Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold 2008-09, Udvalget vedrørende Færøske Forhold 2008-09
UGF Alm.del Bilag 86, UFF Alm.del Bilag 30
Offentligt
UdenrigsministerietBesvarelse af spørgsmål nr. alm. del., stillet af Folketingets Europaudvalg, den 25. februar 2009Spørgsmål:”Hvad er den samfundsøkonomiske betydning af hvalfangst for Grønland og Færøerne, oghvad vil de samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser være, hvis IWC på sigt skalregulere al hvalfangst foretaget af IWC’s medlemslande?”Svar:Da spørgsmålene primært vedrører et område der henhører under henholdsvis FærøernesLandsstyres og Grønlands Hjemmestyres kompetenceområde er Udenrigsministeriet ikke selv ibesiddelse af de oplysninger, som er nødvendige til spørgsmålenes besvarelse. Spørgsmålenehar derfor været forelagt Landsstyret og Hjemmestyret med henblik på besvarelse.Fra Færøernes Landsstyre:Færøernes Landsstyre har meddelt at man ikke umiddelbart ser sig i stand til at besvarespørgsmålene. Landsstyret tager således ikke stilling til IWC aspektet. Såfremt landsstyret på etsenere tidspunkt måtte fremkomme med en besvarelse vil den blive oversendt til Folketinget.Der foreligger i øvrigt oplysninger om at der over en periode på 5 år (2004-2008) igrindefangsten er opnået følgende mængder spiseligt kød (tallene er behæftet med storusikkerhed og omfatter ikke spæk):2004Tons kød3142005832006251200721020080
Fra Grønlands Hjemmestyre:Hjemmestyret gør i sin besvarelse klart, at spørgsmålet er meget omfattende og at det vil værenærmest umuligt at fremkomme med en udtømmende besvarelse, idet denne forudsætteromfattende analyser af økonomien hos de i hvalfangsten involverede – herunder i relation tilden del af hvalfangsten, som er del af naturaløkonomien i dele af Grønland. Der findes 2landanlæg med godkendelse til at producere hvalkød, mattak og spæk. Anlæggene er kun aktivei sæsonen. Den del af kødet, der ikke sælges, fordeles til familie, venner og bekendte, til hunde(i nord - og øst) medens dele af kødet sælges via de lokale åbne markeder (brættet) samt tilinstitutioner.Hjemmestyret gør samtidig opmærksom på, at hvalfangst for Grønland er mere end blotøkonomi. Hvalfangst har en kulturel, forsyningsmæssig og socioøkonomisk betydning som ikkekan gøres op økonomisk.
Vedrørende IWC aspektet kan oplyses, at IWC i dag regulerer 12 af jordens 82 hvalarter. Medregulering menes aktuelt, at der opretholdes et forbud mod hvalfangst, bortset fraundtagelserne for 4 samfund (Alaska/USA, Grønland/Danmark, østligste Rusland samtSt.Vincent and the Grenadines). 70 hvalarter reguleres enten af relevante kyststater eller, hvorde måtte findes, af regionale organisationer. IWC regulerer således ikke disse hvalarter, men derforegår i IWC’s videnskabelige komite et samarbejde herom.Alene i Grønland findes der 8 arter små hvaler, hvoraf hvid- og narhvaler samt marsvinfangsterhar stor betydning socioøkonomisk. Der fanges dertil grindehvaler, hvidskæving og hvidnæsenår de forekommer i grønlandsk farvand og i meget små mængder også spækhuggere.Fra grønlandsk side peges endvidere på, at IWC ikke har kompetencer til at forvalte alhvalfangst, hvortil kommer at organisationen end ikke fungerer for så vidt angår de store hvaler,som organisationen har kompetence til at forvalte. Der er ingen grund til at tro, atorganisationen kunne bringes til at fungere bedre, hvis organisationens mandat blev udvidet tilat omfatte små hvaler. Alene fastsættelsen af kvoter for små hvaler ville blive en umulighed, idetder kræves tilslutning på 75% af de afgivne stemmer, for at sikre en kvote og det i enorganisation, der er delt midt over mellem lande, der er imod hvalfangst og lande, der er forhvalfangst.Samtidig peges på, at en eventuel overdragelse af forvaltningskompetencen over små hvaler tilIWC ville medføre en betydelig administrativ belastning af Grønlands Hjemmestyre, som følgeaf kravene til forberedelse, deltagelse i møder samt til efterbehandling i form af fastsættelse aflokale forvaltningsregler.