Beretning af almen art - 2006-07 nr. 4

IndledningFolketinget afholdt den 9. oktober 2006 en konference om samspillet mellem Folketing og rege-ring, hvor en lang række emner under overskrifterne Folketingets kontrol med regeringen, lovforbe-redelsen og lovbehandlingen blev drøftet.Efterfølgende har Folketingets formand fremlagt tilkendegivelserne fra konferencen for ud-valgsformændene, og disse har været drøftet i Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretnings-ordenen.Udvalget For Forretningsordenen har på baggrund af de synspunkter, der blev fremført på konfe-rencen og de efterfølgende drøftelser, besluttet at opdele arbejdet med opfølgningen af konferencen.Denne beretning indeholder således udvalgets indstilling til de synspunkter om lovforberedelse ogudvalgsbehandling af lovforslag, der blev rejst på konferencen.En række andre emner, der indebærer ændring af Folketingets forretningsorden, vil indgå i en be-tænkning og indstilling herom.1. Lovforberedelsen, herunder orientering af udvalgene om lovudkast og høringsprocessen1.1. Konsekvensvurderinger af ny lovgivningFormålet med konsekvensvurderinger er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag belyses sågrundigt som muligt. Konsekvensvurderinger har en væsentlig funktion i forbindelse med det lov-forberedende arbejde, fordi konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan et givent poli-tisk mål bedst kan opnås, jf. bl.a. Finansministeriets vejledning om konsekvensanalyser, maj 2005.Kravene til disse og andre dele af et lovforslags bemærkninger har gentagne gange været drøftetmellem regering og Folketing.1Alle lovforslag skal indeholde bemærkninger om følgende:- de økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner,- de administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner,- de administrative konsekvenser for borgerne,Et af de første eksempler på et sådant samarbejde var en henvendelse fra Udvalget for Forretningsordenenjuni 1966 til statsministeren med anmodning om, at der blev udarbejdet fyldigere bemærkninger til regerin-gens lovforslag. Henvendelsen førte til, at statsministeren i et cirkulære gav regler om udformningen af dissebemærkninger. Cirkulæret er løbende revideret, jf. nu Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september1998.1

væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet,væsentlige miljømæssige konsekvenser ogforholdet til EU-retten.De nævnte bemærkninger skal sammenfattes i et skema, der optrykkes som sidste punkt i et lov-forslags almindelige bemærkninger.Metoderne til at opgøre de ovennævnte konsekvenser er forskellige fra område til område, jf. bl.a.den ovenfor nævnte vejledning fra Finansministeriet. For så vidt angår de administrative konse-kvenser for erhvervslivet benyttes f.eks. den såkaldte AMVAB-metode (Aktivitetsbaseret Måling afVirksomhedernes Administrative Byrder) suppleret med mere kvalitative metoder især fokusgrup-per og brugertest.Ud over de nævnte obligatoriske konsekvensvurderinger kan der efter omstændighederne væregrund til at redegøre for andre konsekvenser af et lovforslag end dem, der er omtalt ovenfor. Detkan f.eks. dreje sig om et forslags regionalpolitiske eller ligestillingsmæssige konsekvenser. Derkan også være særlige konsekvenser for f.eks. handicappede eller det frivillige foreningsliv. Denævnte konsekvenser skal ikke indgå i det ovenfor omtalte sammenfattende skema.Et beslutningsforslag om sundhedsmæssige konsekvensvurderinger er for øjeblikket til behand-ling i Folketinget.Udvalgetfinder det væsentligt, at ministrene er opmærksomme på mulighederne for at vi-dereudvikle arbejdet med konsekvensvurderinger dels for at styrke beslutningsgrundlaget i forbin-delse med ny lovgivning, dels for at styrke mulighederne for at følge virkningerne af gennemførtlovgivning.1.2. Lovudkast til folketingsudvalgI tilknytning til Folketingets konference om lovkvalitet i oktober 1998 aftalte regeringen og Fol-ketinget, at udkast til lovforslag sendes til det relevante folketingsudvalg til orientering samtidigmed udsendelse i høring.2Lovudkast omdeles i udvalgene på almindelig del, og det er aftalt, at detsøges undgået, at der stilles spørgsmål til udkastet, før det er fremsat.Udvalgetfinder, at den etablerede ordning med oversendelse af lovudkast er vigtig, da udvalgeneherved får mulighed for at følge med i lovgivningsarbejdet på lige fod med de hørte organisationerm.v. og offentligheden i øvrigt, jf. nedenfor under pkt. 1.4.Ordningen fungerer efter en indkøring godt, ogudvalgethar ikke fundet anledning til at foreslåændringer af ordningen.1.3. Høringssvar og -notat oversendes samtidig med fremsættelsenSiden 2002 har det været aftalt mellem regeringen og Folketinget, at svarene på de høringer, somgennemføres som led i lovforberedelsen, og et høringsnotat med kommentarer til høringen sendestil det relevante folketingsudvalg normalt samtidig med fremsættelsen og senest torsdag i ugen før1. behandlingen i Folketinget. Udvalgssekretariaterne påser, at høringssvar med kommentarer mod-tages til tiden, og sørger for hurtig omdeling, men ansvaret for rettidig fremsendelse påhviler natur-ligvis ministeriet.Reglen om at lovudkast skal oversendes til Folketinget samtidig med, at de bliver sendt i høring, fremgår af Statsmini-steriets cirkulæreskrivelse af 12. november 1998 og af Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning.2

Udvalgetfinder, at der er tale om en god ordning, hvor der gives medlemmerne mulighed for atkende høringsparternes synspunkter og ministrenes kommentarer hertil i god tid inden 1. behand-lingen af lovforslaget. Ordningen giver Folketinget et godt og bredt grundlag for det videre arbejdemed forslaget.Udvalgethar konstateret, at oversendelse af høringssvar og høringsnotat til Folketinget ofte skertorsdag i ugen før 1. behandlingen og ikke - som det er hovedreglen - samtidig med fremsættelsen.Udvalgetskal derfor indskærpe over for ministerierne, at hovedreglen for oversendelse af hørings-svar og høringsnotat er fremsættelsestidspunktet, således som det også fremgår af Justitsministerietsvejledning om lovkvalitet.Udvalgetvil følge udviklingen på området og herunder overveje at drøfte med regeringen, hvadder bør være omfattet af ministeriernes orientering om høringen, herunder hvordan der bør forhol-des med hensyn til synspunkter og kommentarer fra ministerområder, som varetager en særlig tvær-gående opgave, og som tilsendes ministeriet efter at lovudkastet er sendt i høring, og om der er be-hov for at udarbejde retningslinier for høringsnotaternes form bl.a. med henblik på at styrke læse-venligheden.1.4. HøringsprocessenUdvalgetfinder generelt, at de gældende retningslinier for høringsprocessen imødekommer bådede behov, særligt interesserede parter har, og de behov, offentligheden måtte have for at kommemed bemærkninger til lovudkast, inden fremsættelse af lovforslag i Folketinget.Det er den enkelte minister, der inden for rammerne af Justitsministeriets vejledning om lovkvali-tet tilrettelægger høring over lovforslag. Ministeren fastlægger bl.a. kredsen af høringsparter oghøringsfristen3. Når et lovudkast sendes i høring, offentliggøres det samtidig på det pågældendeministeriums hjemmeside samt på Høringsportalen, som findes på www.danmark.dk. Foruden lov-forslag skal høringsbrev samt liste over høringsberettigede offentliggøres. Indkomne høringssvar,der sendes til Folketinget, gøres ligeledes tilgængelige på Høringsportalen.Folketingets udvalg kan generelt drøfte årets lovgivningsarbejde, herunder spørgsmålet om hørin-ger, med ministrene i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens lovprogram. Udvalgene hardesuden, jf. Udvalget for Forretningsordenens betænkning og indstilling af 7. maj 1999 mulighedfor selv at sende lovforslagene i høring, når disse er fremsat, eller at foreslå berørte organisationer atindsende deres kommentarer til udvalget eller komme i deputation herom.Udvalget understreger vigtigheden af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldest-gørende svar, og kan støtte, at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikkeunder 4 uger.Udvalgetskal anføre, at såfremt et udvalg i forbindelse med lovbehandlingen måtte have be-mærkninger til f.eks. kredsen af høringsparter kan spørgsmålet drøftes med den pågældende mini-ster, herunder hvordan ikke-hørte parter i givet fald kan inddrages i lovgivningsarbejdet, og om dergives den fornødne tid til, at høringsparterne kan kommentere også komplekse lovudkast.Udvalgetskal i øvrigt henvise til det ovenfor under pkt. 1.3. anførte.

1.5. Mere offentlighed i den politiske proces forud for fremsættelsen af lovforslagUdvalget har drøftet, om det baggrundsmateriale, herunder notater og beregninger m.v., som ofteindgår som væsentlige elementer i beslutningsgrundlaget for forhandlingerne om kommende lov-forslag, og som dermed indirekte også er væsentligt for den senere udmøntning i et konkret lovfors-lag, i større omfang kunne blive tilgængeligt for offentligheden eller for partier, der ikke (længere)indgår i forhandlingerne.Det erudvalgets opfattelse,at en fast procedure for og en konkret aftale om offentliggørelse af detbaggrundsmateriale, der udarbejdes under forhandlingerne om et kommende lovforslag, ikke vilvære hensigtsmæssig. Der er under forhandlingerne om kommende lovgivning en lang række hen-syn at tage til både de parter, der forhandler, som til offentligheden i øvrigt. Forhandlingsforløbetvil ofte blive brugt af parterne til at få oplysninger om forskellige handlemuligheder, uden at parter-ne derved har taget stilling til, om det er disse muligheder, der også skal anvendes senere ved denkonkrete udformning af forslaget. Det er derfor udvalgets opfattelse, at en fast procedure og enkonkret aftale om offentliggørelse af sådanne foreløbige overvejelser vil begrænse parternes mulig-hed for at få tilstrækkelige oplysninger under forhandlingsforløbet, og i visse tilfælde kan offentlig-gørelse af foreløbige overvejelser også medvirke til misforståelser og uhensigtsmæssige reaktioner ioffentligheden.Udvalgetvil dog opfordre statsministeren til i så stor udstrækning som muligt at skabe mere of-fentlighed i den lovforberedende proces omkring store betydningsfulde reformkomplekser, jf. ogsåafsnit 1.6.1.6. Debatskabende initiativerUdvalgetfinder, at den arbejdsform, der blev gennemført i forbindelse med velfærdsreformenstartende med høringer og borgerundersøgelser i 2000 om velfærdens kerneområder: Ældreomsorg,sundhed, familie/skole og det rummelige arbejdsmarked og siden Velfærdskommissionens arbejde,med offentliggørelse af delresultater og dermed løbende orientering og inddragelse af Folketing ogoffentlighed, var en tilfredsstillende proces, der fremover vil kunne anvendes som eksempel til ef-terfølgelse, når der skal gennemføres omfattende væsentlige reformer af vidtgående samfundsmæs-sig betydning. Det er vigtigt, at der gennemføres sådanne debatskabende foranstaltninger, jf. f.eks.også Fremtidspanelet, og evt. med inddragelse af Teknologirådet og Etisk Råd.1.7 SamleloveFolketingets Udvalg for Forretningsordenen har tidligere behandlet denne problemstilling og har ien betænkning i 1999 vedrørende forbedring af lovkvaliteten om brugen af samlelove udtalt, at »re-geringens og Folketingets fælles ønske om at reducere antallet af lovforslag ikke bør føre til anven-delse af såkaldte samlelove i andre tilfælde, end hvor der foreligger en nøje saglig eller politisksammenhæng mellem de foreslåede temaer.«Udvalgetopfordrer ministrene til fortsat at være opmærksomme på at undgå unødig anvendelse afsamlelove. Dette indebærer, at ministrene skal være opmærksom på de krav til indholdsmæssigsammenhæng og saglig og politisk sammenhæng i forslag til ændringslove, der er beskrevet i hen-holdsvis Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra juni 2005, side 28, og side 20 i Håndbog ifolketingsarbejdet fra oktober 2005.

2. Udvalgsbehandlingen af lovforslag2.1. Åbenhed i udvalgsarbejdetI dag foregår udvalgenes arbejde med lovgivning som udgangspunkt for lukkede døre. Som nogetnyt har Folketingets Europaudvalg besluttet at ændre dette udgangspunkt, således at udvalgets mø-der holdes for åbne døre, medmindre regering og udvalg er enige om at lukke dørene.Det erudvalgets opfattelse,at den mulighed, Folketingets udvalg i dag har efter forretningsor-denen § 8, stk. 3, for at beslutte at holde åbne udvalgsmøder, giver udvalgene gode muligheder forat vurdere, om møderne skal være åbne over for offentligheden. Det er endvidere udvalgets opfat-telse, at det bør være det enkelte udvalgs flertal, der afgør, i hvilket omfang udvalgsmøderne skalholdes åbne eller lukkede for offentligheden. For så vidt angår udvalgsmøder med samråd er derdog intet ønske om at ændre reglen i forretningsordenens § 8, stk. 8, om, at tre medlemmer af ud-valget kan anmode om, at et samråd i udvalget holdes for åbne døre. Åbne møder bør dog ikke gen-nemføres mod spørgerens ønske.2.2. Eksperthøringer på lovforslagFolketingets udvalg har i dag mulighed for at holde både lukkede og åbne eksperthøringer, jf. for-retningsordenens § 8, stk. 9, og de fleste udvalg udnytter begge muligheder. Udvalgene vælger somudgangspunkt de lukkede eksperthøringer ved mere teknisk og juridisk vanskelige forslag, mens deåbne høringer vælges ved de mere politiske forslag.Udvalgetfinder det fortsat rigtigt, at afgørelsen af, om en høring skal afholdes som en lukket elleren åben høring, træffes af flertallet i de enkelte udvalg.2.3. Teknisk gennemgang i forbindelse med høringFolketingets udvalg anmoder i vidt omfang om teknisk gennemgang af vanskelige og komplekselovforslag, når disse efter 1. behandling er henvist til udvalgene.Udvalgetfinder det ikke hensigtsmæssigt – således om det blev nævnt under konferencen - at fo-reslå en ordning, hvorefter udvalgene kan anmode om teknisk gennemgang af lovudkast, der ersendt i høring, men endnu ikke fremsat. En sådan teknisk gennemgang af et lovudkast vil væreuhensigtsmæssig alene af den grund, at der kan være stor usikkerhed om, hvordan det endelige lov-forslag udformes. Det kunne bl.a. betyde, at udvalget skulle have endnu en teknisk gennemgang,når forslaget blev fremsat.Udvalgetskal derfor opfordre de enkelte udvalg til i højere grad ved tek-nisk vanskelige lovforslag at få fastlagt tidspunktet for den tekniske gennemgang i god tid før 1.behandling, dvs. i umiddelbar forlængelse af fremsættelsen, således at medlemmerne inden 1. be-handling kan få afklaret mange af de tekniske spørgsmål.2.4. Overholdelse af tidsplanerne for behandlingen af lovforslagUdvalgetskal opfordre såvel udvalgsmedlemmer som ministre til at udvise disciplin i forhold tilde tidsplaner, som fastsættes for behandlingen af de enkelte lovforslag. Det gælder især i forhold tilfrister for spørgsmål og svar.2.5. Klausulering af oplysninger som fortroligeDet er den enkelte minister, der i henhold til gældende regler oplyser, om et dokument, der sendestil et udvalg, efter ministerens opfattelse er fortroligt og i givet fald, hvor længe dokumentet skalbehandles som fortroligt. Spørgsmålet er ikke mindst aktuelt ved Folketingets behandling af sager igrænseområdet mellem privat og offentligt regi, og i forbindelse med udliciteringer.Udvalgetskalopfordre de enkelte udvalg til at drøfte anvendelsen af fortroligt stemplede dokumenter med fagmi-

nistrene, herunder omfanget heraf såvel i relation til det samlede fremsendte dokument som til dettidsmæssige perspektiv, således at der ikke blandt udvalgets medlemmer er tvivl om, efter hvilkeretningslinjer oplysningerne er fortrolige.2.6. Samråd i udvalgUdvalgetopfordrer de enkelte udvalg til at tage en drøftelse af, hvordan samrådsinstrumentet an-vendes bedst muligt. Skal der f.eks. stilles flere skriftlige spørgsmål forud for samrådet for at und-gå, at samrådet indledes med oplæsning af lange, faktuelle talepapirer? Hvordan fastholdes fokus påemnet for samrådet? Skal der sættes et fast tidsrum af? Er der behov for en fordeling af taletidenmellemUdvalgetopfordrer de enkelte udvalg til at tage en drøftelse af, hvordan samrådsinstrumen-tet anvendes bedst muligt. Skal der f.eks. stilles flere skriftlige spørgsmål forud for samrådet for atundgå, at samrådet indledes med oplæsning af lange, faktuelle talepapirer? Hvordan fastholdes fo-kus på emnet for samrådet? Skal der sættes et fast tidsrum af? Er der behov for en fordeling af tale-tiden mellem ordførere?2.7. Høring over ændringsforslagDet fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at ændringsforslag sjældent vil væreaf vidtrækkende betydning. Der vil derfor sjældent være behov for en selvstændig høring over etændringsforslag, men spørgsmålet kan overvejes, hvor der er en særlig anledning til det. Ikke destomindre må man erkende, at der til tider – inden for de grænser, der følger af identitetsprincippet -stilles mere omfattende ændringsforslag.I disse tilfælde kan udvalgsmedlemmerne spørge den pågældende minister, om der har været fore-taget høring over ændringsforslagene, og, hvis dette ikke er tilfældet, bede om en begrundelse her-for. Udvalgene kan også bede ministeren om som en fast ordning ved udarbejdelse af væsentlige ogomfattende ændringsforslag i bemærkningerne til ændringsforslaget at orientere om evt. høring.Er der ikke foretaget høring, og finder udvalget, at der er behov for at høre særligt berørte grup-per, kan udvalget selv foranstalte en høring over ændringsforslaget eller på anden vis opfordre depågældende til at kommentere ændringsforslaget, jf. således betænkning og indstilling fra Udvalgetfor Forretningsordenen af 7. maj 1999.Udvalgetskal henlede opmærksomheden på de andre muligheder, der er for at inddrage særligtberørte m.v. inden oversendelse af et ændringsforslag til Folketinget eller under et udvalgs behand-ling af et ændringsforslag.2.8. Evaluering af lovgivningen og lovovervågningDet er en central opgave for et ministerium at føre tilsyn med den virkning, som ministeriets lov-givning har i praksis.Der blev fra folketingsåret 1999/2000 bl.a. som opfølgning af lovkvalitetskonferencen i 1998etableret en forsøgsordning med lovovervågning. Ordningen er nu gjort permanent således, at lovo-vervågning er et af flere instrumenter, som ministerierne kan bruge som led i at føre tilsyn med lo-venes virkning.I relation til Folketinget indebærer lovovervågningen bl.a., at der efter f.eks. en tre-årig periodeafgives en redegørelse til det relevante folketingsudvalg efter bl.a. høring af de myndigheder, orga-nisationer m.v., der var inddraget i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse, jf. bl.a. »Retningsli-nier for udarbejdelse af redegørelser til folketingsudvalg i forbindelse med lovovervågning (Fi-nansministeriet 2004).

For at få et overblik over omfanget og resultaterne af lovovervågningen skaludvalgetopfordre deenkelte udvalg til ved hvert folketingsårs begyndelse at anmode ministrene om en oversigt over delove, som er undergivet lovovervågning med forventet tidspunkt for aflevering af redegørelser tilFolketinget.Udvalget skal endvidere opfordre de enkelte udvalg til at sætte den nævnte oversigt til drøftelse pået udvalgsmøde eventuelt med deltagelse af den ansvarlige minister.2.9. Delegation af lovgivningskompetence (bemyndigelsesbestemmelser)Det følger af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at der stilles krav om en præcis ud-formning af bemyndigelsesbestemmelser og bemærkningerne til disse. Er der alligevel tvivl, skaludvalgetopfordre de enkelte udvalgsmedlemmer til at stille spørgsmål til pågældende minister omrækkevidden af bestemmelserne og evt. optrykke ministerens svar i betænkningen.3. Materiel lovgivning på finanslovenUdvalgethar noteret sig, at det af Finansudvalgets beretning af 27. oktober 2005 fremgår, at etenigt Finansudvalg generelt finder, at antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt, atregulering af bevillingsfremmede forhold ved tekstanmærkning ikke må finde sted, og at ændring afeksisterende lovgivning kun bør finde sted, såfremt ændringen er tidsbegrænset, eller at ændring aflovgivningen ikke kan afventes, samt at varige eller generelle lovændringer ikke bør gennemføresved tekstanmærkning.4. Folketingets inddragelse ved indgåelse af mellemfolkelige forpligtelserDer blev på konferencen givet udtryk for ønsker om at styrke inddragelsen af Folketinget i forbin-delse med indgåelsen af internationale konventioner. Der er i dag fastsat visse retningslinjer omindgåelse af internationale konventioner i Udenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 1. december1999, som især omhandler indhentelse af samtykke, orientering af fagudvalg før vedtagel-se/undertegnelse samt statusoversigter, men udvalget ønsker at forbedre orienteringen af Folketin-get om det arbejde med konventioner, der foregår i internationale fora.Udvalgetvil derfor i samar-bejde med regeringen fastlægge reviderede retningslinjer for en mere systematisk og sammenhæn-gende behandling af konventioner.Udenrigsministeren har i den forbindelse givet tilsagn om, at regeringen vil foretage en ændring afden praksis, der gælder i dag, således at vigtigheden af at inddrage Folketingets fagudvalg så tidligtsom muligt i forbindelse med forhandlinger af aftaler, der må forventes at føre til indgåelse af mul-tilaterale aftaler, vil blive indskærpet.Det gælder først og fremmest, når der er tale om forhandlinger, der kan føre til en international af-tale, hvor Folketingets samtykke skal indhentes. Men regeringen vil formulere den nye proceduresåledes, at tidlig inddragelse af Folketinget ikke nødvendigvis begrænses til disse aftaler.I forbindelse med den forestående ændring af praksis, vil regeringen nu udarbejde retningslinjermed angivelse af mulige tidspunkter for, hvornår det i praksis bedst vil give mening tidligere at ind-drage Folketinget i forbindelse med indgåelse af diverse multilaterale aftaler.Med henblik på at sikre, at disse retningslinjer bliver bæredygtige, vil udarbejdelsen af ret-ningslinjerne ske på baggrund af drøftelser mellem de ministerier, som vil blive særlig berørt afændringen i praksis, idet det fortsat – efter ændringen – bliver de enkelte ministerier, der vurderer,hvornår Folketinget skal orienteres.Retningslinjerne vil endvidere blive udformet så fleksibelt, at der kan tages højde for forskel-lighederne i de enkelte forhandlinger, idet det bemærkes, at der ikke er den samme ensartethed i

proceduren i forbindelse med indgåelse af multilaterale aftaler, som det generelt er tilfældet for deretsakter, der er omfattet af EU-proceduren.5. Behandlingen af EU-sager i Europaudvalget og fagudvalgene5.1. Tidlig indflydelseUdvalgethar noteret sig, at der i Europaudvalgets seneste beretning af 23. juni 2006 om tidlig fo-relæggelse og åbenhed er anført, at »regeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligtmundtligt at orientere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde«, og omforelæggelse af forhandlingsoplæg anføres det, at »forslag af større rækkevidde forelægges Europa-udvalget med henblik på forhandlingsoplæg, inden den danske holdning fastlægges (f. eks. i forbin-delse med førstelæsningsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet)«. Dette har allerede i praksisbetydet væsentlige ændringer i udvalgets arbejde, idet der nu sker en tidligere inddragelse af Euro-paudvalget i væsentlige EU-sager samt en tidligere forelæggelse af forhandlingsoplæg.5.2. Implementering af EU-lovgivningVed udarbejdelse af lovgivning, der implementerer EU-direktiver, skaludvalgethenstille til rege-ringen, at det klart tilkendegives, i hvilket omfang lovbestemmelserne er en implementering af di-rektivbestemmelserne, hvilke direktivbestemmelser der er baggrunden for de enkelte lovbestemmel-ser, og i hvilket omfang lovforslagets bestemmelser går ud over de bagvedliggende direktiver, ellerom disse giver en valgfrihed med hensyn til opfyldelsen.5.3. Forpligtende procesUdvalget er orienteret om, at det i Konferencen for Parlamentsformænd i EU for tiden overvejes,hvordan de nationale parlamenter kan inddrages mere i den lovforberedende proces i EU. Der ar-bejdes bl.a. med forslag om debatter i parlamenterne om Kommissionens strategiske politiske ar-bejdsprogram. Ligeledes har Kommissionen vedtaget procedurer til behandling af de nationale par-lamenters udtalelser om grøn- og hvidbøger og forslag til retsakter. Disse initiativer vil forbedreparlamenternes (herunder fagudvalgenes) muligheder for indflydelse.Som nævnt under pkt. 5.1. orienterer regeringen Europaudvalget på et tidligere tidspunkt end hid-til. Denne orientering sker bl.a. mundtligt i udvalgets møde, hvor der under punktet »Siden sidst«gives en orientering om væsentlige nye forslag samt om den seneste behandling (i Rådet og Europa-Parlamentet) af andre væsentlige forslag.Udvalgetskal opfordre Europaudvalgets Underudvalg til isamarbejde med fagudvalgene at finde en måde, hvorpå fagudvalgene kan delagtiggøres i denneinformation.5.4. Grundigere behandling af store EU-sagerUdvalgetskal opfordre både medlemmer og udvalg til at anvende den eksisterende mulighed forat behandle store vigtige EU-spørgsmål i Salen, jf. forretningsordenens § 19, stk. 6.