Udvalget vedrørende Færøske Forhold 2008-09
UFF Alm.del Bilag 46
Offentligt
730227_0001.png
730227_0002.png
730227_0003.png
730227_0004.png
730227_0005.png
730227_0006.png
730227_0007.png
730227_0008.png
730227_0009.png
730227_0010.png
730227_0011.png
730227_0012.png
730227_0013.png
730227_0014.png
730227_0015.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 21. september 2009
J.nr. 323-1 - dmk
Indberetning nr. 8 / 2009Emner:Ny meningsmåling viser fortsat tilbagegang for Socialdemokratiet, mens Sambandspartietgår frem. Samlet set viser meningsmålingen fremgang for det siddende landsstyre.Kaj Leo Johannesen er ifølge meningsmålingen vælgernes bedste bud på en lagmand.Landsstyret har anmodet om en tillægsbevilling på knap 82 mio. kr., hvormed landskassen erpå vej mod et underskud i 2009 på over 800 mio. kr.Landsstyret har besluttet ikke at yde støtte til lineflåden, der er i store økonomiske problemersom følge af bl.a. lave fiskepriser.Hverken fiskerne eller rederne vil finansiere mindstelønsordningen, som landsstyret ellershar lagt op til i Olajpakken.Danmarks Nationalbank gør i den seneste kvartalsoversigt status på den færøske økonomi.Den færøske økonomi er i tilbagegang, ledigheden er stigende, landskassen kan se frem tiløget underskud og begyndende gældssætning.Landsstyrets udspil til en klimapolitik indeholder en reduktion af klimagasser på 20 pct. iperioden 2010-2020. Reduktionen skal ske med udgangspunkt i udledningen for 2005.Meningsmåling viser fremgang for landsstyretKringvarp Føroya (Færøernes Radio & Tv) har offentliggjort en meningsmåling, jf. tabellen neden-for, der i forhold til valget i januar 2008 og meningsmålingen fra februar 2009 viser fortsat tilbage-gang for Socialdemokratiet og stor fremgang for Sambandspartiet. For de øvrige partier er der taleom mindre forskydninger i forhold til seneste valg og forrige meningsmåling.Stemmer i pct.PartiFolkeflokkenSambandspartietSocialdemokratietSelvstyrepartietRepublikanerneCenterpartietGymnasiepartietI altValgetjanuar 2008Målingfeb. 2009Målingaug. 2009Valgetjanuar 2008
MandaterMålingfeb. 2009Målingaug. 2009
20,121,019,37,223,38,40,7100,0
18,624,116,37,324,78,70,3100,0
19,827,714,46,923,18,4-100,0
776283-33
685293-33
795282-33
Kilde. Kringvarp Føroya/Fynd
Ved meningsmålingen i februar 2009 stod det nuværende landsstyre til en tilbagegang fra 20 til 19mandater i forhold til valget i 2008. Med den nyeste meningsmåling står landsstyret til en samletfremgang og 21 mandater, hvis der var valg i dag. Sambandspartiet vil få yderligere to mandater,mens Socialdemokratiet vil miste ét mandat i forhold til valget i 2008.
Postboks 12FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 35 12 00Telefax: +298 31 08 64
E-post: [email protected]www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28V-tal 3 4 4 3 3 8
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Lagmand Kaj Leo Johannesen fra Sambandspartiet har i en kommentar til meningsmålingen udtalt,at den primære årsag til Sambandspartiets fremgang først og fremmest skal findes i rigsfællesska-bet. Han mener, at rigsfællesskabet er en utrolig god ordning, der senest har vist sin værdi ved, atFærøerne har fået del i bankpakkerne. Og så glædes han over, at landsstyret samlet set står til frem-gang, og det i en tid med finanskrise og vanskelige politiske tider.Lagmanden udtalte desuden, at selv om Socialdemokratiet har tilbagegang og kun står til ca. dethalve antal stemmer som Sambandspartiet, så vil det ikke påvirke samarbejdet i landsstyret, somhan karakteriserer som godt og givende.Formanden for Folkeflokken, Jørgen Niclasen, siger i en kommentar til meningsmålingen, at Folke-flokken er med i en koalition, der fremmer både sød og sur politik, og set i det lys er han glad for, atpartiet bevarer sin position.Fra oppositionens side har Høgni Hoydal udtalt, at det ikke er tilfredsstillende, at Republikanernesom største oppositionsparti ikke i større grad har kunnet udfordre den nuværende koalition. Han erdog ikke overrasket og mener, at målingen netop viser stilstanden i færøsk politik, når Sam-bandspartiet står til fremgang, selv om de ikke har nogen politik.For Socialdemokratiet er meningsmålingen absolut ikke tilfredsstillende. Partiets formand, JóannesEidesgaard, mener, at især to forhold gør sig gældende i forhold til meningsmålingen.For det første spiller det forhold ind, at Island kom i store problemer som følge af finanskrisen,hvilket har fået færingerne til at søge mod noget, der er større og sikkert. Derfor har rigsfællesska-bet og samarbejdet med Danmark fået så stor tilslutning i meningsmålingen, mener Jóannes Eides-gaard.For det andet henviser Jóannes Eidesgaard til, at tiltagene i indeværende finanslov og Olajpakkenhar betydet, at Socialdemokratiet skal betale en ekstra regning, der først og fremmest er til gavn forSambandspartiet, selv om begge partier sidder i samme koalition.Ifølge formanden for Socialdemokratiets lagtingsgruppe, John Johannesen, giver meningsmålingenafgjort anledning til selvransagelse i Socialdemokratiet. Ifølge John Johannesen må Socialdemokra-tiet finde tilbage til sine politiske rødder og skabe bedre forbindelse til sine vælgere. Partiet skalifølge John Johannesen have fat i græsrødderne igen, for det er her politikken og ideerne skal kom-me fra og ikke fra et partikontor og medierådgivere.Kaj Leo Johannesen vælgernes bedste bud på en lagmandI forbindelse med den netop gennemføre meningsmåling blev vælgerne også spurgt om, hvem deønsker som lagmand. Her topper den siddende lagmand, Kaj Leo Johannesen fra Sambandspartiet,med 20,7 pct. Næststørst opbakning er der til Høgni Hoydal fra Republikanerne med 14,5 pct. Vedmeningsmålingen i februar 2009 fik de begge opbakning fra ca. 17 pct. af vælgerne. Jóannes Eides-gaard fra Socialdemokratiet anses af 10 pct. af vælgerne som det bedste bud på en lagmand, mens
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
kun 3,8 pct. gerne ser formanden for Folkeflokken, Jørgen Niclasen, som lagmand. Lidt over 28 pct.af de adspurgte svarede, at de ikke ved, hvem de ønsker som lagmand.Landskassens udgifter fortsat stigendeSom redegjort for i forbindelse med gennemgangen af landsstyrets Olajpakke i Indberetning 7/2009forventede landsstyret et underskud på landskassens budget for 2009 på 730 mio. kr. Siden da harlandsstyremanden for finansanliggender, Jóannes Eidesgaard, fremsat et forslag til tillægsbevil-lingslov, der indeholder merudgifter på knap 82 mio. kr.På Færøerne fremsættes der sædvanligvis flere forslag til tillægsbevillingslove i løbet af et finansår,hvormed praksis adskiller sig fra bevillingssystemet i Danmark, hvor der hvert år udarbejdes et for-slag til tillægsbevillingslov, som først fremsættes og vedtages efter finansårets udløb. Finanslovsar-bejdet på Færøerne adskiller sig endvidere fra ordningen i Danmark ved det, at der i de løbendefremsatte forslag til tillægsbevillingslove optages afvigelser fra de budgetterede lovbundne udgifter,som i Danmark ikke optages i tillægsbevillingsloven, men efterfølgende fremgår af statsregnskabet.Af merudgiften på knap 82 mio. kr. kan knap 65 mio. kr. henføres til lovbundne udgifter. De øgedelovbundne udgifter vedrører bl.a. støtte til renteudgifter til egen bolig og studielån (20 mio. kr.),mindsteløn til fiskere (18 mio. kr.), pensioner og forsorg (15 mio. kr.) samt studiestøtte (5,6 mio.kr.). Af ikke lovbundne merudgifter kan nævnes øgede driftsudgifter til Landssygehuset og patient-behandling i udlandet.Landsstyret yder ikke økonomisk støtte til lineflådenLineflåden anmodede tidligere på året, jf. bl.a. Indberetning nr. 6/2009, landsstyret om 14-15 mio.kr. i økonomisk støtte. Landsstyremedlem for fiskerianliggender, Jacob Vestergaard fra Folkeflok-ken, sagde i den færøske Tv-avis den 24. august 2009, at der ikke er tilslutning i landsstyret til atyde lineflåden direkte økonomisk støtte.Der er i øjeblikket 23 lineskibe i flåden, som i øjeblikket først og fremmest er i problemer som følgeaf lave fiskepriser.Rederne og fiskerne vil ikke betale til mindstelønsordningenDer er ifølge landsstyrets Olajpakke lagt op til, at fiskerierhvervet selv skal finansiere mindsteløns-ordningen for fiskere, jf. den foregående Indberetning. Der er dog ikke udsigt til, at hverken Fisker-nes Fagforening eller Rederiforening vil acceptere, at erhvervet selv skal finansiere ordningen.Rederiforeningens formand, Viberg Sørensen, tager ikke landsstyrets forslag alvorligt, for fiskeflå-den er så dårlig stillet, at der kort og godt ikke er noget for rederne at betale med. Rederiforeningensformand henviser desuden til, at det er mandskabet, der får fordelene af en mindstelønsordning,hvorfor bolden først og fremmest ligger hos deres fagforening.Formanden for Fiskernes Fagforening, Jan Højgaard, siger om landsstyrets planer om mindsteløn-nen, at der er tale om en ekstra skat og det er fiskerne rede til at kæmpe imod - evt. ved at læggeflåden til kaj.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
Der er på finansloven for 2009 afsat 24 mio. kr. til mindsteløn til fiskere, men som det fremgårovenfor i afsnittet om landskassens udgifter, vil der i år snarere blive tale om udgifter på mere end40 mio. kr. til mindstelønsordningen.Danmarks Nationalbank om Færøernes økonomiDanmarks Nationalbank har i sin ”Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2009” en artikel vedr. Færøernesøkonomi, medio 2009. Artiklen sammenfatter den aktuelle status for Færøernes økonomi således:”Den økonomiske afmatning, som satte ind i 2008 og i første omgang var begrænset til fiskeriet, haroven på den globale finanskrise udviklet sig til en økonomisk tilbagegang for hele den færøskeøkonomi. Det giver sig udslag i faldende beskæftigelse i alle sektorer på nær den offentlige. Ar-bejdsløsheden er derfor kraftigt stigende.Fiskeriet og fiskeindustrien er hårdt ramt af fald i både fangstmængder og priser. Til gengæld er derfortsat fremgang i havbrugenes produktion af laks og ørred, hvilket sammen med en gunstig prisud-vikling på laks er med til at holde eksportindtægterne oppe. Efter kraftige fald i importen synes un-derskuddet på handelsbalancen stort set at blive elimineret i 2009.De færøske pengeinstitutter havde samlet underskud i 2008 efter stort overskud i 2007, men finans-krisen har ramt pengeinstitutterne i meget varierende grad.Den økonomiske nedgang har medført stigende underskud og begyndende gældsætning for lands-kassen.”Hele artiklen vedr. Færøernes økonomi er vedlagt denne Indberetning som bilag.Forslag til ”Færøernes klimapolitik”Landsstyremedlemmet for indenlandsanliggender, Annika Olsen fra Folkeflokken, præsenterededen 16. september et forslag til ”Færøernes klimapolitik”. Annika Olsen forslår, at udledningen afklimagasser reduceres med 20 pct. i perioden 2010 - 2020 i forhold til basisåret 2005.Forslaget, der bygger på anbefalinger fra en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra Er-hvervshuset, Landsstyreområdet for indenlandsanliggender, El-forsyningen, Rederiforeningen,Landsstyreområdet for finansanliggender, Færøernes Energistyrelse og Landsstyreområdet for fi-skerianliggender, er nu til politisk behandling i en politisk følgegruppe med repræsentanter for allepartier i Lagtinget. Annika Olsen håber på at kunne fremsætte et beslutningsforslag om ”Færøernesklimapolitik” i starten af oktober.
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 200993
Færøsk økonomi, oversigt medio 2009Niels Bartholdy, Økonomisk AfdelingSAMMENFATNINGDen økonomiske afmatning, som satte ind i 2008 og i første omgang varbegrænset til fiskeriet, har oven på den globale finanskrise udviklet sigtil en økonomisk tilbagegang for hele den færøske økonomi. Det giversig udslag i faldende beskæftigelse i alle sektorer på nær den offentlige.Arbejdsløsheden er derfor kraftigt stigende.Fiskeriet og fiskeindustrien er hårdt ramt af fald i både fangstmæng-der og priser. Til gengæld er der fortsat fremgang i havbrugenes pro-duktion af laks og ørred, hvilket sammen med en gunstig prisudviklingpå laks er med til at holde eksportindtægterne oppe. Efter kraftige fald iimporten synes underskuddet på handelsbalancen stort set at blive eli-mineret i 2009.De færøske pengeinstitutter havde samlet underskud i 2008 efter stortoverskud i 2007, men finanskrisen har ramt pengeinstitutterne i megetvarierende grad.Den økonomiske nedgang har medført stigende underskud og begyn-dende gældsætning for landskassen.ØKONOMISK AKTIVITET1Allerede inden den internationale finanskrise eskalerede i efteråret 2008og for alvor slog igennem på den økonomiske vækst verden over, varden færøske økonomi inde i en afdæmpning efter nogle år med højkon-junktur. Siden midten af 2008, og i takt med den globale recession, erafdæmpningen slået over i et fald i den økonomiske aktivitet, både måltved beskæftigelsen og ved de samlede lønudbetalinger, jf. figur 1.Lønudbetalingerne steg i 2008 samlet med 1 pct. Da inflationen måltved forbrugerprisindekset steg med 6,3 pct. i 2008, var der tale om etbetydeligt fald i aktiviteten målt i faste priser. I de første 7 måneder af2009 var lønudbetalingerne 5 pct. lavere end i samme periode i 2008.1
Nationalregnskabet for Færøerne offentliggøres med forsinkelse og kun i løbende priser. Det inde-bærer, at en aktuel vurdering af færøsk økonomi må baseres på andre indikatorer, såsom løn- ogbeskæftigelsesstatistik. Færøernes Statistik, Hagstovas opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP,for 2008 viser en nominel vækst på 0,5 pct. i forhold til 2007, hvilket er tæt på stigningen i lønudbe-talinger på 1,1 pct.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 200994
LØNUDBETALINGER OG BESKÆFTIGELSEMia.kr.2,2
Figur 11.000 personer27
2,0
26
1,8
25
1,6
24
1,4
23
1,220022003200420052006200720082009
22
Lønudbetalinger
Antal lønmodtagere (højre akse)
Anm.: Sæsonkorrigerede kvartalsdata.Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.
Beskæftigelsen har reageret med nogen forsinkelse på den økonomiskenedgang og viste nulvækst i 2008. I de første 5 måneder af 2009 var densamlede beskæftigelse 3 pct. lavere end i samme periode sidste år.For såvel fiskeriet som fiskeindustrien er der fortsat betydelige fald ibeskæftigelsen i den forløbne del af 2009 efter de store fald i 2008, jf.figur 2. Udviklingen afspejler de fortsatte problemer med lav bestand aftorsk og kuller samt en ret markant vigende tendens for fiskepriserne.Omkostningerne i fiskeriet var ellers blevet reduceret som følge af faldeti olieprisen siden sommeren 2008. Rentabiliteten er så i stedet blevetformindsket af de faldende priser, som primært må tillægges det gene-relle fald i den globale efterspørgsel.LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSE I UDVALGTE SEKTORERPct.151050-5-10-15-20
Figur 2
Pct.1086420-2-4
2007
2008 2009
2007 2008 2009Fiskeindustri (6 pct.)
2007 2008 2009Byggeri (8 pct.)
2007
2008
2009
2007
2008
2009
2007
2008
2009
Fiskeri (8 pct.)
Finansiel sektor (4 pct.)Offentlig sektor (35 pct.)
Private tjenestehverv (27 pct.)
Anm.: Tal for 2009 viser ændringen for perioden januar-maj 2009 i forhold til samme periode sidste år. Tal i parentes ifigurforklaringen angiver erhvervets andel af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i 2008.Kilde: Hagstova Føroya.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 200995
Lønudbetalingerne i fiskeriet faldt med 24 pct. i 2008 og har i de første 7måneder af 2009 været hele 27 pct. lavere end i samme periode i 2008.For fiskeindustrien var lønudbetalingerne 10 pct. lavere i 2008 i forholdtil 2007 og 5 pct. lavere i de første 7 måneder af 2009 i forhold til sammeperiode sidste år.Mens beskæftigelsen i fiskeriet fortsat synes at være faldende, har deri det seneste halve års tid været tendens til en vis stabilisering af be-skæftigelsen i fiskeindustrien. Fra 2005 til 2008 er fiskeriets og fiskeindu-striens samlede andel af beskæftigelsen på Færøerne faldet fra 19 til 14pct.Til gengæld har havbrugserhvervet været i kraftig fremgang i de sene-ste par år, og beskæftigelsen i havbrugene udgjorde i 2008 godt 2 pct.af den samlede beskæftigelse, mere end en fordobling i forhold til 2005.Finanskrisens gennemslag på den generelle økonomiske udvikling harverden over været særlig markant for byggeriet. Det gælder også forFærøerne. Beskæftigelsen i byggeriet har været faldende siden 3. kvar-tal 2008. I de første 5 måneder af 2009 var byggebeskæftigelsen næsten13 pct. lavere end i samme periode året før, om end fortsat en del høje-re end i begyndelsen af 2006, da højkonjunkturen satte ind på Færøer-ne, og boligpriserne steg kraftigt. Igangsættelsen af offentlige bygge-projekter har i nogen udstrækning kompenseret for afmatningen i detprivate boligbyggeri oven på finanskrisen fra efteråret 2008.Boligpriserne har været faldende siden midten af 2007, og omsætnin-gen på boligmarkedet har været meget lav i den forløbne del af 2009.Priserne steg dog lidt i Tórshavn-området i 2. kvartal 2009, jf. figur 3. ForFærøerne som helhed er boligpriserne tilbage på niveauet i 1. halvår2006, dvs. umiddelbart efter, at nye låneformer med længere løbetid ogafdragsfrihed havde medført en markant tilpasning opad i prisniveauet.De færøske pengeinstitutter har fra 2008 haft opbremsning i vækstenefter et par år med kraftig ekspansion, og på det seneste har der væretfald i såvel beskæftigelse som lønudbetalinger. Afdæmpningen af pen-geinstitutternes vækst var i første omgang udløst af konjunkturafmat-ning og faldende huspriser, men blev fra efteråret 2008 accentueret afden globale finanskrise. Beskæftigelsen var i de første 5 måneder af2009 godt 2 pct. lavere end i samme periode sidste år. Lønudbetalinger-ne var 5 pct. lavere i perioden januar-juli 2009 end i samme periode i2008.For de øvrige private tjenesteerhverv var beskæftigelsen voksende heltfrem til slutningen af 2008. I starten af 2009 er beskæftigelsen imidlertidogså faldet i denne sektor, og den var i januar-maj 2009 3 pct. lavereend i samme periode i 2008, mens lønudbetalingerne i de første 7 må-neder af 2009 var 6 pct. lavere end samme periode sidste år.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 200996
BOLIGPRISER1.000 kr.2.900
Figur 3
2.400
1.900
1.400
900
4002002Færøerne20032004Tórshavn20052006200720082009
Anm.: Kvartalsgennemsnit, seneste observation 2. kvartal 2009. Boligprisen for Færøerne under ét er en sammenvejningaf priser for henholdsvis små bygder, store bygder og Tórshavn. Ved sammenvejningen er anvendt befolknings-vægte.Kilde: Eik Bank, Hagstova Føroya og egne beregninger.
Tilbagegangen var særlig markant for hotel- og restaurationsbranchen.Detailhandlen har kunnet mærke den afdæmpning af forbruget, somkan ses i importstatistikken. Beskæftigelse og lønudbetalinger i detail-handlen var henholdsvis 3 og 5 pct. lavere i den forløbne del af 2009 endi samme periode i 2008.Den offentlige sektor skiller sig ud ved som eneste delsektor at haveen stabil positiv vækst i beskæftigelse og lønudbetalinger, både i 2008og i den forløbne del af 2009. Efter den udbredte mangel på arbejds-kraft under højkonjunkturen frem til 2008 er det nu blevet langt lettereat få besat ledige stillinger, hvilket antagelig forklarer en del af denoffentlige beskæftigelsesvækst.Den faldende beskæftigelse i alle sektorer på nær den offentlige harmedført en kraftig stigning i arbejdsløsheden, jf. figur 4. Det sker dog fraet meget lavt niveau. Arbejdsløsheden udgjorde i juli 2009 3,9 pct. I taktmed den stigende arbejdsløshed synes indvandringsmønstret gradvis atvære ved at vende fra nettoindvandring i 2008 til nettoudvandring i 2009.Normalt ville man også forvente en tendens til nettoudvandring, når ar-bejdsløsheden stiger. Den globale økonomiske recession oven på finans-krisen, med kraftigt stigende arbejdsløshed verden over, kan imidlertidgøre det vanskeligere at få eller opretholde beskæftigelse uden for Færø-erne, og det kan lægge en dæmper på nettoudvandringen.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 200997
ARBEJDSLØSHED OG INDVANDRINGPct. af arbejdsstyrken5
Figur 4Personer400
4
200
3
0
2
-200
120022003200420052006200720082009
-400
Arbejdsløshed
Indvandring, netto (højre akse)
Anm.: Kvartalstal. Både arbejdsløshed og indvandring er sæsonkorrigeret.Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.
En anden typisk – og positiv – udløber af finanskrisen, som også gør siggældende for Færøerne, er den kraftigt aftagende inflation, jf. figur 5.Forbrugerprisindekset steg kraftigt i 2007 og første halvdel af 2008,
FORBRUGERPRISINDEKS PÅ UNDERKOMPONENTERPct., år-år20
Figur 5
15
10
5
0
-5
-102007ForbrugerprisindeksMad og drikke2008Energi2009Forbrugerprisindeks ekskl. energi og mad
Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger. Sidste observation er 2. kvartal 2009.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 200998
navnlig som følge af stigende olie- og fødevarepriser, som efterhåndenogså slog igennem på andre delkomponenter i indekset. Omvendt hardet efterfølgende fald i oliepris og fødevarepriser ført til aftagende – ogi foråret 2009 endog negativ – inflation. I 2. kvartal 2009 var prisniveau-et 1 pct. lavere end i 2. kvartal 2008. Den faldende inflation understøtterhusholdningernes købekraft og må forventes at have en vis stimuleren-de virkning på forbruget.FiskerietFiskeriet i farvandet tæt på Færøerne, som overvejende er bundfiskeriefter torsk, kuller og sej, har i 2008 og den forløbne del af 2009 værethårdt ramt af problemer med lav bestand og lave priser. Mest markanter tilbagegangen for kuller, som bl.a. anvendes til "fish and chips" iStorbritannien. Fangstmængden for kuller faldt med 42 pct. fra 2007 til2008 og ser ud til at falde yderligere i 2009. Samtidig faldt prisen fraefteråret 2008 til foråret 2009 i takt med det globale fald i efterspørgs-len oven på finanskrisen.For torsk var fangstmængden 9 pct. lavere i 2008 end i 2007. Prisen varogså i gennemsnit lidt lavere i 2008 end i 2007, og den faldt markant fraslutningen af 2008 og ind i 2009. I foråret 2009 var torskeprisen halvereti forhold til prisen i efteråret 2008. Da også fangstmængden er faldet iden forløbne del af 2009, er der udsigt til et betydeligt fald i værdien aftorskefangsten i 2009.Også fangsten af lavværdi-fisken sej gik ned fra 2007 til 2008, med 9pct. i mængder, men her har prisen holdt niveauet, også i den forløbnedel af 2009, hvor fangstmængden har været stigende.Samlet set er værdien af fisk fanget i færøsk farvand faldet med 22pct. fra 2007 til 2008, og der er udsigt til yderligere et betydeligt fald i2009.Det internationale råd for havudnyttelse, ICES, anbefalede i juni 2009,ligesom året før, at man stopper alt fiskeri efter torsk og kuller i en pe-riode for at understøtte retableringen af bestanden. Lagtinget beslutte-de i august 2009 at reducere antallet af fiskedage med 5 pct.Produktionen af laks og ørred i havbrugene er til gengæld blevet for-øget meget markant i de senere år efter lavpunktet i 2006, hvor erhver-vet var ramt af sygdomsepidemier. På et nyt og sundere grundlag erproduktionen steget fra 18.000 tons i 2006 til 47.000 tons i 2008. Hav-brugsforeningen venter en lidt mindre produktion i 2009. Prisen på lakssteg kraftigt fra slutningen af 2008 og frem til sommeren 2009, navnligsom en markedsreaktion på, at den betydelige chilenske lakseproduk-tion faldt drastisk oven på sygdomsepidemier. I juli 2009 blev en stor delaf denne prisstigning dog reverseret.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 200999
UDENRIGSHANDELOpgjort ekskl. handel med skibe har underskuddet på handelsbalancenværet voksende frem til 2008, jf. tabel 1. I 1. halvår 2009 var der imidler-tid omtrent balance i samhandlen med udlandet, idet de øgede indtæg-ter fra lakseeksporten holdt eksportindtægterne oppe, samtidig med atimporten faldt betydeligt.Laks har nu overtaget positionen som væsentligste eksportindtægts-kilde fra torsk, jf. figur 6. Lakseeksporten udgjorde 22 pct. af de samledeeksportindtægter (ekskl. skibe) i 2008 og næsten en tredjedel i 1. halvår2009. Det såkaldte pelagiske fiskeri efter sild, makrel og blåhvilling harogså givet øgede eksportindtægter i de seneste år. Fangst af blåhvillinger dog gået markant ned i 2008 og 2009 som følge af en formindsketfærøsk andel af de internationale kvoter.Opgjort ekskl. skibe var eksporten i 1. halvår 2009 4 pct. lavere end isamme periode i 2008.Importen faldt en smule i 2008, hvilket afspejler et accelererende faldfra efteråret 2008, som er fortsat ind i den forløbne del af 2009. Import-nedgangen er særlig udpræget for biler, energi – efter et kraftigt fald iolieprisen – og varer til byggeri, jf. figur 7. Importen af forbrugsvarer ogøvrig import er også aftaget, om end mindre drastisk.Opgjort ekskl. skibe var importen i 1. halvår 2009 hele 30 pct. lavereend i 1. halvår 2008.Importfaldet og den relativt stabile eksport medfører, at handelsba-lancen i 1. halvår 2009 kun viste et beskedent underskud på 93 mio.kr.(ekskl. skibe og sæsonkorrigeret) mod 804 mio.kr. i samme periode i2008.Hvis tendensen holder i resten af 2009, er der udsigt til overskud påbetalingsbalancens løbende poster, som ud over handelsbalancen ogsåomfatter handel med tjenester og overførsler til og fra udlandet. Beta-
HANDELSBALANCEMio.kr.20062007
Tabel 12008
Eksport ...............................................................Eksport ekskl. skibe ...........................................Import .................................................................Import ekskl. skibe .............................................Handelsbalance ..................................................Handelsbalance ekskl. skibe ..............................Memo: Betalingsbalancens løbende poster .....Kilde: Hagstova Føroya.
3.8693.7934.6924.559-823-766142
4.0573.9635.5225.032-1.466-1.069
4.3233.7185.0134.922-690-1.204
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2009100
EKSPORTVÆRDI AF TORSK OG LAKSMio.kr.1.200
Figur 6
1.000
800
600
400
200
02003Torsk2004Laks20052006200720082009
Anm.: Sum af seneste 4 kvartaler. Seneste observation er summen af 3. kvartal 2008 - 2. kvartal 2009.Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.
lingsbalancen er endnu ikke opgjort for 2007 og 2008. Færøerne havdeved udgangen af 2006 et samlet nettotilgodehavende over for udlandetpå 3,7 mia.kr.
IMPORTVÆRDI PÅ UNDERKOMPONENTERIndeks, 4. kvt. 2002 = 100300
Figur 7
260
220
180
140
100
6020022003200420052006200720082009Olie (21 pct.)
Byggeri (11 pct.)
Biler (6 pct.)
Forbrugsvarer (27 pct.)
Øvrig import (34 pct.)
Anm.: Sum af 4 seneste kvartaler omregnet til indeks. "Øvrig import" er samlet import ekskl. varer til byggeri, biler,forbrugsvarer, energi og skibe. Tal i parentes angiver andel af den samlede import i 2008.Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2009101
RESULTAT I PENGEINSTITUTTERNEMio.kr.2004200520062007
Tabel 22008
Rente- og gebyrindtægter, netto ..........Kursreguleringer mv. ..............................Resultat af finansielle poster .................Driftsomkostninger ................................Afskrivninger og hensættelser, netto ...Resultat af datterselskaber mv. .............Ordinært resultat før skat ......................Solvensprocent ........................................
553956482901191325231,4
55047597313-154134120,6
63249682371-7412350718,4
8301811.0114832514965218,7
1.006-213793490324-194-21618,9
Anm.: Eik Bank Danmark er helejet datterselskab af Eik Bank og indgår gennem "Resultat af datterselskaber mv.".Kilde: Regnskaber for Eik Bank, Føroya Banki, Norðoya Sparikassi og Suðuroyar Sparikassi.
FINANSIEL SEKTORDet samlede resultat før skat for de færøske pengeinstitutter blev i 2008et underskud på 216 mio.kr. mod et overskud på 652 mio.kr. i 2007.Vendingen fra et stort overskud til et samlet underskud skyldes kurstabpå værdipapirer, kraftigt forøgede afskrivninger og hensættelser til tabpå udlån, samt tab i datterselskaber, jf. tabel 2.Billedet af den globale finanskrises virkning på de færøske pengeinsti-tutters regnskaber afviger ikke fra billedet verden over, men pengeinsti-tutterne blev ramt i stærkt varierende grad, hvilket bl.a. afspejler for-skelle i ekspansion uden for Færøerne i de foregående år. Føroya Bankikom ud af 2008 med et overskud før skat på 200 mio.kr., mens Eik Bankog Norðoya Sparikassi havde underskud før skat på henholdsvis 353 og63 mio.kr.Pengeinstitutternes udlån har, siden finanskrisen eskalerede i septem-ber 2008, vist en lille stigning for erhvervsudlån og været faldende forudlån til husholdninger. I årene forud havde der været en meget kraftigudlånsvækst, som kulminerede i slutningen af 2007.OFFENTLIGE FINANSERDen økonomiske afmatning og et forhøjet renteniveau medførte, atlandskassen efter et par år med overskud fik et underskud på 330mio.kr. i 2008, jf. tabel 3, svarende til 2,6 pct. af BNP.Oprindelig var der i finansloven for 2008 budgetteret med et lille over-skud. Indtægterne fra skatter og afgifter, inkl. importmoms, blev ca. 200mio.kr. mindre end budgetteret, mens udgifterne blev godt 100 mio.kr.større. De øgede udgifter skyldes bl.a. øget rentestøtte til bolig- og stu-dielån oven på det stigende renteniveau, som finanskrisen forårsagedegennem hele 2008.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2009102
LANDSKASSENS FINANSERMio.kr.2005200620072008
Tabel 3Budget2009
Skatter og afgifter mv. .....................Bloktilskud ........................................Indtægter i alt ...................................Driftsudgifter ....................................Anlægsudgifter .................................Renteudgifter, netto ........................Udgifter i alt .....................................Saldo ..................................................Landskassens nettogæld, ultimo .....
2.8976313.5283.467201713.739-2112.088
3.3496323.9813.578268-73.8391421.405
3.5586324.1903.766292-144.044146-48
3.5026354.1374.251232-164.467-33061
3.4076354.0424.31322744.544-502
Anm: Indtægter og saldo er ekskl. ekstraordinære indtægter fra udlodning af ekstraordinært udbytte fra Føroya Bankipå 535 mio.kr. i 2006 og fra salg af 2/3 af aktierne i Føroya Banki og 1/3 af aktierne i Atlantic Airways for hen-holdsvis 1.212 og 87 mio.kr. i 2007. Landskassens nettogæld er ekskl. finansielle aktiver, som i 2008 udgjorde 1.217mio.kr.Kilde: Fíggjarmálaráðið og Landsbanki Føroya.
I finansloven for 2009 forudses underskuddet at stige til ca. 500 mio.kr.,primært som følge af yderligere fald i indtægterne. Underskuddet måimidlertid forventes at blive endnu større, især fordi importen, og der-med indtægterne fra importmoms og andre afgifter, ser ud til at faldeen del mere end forudset, da finansloven blev vedtaget i slutningen af2008. Landsstyret fremlagde i juli 2009 forslag til en række tiltag, "Olaj-pakken", som sigter mod at begrænse væksten i landskassens underskudog samtidig stimulere den økonomiske aktivitet. I den forbindelse blevdet forventede underskud angivet til 730 mio.kr. i 2009 og 810 mio.kr. i2010.Landskassen var selv efter underskuddet i 2008 stort set gældfri, mende store underskud i 2009 og 2010 vil medføre en øget gældsbyrde.Også kommunerne står over for en hastigt voksende gældsbyrde. Ihenhold til den seneste opgørelse havde kommunerne ved udgangen af2008 en samlet nettogæld på 394 mio.kr. For 2009 blev der budgetteretmed et underskud på 124 mio.kr., men i lyset af den økonomiske ned-gang og de faldende skatteindtægter må underskuddet forventes atblive større.ØKONOMISKE UDSIGTEREn økonomisk afmatning, som i første omgang var begrænset til fiskeri-et, har nu udviklet sig til en økonomisk tilbagegang i alle dele af denfærøske økonomi.
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2009103
Opbremsningen og den efterfølgende økonomiske nedgang har afhjul-pet de to mest presserende problemer for økonomien i de foregående 2år, nemlig manglen på arbejdskraft og det hastigt voksende underskudpå handelsbalancen. Til gengæld betyder den økonomiske vending, atarbejdsløsheden stiger, om end fra et meget lavt niveau, og at landskas-sen og kommunerne er konfronteret med hastigt voksende underskudog gældsætning.En væsentlig udfordring på kort sigt bliver at bringe udviklingen ilandskassens og kommunernes gældsætning under kontrol.Et vigtigt bidrag til nedbringelsen af handelsbalanceunderskuddetkommer fra den vellykkede retablering af havbrugenes produktion aflaks og ørred. De har nu nået deres kapacitetsgrænse. Det betyder, atder atter må forventes at opstå betydelige underskud på handelsbalan-cen, når konjunkturerne vender, og importen begynder at stige igen fradet ekstraordinært lave niveau i den forløbne del af 2009.