UFF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 33: Indberetning nr. 5 2009, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Indberetning nr. 5 / 2009Emner:Republikanerne opfordrer vælgerne til at blive hjemme, når der den 7. juni afholdes folkeaf-stemning om ændring af tronfølgeloven. Høgni Hoydal er utilfreds med, at Lagtinget ikkehar fået mulighed for at tage stilling til, om der skal afholdes folkeafstemning på Færøerne.En undersøgelse viser, at et flertal på Færøerne fortsat ønsker tilknytning til Kongehuset.Landet og kommunerne er på vej imod et samlet underskud for 2009 på op imod 1 mia. kr.Landsbankens udsigter for den færøske økonomi i 2009 og 2010 er alt andet end gode -landskassen kan se frem til et underskud på op imod 2 mia. kr. for perioden 2008-2010.Landsstyremanden for finansanliggender erkender, at man må stoppe de senere års storestigninger i udgifterne, men maner ellers til besindighed og omtanke, så man ikke tager for-hastede beslutninger, men de rette beslutninger.Lagtinget har besluttet, at Færøerne med virkning fra 1. januar 2010 overtager yderligere tosagsområder.Eyðun Mohr Hansen er blevet ansat som departementschef i Landsstyreområdet for socialeanliggender.Danmarks regering har sammen med Færøernes landsstyre indleveret dokumentation forkrav på en del af kontinentalsokkelen uden for 200 sømil nord for Færøerne. Kravet er ind-leveret til FN’s Havretskommission. Norge og Island har overlappende krav inden for sammeområde. Færøernes landsstyre har udpeget formanden for den dansk/færøske delegation, derskal præsentere kravet for Havretskommissionen.Fiskeopdrætserhvervet på Færøerne har rigtig gode tider og ser muligheder for at ”spindeguld” de kommende år. De gode tider skyldes især stor efterspørgsel fra USA, nu hvor detchilenske opdrætserhverv er hårdt ramt af tilbagegang som følge af sygdommen ILA – sam-me sygdom, der for nogle år siden var ved at fjerne grundlaget under færøsk opdræt. Frem-gangen for opdrætserhvervet kommer belejligt i en tid, hvor tilbagegangen for fiskeriet ser udtil at fortsætte.Færøerne havde i 2008 et handelsbalanceunderskud på 687 mio. kr. Det er 6. år i træk medunderskud på handelsbalancen.De to store færøske banker har offentliggjort deres regnskaber for 1. kvartal: Føroya Bankihavde overskud i 1. kvartal, mens Eik Banki havde underskud. Begge banker er tilfredse medudviklingen og forventer overskud for hele 2009.Rederiet Smyril Line havde et underskud på 207 mio. kr. i 2008, men forventer overskud i2009.

Republikanerne fraråder vælgerne at stemme om ændringen af tronfølgeloven den 7. juniLagmand Kaj Leo Johannesen (Sambandspartiet) besvarede den 1. maj en skriftlig forespørgsel fralagtingsmedlem Høgni Hoydal (Republikanerne) vedr. den danske regerings hjemmel til at udskrivefolkeafstemning på Færøerne om ændring af tronfølgeloven, uden at Lagtinget har fået mulighedfor at tage stilling til afholdelse af en folkeafstemning på Færøerne.Lagmanden henviste i sit svar bl.a. til, at folkeafstemningen den 7. juni er udskrevet i henhold tilgrundlovens § 88 og §§ 77-78 i lov om folketingsvalg på Færøerne (lov nr. 458 af 30. juni 1993).Han redegør i sin besvarelse desuden for, at han besluttede ikke at fremsætte forslaget om en æn-dring af tronfølgeloven for Lagtinget, da man fra færøsk side alligevel ikke har nogen indflydelsepå sagen – der er kun et kongehus, og det er kun muligt at have en arvefølge til samme kongehus.Rigsombudets oversættelse af den skriftlige forespørgsel og lagmandens besvarelse er vedlagt den-ne indberetning.Høgni Hoydal var ikke tilfreds med lagmandens konklusion, for nu kan den danske regering udskri-ve folkeafstemning på Færøerne om hvad som helst, udtalte han efterfølgende. Republikanerne vilnu fraråde færingerne at stemme ved folkeafstemningen den 7. juni.Den 6. maj var der en debatudsendelse i Kringvarp Føroya (Færøernes Radio), hvor Færøernes til-knytning til Kongehuset blev debatteret. I debatten deltog lagtings- og folketingsmedlem EdmundJoensen fra Sambandspartiet, der var fortaler for fortsat færøsk tilknytning til Kongehuset, mensTórbjørn Jacobsen fra Republikanerne ikke ønsker færøsk tilknytning til Kongehuset.Under debatten var det muligt at ringe ind til radioen og besvare spøgsmålet, om færingerne skalbevare tilknytningen til Kongehuset. I alt 491 personer ringede ind under udsendelsen, og heraf vil58 pct. bevare tilknytningen til Kongehuset, mens 42 pct. ikke ønsker at bevare tilknytningen tilKongehuset.Det offentlige på vej mod et underskud for 2009 på op imod 1 mia. kr.I forbindelse med forberedelsen af finansloven for 2010 har Landsbanken udarbejdet en redegørelsevedr. den færøske økonomi. Ifølge redegørelsen, der blev offentliggjort medio april, er udsigternefor den færøske økonomi alt andet end gode.Landsbanken lægger i redegørelsen vægt på, at usikkerheden er større end sædvanlig, men der ertegn på, at de fleste erhvervssektorer kan forvente et fald i 2009 og 2010. Ifølge Landsbanken vil

bruttonationalproduktet i år falde med mellem 3 og 5 pct., og næste år bliver faldet mellem 1 og 6pct.Ifølge Landsbanken vil landskassens underskud stige yderligere, hvis den nuværende udviklingfortsætter. I 2008 endte regnskabet med at vise et underskud på 330 mio. kr. I år kan der forventeset underskud på mellem 500 og 600 millioner kr., skiver Landsbanken i sin redegørelse, og om ud-sigterne for 2010 siger Landsbanken:”Hvis Lagtinget bevilliger 3 pct.’s stigning i driftsudgifterne, indtægterne ikke stiger eller fal-der fra 2009 til 2010, og Lagtinget fastholder tallene for 2010 (tallene for 2010 i FL2009),bliver underskuddet i 2010 mellem 700 og 800 mio. kr.”Hvis prognosen holder, bliver landskassens samlede underskud for disse tre år mellem halvandenog to mia. kr., ifølge Landsbanken.Den 7. maj 2009 havde avisen Sosialurin en artikel med overskriften: ”Det offentlige Færøerne énmilliard i underskud”. Baggrunden for artiklen er, at landskassens indtægter ser ud til at falde mereend forventet og at kommunerne på Færøerne kan se frem til et samlet underskud i år på mere end130 mio. kr. Det kom frem da landsstyremanden for finansanliggender, Jóannes Eidesgaard, den 6.maj svarede på en mundtlig forespørgsel i Lagtinget om kommunernes økonomiske situation.Ifølge Jóannes Eidesgaard havde koalitionen forventet et underskud på 500 mio. kr. på finanslovenfor 2009, men en nyt skøn over landskassens indtægter viser, at indtægterne bliver ca. 220 mio. kr.mindre end forventet ved udarbejdelsen af finansloven. Det er især indtægterne fra afgifter, der erfaldende som følge af faldende import og forbrug, mens skatteindtægterne ligger nogenlunde somforventet.Jóannes Eidesgaard oplyste i forbindelse med besvarelsen, at kommunerne samlet set har budgette-ret med et underskud i år på 130 mio. kr. Heraf kan 105 mio. kr. alene henføres til Tórshavn Kom-mune. Jóannes Eidesgaard tilføjede, at nu hvor der er udsigt til, at indtægterne falder mere end for-ventet, så vil kommunernes underskud i 2009 nok blive større end de 130 mio. kr.Jóannes Eidesgaard blev under den efterfølgende debat i Lagtinget kritiseret for, at landsstyret ikkehavde taget skridt til initiativer, der skal få den færøske økonomi på rette kurs. Han svarede, at detikke er så afgørende, om udspillet kommer nu eller i næste måned, men at det vigtige er at få be-handlet spørgsmålet om den økonomiske politik godt og grundigt, både mellem partierne i landssty-ret og med oppositionen, inden der tages beslutninger. Det er også vigtigt, at man tager de rette be-slutninger og ikke forhaster sig. Han erkendte, at det er nødvendigt med større, strukturelle økono-miske tiltag, men at det kan blive vanskeligt at nå til enighed, da partierne er uenige på flere centra-le områder. Jóannes Eidesgaard udtalte sig allerede medio april om samme emne, og gjorde det iden forbindelse klart, at sandheden er den, at man i mange år har haft en årlig stigning i udgifternepå 8 pct., og for at få kontrol over situationen må man først og fremmest få kontrol over udgiftsstig-ningen, men at man også må se på indtægtssiden, bl.a. støtteordningerne til fiskerne og håndværke-

re med arbejde i udlandet. Der er ifølge Jóannes Eidesgaard, samt lagmand Kaj Leo Johannesen,ingen aktuelle planer om skatteforhøjelser.Overtagelse af yderligere sagsområderLagtinget vedtog den 28. april 2009, at sagsområderne ”Formueretten” og ”Ophavsret” overtagesmed virkning fra den 1. januar 2010.De næste sagsområder, der kan forventes overtaget i medfør af bestemmelserne i overtagelsesloven(lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder), ersagsområderne ”Advokatvirksomhed”, ”Strafferetten” og ”Udlændingeområdet og grænsekontrol-len”.Departementschef til landsstyreområdet for sociale anliggenderDen 42-årige cand.scient.pol Eyðun Mohr Hansen er blevet ansat som departementschef i Landssty-reområdet for sociale anliggender. Eyðun Mohr Hansen har i perioden 2002-2008 været ansat somafdelingsleder i Landsstyreområdet for social- og sundhedsanliggender, der den 1. oktober 2008blev opdelt i et landsstyreområde for sundhedsanliggender og et landsstyreområde for sociale anlig-gender. Afdelingsleder Eyðun Mohr Hansen blev i forbindelse med opdelingen konstitueret i stil-lingen som departementschef. Eyðun Mohr Hansen har tidligere arbejdet fire år som fuldmægtig iRigsrevisionen i Danmark og et år i Kort- og Matrikelstyrelsen.Dansk/Færøsk krav på kontinentalsokkel nord for Færøerne indgivet til FNDanmarks regering har sammen med Færøernes landsstyre indleveret dokumentation for krav (ensåkaldt ”Submission”) på en del af kontinentalsokkelen uden for 200 sømil nord for Færøerne. Kra-vet er indleveret til FN’s Havretskommission. Krav uden for 200 sømil fra kysten skal understøttesaf videnskabelig dokumentation, og i den forbindelse har danske og færøske eksperter i en lang år-række indsamlet og bearbejdet data fra området med henblik på at dokumentere rigsfællesskabetskrav på området nord for Færøerne. Områdets placering, der er på 87.792 km2, svarende til to gangestørrelsen af Danmark, fremgår af figuren på næste side.Norge og Island har overlappende krav som de dansk/færøske inden for samme område. Derfor erder indgået en aftale med de to lande om en forhandlingsløsning, der træder i kraft, hvis FN god-kender de tre landes forhandlingsløsning.Som led i samarbejdet mellem rigsmyndighederne og landsstyret har Landsstyreområdet for uden-rigsanliggender udpeget formanden for delegationen, som skal præsentere submissionen for Hav-retskommissionen på vegne af Kongeriget Danmark. Formanden er Bjørn Kunoy, afdelingsleder iLandsstyreområdet for udenrigsanliggender.

Arbejdet med kravet på området nord for Færøerne er en del af et stort sokkelprojekt, der bleviværksat i 2002 og skal dokumentere rigsfællesskabets rettigheder til at udnytte ressourceforekom-ster på og under havbunden omkring Grønland og Færøerne. Der er tale om fem områder i Nordat-lanten, et nord og et syd for Færøerne samt tre områder ved Grønland. Samtlige fem områder skalvære forelagt Havretskommissionen senest i 2014.Fiskeopdrætserhvervet har rigtig gode tider – fortsat tilbagegang for fiskeriet”Færøske opdrættere spinder guld i Bruxelles” var overskriften på en artikel i avisen Sosialurin den30. april. Samme dag skrev avisen Dimmalætting, at der er en ekstrem efterspørgsel fra USA efterfærøsk opdrætslaks, og at de færøske opdrættere kunne sælge dobbelt så megen laks, som opdræt-terne producerer.På en stor fiskerimesse i Bruxelles har især indkøbere fra store amerikanske indkøbskæder vist inte-resse for færøske opdrætslaks. Baggrunden for den store efterspørgsel efter færøsk laks skal findes idet forhold, at opdrætserhvervet i Chile, der de senere år er blevet en af de store aktører på marke-det, er hårdt ramt af sygdommen ILA – den samme sygdom, som i perioden 2003-2004 medførtestore tab for det færøske opdrætserhverv. Problemerne i Chile medfører, at der i perioden april-december 2009 kun slagtes 65.000 tons laks i Chile sammenlignet med 320.000 tons i samme peri-ode i 2008. Det faldende udbud af opdrætslaks har betydet, at amerikanske opkøbere nu har rettetblikket mod de færøske opdrættere, hvilket er med til at presse prisen op. Hvor prisen først i 2009 låomkring 20 kr. pr. kilo, er den i disse dage over 32 kr. pr. kilo. Ifølge direktøren for det færøskeselskab Bakkafrost, skyldes den store interesse for færøsk laks også, at kunderne har fået øjnene opfor, at den færøske laks smager bedre og har en bedre farve end konkurrenternes, hvilket han især

tilskriver det gode færøsk producerede fiskefoder. Det har også været medvirkende til at øge køber-nes interesse, at den færøske laks som den eneste ikke får antibiotika.Selskabet Vestlax, der i 2008 havde en omsætning på 280 mio. kr., forventer at kunne øge omsæt-ningen med 30 pct. i 2009. Selskabets salgs- og markedsdirektør udtaler til avisen, at det er deresmulighed for at spinde guld i nogle år, nu hvor det chilenske opdrætserhverv har problemer, menhan advarer samtidig imod, at færøsk opdræt får dollartegn i øjnene og begår samme fejl som sidst,hvor opdrætserhvervet nåede et niveau, hvor det ikke længere var bæredygtigt.At det går fremad for opdrætserhvervet ses igen i lønudbetalingerne for årets første fire måneder.Der er lønudbetalingerne indenfor opdrætserhvervet steget med ca. 25 pct. i forhold til samme peri-ode året før. I samme periode har den forholdsmæssige tilbagegang i lønudbetalingerne indenforfiskerierhvervet været næsten lige så stor, nemlig knap 24 pct. Beløbsmæssig har tilbagegangen forfiskerierhvervet været hele 53 mio. kr. i forhold til en fremgang indenfor det noget mindre opdræts-erhverv på 11 mio. kr.Handelsbalancen for 2008 viser underskudIfølge Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) var der i 2008 et underskud på handelsbalancen på687 mio. kr. mod et underskud i 2007 på 1,5 mia. kr. Importen var godt 5 mia. kr. og eksporten 4,3mia. kr. i 2008. Det er 6. år i træk med underskud på handelsbalancen. For perioden 2003-2008 hardet samlede underskud på handelsbalancen været 4,9 mia. kr.

selv betegner som meget tilfredsstillende. Solvensen er 21 pct. og banken har under de nuværendeomstændigheder ikke planer om at gøre brug af ”Bankpakke II”. Føroya Banki fastholder sine for-ventninger til resultatet for hele 2009, som lyder på et overskud på 165-195 mio. kr. før værdiregu-leringer, betaling til statens garantiordning samt skat.Eik Banki kom ud af 1. kvartal 2009 med et underskud på 37 mio. kr. før skat. Efter skat er der taleom et underskud på 24 mio. kr. Bankens direktør udtalte i forbindelse med fremlæggelsen af regn-skabet, at det naturligvis ikke et positivt at konstatere et underskud, men at man kan glædes over, attab og nedskrivninger nu er væsentlig mindre end i foregående kvartal og at regnskabet peger denrette vej. Eik Banki-koncernes havde ved udgangen af marts 2009 en solvens på 10 pct. og 5,6 mia.kr. i likviditet, mens moderselskabet Eik-Banki P/F har en solvens på 17,4 pct. Ein Banki har be-sluttet at deltage i ”Bankpakke II” og søger om 550 mio. kr. i hybrid kernekapital. Eik Banki for-venter et overskud for hele 2009 på 300 mio. kr. før værdireguleringer, betaling til statens garanti-ordning samt skat.Smyril Line havde 207 mio. kr. i underskud i 2008Smyril Line præsenterede den 27. april årsregnskabet for 2008. Regnskabet viste et underskud på207 mio. kr. Størstedelen af underskuddet kan henføres til, at færgen Norrøna, der sejler på rutenDanmark-Færøerne-Island, blev nedskrevet med 121 mio. kr., men resultatet af driften var hellerikke tilfredsstillende med et underskud på 58 mio. kr. Foruden underskuddet i 2008 har Smyril Linede foregående fem år haft et samlet underskud på 110 mio. kr.Der er dog positive forventninger til 2009, hvor der forventes et overskud på mindst 13 mio. kr.Salget har hidtil været som planlagt, og der er gennemført omfattende omlægninger og besparelser,der efter planen skal forbedre driften med 70 mio. kr. Det er bl.a. sket ved, at sejlplanen er ændrettil kun at omfatte de mest efterspurgte ruter, som ofte har været udsolgt i højsæsonen. Det er ruternemellem Danmark, Færøerne og Island. Norrøna har tidligere sejlet til bl.a. Bergen i Norge og tilShetlandsøerne, men disse destinationer er nu opgivet, således at man i højsæsonen kan øge kapaci-teten med to ugentlige ture mellem Færøerne og Danmark mod før kun en ugentlig tur.Klaksvík og Kósin fortsat i problemerDer er fortsat problemer for Klaksvík Kommune. På et byrådsmøde sidst i april konstaterede byrå-det, at kommunens indtægter ifølge den seneste fremskrivning bliver 12 mio. kr. mindre end bud-getteret med ved vedtagelsen af budgettet for 2009. Da var indtægterne budgetteret til 130 mio. kr.På den baggrund har kommunen sat besparelser i værk, der uden tvivl vil medføre opsigelser i denallerede hårdt ramte kommune, jf. problemerne med fiskefabrikken Kósin, der er lukket og i beta-lingsstandsning. Både borgmesteren og viceborgmesteren håber, at bunden nu er nået, og at det ikkebliver nødvendigt at fremme flere besparelser i år. ”Ellers skal det gå helt galt og så alvorlig håberjeg ikke, at situationen bliver”, udtaler de begge.Situationen for Klaksvík bliver ikke ligefrem bedre af, at fremtiden for fiskefabrikken Kósin fortsatsynes usikker. Ifølge avisen Sosialurin den 30. april er der endda temmelig dystre udsigter for virk-somheden. Advokaten Christian Andreasen, der på vegne af skifteretten fører tilsyn med betalings-standsningen, har til avisen Sosialurin udtalt, at det hidtil ikke er lykkedes at tilvejebringe ny kapital

i tilstrækkelig omfang, og det er vanskeligt at sige, om det kan lade sig gøre, sådan som de finan-sielle markeder har det i øjeblikket. Betalingsstandsningen er foreløbig forlænget frem til 17. juni,men kan i princippet forlænges frem til 17. december i år, men det forventes ikke at blive tilfældetifølge advokatens udtalelser til Sosialurin. Han forventer, at det enten må bære eller briste den 17.juni.Ingen prøveboringer efter olie ved Færøerne i 2009Der skulle efter planen have været gennemført en prøveboring efter olie ved Færøerne i 2009, menboringen er nu udsat til starten af 2010. ENI, der er operatør i forbindelse med boringen, skulle væ-re påbegyndt boringen i løbet af sommeren 2009, men boreplatformen, der skal anvendes ved Fæ-røerne, er forsinket og vil først kunne være til rådighed sidst på efteråret eller først på vinteren, hvorvejret i Nordatlanten ofte kan være meget stormfuldt og udgøre en stor sikkerhedsrisiko. ENI har påden baggrund fået tilladelse til at udsætte boringen til starten af 2010.Omfattende opsigelser i postvæsenetPostverk Føroya har som et led i processen mod at gøre driften mere effektiv og tilpasse virksom-heden til fremtiden gennemført omfattende besparelser. I den forbindelse er 32 medarbejdere, sva-rende til 22 årsværk, i Postverk Føroya blevet afskediget. Der er herefter 192 årsværk i PostverkFøroya.De seneste to år har Postverk Føroya haft årlige underskud på 2,6 – 2,7 mio. kr., og for at vende denudvikling, er det ifølge direktør Sofus Clementsen nødvendigt at fremme store besparelser og om-lægninger.

26. Vedr. hjemmel til at udskrive folkeafstemning på Færøerne udenom de folkevalgte færøske myndighederSpørger:Høgni HoydalSvarer:Kaj Leo JohannesenSpørgsmål:På møde i Lagtinget den 17. februar 2009 bebudede formanden sålydendeforespørgsel:Forespørgsel:1. Har lagmanden godkendt, at den danske regering udskriver folkeafstemning påFærøerne, uden at Lagtinget har vedtaget dette?2. Har lagmanden haft korresponderet med den danske regering om denne sag –hvis det er tilfældet, hvad har han så lagt vægt på?3. Mener lagmanden, at det er i overensstemmelse med demokratiske grundregler,at myndigheder, som et folk ikke har valgt, kan udskrive love og afstemninger,som skal gælde for det folk, der ikke har valgt at være en del heraf?4. Hvilke hjemler har den danske regering til at udskrive folkeafstemninger påFærøerne, og kan lagmanden redegøre for, hvor og hvornår Færøernes folk ogLagtinget har givet en sådan hjemmel fra sig til myndigheder i et andet land?5. Har lagmanden planer om at fremsætte sagen for Lagtinget?6. Mener lagmanden, at Færøerne kan anses for en dansk landsdel, hvor dendanske regering bør have sådan en hjemmel?Bemærkninger:I nyhedsmedierne den 10. februar 2009 får færinger og de folkevalgte repræsentanter iLagtinget en envejs meddelelse om, at der den 7. juni 2009 skal afholdes enfolkeafstemning på Færøerne om ændring af tronfølgeloven.Den danske regering har på egen hånd udskrevet folkeafstemningen, og dagen forfolkeafstemningen er fastlagt, fordi det danske folk samme dag skal vælge sinerepræsentanter til EU-parlamentet.Sådanne meddelelser kender vi fra samfund, der ikke har demokrati, eller hvor folketikke har nogen folkevalgt institution til at repræsentere sig.Efter demokratiske grundprincipper er dette absurd og kan under ingenomstændigheder accepteres.Republikanerne protesterer naturligvis imod sådan en fremgangsmåde og understregerpå det kraftigste, at Færøernes folk aldrig nogensinde har afgivet hjemlen til atlovgive eller udskrive folkeafstemninger i vores eget land.Lagtinget er det ældste ting i Europa, og Færøernes folk har ved folkeafstemningstadfæstet, at Færøernes folk er en selvstændig nation og har fuld selvbestemmelsesreti eget land.

Svar:På lagtingsmødet den 1. maj 2009 svarede lagmand Kaj Leo Johannesen således:Til 1.NejTil 2.Lagmandskontoret har kun fået en skrivelse i sagen fra Statsministeriet i Danmark,dateret den 4. oktober 2005, hvor forslaget i henhold til hjemmestyrelovens § 7formelt bliver sendt til de færøske myndigheder til udtalelse. Herfra er der ikke sendtnogen skrivelse til de danske myndigheder vedrørende dette, og jeg har heller ikkekommunikeret mundtligt med den danske statsminister om sagen.Til 3.Forudsætningerne for spørgsmålet holder ikke. Vi vælger to folketingsmedlemmer,der er vores demokratiske repræsentanter i fællesanliggender. Der henvises desudentil svarene på spørgsmål 4 og 6.Til 4.Folkeafstemninger udskrives i henhold til grundlovens § 88 og folketingsvalglovenfor Færøerne § 77 og § 78.I den første står der følgende:§ 88.Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringenvil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændretskikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter denendelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelseved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov.Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtligestemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstesdenne af kongen, er den grundlov.I den anden står der:§ 77.Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne.Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremtden pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraftpå Færøerne.§ 78.Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de øvrige dele afriget.

Grundlovsændring blev vedtaget ved folkeafstemning på Færøerne den 28. maj 1953.1.145 stemte ja, 255 stemte nej, og 87 stemmer var ugyldige. Valgdeltagelsen var 8,7%. Grundloven blev kundgjort i Dimmalætting 27. juni 1953 til at gælde her i landet.Folketingsvalgloven blev vedtaget i Lagtinget 21. april 1992 med stemmerne 23-0 ogkundgjort i Kunngerðablaðið B som dansk lov 9. august 1993.Til 5.Som bekendt besluttede jeg ikke at fremsætte forslaget om ændring af tronfølgelovenfor Lagtinget. Grunden er den, at når alt kommer til alt, så har vi alligevel ingenindflydelse på sagen. Der er et kongehus, og det er kun muligt at have en arvefølge tilsamme kongehus. Danskerne er 100 gange flere end os, og det er ikke andet endrimeligt, at den danske afgørelse afgør sagen. Selvfølgelig er det sådan, at hvis detligger meget tæt, så kan den færøske folkeafstemning være afgørende for det samlederesultat.Til 6.Formelt er Færøerne i henhold til hjemmestyrelovens § 1 et selvstyrende folk i detdanske rige, og magten på Færøerne er i henhold til hjemmestyreloven ogovertagelsesloven (som begge er vedtaget af Lagtinget) delt imellem færøske ogdanske myndigheder, hvor de færøske myndigheder med få undtagelser har mulighedfor at overtage næsten alle områder. Dette er en ordning, som efter min opfattelse,fungerer godt. Vil vi have en anden ordning, er det altid muligt at tage det op tilbehandling, for det er os selv, der afgør, hvor langt vi vil gå ad selvstyrevejen.