taget i 2009, gennemføres i dansk lovgiv-ning ved regeringens fremsatte lovforslag

(L 87), som netop er blevet behandlet før-ste gang i Folketinget.Gennemførelse af den tredje liberalise-ringspakke vil yderligere medvirke til, atder skabes mere åbne og gennemsigtigeenergimarkeder i Danmark og de andreEU-lande. Et af resultaterne er jo netop dether med yderligere styrkelse af handelenmed både el og gas på tværs af lande-grænserne.Et vigtigt element i liberaliseringen af ener-gimarkederne er, at der er lige og ikke-diskriminerende adgang for tredjemand tilgastransmissionsnettene, og at adgangensker på gennemsigtige vilkår.Danmark og Sverige er knyttet til det Nord-vesteuropæiske gasmarked, som vi bliveren stadig mere integreret del af i takt meddet indre markeds forbedrede funktionali-tet.Sverige har jo så siden introduktionen afnaturgas i Danmark i 1980’erne været endel af det danske gassystem i og med, atSverige alene har adgang til gas via Dan-mark. Dette er som bekendt fortsat situati-onen. Sverige er derfor helt afhængig af, atEnerginet.dk sikrer, at den danske infra-struktur har tilstrækkelig kapacitet til at sik-re forsyningerne til både os og dem.

Jeg vil gerne understrege, at ”there is nosuch thing as a free lunch”. Det er jo så-dan, at de svenske gaskunder via trans-porttarifferne bidrager til driften af det dan-ske transmissionssystem. Det samme for-hold gør sig gældende for de danske na-turgaslagre i det omfang, der indkøbes la-gerydelser fra de danske lagre til brug fordet svenske marked. Samlet set forstårjeg, at det er en fordel for de danskegaskunder, at der er transit af gas gennemDanmark.

Spørgsmål J”Kan ministeren redegøre nærmere for den effekt påmiljøet, en genudskylning af kaverne kan få? Det øn-skes i den forbindelse oplyst, om det er Miljøministe-riet eller Klima- og Energiministeriet, der er erstat-ningspligtig, hvis en godkendelse af genudskylningenefterfølgende underkendes af Kommissionen ellerEU-Domstolen.”Miljøministeren har oplyst følgende somjeg jo så derfor vil henholde mig til:”Som følge af Energinet.dk’s ansøgningom genudskylning af de eksisterende 7kaverner (hulrum) på Ll. Torup Gaslagerhar Miljøministeriet haft en såkaldt VVM-redegørelse (Vurdering af projektets Virk-ninger på Miljøet), et forslag til kommune-plantillæg, et udkast til VVM-tilladelse samt

udkast til miljøgodkendelse med udled-ningstilladelse i offentlig høring i perioden27. januar 2010 til 19. maj 2010.Energinet.dk har med brev af 28. septem-ber 2010 til det daværende Miljøcenter År-hus i øvrigt orienteret om, at man har re-vurderet behovet for at udvide gaslageret,og man har besluttet at reducere det an-søgte projekt, da der ikke aktuelt er behovfor at udskylle nye kaverner. MiljøcenterÅrhus vurderede ved den lejlighed, atsagsbehandlingen af det ændrede projektkunne fortsætte, uden at der skulle iværk-sættes en ny VVM-redegørelse eller en nyhøring.På baggrund af de bemærkninger, som erindkommet i den offentlige høring, er deren sammenfattende redegørelse underudarbejdelse. Og den sammenfattende re-degørelse skal sendes til udtalelse i Vest-himmerlands og Viborg Kommuner, indenMiljøministeriet så træffer afgørelse i sa-gen.De miljømæssige effekter, som projektetkan have, er behandlet i VVM-redegørelsen og i den sammenfattenderedegørelse.

Det ansøgte projekt omfatter vandindtagfra Hjarbæk Fjord og udledning af salthol-digt udskylningsvand fra kavernerne tilLovns Bredning, som begge er særligt be-skyttede naturområder, så det er jo Natura2000-områder vi her taler om. Et væsent-ligt element i den miljømæssige vurderingaf projektet er derfor at skabe sikkerhedfor, at projektet kan gennemføres i over-ensstemmelse med reglerne for oprethol-delse af beskyttelsen af naturområderne.Det skal ligeledes sikres, at udledningen afudskylningsvandet ikke hindrer, at dekommende vandplaners miljømål kan op-fyldes. Det vil blandt andet sige, at der skalfastsættes vilkår, som sikrer overholdelseaf reglerne om miljøkvalitetskrav for vand-områder.I de foreliggende udkast til afgørelser i sa-gen har Miljøministeriet fastsat vilkår om,at der foretages en intensiv kontrol af ud-ledningen og overvågning af det marinemiljø i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning.Der lægges desuden op til en etapevis ud-skylning, så der i første omgang kun ergenudskylning fra én kaverne, og kun medbegrænset vandmængde i forhold til detmaksimalt ansøgte.Hvad angår det sidste, ja så er det ikkemuligt for mig at svare spørgeren på for-

holdene omkring en eventuel, fremtidig er-statningssag. Udfaldet af en sådan hypote-tisk sag vil afhænge af, hvem der i givetfald skulle rejse sag overfor hvem, og omder er et grundlag for at rejse erstatning,herunder om nogen har lidt et tab.”Tak