Beretning af almen art - 2006-07 nr. 8

tilsynets virksomhed for folketingsåret 2006-071. Indledning2. Konkrete sager3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre3.1. Behovet for tvangsfjernelse af børn på asylcentre3.2. Kommunernes tilsyn på asylcentre3.3. Retningslinjer for adgang til telefon og internet4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 20064.1 Særlig opfølgning på de lokale psykiatriske patientklagenævn for 20055. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.5.1. Bispebjerg Psykiatriske Afdeling5.2. Odense og Kolding Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdelinger6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.7. B 49 – Forslag til folketingsbeslutning om § 71-tilsynets virksomhed og kompetence8. Møder8.1. Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark8.2. Dansk Psykiatrisk Selskab8.3. Folketingets Ombudsmand8.4. Kommunernes Landsforening9. Deltagelse i konferencer m.v.10. Information om tilsynets arbejde

§ 71-tilsynets virksomhed1. Det retlige grundlag§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet afen dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring afden, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige dom-stole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvor-til de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 eller idaglig tale § 71-tilsynet.§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.2. OpgaverMed hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra Folketingets øvrige udvalg. På sine mø-der behandler tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsfor-slag ikke henvist til behandling i tilsynet.Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres fri-hed. En del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence,herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mesthensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndighederpå det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under fri-hedsberøvelsen. Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriskeafdelinger.§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger. Besøgene, der kan være enten an-meldte eller uanmeldte, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almin-delige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og kommuner på tilsynets områder,kan tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v.Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med foreninger m.v. Foreningernekan bl.a. være med til at belyse, hvad der, set fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendesog personalets synsvinkel, giver anledning til problemer på tilsynets områder.§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår emner inden for tilsynets sagsområ-der.De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene, møderne og konferencerne bl.a. an-ledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre og andre.3. Udtalelser§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativtfrihedsberøvede. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Ty-pisk sker det enten i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg påen institution, hvor der er administrativt frihedsberøvede personer.

1. IndledningTilsynet har i løbet af folketingsåret 2006-07 holdt 10 møder.Tilsynets arbejde har i år været præget af drøftelser omkring tilsynets kompetence på området fortvangsanbragte børn, herunder hvorledes tilsynet ønsker at udøve sin tilsynsopgave på dette område.I den forbindelse behandlede Folketinget i år et beslutningsforslag om § 71-tilsynets virksomhedog kompetence, hvor der var forslag om at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der skullegive § 71-tilsynet hjemmel til at foretage uanmeldte besøg på private institutioner, der modtog ad-ministrativt frihedsberøvede personer.Tilsynet holdt et møde med Kommunernes Landsforening for at drøfte områder, hvor KL og til-synet begge har en opgave, når det gælder forholdene for de tvangsanbragte børn og de demente,også set i lyset af kommunernes nye tilsynsforpligtelse efter kommunalreformen.Tilsynet har desuden været på tilsynsbesøg på 3 psykiatriske afdelinger i år, herunder Odense ogKolding Ungdomspsykiatriske Afdelinger.Tilsynet har endvidere holdt møde med Folketingets Ombudsmand, Dansk Psykiatrisk Selskab ogLandsforeningen for Bistandsværger og Patientrådgivere i Danmark. Endvidere har tilsynet haftlejlighed til at deltage i konferencer m.v.De generelle og konkrete sager, der løbende har været i tilsynet, har sammen med besøgene, mø-derne og konferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål tilbl.a. indenrigs- og sundhedsministeren, justitsministeren og forskellige regioner og kommuner.2. Konkrete sagerTilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendelser fra og om enkeltpersoner, der admini-strativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger udenfor tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andresager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrativeklage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørendeselve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager.3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre3.1. Behovet for tvangsfjernelse af børn fra asylcentreTil brug for tilsynets drøftelser om tilsynets indsats på området for tvangsfjernede asylbørn har til-synet bl.a. stillet følgende spørgsmål til socialministeren:»Hvorledes afdækker kommunerne behovet for at tvangsfjerne børn fra asylcentre?«Socialministeren har i den forbindelse svaret:»Der eksisterer to mekanismer, som skal sikre, at kommunen får kendskab til de børn på asylcent-rene, der har behov for en anbringelse.For det første har personalet på asylcentrene underretningspligt. Det betyder, at de har pligt til atunderrette kommunerne, når de ikke selv, med de midler de har til rådighed, kan afhjælpe børnenesproblemer i tide.For det andet har kommunerne en tilsynsforpligtigelse i forhold til børnene på asylcentrene. Foren uddybning af dette henvises der til svaret på spørgsmål 8, der beskriver tilsynet og det løbendesamarbejde mellem asylcentrene og kommunerne.

Når hjælpemulighederne i udlændingemyndighedernes regi ikke er tilstrækkelige, vil den stedligekommune iværksætte en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Undersøgelsenhar samme indhold som § 38-undersøgelsen, der er beskrevet i lov om social service, idet hjælpenydes efter principperne i serviceloven.Undersøgelsen skal afdække, om der er behov for yderligere støttetilbud til børnene end dem, ud-lændingemyndighederne kan tilbyde. Hvis det vurderes, at der er behov for en anbringelse, forsøgerkommunen i første omgang at indhente et samtykke til anbringelsen fra forældremyndighedsinde-haveren og den unge over 15 år. Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år ikkevil give samtykke til en anbringelse, kan sagen forelægges børn og unge-udvalget i den stedligekommune, der har kompetencen til at træffe afgørelse om en tvangsanbringelse. Afgørelsen træffesefter de samme kriterier som i lov om social service. Det vil dog være udlændingemyndighederne,der betaler for foranstaltningen, da hjælpen til børnene gives indenfor rammerne af udlændingelov-givningen.«Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 7.3.2. Kommunernes tilsyn på asylcentreI forlængelse heraf spurgte tilsynet ind til, hvor kommunen fører tilsyn på asylcentre i den forbin-delse, og hvad kommunerne gør for at forebygge tvangsfjernelser på dette område?Socialministeren svarede i den forbindelse:»Kommunerne har efter serviceloven en tilsynsforpligtelse i forhold til alle børn, der opholder sigi kommunen. Forpligtelsen dækker både børnenes generelle forhold i kommunen, jf. § 6, og forhol-dene for de enkelte børn i kommunen, jf. § 33. Denne tilsynsforpligtigelse omfatter også børn påasylcentre.Socialministeriet gennemførte i foråret en rundringning til kommuner med asylcentre for at af-dække praksis i forhold til tilsynet med børnene. Det fremgik her, at der føres tilsyn på centrene, ogat det ofte sker i et samarbejde mellem kommunen og asylcentret gennem møder om børnene. Prak-sis i kommunerne vedr. tilsynet er forskelligt. Alle steder har de dog en form for løbende kontakt iform af, at asylcentret har en kontaktperson på kommunen, som de kan henvende sig til, hvis de harbørn, som de er bekymrede for, og i form af løbende møder mellem asylcenter og kommunen. Påalle Røde Kors-asylcentrene er der ansat en socialkoordinator, der er uddannet socialrådgiver, ogsom varetager kontakten til kommunen.Generelt forholder det sig sådan, at kommuner med store centre eller centre med mange børn haret meget udbygget samarbejde med asylcentret. Ofte er der sagsbehandlere på kommunen, der ude-lukkende har børn på asylcentret som område, fast mødestruktur, beskrevne regningslinjer for sam-arbejdet og underretninger og flere steder også officielle tilsynsbesøg. Kommuner med mindrecentre, hvor der i perioder ikke altid er børn, har mindre kontakt til centret, men i alle tilfælde er deren kontaktperson på kommunen, som centret kan henvende sig til. For de to centre, der drives afkommuner (Hanstholm og Brovst), gælder det, at asylcentret opfattes som en institution i kommu-nen på lige fod med andre institutioner. I princippet føres derfor samme tilsyn med asylcentret sommed de andre kommunale institutioner. Børnene på asylcentret går også i den lokale folkeskole ogkan få tilbud fra PPR m.v.Det skal i øvrigt også fremhæves, at SFI i deres undersøgelse af forholdene for børn på asylcentrefra 1. oktober i år skriver: »Det er vores indtryk, at asylcentrene etablerer kontakt med kommuner-ne, når det er relevant, og at samarbejdet langt overvejende fungerer.«For så vidt angår spørgsmålet om forebyggelse af, at det bliver nødvendigt med en tvangsanbrin-gelse, vil jeg henvise til Integrationsministeriet. Det er udlændingeloven, der udgør rammen for

børnenes ophold her i landet, og det er derfor også udlændingemyndighederne, der har ansvaret forden primære omsorg til børnene på asylcentrene. Foranstaltningerne i serviceloven, herundertvangsanbringelser, anvendes således kun, når der ikke indenfor udlændingemyndighedernes regifindes tilstrækkelige hjælpemuligheder. Det er dog muligt at iværksætte forebyggende foranstalt-ninger efter principperne i serviceloven, hvis de rækker ud over det, som udlændingemyndigheder-ne kan tilbyde, f.eks. tildeling af kontaktperson eller aflastningsophold.«Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 8.3.3. Retningslinjer for adgang til telefon og internetI Folketingsåret 2005-06 spurgte tilsynet bl.a. justitsministeren om, hvilke retningslinjer der ergældende, hvor en surrogat varetægtsfængslet indlægges på en lukket almen psykiatrisk afdeling oghar begrænsninger i sin ret til f.eks. at telefonere eller bruge internettet, når der på den almen- psy-kiatriske afdeling er fri adgang til telefon og internet?Justitsministeren har svaret følgende:»Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om enudtalelse.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har anmodet amterne om bidrag til be-svarelsen af spørgsmål nr. 10 og 11. På den baggrund har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtaltfølgende:»Amterne/H:S tilkendegiver generelt, at alle patienter har adgang til telefonering fra mønttelefonog/eller fra private mobiltelefoner. Det tilkendegives, at begrænsninger kan forekomme, f.eks. nårder er risiko for gener for medpatienter, herunder f.eks. ved mobiltelefoner med kamera, og hvisbehandlingsmæssige hensyn, f.eks. behov for ro hos bl.a. svært maniske patienter, nødvendiggørdette.På nogle lukkede afdelinger inddrages eventuelle mobiltelefoner og opbevares af personalet. Hvisen patient ønsker at benytte sin mobiltelefon, kan patienten på anmodning få udleveret telefonen ogf.eks. enten telefonere i forbindelse med terrænfrihed eller i afdelingens have eller samtalerum.For så vidt angår retspsykiatriske patienter og andre patienter indlagt i henhold til rettens kendel-se, anføres generelt, at brug af mobiltelefon og andre former for telefonering kan begrænses ellerophæves, i det omfang det er nødvendigt for at tilgodese rettens vilkår for indlæggelsen.Det angives fra flere amter direkte, at ønske om restriktioner for surrogatvaretægtsfængslede pati-enters adgang til telekommunikation ikke påvirker andre patienters adgang til telekommunikation.De fleste afdelinger angiver ikke på nuværende tidspunkt at have internetadgang i selve afdelin-gen, men at der i særlige områder af hospitalet, f.eks. i ergoterapien, evt. kan være mulighed for atbruge internettet.Nogle amter oplyser, at retningslinjerne er nedskrevet, f.eks. i afdelingens husorden, mens andreangiver, at der ikke findes skriftlige retningslinjer.Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det følger af lov om anvendelse af tvang i psyki-atrien, at sygehusmyndigheden fra 1. januar 2007 skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdelingfindes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne. Husordenen skal indeholde generel-le regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelsen på afdelingen, f.eks. regler omadgangen til at telefonere.«Amternes udtalelser er vedlagt besvarelsen. Det bemærkes, at Vejle Amt ikke er fremkommetmed en udtalelse.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spm. 10 og 11, jf. FT 2005-06.4. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2006Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psyki-atriske patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følgersamtidig af forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynetbliver gjort bekendt med årsberetningerne.Tilsynet har konstateret, at modsat tidligere år er alle årsberetningerne ikke indsendt til tilsynet pånuværende tidspunkt. Tilsynet er bekendt med den omstrukturering, der har fundet sted på statsfor-valtningsområdet, og har derfor ikke rykket for de manglende årsberetninger.Tilsynet vil, når samtlige årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for året 2006foreligger, drøfte årsberetningerne. Resultatet heraf vil fremgå af tilsynets beretning for Folketings-året 2007-08.4.1 Særlig opfølgning på de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2005Som nævnt i tilsynets årsberetning for folketingsåret 2004-05 ville der i beretningen her være enredegørelse for tilsynets opfølgning på tilsynets henvendelse til de lokale psykiatriske patientklage-nævn sidste år om, om der hos de enkelte nævn er en særlig procedure, der følger op på større varia-tioner i opgørelsesprocenten, og hvilke kriterier der i den forbindelse lægges til grund for, at en så-dan procedure sættes i gang.Tilsynet har på et møde drøftet de modtagne tilbagemeldinger fra lokale psykiatriske patientkla-genævn og besluttede at tage dem til efterretning.Tilbagemeldingerne til tilsynet kan ses på § 71-tilsynet 2005-06 alm. del – bilag 212, 213, 214,215 og på alm. del – bilag i indeværende samling 1, 4, 6, 13, 17, 24 og 59.5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.5.1. Bispebjerg Psykiatriske Afdeling§ 71-tilsynet aflagde den 12. januar 2007 et anmeldt tilsynsbesøg på Bispebjerg Psykiatriske Af-deling E. Tilsynet holdt møde med afdelingsledelsen og Region Hovedstadens Psykiatri Virksom-hed. Efterfølgende foretog tilsynet en rundgang på det lukkede gerontopsykiatriske afsnit og detlukkede almenpsykiatriske afsnit E 9. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med per-sonale og patienterne på afsnittene.Efter besøget udtalte tilsynet:»PersonaleTilsynet finder det særdeles beklageligt, at ovennævnte personalemangel har medført, at 1 afsnitmed 10 sengepladser vil være lukket i 1 år.Tilsynet vil på den anden side også understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærk-som på sammenhængen mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer til at imødegå rekrutteringsproblemerne.Fysiske rammerTilsynet finder ikke, at de fysiske rammer på besøgsdagen var tilstrækkelige og tidssvarende, nårder henses til, at afdelingen siden april 2006 har måttet undvære 10 intensive sengepladser på grundaf personalemangel, og belægningsprocenten i de seneste 3 kvartaler af 2006 har været meget høj.

Tilsynet finder det derfor positivt med den beskrevne modernisering og genåbningen af de 10 in-tensive sengepladser pr. 1. april 2007.BelægningTilsynet finder det kritisabelt, at der, udover perioden med det nedlukkede intensive afsnit med 10sengepladser på de intensive afsnit, forekommer overbelægning i flere perioder i de seneste 3 år.Overbelægning medfører efter tilsynets opfattelse, at forholdene på afsnittene bliver mere trange,ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. På besøgsdagen lå der to patienter på det åbnefællesareal på afsnit E 9.Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssigt tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabeldel af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel på intensive sengepladser, idet uhen-sigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.Tilsynet bemærker i den forbindelse den relativt lavere dækningsgrad i forhold til resten af Kø-benhavns optageområder.UdslusningTilsynet finder det beklageligt, at der pt. er 8 færdigbehandlede patienter, der alene afventer etpassende botilbud.TvangsanvendelseTilsynet fandt det positivt med drøftelserne på mødet med afdelingen om brugen af tvang, gen-nembrudsprojektet og andre overvejelser om indretningen i den forbindelse.InformationTilsynet finder det positivt, at der sker en registrering af den information, som patienterne får omderes rettigheder.Tilsynet skal anmode om at få en kopi af den standardhusorden, som psykiatrivirksomheden udar-bejder, når den foreligger.RygepolitikTilsynet finder det positivt med den velafbalancerede implementering af den nye rygepolitik.TelefoneringTilsynet finder det positivt at der løbende sker en afvejning af hensynet til den enkeltes adgang tilf.eks. telefonering og hensynet til beskyttelsen af enten patienten selv eller dennes medpatienter.PårørendepolitikTilsynet finder det særdeles positivt, at afdelingen fortsat udvikler på allerede velimplementeretpårørendepolitik især de særlige forhold, der gør sig gældende for børn af psykisk syge.«Hele rapporten foreligger på § 71-tilsynet alm. del – bilag 124.5.2. Odense og Kolding Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdelinger§ 71-tilsynet aflagde den 2. marts 2007 anmeldte tilsynsbesøg på Odense og Kolding Børne- ogUngdomspsykiatriske Afdelinger. Tilsynet holdt møde med afdelingerne og Region Syddanmark ogforetog en rundgang på de respektive afdelinger. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til attale med personale og patienterne på afdelingerne.

Efter besøget udtalte tilsynet:»Baggrunden for besøgene var de tal, der fremgik af Sundhedsstyrelsens reviderede tvangsstati-stik for 2005 for afdelingerne, hvoraf det bl.a. fremgik, at Odense Børne- og ungdomspsykiatriskeHus havde brugt tvang over for 35 ud af 41 indlagte patienter i 2005. Som det fremgår af tilsynetsrapport fra besøget havde afdelingen 52 patienter indlagt i 2005 og 11 var omfattet af tvang.Tilsynet vil på baggrund af besøgene henvende sig til indenrigs- og sundhedsministeren med hen-blik på en drøftelse af spørgsmålet om Sundhedsstyrelsens tvangsstatistik.Fysiske rammerTilsynet fandt, at de fysiske rammer på begge de besøgte afdelinger var både meget gode og tids-svarende. Begge afdelinger havde på hver deres gode måde inddraget hensynet til patientgruppen iindretningen. Tilsynet fandt det bl.a. positivt, at patientstuerne fremstod som et meget privat værel-se for den enkelte.BelægningOverbelægning medfører efter tilsynets opfattelse, at forholdene på afsnittene bliver mere trange,ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større.Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabeldel af løsningen på overbelægningsproblemer eller mangel på intensive sengepladser, idet uhen-sigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.Tilsynet har den forbindelse noteret sig, at der var overbelægning på Odense Børne- og ungdoms-psykiatriske Hus på besøgsdagen, og at der i 2006 var en belægningsprocent på 110 pct. på KoldingUngdomspsykiatriske Afdeling.TvangI forbindelse med brugen af tvang skal tilsynet fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigtepå at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbin-delse med en tvangsanvendelse. Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, atdet jævnligt forholder sig sådan, at en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfældeaf tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskil-lige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse,hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet. Ind-satsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, atet enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.Tilsynet finder det positivt, at Kolding Ungdomspsykiatriske Afdeling har valgt at benchmarkemed Herning Psykiatriske Afdeling, som havde nedbragt tvangen med 30 til 40 pct.Flerfamilieterapi§ 71-tilsynet finder det positivt med de beskrevne erfaringer med brugen af flerfamilieterapien påBørne- og ungdomspsykiatriske Hus Odense over for patienter med anorexia nervosa.AktiviteterTilsynet finder det positivt med den måde, hvorpå den brede vifte af aktiviteter kan dække flereindividuelle behov og er velinddraget i dagligdagen på de enkelte afdelinger.InformationTilsynet finder det positivt, at der sker en registrering af den information, som patienterne får omderes rettigheder.

Telefonering og internetadgangTilsynet finder det positivt, at der på begge afdelinger sker en afvejning af hensynet til den enkel-tes adgang til telefonering og internetadgang og hensynet til beskyttelsen af enten patienten selveller dennes medpatienter.Patienter over 18 årTilsynet har tidligere udtalt, at tilsynet finder det beklageligt, at der kan være indlagt patienter un-der 18 år på en voksenafdeling.Under henvisning til Kolding Ungdomspsykiatriske Afdelings oplysninger om, at der kan værepatienter på afdelingen i alderen 14 til 25 år, og at det i weekenderne forekommer, at børn under 14også er indlagt på ungdomsafsnittet, finder tilsynet det beklageligt, at der skabes et afsnit, hvorbørn, unge og voksne med sindslidelser opholder sig sammen.PsykiatrilovTilsynet har noteret sig den ambivalens der kan ligge i psykiatrilovens bestemmelser ved indsat-sen over for spiseforstyrrede patienter.«Hele rapporten foreligger på § 71-tilsynet alm. del – bilag 167.6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et tilsynsbesøg følges op på den rapport, som besøgetmundede ud i, med forskellige spørgsmål til den ansvarlige myndighed.Tilsynets arbejde i folketingsåret 2004-05 var præget af revisionen af psykiatriloven. Derfor vartilsynet ikke på egentlige tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger. Tilsynet besøgte derimod psykia-triske afdelinger i de 5 regioner og drøftede forslaget til revision af psykiatriloven.Derfor har der ikke været grundlag for opfølgning.7. B 49 – Forslag til folketingsbeslutning om § 71-tilsynets virksomhed og kompetenceDen 28. november 2006 fremsatte Tina Petersen (DF) m.fl. et forslag til folketingsbeslutning om§ 71-tilsynets virksomhed og kompetence, hvor »Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lov-forslag, der giver hjemmel til, at § 71-tilsynet kan få adgang til at foretage uanmeldte besøg på pri-vate institutioner, der modtager administrativt frihedsberøvede personer. Lovforslaget bør endvidereklart angive de kriterier, tilsynet skal lægge vægt på i forbindelse med afgørelser om at foretagesådanne besøg.«Forslaget var til 1. behandling den 21. marts 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlinghenvist til behandling i Socialudvalget. Den 10. maj 2007 afgav Socialudvalget betænkning overforslaget med følgende indstillinger og politiske bemærkninger:»Etflertali udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget tilforkastel-se.Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, SocialistiskFolkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget afviser forslaget, idet partierne finder, at hen-synet til den private boligs ukrænkelighed skal vægtes højere end adgangen for § 71-tilsynet til atgennemføre uanmeldte besøg på private døgntilbud, hvortil der er visiteret tvangsanbragte personer.Partierne understreger samtidig, at § 71-tilsynet kan gennemføre anmeldte og aftalte besøg de på-gældende steder, og at de anbragte personer i forvejen er underlagt tilsyn, der skal komme såvel

uanmeldt som anmeldt, nemlig et generelt tilsyn fra beliggenhedskommunen og et personligt vedrø-rende den enkelte anbragte fra den anbringende kommune.Partierne er enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at alle frihedsberøvede anbragte perso-ner er underlagt et tilsyn, der skal komme uanmeldt, men partierne finder det tilstrækkeligt, at deuanmeldte besøg gennemføres efter de gældende regler for kommunalt tilsyn.Partierne ønsker desuden at understrege, at § 71-tilsynet i forvejen kan føre tilsyn med, om dissekommunale tilsyn fungerer optimalt over for det enkelte anbringelsessted og den enkelte frihedsbe-røvede person. Denne tilsynsform har været aktiveret i forbindelse med de konkrete sager, der erbaggrund for beslutningsforslaget. Tilsynet har i alle sager fået svar på de rejste spørgsmål, ligesomkommunerne (og tidligere amtskommunen) har fulgt § 71-tilsynets spørgsmål op ved selv at iværk-sætte f.eks. et skærpet tilsyn med øget bevågenhed vedrørende den enkelte anbragtes behandlings-forhold, herunder om anvendelsen og administrationen af indgreb i selvbestemmelsesretten og for-bud mod magtanvendelse sker efter de gældende regler. Har dette ikke været tilfældet, er der blevetrettet op herpå.Partierne anbefaler, at § 71-tilsynet fortsætter med det, der kan betegnes som »tilsyn med tilsy-net«, og at § 71-tilsynet er aktivt i en dialog med kommunerne om kvaliteten i deres tilsyn med deprivate døgntilbud.Etmindretali udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget tilvedtagelse.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at en række sager vedrørende institutioner, dermodtager administrativt frihedsberøvede personer, har vist, at personer på nogle af disse institutio-ner angiveligt har været udsat for fysisk magtanvendelse eller anden nedværdigende behandling. Påden baggrund ønsker DF at åbne for muligheden for, at § 71-tilsynet kan foretage uanmeldte besøgpå private institutioner, der modtager administrativt frihedsberøvede personer.«8. Møder8.1 LPDTilsynet holdt den 8. november 2006 møde med formanden for Landsforeningen af Patientrådgi-vere & Bistandsværger i Danmark, Ole Kølle.På mødet fremlagde formanden de udfordringer, som foreningen så i den kommende tid, herunderderes informations- og undervisningsopgave.8.2 Dansk Psykiatrisk SelskabTilsynet holdt den 17. januar 2007 møde med Dansk Psykiatrisk Selskab.Dagsordenen for mødet var selskabets arbejde og de input, som tilsynet havde fået under studietu-ren til Lapland i september 2006, hvor tilsynet hørte nærmere om Open Dialogue in Psychosis.8.3 Folketingets OmbudsmandTilsynet holdt den 31. januar 2007 møde med Folketingets Ombudsmand. På mødet drøftede til-synet og Folketingets ombudsmand erfaringer med at udøve tilsyn, og hvorledes tilsyn generelt ertilrettelagt.8.4. Kommunernes LandsforeningTilsynet holdt den 19. juni 2007 møde med Kommunernes Landsforening, hvor der blev drøftetområder, hvor KL og tilsynet begge har en tilsynsopgave, når det gælder forholdene for de tvangs-anbragte børn og de demente, også set i lyset af kommunernes nye tilsynsforpligtelse efter kommu-nalreformen.

9. Deltagelse i konferencer m.v.Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling inviterede tilsynet til en dialog om behandling af psyki-atriske patienter gennem et praktikophold på afdelingen. Tilsynet blev endvidere inviteret til Ros-kilde Amtssygehus Fjordens temadag den 27. marts 2007 »Åben dialog nu og i fremtiden«.10. Information om tilsynets arbejdeI det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendt en folder om årets arbejde i tilsynet medhenblik på at udbrede kendskabet til hele sin virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndig-heder, personale og – ikke mindst – patienter.Målet er, at folderen skal medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberø-vede personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være be-kendt.Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 350 forskellige myndigheder, organisationer, foreningerm.v. Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse afhenvendelser.Den særlige pjece om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets opgaver efter grundloven, udsen-des enten efter anmodning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindel-se med besvarelse af henvendelser.Tilsynets offentligewww.folketinget.dk.dokumenterkanendviderefindespåFolketingetshjemmeside