AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 190: Notat om kommunernes kontrolarbejde over for socialt bedrageri, fra Margit Kristensen og Jolanta Morsing

Gennem de seneste år har kommunerne intensiveret arbejdet over for socialtbedrageri. Stort set alle kommuner har nu opbygget særlige faglige miljøer –kontrolgrupper – der har specialiseret sig i at afsløre snyd med offentlige ydelser.I forbindelse med oprettelsen af Udbetaling Danmark planlægger man at flyttedele af kontrolopgaven væk fra kommunerne og over i den nye instans.Vi kommer som repræsentanter for dem, der sidder med opgaven til daglig. Vived, hvordan sager opdages, afdækkes og behandles. Og ikke mindst, hvordandet praktiske arbejde omkring sagerne forløber bedst og mest effektivt. Medforslaget om at flytte dele af opgaven væk fra kommunerne opstår en lang rækkeproblemer, som vil ødelægge indsatsen over for socialt bedrageri.De eneste vindere af en sådan flytning af opgaven bliver dem, der snyder ogbedrager.Kontrolarbejde er IKKE objektiv sagsbehandling:Argumentet for at oprette Udbetaling Danmark (UDK) er, at en række af opgaverer af objektiv karakter og ikke behøver skøn og/eller vurdering.Det er en fejlslutning at tro, at fordi opgaven flytter over – og at den er ”objektiv”,så er kontrolopgaven det også. Det skal altid undersøges og vurderes i hvilkenudstrækning, der er tale om bevidst snyd eller om det bare er et forkert satkryds. Altså skal ydelsen bare stoppes, skal der laves en tilbagebetalingssag ellerskal den politianmeldes?

Hele den udredning kræver grundig sagsbehandling, herunder selvstændig,konkret og individuel vurdering.Samtidig løser vi mange sager ved blot at holde samtaler med borgere. Det ernemlig ikke så nemt at sidde og fortælle usandheder til en kontrolmedarbejder”face to face”.Lav ikke en ny ”Lex inddrivelse”!Som medarbejdere må vi forvente, at politikere tager ved lære af fejltagelser. Vier alvorlig bekymret for, at man nu er i gang med at gentage fejlen med at ladeSKAT stå for inddrivelsen af borgernes gæld.Borgernes restancer bare vokser og vokser – og kommunerne kan ikke inddrivesin gæld. SKAT har som myndighed ikke det økonomiske incitament til atinddrive gælden. Vi kan forudse, at akkurat samme problemstilling vil kommemed UDK.Borgernes retssikkerhed forsvinder:Afgørelseskompetencen vedrørende økonomisk friplads skal fortsat være hoskommunerne, hvilket vil betyde, at den enkelte borger i en typisk ”enligsag” omtilbagebetaling og/eller standsning af sociale ydelser vil modtager to afgørelser.Den ene afgørelse vil komme fra UDK vedrørende områder som f. eks. boligstøtteog familieydelse med UDK’s klageinstans, og den anden afgørelse vedrørendeøkonomisk friplads vil komme fra kommunen med klage adgang til Det SocialeNævn. Vi mener klart, at borgernes retssikkerhed forsvinder da der i samme sager risiko for to forskellige afgørelser med samme regelgrundlag fra de toklageinstanser.Borgere vil ikke have mulighed for at møde op og tale med sagsbehandleren daUDK jo kun vil partshøre og afgøre sager på skrift. Borgeren vil derfor selv skullestå for en udgift til f.eks en advokat.Og hvordan sikrer man, at borgere, der har brug for tolke-bistand sikres enordentlig behandling.Lokalkendskabet er alfa & omega i kontrolarbejdet:Det er vores erfaring, at stort set alle sager opdages og oplyses via det lokalekendskab. Det er de lokale henvendelser, de lokale observationer og det lokalekendskab, der i langt de fleste tilfælde afgør sagen.Borgere rundt omkring i kommunerne vil ikke finde sig i, at der bliver snydt i”min” kommune, og hvis socialt bedrageri skal løses i UDK så er vi alvorligt bangefor at anmeldelser vil falde drastisk da nærhedsprincippet og fællesskabstankengår tabt.

Hvis der skal overflyttes mange resurser fra kommunerne til UDK, udvander mantotalt den helt grundlæggende og afgørende indsats, som sker via lokalkendskabog tæt kontakt til kolleger i andre afdelinger i kommunen.Man indfører dobbeltadministration og flere sagsgange:Hvordan har man forestillet sig, at en kommunal sagsbehandler skal oplyse ensag til UDK, hvor sagsmappen indeholder mere end 100 bilag?Der vil opstå en kæmpe bureaukrati med at sende oplysninger frem og tilbagemellem kommune og center – og derfor en meget lang sagsbehandlingstid.Kun få sager afsløres via samkøring af registre:Hvordan vil UDK afsløre en enlig forsørger, der har en kæreste boende, som ikkeer tilmeldt på adressen?Bare de ikke får børn sammen eller har fælles økonomi, så kan de jo hæveydelser i årevis, uden nogen vil undre sig. Desuden kan samkøring af registreheller ikke afsløre, at personer med adresse uden for Danmarks grænser bor ogopholder sig hos en enlig forsørger i Danmark.Disse sager kan vi i kommunerne finde og hurtigt bringe ydelsen til standsning,da vi bevæger os rundt i kommunerne og ikke afgør sager ved et skrivebord.Erfaringsmæssigt er samkøring af registre ikke et anvendeligt arbejdsredskab,idet det fortsat kræver en person til at bedømme og vurdere de data der hentesud. Man kan sammenkøre alt muligt og få ”undringslister” – men erfaringen frade kommuner, der har købt de eksisterende systemer viser, at listerne blotsamler støv, da kvaliteten af/i antallet af ”hits” er for ringe.Det er ikke tilfældigt, at de fleste kontrolgrupper vælger at lægge stor vægt påanmeldelser, såvel interne som eksterneAf kunne afgøre sager giver incitament og motivation:Det er almindelig kendt, at incitament og motivation følger med det, at kunnefølge en sag helt til dørs. Hvis man vil sikre en optimal indsats over for socialtbedrageri, er det gift over for det arbejde at adskille ”undersøgelse” frakompetencen til ”afgørelse”.Blot at være leverandør af oplysninger giver IKKE ejerskab til opgaven. Og det vilkunne aflæses i det beløb som afsløres.Konklusion:UDK har kompetencen til at udbetale og påse, at det sker på et korrekt grundlag.Samtidig skal de også have ansvaret for at efteropkræve, når der opdages fejl vedregister-samkøring.