nye valgkredse som følge af kommunalreformenI december 2004 besluttede formændene for folketings-grupperne at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe medhenblik på udarbejdelse af et forslag til nye valgkredse somfølge af kommunalreformen.hedsministeren skulle efter vedtagelsen heraf fremsætte etforslag til ændring af lov om valg til Folketinget med hen-blik på vedtagelse i indeværende folketingssamling.På arbejdsgruppens møde den 3. februar 2006 opnåedesder enighed om – ud fra et ønske om at fremskynde proces-sen mest muligt og give Indenrigs- og Sundhedsministerietbedre tid til at udarbejde lovforslag – at afslutte arbejdetmed en indstilling til Udvalget for Forretningsordenen medhenblik på en beretning herom fra dette udvalg. Dette hargruppeformændene tilsluttet sig i et møde d.d.Indstillingen fra arbejdsgruppen er optrykt som bilag tildenne beretning.Udvalget for Forretningsordenenhar behandlet arbejds-gruppens indstilling på et møde og haranmodetudvalgetsformand om at oversende denne beretning og arbejdsgrup-pens indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren medopfordring om at fremsætte lovforslag i overensstemmelsemed arbejdsgruppens indstillinger.Udvalget har endvidereanmodetprofessor, dr.scient.pol.Jørgen Elklit, Aarhus Universitet, om at foretage et udred-ningsarbejde om konsekvenserne af eventuel indførelse afd’Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne mellempartier og kandidater uden for partierne, således at resultatetheraf kan indgå i overvejelserne om lovændringens endeligeudformning.

Folketingets formand, Christian Mejdahl, har været for-mand for arbejdsgruppen. Herudover har folketingsgrupper-ne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkepartiog Kristendemokraterne udpeget 7 medlemmer, og folke-tingsgrupperne for Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har udpeget 6 med-lemmer. Medlemmer blev Erik Larsen (V), Flemming Dam-gaard Larsen (V), Poul Nødgaard (DF), Kristian ThulesenDahl (DF), Else Theill Sørensen (KF), Pia Christmas-Møller(KF), Mogens Nørgård Pedersen (KD), Pia Gjellerup (S),Klaus Hækkerup (S), Ole Stavad (S), Aage Frandsen (SF),Niels Helveg Petersen (RV) og Keld Albrechtsen (EL). Iforbindelse med nedsættelsen af arbejdsgruppen blev det af-talt, at de udpegede medlemmer, som på daværende tids-punkt alle var medlemmer af Folketinget, kunne fortsættearbejdet også efter folketingsvalg. Efter folketingsvalget den8. februar 2005 indtrådte Svend Erik Hovmand (V) i stedetfor Erik Larsen (V), og Jan Petersen (S) indtrådte i stedet forOle Stavad (S).Det var oprindelig hensigten, at formændene for folke-tingsgrupperne skulle fremsætte et beslutningsforslag påbaggrund af arbejdsgruppens arbejde. Indenrigs- og sund-P.u.v.Christian Mejdahlfmd.Indstilling afgivet den 9. marts 2006 af Folketingets parlamentariskeresultatet af arbejdet i Folketingets parlamentariskearbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformenarbejdsgruppe om nye valgkredse som følge afkommunalreformen

KommissoriumDen parlamentariske arbejdsgruppes kommissorium er op-trykt som bilag 1 til indstillingen. Der fremgår følgende ve-drørende arbejdsgruppens opgaver:Arbejdsgruppen skal i lyset af de ændringer, der vil ske iden kommunale inddeling som følge af kommunalrefor-men, overveje behovet for ændringer af den gældende ind-deling i landsdele, stor- og amtskredse samt opstillingskred-se og komme med forslag hertil.Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge til grund, at Dan-mark som hidtil skal inddeles i et antal kredse, der dannergrundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne ogdisses fordeling på partierne og eventuelle kandidater udenfor partierne, og at disse kredse skal inddeles i et antal op-stillingskredse. Arbejdsgruppen skal lægge til grund, atBornholm fortsat skal være sikret to kredsmandater. Ar-bejdsgruppen skal overveje behovet for en inddeling af Dan-mark i landsdele.Forslag til andre ændringer i den gældende valgordningend dem, der er en nødvendig eller hensigtsmæssig følge afen ændret valgkredsinddeling, ligger uden for arbejdsgrup-pens område.Arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige inddeling aflandet i kredse, der danner grundlag for fordeling af kreds-mandaterne, i opstillingskredse og eventuelt i landsdele ertilpasset den kommende regions- og kommuneinddeling iDanmark, således at det så vidt muligt sikres, at grænsernefor de nævnte folketingsvalgkredse ikke går på tværs af re-gionerne og kommunerne.Arbejdsgruppen skal sikre, at der ved den fremtidige ind-deling af landet i de nævnte folketingsvalgkredse er tagethensyn til geografisk samhørighed.Arbejdsgruppen skal på denne baggrund fremlægge detforslag til en ændret valgkredsinddeling, som arbejdsgrup-pen kan anbefale som det mest hensigtsmæssige.Arbejdsgruppen bedes i den forbindelse komme med for-slag til en ordning, hvor hver af de kommende regioner somudgangspunkt udgør to eller flere kredse, der danner grund-lag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og dissesfordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for par-tierne, idet Bornholm herved skal være sikret to kreds-mandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dettebefolkningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigts-mæssigt.Det præciseres i den forbindelse, at hele den gældendevalgkredsinddeling kan tages op til overvejelse og ikke blotde dele af valgkredsinddelingen, der direkte berøres af kom-munesammenlægninger.Arbejdsgruppens sammensætningFolketingets formand har været formand for arbejdsgrup-pen. Herudover har folketingsgrupperne for Venstre, DanskFolkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterneudpeget 7 medlemmer, og folketingsgrupperne for Socialde-mokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti ogEnhedslisten har udpeget 6 medlemmer. I forbindelse med

nedsættelse af arbejdsgruppen blev det aftalt, at de udpegedemedlemmer, som på daværende tidspunkt alle var medlem-mer af Folketinget, kunne fortsætte arbejdet også efter etfolketingsvalg.Folketingets administration har ydet sekretariatsmæssigbistand til arbejdsgruppen i samarbejde med tre tilforordne-de med særlig sagkundskab, som indenrigs- og sundhedsmi-nisteren har udpeget.MøderArbejdsgruppen har holdt 13 møder.Skriftlige henvendelserDen parlamentariske arbejdsgruppe har i forbindelse medsit arbejde modtaget 24 skriftlige henvendelser, som er op-trykt som bilag 2 til indstillingen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerProceduren for den videre proces efter arbejdsgruppensarbejdeDen parlamentariske arbejdsgruppe har besluttet – ud fraet ønske om at fremskynde arbejdsgruppens arbejde mestmuligt og hermed give Indenrigs- og Sundhedsministerietbedre tid til at udarbejde lovforslag – at afslutte arbejdetved, at arbejdsgruppen afgiver en indstilling til Udvalget forForretningsordenen, med henblik på at Udvalget for Forret-ningsordenen på grundlag af indstillingen afgiver en beret-ning, der opfordrer indenrigs- og sundhedsministeren til atfremsætte det fornødne forslag til lov om ændring af lov omvalg til Folketinget. Formændene for folketingsgruppernevil således ikke skulle fremsætte et beslutningsforslag påbaggrund af arbejdsgruppens arbejde.Arbejdsgruppen har noteret sig, at Kommunaludvalget vilvære det udvalg, hvortil forslaget til lov om ændring af lovom valg til Folketinget naturligt vil kunne henvises til be-handling. Tinget kan også beslutte i medfør af forretnings-ordenens § 7, stk. 7, at nedsætte et særligt udvalg til behand-ling af forslaget.Med henblik på at drage nytte af den erfaring, som med-lemmerne af den parlamentariske arbejdsgruppe er i besid-delse af om forløbet af arbejdet i arbejdsgruppen, ville detformentlig være nyttigt – f.eks. på baggrund af modtagnehøringssvar m.v. – at afholde en høring eller et fælles møde,hvori medlemmer af valgkredsarbejdsgruppen kunne få mu-lighed for at deltage.Ændringen af proceduren i forbindelse med afslutning afarbejdsgruppens arbejde vil skulle godkendes af gruppefor-mændene.Arbejdsgruppens indstillingDen parlamentariske arbejdsgruppes indstillinger til Ud-valget for Forretningsordenen er som følger:LandsdeleArbejdsgruppen skal efter kommissoriet overveje behovetfor en inddeling af Danmark i landsdele.

Behovet for landsdeleArbejdsgruppen har vurderet, at der fortsat er behov for eninddeling af landet i landsdele med henblik på at sikre denstedlige fordeling af tillægsmandaterne og dermed også denstedlige placering af partiernes tillægsmandater. Arbejds-gruppen finder det fortsat mest hensigtsmæssigt, at tillægs-mandaterne er bundet til enheder af landet, der er større endde kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmanda-ter (storkredse). Opmærksomheden henledes på, at fordelin-gen af så vel det samlede antal mandater som kredsmandaterpå de tre landsdele sker på grundlag af forholdstal, hvori ik-ke blot folketallet og vælgertallet, men også landsdelens are-al indgår som en faktor, jf. folketingsvalglovens § 10. Her-ved sikres en forholdsvis større repræsentation i Folketingetaf de tyndere befolkede områder af landet. Dette princip er ioverensstemmelse med grundlovens § 31, stk. 3, hvorefterder ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn tilindbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.Landsdelenes betegnelseEfter arbejdsgruppens opfattelse vil en passende betegnel-se for den ovennævnte enhed, som bl.a. har betydning forden geografiske placering af tillægsmandaterne, som hidtilvære »landsdel«.Principper for inddelingen i landsdeleArbejdsgruppen har vurderet, at antallet af landsdele somhidtil skal være tre. Ved en stedlig fordeling af tillægs-mandaterne i alene to landsdele vil der ikke i tilstrækkeligtomfang kunne sikres en hensigtsmæssig stedlig fordeling aftillægsmandaterne.Arbejdsgruppen finder, at det ved den geografiske indde-ling i landsdele skal sikres, at hver landsdel består af et heltantal regioner. Endvidere skal der, så vidt det er muligt, til-stræbes en nogenlunde ensartet størrelse (vælgertal og man-dater) af landsdele, ligesom der skal tages hensyn til geogra-fisk samhørighed.Principper for landsdelenes navneArbejdsgruppen har vurderet, at udgangspunktet for navn-givning bør være, at navnet er umiddelbart oplysende i hen-seende til, hvilke dele af landet de enkelte landsdele omfat-ter. De nye administrative enheder, regionerne, og disses af-grænsning og navne vil efterhånden blive indarbejdet i be-folkningens bevidsthed. Da landsdelene endvidere omfatteren eller flere regioner, vil det være nærliggende at navngivelandsdelene efter den eller de regioner, de omfatter.Forslag til landsdeleI det følgende angives arbejdsgruppens forslag til delandsdele med tilhørende navne, landet skal inddeles i vedfolketingsvalg. Det er angivet ud for hver landsdel, hvilkenregion eller hvilke regioner landsdelen omfatter. Region-sinddelingen følger den regionsinddeling, der gælder fra den1. januar 2007. Det angivne vælgertal er vælgertallet vedfolketingsvalget den 8. februar 2005. Den stedlige fordeling

af kreds- og tillægsmandater er sket i overensstemmelsemed de gældende regler i folketingsvalglovens § 10.Arbejdsgruppen foreslår, at landet inddeles i følgende trelandsdele:1. Hovedstaden, der omfatter Region Hovedstaden. Væl-gertal: 1.192.358. Samlet mandattal: 49, heraf 38 kreds-mandater (inkl. Bornholms Storkreds) og 11 tillægsmanda-ter.2. Sjælland-Syddanmark, der omfatter Region Sjælland ogRegion Syddanmark. Vælgertal: 1.480.892. Samlet mandat-tal: 66, heraf 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater.3. Midtjylland-Nordjylland, der omfatter Region Midtjyl-land og Region Nordjylland. Vælgertal: 1.330.366. Samletmandattal: 60, heraf 46 kredsmandater og 14 tillægsmanda-ter.StorkredseArbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet lagt tilgrund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse,der danner grundlag for den stedlige fordeling af kreds-mandaterne og disses fordeling på partierne og eventuellekandidater uden for partierne.Storkredsenes betegnelseEfter arbejdsgruppens opfattelse vil en passende betegnel-se for de enheder af landet, som danner grundlag for denstedlige fordeling af kredsmandater og for fordelingen afkredsmandater mellem partier, være »storkreds«. Betegnel-sen »storkreds« har siden folketingsvalgloven af 1920 væretbenyttet som betegnelse for de pågældende enheder i Kø-benhavns og Frederiksberg Kommuner, der ligger uden forden gældende amtsinddeling, og hvor betegnelsen »amts-kreds« derfor ikke kunne anvendes. Betegnelsen »storkreds«foreslås udstrakt til resten af landet som en konsekvens af, atder ikke i hele landet eksisterer en administrativ enhed, somsvarer til enhver af de foreslåede enheder, som dannergrundlag for kredsmandatfordelingen, jf. nedenfor.Principper for inddelingen i storkredseHver landsdel skal efter sagens natur bestå af et helt antalstorkredse. Grænserne for storkredsene må ikke gå på tværsaf landsdelene.Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, at hver regi-on inden for hver landsdel skal bestå af en eller flere helestorkredse, og at hver storkreds skal bestå af en eller flerehele kommuner. Regions- og kommunegrænserne skal såle-des lægges til grund for den fremtidige inddeling af landet istorkredse.Arbejdsgruppen har endvidere lagt til grund, som detfremgår af kommissoriet, at hver region som udgangspunktskal bestå af to eller flere storkredse, idet Bornholm hervedskal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan ud-gøre en kreds, hvis dette befolkningsmæssigt og geografiskskønnes mest hensigtsmæssigt.Arbejdsgruppen har endvidere tilsigtet en nogenlunde ens-artet størrelse (vælgertal og kredsmandater) af storkredsene

inden for en landsdel, ligesom arbejdsgruppen har taget hen-syn til befolkningsmæssig og geografisk samhørighed.På den baggrund foreslår arbejdsgruppen under hensyn tilregionernes befolkningsmæssige størrelse og under hensyntil den befolkningsmæssige og geografiske samhørighed, atRegion Sjælland og Region Nordjylland udgør hver sin stor-kreds, mens Region Hovedstaden opdeles i fire storkredse,hvoraf Bornholms Kommune udgør den ene, og RegionSyddanmark og Region Midtjylland opdeles i hver to stor-kredse. En del af arbejdsgruppens medlemmer så dog gerneflere og mindre storkredse.Arbejdsgruppen har særlig overvejet, om Region Sjællandskulle deles i to storkredse eller udgøre én storkreds. For endeling af Region Sjælland i to storkredse taler regionensgeografiske omfang og regionens vælgertal. Imod en delingaf Region Sjælland taler vanskelighederne ved at finde enafgrænsning af de to eventuelle storkredse inden for regio-nen, der ville være egnet til at sikre, at storkredsene hver forsig ville kunne inddeles i opstillingskredse, der så vidt mu-ligt på den ene side ikke gik på tværs af de nye kommune-grænser og på den anden side ikke var for uensartede i væl-gertal, jf. nedenfor om principperne for den geografiske ind-deling af en storkreds i opstillingskredse. Efter en samlet af-vejning indstiller arbejdsgruppen, at Region Sjælland aleneskal udgøre én storkreds.Arbejdsgruppen har under hensyn til de befolkningsmæs-sige og geografiske forhold fundet det mere hensigtsmæssigtat lade Dragør og Tårnby Kommuner indgå i KøbenhavnsStorkreds, der tillige omfatter Københavns og FrederiksbergKommuner, frem for i Københavns Omegns Storkreds, uan-set at Københavns Storkreds herved bliver noget større endde to andre storkredse i landsdelen Hovedstaden uden forBornholm (Københavns Omegns Storkreds og Nordsjæl-lands Storkreds). Arbejdsgruppen har desuden fundet detmere hensigtsmæssigt at respektere den naturlige geografi-ske inddeling af Region Syddanmark i (en del af) Jylland ogFyn, uanset at Fyns Storkreds herved bliver noget mindre istørrelse end de to andre storkredse i samme landsdel (Sjæl-lands Storkreds og Sydjyllands Storkreds). Arbejdsgruppenhar endvidere under hensyn til de befolkningsmæssige oggeografiske forhold i Region Midtjylland fundet det merehensigtsmæssigt at lade Østjyllands Storkreds blive nogetstørre end Vestjyllands Storkreds end at lade de to storkred-se blive nogenlunde lige store.Principper for storkredsenes navneMed hensyn til navnene for de nye storkredse finder ar-bejdsgruppen, at de ligesom de gældende navne for stor- ogamtskredsene bør være korte og indeholde oplysning om,hvor i landet den pågældende storkreds er beliggende.Forslag til storkredseI det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de stor-kredse med tilhørende navne, landet skal inddeles i ved fol-ketingsvalg. Det er angivet ud for hver storkreds, hvilkenlandsdel storkredsen henhører under, ligesom det ud forhver storkreds er angivet, hvilken region, hvilken kommune

eller hvilke kommuner storkredsen omfatter. Kommunein-ddelingen følger den kommuneinddeling, der gælder pr. 1.januar 2007. Storkredsene er angivet i den rækkefølge, hvoristorkredsene skal angives i bilaget til folketingsvalgloven.Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketingsvalgetden 8. februar 2005. Den stedlige fordeling af kredsmanda-terne er sket i overensstemmelse med de gældende regler ifolketingsvalglovens § 10.Arbejdsgruppen foreslår, at landet inddeles i følgende 10storkredse:1. Københavns Storkreds, der omfatter Dragør, Frede-riksberg, Københavns og Tårnby Kommuner eller i alt4 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, ogsom dermed indgår i landsdelen Hovedstaden. Væl-gertal: 482.681. Kredsmandater: 15.2. Københavns Omegns Storkreds, der omfatter Albertslund,Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev,Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovreog Vallensbæk Kommuner eller i alt 13 kommuner belig-gende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår i lands-delen Hovedstaden. Vælgertal: 362.041. Kredsmandater: 11.3. Nordsjællands Storkreds, der omfatter Allerød, Egedal,Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Fu-resø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og RudersdalKommuner eller i alt 11 kommuner beliggende i Region Ho-vedstaden, og som dermed indgår i landsdelen Hovedstaden.Vælgertal: 314.296. Kredsmandater: 10.4. Bornholms Storkreds, der omfatter Bornholms Kommunebeliggende i Region Hovedstaden, og som dermed indgår ilandsdelen Hovedstaden. Vælgertal: 33.340. Kredsmanda-ter: 2.5. Sjællands Storkreds, der omfatter Region Sjælland ogdermed Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg,Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Ro-skilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg Kom-muner eller i alt 17 kommuner, og som dermed indgår ilandsdelen Sjælland-Syddanmark. Vælgertal: 603.340.Kredsmandater: 21.6. Fyns Storkreds, der omfatter Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg,Odense, Svendborg og Ærø Kommuner eller i alt 10 kom-muner beliggende i Region Syddanmark, og som dermedindgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark. Vælgertal:357.781. Kredsmandater: 12.7. Sydjyllands Storkreds, der omfatter Billund, Esbjerg, Fa-nø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder,Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa Kommuner eller i alt 12kommuner beliggende i Region Syddanmark, og som der-med indgår i landsdelen Sjælland-Syddanmark. Vælgertal:519.771. Kredsmandater: 18.8. Østjyllands Storkreds, der omfatter Favrskov, Hedensted,Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg,Syddjurs og Århus Kommuner eller i alt 10 kommuner be-liggende i Region Midtjylland, og som dermed indgår ilandsdelen Midtjylland-Nordjylland. Vælgertal: 525.190.Kredsmandater: 17.

9. Vestjyllands Storkreds, der omfatter Herning, Holstebro,Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Ski-ve, Struer og Viborg Kommuner eller i alt 9 kommuner be-liggende i Region Midtjylland, og som dermed indgår ilandsdelen Midtjylland-Nordjylland. Vælgertal: 370.751.Kredsmandater: 14.10. Nordjyllands Storkreds, der omfatter Region Nordjyl-land og dermed Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn,Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild,Thisted, Vesthimmerlands og Aalborg Kommuner eller i alt11 kommuner, og som dermed indgår i landsdelen Midtjyl-land-Nordjylland. Vælgertal: 434.425. Kredsmandater: 15.OpstillingskredseArbejdsgruppen har som angivet i kommissoriet lagt tilgrund, at de kredse, der danner grundlag for den stedligefordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partier-ne og eventuelle kandidater uden for partierne, skal inddelesi et antal opstillingskredse.Opstillingskredsenes betegnelseEfter arbejdsgruppens opfattelse vil betegnelsen opstil-lingskreds fortsat være en passende betegnelse for denne en-hed, der bl.a. har betydning for kandidatopstilling og kandi-datudvælgelse.Principper for antallet af opstillingskredse i en storkredsArbejdsgruppen har som vejledende rettesnor arbejdetmed entommelfingerregel,hvorefter der inden for hver stor-kreds skal ske en opdeling i opstillingskredse i et antal, dermindst udgør 2 mere end det antal mandater, de store partierhar fået valgt ved de gode valg for det pågældende parti.Antallet af opstillingskredse og dermed antallet af opstilledekandidater i en storkreds bør være af en sådan størrelse, atselv det største parti ikke kan forvente at få valgt alle sinekandidater i den pågældende storkreds, dels fordi der børvære en passende konkurrence mellem kandidaterne indenfor selv det største parti, dels fordi der for hvert parti børvære et passende antal ikkevalgte kandidater, der som sted-fortrædere kan indtræde i stedet for valgte kandidater i til-fælde af midlertidig eller varig mandatledighed. Arbejds-gruppen har dog fraveget tommelfingerreglen i så vel opad-gående som nedadgående retning, hvis dette på grund af denye kommunegrænser og de befolkningsmæssige og geogra-fiske forhold i storkredsen skønnedes mere hensigtsmæssigt,jf. nedenfor.Arbejdsgruppen har foretaget en beregning af, hvor mangeopstillingskredse der på grundlag af folketingsvalgene i1990, 1994, 1998, 2001 og 2005 skal være i hver af stor-kredsene som følge af tommelfingerreglen. Tabellen er op-trykt som bilag 3 til indstillingen.Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med tommelfin-gerreglen foreslået 8 opstillingskredse i Københavns Om-egns Storkreds, 6 opstillingskredse i Nordsjællands Stor-kreds, 13 opstillingskredse i Sjællands Storkreds og 11 op-stillingskredse i Østjyllands Storkreds.

Arbejdsgruppen finder det ikke nødvendigt at inddeleBornholms Storkreds i mere end 2 opstillingskredse, selvom tommelfingerreglen tilsiger et minimumsantal på 3. Detlille antal kredsmandater i storkredsen og dennes beskednestørrelse gør det ikke nødvendigt at følge tommelfingerreg-len i dette tilfælde.Arbejdsgruppen har i tre storkredse foreslået flere opstil-lingskredse, end hvad tommelfingerreglen tilsiger. Det er ik-ke forbundet med valgmæssige betænkeligheder. Det drejersig om Københavns Storkreds, hvor der er foreslået 12 op-stillingskredse mod tommelfingerreglens 10, SydjyllandsStorkreds, hvor der er foreslået 13 opstillingskredse modtommelfingerreglens 11, og Vestjyllands Storkreds, hvor derer foreslået 11 opstillingskredse mod tommelfingerreglens9.Arbejdsgruppen har i to storkredse foreslået færre opstil-lingskredse, end hvad tommelfingerreglen tilsiger. Detdrejer sig om Fyns Storkreds, hvor der er foreslået 8 opstil-lingskredse mod tommelfingerreglens 9, og NordjyllandsStorkreds, hvor der er foreslået 9 storkredse mod tommelfin-gerreglens 10. Under hensyn til de nye kommunegrænser ogde befolkningsmæssige og geografiske forhold i disse stor-kredse har arbejdsgruppen fundet det mere uhensigtsmæs-sigt at foreslå en inddeling i et antal opstillingskredse sva-rende til tommelfingerreglen, samtidig med at et mindre an-tal i disse storkredse er fundet forsvarligt.Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at landet indde-les i i alt 93 opstillingskredse.Principper for den geografiske inddeling af en storkreds iopstillingskredseHver storkreds skal efter sagens natur bestå af et helt antalopstillingskredse. Grænserne for opstillingskredsene må ik-ke gå på tværs af storkredsene. Da ingen storkreds ligger iflere regioner, jf. ovenfor under storkredse, vil ingen opstil-lingskreds således komme til at ligge i flere regioner.Arbejdsgruppen har arbejdet medto principper,som iflere tilfælde kan føre til forskellige resultater.Arbejdsgruppen har som sitene principtilsigtet at undgåopdeling af kommuner, hvor disse kommuner ikke er eller erblevet så store, at der kan ske en opdeling af kommunen i etantal hele opstillingskredse. Arbejdsgruppen har herved såvidt muligt tilstræbt, at grænserne for opstillingskredsene ik-ke går på tværs af kommunerne. Hensynene til partiernes in-terne organisering og til kommunernes forberedelse og af-holdelse af folketingsvalgene taler for at undgå, at en opstil-lingskreds omfatter dele af flere kommuner eller af en ellerflere hele kommuner og dele af en eller flere andre kommu-ner. Og formålet med at nedsætte arbejdsgruppen har somangivet i kommissoriet også været at komme med et forslagtil en inddeling af landet i opstillingskredse, der så vidt mu-ligt var tilpasset den kommende kommuneinddeling i Dan-mark.Arbejdsgruppen har som sitandet principtilsigtet en no-genlunde ensartet størrelse (vælgertal) af opstillingskredseneinden for en storkreds. Det skal så vidt muligt sikres, at en

opstillingskreds ikke afviger så meget i opadgående ellernedadgående retning fra opstillingskredsenes gennemsnitli-ge størrelse i storkredsen, at opstillingskredsens størrelse isig selv vil udgøre en væsentlig faktor i kandidatens mulig-heder for at opnå valg. Der skal være en passende ligevær-dig konkurrence mellem de opstillede kandidater også indenfor samme parti.Det vil efter sagens natur være umuligt uden tilsidesættel-se af kommuneinddelingen og de geografiske forhold i øv-rigt at opnå fuldstændig ensartethed. Arbejdsgruppen haralene ved sine forslag til inddeling af storkredsene i opstil-lingskredse søgt at undgå for store afgivelser fra gennem-snittet.Arbejdsgruppen har herudover taget hensyn til geografisksamhørighed ved sit forslag til inddeling af landet i opstil-lingskredse.De to principper fører ikke altid til samme resultat. Destørre og færre kommunale enheder, der er blevet resultatetaf kommunalreformen, kan i visse dele af landet gøre detvanskeligt, endsige umuligt, at foretage en inddeling i opstil-lingskredse, der samtidig er nogenlunde ensartede. Arbejds-gruppen har derfor i flere sammenhænge måttet vælge imel-lem løsninger, der hver for sig havde elementer, der måttebetragtes som mindre hensigtsmæssige, og vælge denmindst uhensigtsmæssige løsning.Arbejdsgruppen har i vidt omfang kunnet tilgodese hensy-net til, at grænserne for de nye opstillingskredse ikke går påtværs af de nye kommunegrænser. De fleste opstillingskred-se, arbejdsgruppen foreslår, består enten af en kommune el-ler af flere hele kommuner eller af en del af en kommune.Arbejdsgruppen har i flere tilfælde fundet det hensigtsmæs-sigt at inddele de store kommuner i flere hele opstillings-kredse. Det drejer sig om Københavns Kommune (9 opstil-lingskredse), Odense og Aalborg Kommuner (3 opstillings-kredse hver) samt Frederiksberg, Herning, Kolding, Silke-borg, Viborg og Vejle Kommuner (2 opstillingskredsehver). I tilfælde, hvor den kommune, der skal deles, beståraf både en større by og et landområde, har arbejdsgruppenladet det bero på de lokale forhold, hvorvidt by og land skul-le deles i hver sin opstillingskreds eller hver af de to opstil-lingskredse skulle bestå af både by og land.Arbejdsgruppen har, for så vidt angår Århus Kommune,som efter sin størrelse skal deles i flere opstillingskredse,foreslået at dele Århus Kommune i 4 hele opstillingskredseog derudover at henføre en del af Århus til en opstillings-kreds, der tillige omfatter Odder og Samsø Kommuner (År-hus Syd). Odder og Samsø Kommuner ville sammenholdtmed de øvrige opstillingskredses størrelse i ØstjyllandsStorkreds være for små til alene at udgøre en opstillings-kreds, og som følge af Århus Kommunes nuværende og for-ventede vælgertal ville det også være en fordel at undlade atdele Århus Kommune i kun 4 opstillingskredse.Arbejdsgruppen har endvidere i enkelte tilfælde, hvor enstørre kommune grænser op til en mindre kommune, der erfor lille til selv at udgøre en opstillingskreds, foreslået delsen opstillingskreds bestående af den mindre kommune og en

del af den større, dels en anden opstillingskreds bestående afresten af den større kommune. Det har typisk været tilfælde,hvor en opdeling i opstillingskredse, der ikke gik på tværs afkommunegrænsen, ville have været mere uhensigtsmæssigud fra navnlig hensynet til at sikre vælgermæssigt nogenlun-de ligeværdige opstillingskredse, og hvor en opstillingskredsbestående af alene den mindre kommune ville have et util-fredsstillende lille vælgertal i forhold til de øvrige opstil-lingskredse i storkredsen. I disse tilfælde har en opdeling afden større kommune uanset ulemperne herved efter arbejds-gruppens opfattelse været den mindst uhensigtsmæssige løs-ning.I disse tilfælde har arbejdsgruppen dog så vidt muligt und-ladt at tildele opstillingskredsen, hvori den mindre kommu-ne er beliggende, den del af den større kommune, hvor denhidtidige større kommune eller det større bysamfund er be-liggende, ligesom arbejdsgruppen alene har tildelt den min-dre kommune den del af den større kommune, der er nød-vendig for, at opstillingskredsen, hvori den mindre kommu-ne er beliggende, kan opnå en acceptabel størrelse.Arbejdsgruppen har således foreslået en opstillingskredsbestående af Lejre Kommune, der sammenholdt med de øv-rige opstillingskredses størrelse i Sjællands Storkreds, villevære for lille til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, ogen del af Roskilde Kommune samt en anden opstillingskredsbestående af resten af Roskilde Kommune. Arbejdsgruppenhar endvidere foreslået en opstillingskreds bestående af Fa-nø Kommune, der er for lille til selv at udgøre en opstil-lingskreds, og en del af Esbjerg Kommune samt en andenopstillingskreds bestående af resten af Esbjerg Kommune.Desuden har arbejdsgruppen foreslået en opstillingskredsbestående af Favrskov Kommune, der sammenholdt med deøvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkredsville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillings-kreds, og en del af Randers Kommune, der ville være forstor til for sig selv at udgøre en opstillingskreds, samt en an-den opstillingskreds bestående af resten af Randers Kommu-ne. Arbejdsgruppen har endelig foreslået en opstillingskredsbestående af Hedensted Kommune, der sammenholdt medde øvrige opstillingskredses størrelse i Østjyllands Storkredsville være for lille til for sig selv at udgøre en opstillings-kreds, og en del af Horsens Kommune samt en anden opstil-lingskreds bestående af resten af Horsens Kommune.Arbejdsgruppen har endvidere, i det omfang det var mu-ligt, søgt at tilgodese hensynet til at undgå for store spred-ninger i opstillingskredsenes størrelse inden for samme stor-kreds, men har dog, hvor særlige forhold har gjort sig gæl-dende, fundet det mindst uhensigtsmæssigt at lade en opstil-lingskreds være betydelig mindre end andre opstillingskred-se i storkredsen. Det har typisk været tilfælde, hvor en andeninddeling af storkredsen i opstillingskredse ville have væretmere uhensigtsmæssig ud fra navnlig hensynet til, at derskete en opdeling af storkredsens kommuner på opstillings-kredse omfattende dele af flere kommuner eller af én kom-mune og dele af en eller flere andre kommuner.I Fyns Storkreds og Nordjyllands Storkreds er der hvertsted én opstillingskreds (henholdsvis Assens og Mariager-

fjord), der ligger meget under gennemsnittet, men der harikke været muligheder for andre og mindre utilfredsstillendeløsninger.Principper for opstillingskredsenes navneArbejdsgruppen har med hensyn til navnene for de enkelteopstillingskredse valgt som udgangspunkt at følge sammeprincipper herfor, som de gældende navne for opstillings-kredsene er udtryk for.I tilfælde, hvor en kommune udgør en opstillingskreds,lægger denne kommune navn til opstillingskredsen.I tilfælde, hvor to eller flere hele kommuner udgør en op-stillingskreds, lægger den største kommune navn til opstil-lingskredsen.Denne hovedregel kan dog fraviges i tilfælde, hvor hensy-net til enkelthed, hensynet til valg af den mest oplysende be-tegnelse eller historiske grunde taler derfor. I tilfælde, hvorden største kommune har et dobbeltnavn, vil det være nær-liggende kun at bruge den ene del af navnet som navn foropstillingskredsen. Arbejdsgruppen har derfor i sine forslagtil navngivning af opstillingskredse undgået dobbeltnavne.Endvidere har arbejdsgruppen i et enkelt tilfælde valgt denene del af navnet for den mindre kommune i opstillingskred-sen ud fra hensynet til, at dette var det mest oplysende navnfor hele opstillingskredsen (Brønderslevkredsen). Endelighar arbejdsgruppen i et enkelt tilfælde, hvor navnene forbegge kommuner, der indgår i opstillingskredsen, er sam-mensat af et verdenshjørne og navnet for samme geografiskeenhed, valgt at navngive opstillingskredsen efter den fællesgeografiske enhed (Djurskredsen). Endvidere vil der eventu-elt kunne lægges vægt på, om der i navnet på en af de kom-muner, der indgår i opstillingskredsen, indgår et kommune-navn, der hidtil har været brugt som navn på en opstillings-kreds. Arbejdsgruppen har dog ikke i nogen tilfælde fundetanledning til at tillægge dette hensyn afgørende betydning.I tilfælde, hvor en kommune udgør 1½ opstillingskreds,lægger kommunen navn til den hele opstillingskreds, mensden kommune, der sammen med den halve opstillingskredsudgør en opstillingskreds, lægger navn til denne.I tilfælde, hvor andre kommuner end Københavns, Frede-riksberg og Bornholms Kommuner opdeles i to eller flere(hele) opstillingskredse, anvendes kommunens navn og detrelevante verdenshjørne til at navngive opstillingskredsen,eventuelt tillige angivelsen »midt«, hvis antallet af verdens-hjørner ikke slår til. I enkelte tilfælde vil det være mere op-lysende at benytte andre angivelser (by, land, omegn). I Kø-benhavns og Frederiksberg Kommuner navngives opstil-lingskredsene som hidtil efter de områder i kommunerne,som de omfatter. I Bornholms Kommune navngives opstil-lingskredsene som hidtil Rønnekredsen og Aakirkebykred-sen.Principper for rækkefølgen for angivelsen afopstillingskredseMed hensyn til denrækkefølge, hvori opstillingskredseneinden for den enkelte storkreds skal opføres så vel i forteg-

nelsen i bilaget til loven som i statistikker m.v., har arbejds-gruppen anvendt følgende principper:1. Særskilt nummerering inden for hver storkreds.2. Nummereringen starter enten i den største by inden forstorkredsens område eller i et hjørne af denne.3. Den fortløbende nummerering skal være geografisk sam-menhængende.4. Så vidt muligt fortløbende nummerering af opstillings-kredsene inden for en kommune.5. En opstillingskreds tildeles så vidt muligt samme nummersom den nuværende opstillingskreds af samme navn.Principper for fastlæggelsen af kredskommunea. Arbejdsgruppen foreslår, at der som hidtil i de kommu-ner, der omfatter flere hele opstillingskredse, vælges envalgbestyrelse af og blandt medlemmerne i kommunalbesty-relsen, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen,jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Denne kommuneer dermed også automatisk kredskommune.b. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at valgbestyrelsenfor en opstillingskreds, der omfatter flere kommuner, somhidtil vælges af og blandt medlemmerne i kommunalbesty-relserne for de kommuner, der indgår i opstillingskredsen. Idag er der den ordning, at hver kommunalbestyrelse vælgeret i folketingsvalgloven nærmere fastsat antal medlemmer tilvalgbestyrelsen, og at borgmesteren for en i bilaget til folke-tingsvalgloven fastlagt kredskommune er formand for valg-bestyrelsen, jf. folketingsvalglovens §§ 24, stk. 1. Det erendvidere i kredskommunen, valgbestyrelsen samles senestdagen efter afstemningen for at forestå fintællingen, jf. fol-ketingsvalglovens § 72. Denne ordning foreslås videreført.Som følge af denne ordning er det derfor nødvendigt forde opstillingskredse bestående af flere kommuner, som ar-bejdsgruppen foreslår, at fastsætte, hvilken af kommunerne iopstillingskredsen der er kredskommune.I tilfælde, hvor to eller flere hele kommuner udgør én op-stillingskreds, er den kommune, hvis navn eller del heraf ervalgt til at give navn til opstillingskredsen, jf. ovenfor, ogsåden kommune, der er foreslået som kredskommune. Det erdermed normalt den største kommune, der bliver kredskom-mune. Har ingen af kommunerne eller begge kommuner gi-vet navn til opstillingskredsen, vil det normalt være denstørste kommune, der er foreslået som kredskommune (Syd-djurs Kommune i Djurskredsen).c. Under den gældende inddeling i opstillingskredse fore-kommer kun ét tilfælde, hvor en opstillingskreds består afhele kommuner og en del af en anden kommune (AalborgNordkredsen bestående af Hals og Aabybro Kommunersamt en del af Aalborg Kommune). Valgbestyrelsen for den-ne opstillingskreds er særskilt reguleret i folketingsvalglo-vens § 24, stk. 2, derved, at der for denne opstillingskredsog for de to andre opstillingskredse i Aalborg Kommunevælges en fælles valgbestyrelse, hvortil hver af de tre berør-te kommunalbestyrelser vælger et nærmere fastsat antalmedlemmer, og hvor Aalborg Kommune er kredskommune.(Aalborg Nord-modellen).

Med arbejdsgruppens forslag til nye opstillingskredse vilen tilsvarende situation komme til at foreligge for den fore-slåede Århus Sydkreds bestående af Odder og Samsø Kom-muner samt en del af Århus Kommune. Arbejdsgruppenforeslår i lighed med Aalborg Nord-modellen, at der fordenne opstillingskreds og for de fire andre opstillingskredsei Århus Kommune vælges en fælles valgbestyrelse, hvortilhver af de tre berørte kommunalbestyrelser vælger et nær-mere fastsat antal medlemmer, og hvor Århus Kommune erkredskommune.Med arbejdsgruppens forslag til nye opstillingskredse vilder endvidere være en række tilfælde, hvor en hel mindrekommune sammen med en del af en anden større kommuneudgør en opstillingskreds, mens den resterende del af denanden større kommune udgør en selvstændig opstillings-kreds. Hvis den mindre kommune udgør en mindre del afopstillingskredsen, hvor den mindre kommune er beliggende(Fanø Kommune i Esbjerg Bykredsen), foreslår arbejds-gruppen samme ordning som for Aalborg Nord, dvs. en fæl-les valgbestyrelse for Esbjerg Bykredsen og Esbjerg Om-egnskredsen med Esbjerg Kommune som kredskommune.Hvis den mindre kommune udgør en større del af og givernavn til opstillingskredsen, hvor den mindre kommune erbeliggende (Lejre Kommune i Lejrekredsen, FavrskovKommune i Favrskovkredsen og Hedensted Kommune i He-denstedkredsen), foreslår arbejdsgruppen, at opstillingskred-sen, hvor den mindre kommune er beliggende, får sin egenvalgbestyrelse, som begge kommunalbestyrelser vælgermedlemmer til, og at den mindre kommune bliver kreds-kommune for den opstillingskreds, hvori den mindre kom-mune er beliggende.Forslag til opstillingskredseI det følgende angives arbejdsgruppens forslag til de op-stillingskredse med tilhørende navne, landet skal inddeles ived folketingsvalg. Opstillingskredsene er grupperet efter,hvilken landsdel og hvilken storkreds opstillingskredsenhenhører under, ligesom det ud for hver opstillingskreds erangivet, hvilken kommune, hvilke kommuner eller hvilkedele af kommuner opstillingskredsen omfatter. Kommunein-ddelingen følger den kommuneinddeling, der gælder pr. 1.januar 2007. Opstillingskredsene er angivet i den rækkeføl-ge, hvori opstillingskredsene skal angives i bilaget til folke-tingsvalgloven. I tilfælde, hvor en opstillingskreds omfattermere end en kommune, er det ligeledes angivet, hvilken afde kommuner, opstillingskredsen omfatter, der er kredskom-mune. Det angivne vælgertal er vælgertallet ved folketings-valget den 8. februar 2005. Der foreslås fremover at være 93opstilllingskredse.Et kort over de foreslåede storkredse og opstillingskredseer optrykt som bilag 4 til indstillingen.LANDSDELEN HOVEDSTADENKøbenhavns Storkreds1. Østerbrokredsen, der omfatter følgende afstem-ningsområder i Københavns Kommune: Ryvang, den

del af Ryvang Syd, der ligger øst for Lersø Parkallé(roderne 90-94, 161 og 162), den del af Rådhus Øst,der består af Langelinie (rode 395), Blågård Nord,Østbane, Østerbro og Østerbro Nord. Vælgertal:52.855.2. Sundbyvesterkredsen, der omfatter følgende afstemnings-områder i Københavns Kommune: Christianshavn Syd,Christianshavn Øst, Christianshavn Vest og Sundby Vest.Vælgertal: 34.288.3. Indre Bykredsen, der omfatter følgende afstemningsområ-der i Københavns Kommune: Christianshavn, Rådhus, Råd-hus Øst med undtagelse af den del, der henhører underØsterbrokredsen, Rådhus Vest og Østbane Syd. Vælgertal:35.955.4. Sundbyøsterkredsen, der omfatter følgende afstemnings-områder i Københavns Kommune: Sundby, Sundby Øst,Amagerbro og Amagerbro Syd. Vælgertal: 36.802.5. Nørrebrokredsen, der omfatter følgende afstemningsom-råder i Københavns Kommune: den del af Ryvang Syd, derligger vest for Lersø Parkallé (roderne 158-160, 163 og164), Blågård, Blågård Syd, Nørrebro, Nørrebro Nord, Nør-rebro Syd, Bispeeng og Bispeeng Syd. Vælgertal: 52.457.6. Utterslevkredsen, der omfatter følgende afstemningsom-råder i Københavns Kommune: Ryvang Vest, den del afHusum Øst, der ligger øst for Hareskovvej, Bispeeng Nord,Bispebjerg og Bispebjerg Nord. Vælgertal: 36.484.7. Brønshøjkredsen, der omfatter følgende afstemningsom-råder i Københavns Kommune: Husum, Husum Nord, dendel af Husum Øst, der ligger vest for Hareskovvej, HusumVest, Bispeeng Vest, Brønshøj, Bellahøj, Frederiksgård, Ka-trinedal, Kirkebjerg og Vanløse med undtagelse af den delaf Vanløse, der henhører under Valbykredsen. Vælgertal:51.780.8. Valbykredsen, der omfatter følgende afstemningsområderi Københavns Kommune: Valby, Valby Nord, Valby Syd,Valby Øst, Valby Vest, Enghave Vest, Enghave Nordvestog den del af Vanløse, der ligger syd for Grøndalsparken(roderne 236 og 237). Vælgertal: 34.056.9. Vesterbrokredsen, der omfatter følgende afstemningsom-råder i Københavns Kommune: Vesterbro, Vesterbro Øst,Vesterbro Vest, Enghave, Enghave Nord og Enghave Syd.Vælgertal: 37.199.10. Falkonerkredsen, der omfatter den del af FrederiksbergKommune, der i dag henhører under Falkonerkredsen ogGammel Kongevejkredsen. Vælgertal: 36.740.11. Slotskredsen, der omfatter den del af FrederiksbergKommune, der i dag henhører under Slotskredsen. Vælger-tal: 34.896.12. Tårnbykredsen, der omfatter Dragør og Tårnby Kommu-ner, og hvor Tårnby Kommune er kredskommune. Vælger-tal: 39.182.Københavns Omegns Storkreds1. Gentoftekredsen, der omfatter Gentofte Kommune.Vælgertal: 49.573.2. Lyngbykredsen, der omfatter Lyngby-Taarbæk Kommu-ne. Vælgertal: 38.194.

3. Gladsaxekredsen, der omfatter Gladsaxe Kommune. Væl-gertal: 44.908.4. Rødovrekredsen, der omfatter Herlev og Rødovre Kom-muner, og hvor Rødovre Kommune er kredskommune. Væl-gertal: 46.504.5. Hvidovrekredsen, der omfatter Hvidovre Kommune. Væl-gertal: 36.166.6. Brøndbykredsen, der omfatter Brøndby, Ishøj og Vallen-bæk Kommuner, og hvor Brøndby Kommune er kredskom-mune. Vælgertal: 46.433.7. Taastrupkredsen, der omfatter Albertslund og Høje-Taa-strup Kommuner, og hvor Høje-Taastrup Kommune erkredskommune. Vælgertal: 50.679.8. Ballerupkredsen, der omfatter Ballerup og Glostrup Kom-muner, og hvor Ballerup Kommune er kredskommune. Væl-gertal: 49.584.Nordsjællands Storkreds1. Helsingørkredsen, der omfatter Helsingør Kommu-ne. Vælgertal: 44.406.2. Fredensborgkredsen, der omfatter Fredensborg og Hørs-holm Kommuner, og hvor Fredensborg Kommune er kreds-kommune. Vælgertal: 45.098.3. Hillerødkredsen, der omfatter Gribskov og Hillerød Kom-muner, og hvor Hillerød Kommune er kredskommune. Væl-gertal: 62.100.4. Frederikssundkredsen, der omfatter Frederikssund og Fre-deriksværk-Hundested Kommuner, og hvor FrederikssundKommune er kredskommune. Vælgertal: 54.137.5. Egedalkredsen, der omfatter Egedal og Furesø Kommu-ner, og hvor Egedal Kommune er kredskommune. Vælger-tal: 53.733.6. Rudersdalkredsen, der omfatter Allerød og RudersdalKommuner, og hvor Rudersdal Kommune er kredskommu-ne. Vælgertal: 54.822.Bornholms Storkreds1. Rønnekredsen, der omfatter den del af BornholmsKommune, der i dag henhører under Rønnekredsen.Vælgertal: 16.079.2. Aakirkebykredsen, der omfatter Christiansø og den del afBornholms Kommune, der i dag henhører under Aakirkeby-kredsen. Vælgertal: 17.261.LANDSDELEN SJÆLLAND-SYDDANMARKSjællands Storkreds:1. Lollandkredsen, der omfatter Lolland Kommune.Vælgertal: 38.343.2. Guldborgsundkredsen, der omfatter Guldborgsund Kom-mune. Vælgertal: 49.364.3. Vordingborgkredsen, der omfatter Vordingborg Kommu-ne. Vælgertal: 35.432.4. Næstvedkredsen, der omfatter Næstved Kommune. Væl-gertal: 59.184.5. Faxekredsen, der omfatter Faxe og Stevns Kommuner, oghvor Faxe Kommune er kredskommune. Vælgertal: 42.268.6. Køgekredsen, der omfatter Køge Kommune. Vælgertal:40.098.

7. Grevekredsen, der omfatter Greve og Solrød Kommuner,og hvor Greve Kommune er kredskommune. Vælgertal:49.097.8. Roskildekredsen, der omfatter den del af Roskilde Kom-mune, der ikke henhører under Lejrekredsen. Vælgertal:46.791.9. Lejrekredsen, der omfatter Lejre Kommune og den del afRoskilde Kommune, der består af Svogerslev Lynghøjsko-len og Roskildehallen/Æblehaven afstemningsområder i dennuværende Roskilde Kommune og Dåstrup og Syv/Viby af-stemningsområder i den nuværende Ramsø Kommune, oghvor Lejre Kommune er kredskommune.Vælgertal: 30.893.10. Holbækkredsen, der omfatter Holbæk Kommune. Væl-gertal: 48.950.11. Kalundborgkredsen, der omfatter Kalundborg og Ods-herred Kommuner, og hvor Kalundborg Kommune er kreds-kommune. Vælgertal: 62.148.12. Ringstedkredsen, der omfatter Ringsted og Sorø Kom-muner, og hvor Ringsted Kommune er kredskommune.Vælgertal: 43.821.13 Slagelsekredsen, der omfatter Slagelse Kommune. Væl-gertal: 56.951.Fyns Storkreds1. Odense Østkredsen, der omfatter den del af OdenseKommune, der i dag henhører under Odense Østkred-sen. Vælgertal: 48.475.2. Odense Vestkredsen, der omfatter den del af OdenseKommune, der i dag henhører under Odense Vestkredsen.Vælgertal: 41.490.3. Odense Sydkredsen, der omfatter den del af OdenseKommune, der i dag henhører under Odense Sydkredsen.Vælgertal: 49.230.4. Assenskredsen, der omfatter Assens Kommune. Vælger-tal: 30.559.5. Middelfartkredsen, der omfatter Bogense og MiddelfartKommuner, og hvor Middelfart Kommune er kredskommu-ne. Vælgertal: 48.368.6. Nyborgkredsen, der omfatter Kerteminde og NyborgKommuner, og hvor Nyborg Kommune er kredskommune.Vælgertal: 40.509.7. Svendborgkredsen, der omfatter Langeland og SvendborgKommuner, og hvor Svendborg Kommune er kredskommu-ne. Vælgertal: 55.241.8. Faaborgkredsen, der omfatter Faaborg-Midtfyn og ÆrøKommuner, og hvor Faaborg-Midtfyn Kommune er kreds-kommune. Vælgertal: 43.909.Sydjyllands Storkreds1. Sønderborgkredsen, der omfatter Sønderborg Kom-mune. Vælgertal: 56.201.2. Aabenraakredsen, der omfatter Aabenraa Kommune.Vælgertal: 43.418.3. Tønderkredsen, der omfatter Tønder Kommune. Vælger-tal: 30.103.4. Esbjerg Bykredsen, der omfatter den del af Esbjerg Kom-mune, der henhører under følgende afstemningsområder iden nuværende Esbjerg Kommune: Områdecentret Strand-

by, Esbjerg Rådhus, Skovbo, Rørkjær Skole, den del af Bak-keskolen, der ligger vest for motorvej E 20, Boldesager Sko-le, den del af Østerbycentret, der ligger vest og nord for mo-torvej E 20 og nord for Gammelby Ringvej, Gjesing Skole,Sædding Skole, Ungdomsklubben Askelunden, Ådalskolenog Blåbjerggårdskolen, samt Fanø Kommune, og hvor Es-bjerg Kommune er kredskommune. Vælgertal: 48.524.5. Esbjerg Omegnskredsen, der omfatter den øvrige del afEsbjerg Kommune. Vælgertal: 38.931.6. Vardekredsen, der omfatter Varde Kommune. Vælgertal:35.903.7. Vejenkredsen, der omfatter Billund og Vejen Kommuner,og hvor Vejen Kommune er kredskommune. Vælgertal:49.315.8. Vejle Nordkredsen, der omfatter den del af Vejle Kom-mune, der består af de nuværende Give og Jelling Kommu-ner, den del af den nuværende Tørring-Uldum Kommune,som pr. 1. januar 2007 henhører under Vejle Kommune,Bredsten, Nørup og Randbøl afstemningsområder i den nu-værende Egtved Kommune samt følgende afstemningsområ-der i den nuværende Vejle Kommune: Nørremarksskolen,Engum Skole, Hældagerhallen, Grejsdalens Fritidscenter,Petersmindeskolen og Skibet Skole. Vælgertal: 35.909.9. Vejle Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af VejleKommune. Vælgertal: 39.481.10. Fredericiakredsen, der omfatter Fredericia Kommune.Vælgertal: 36.744.11. Kolding Nordkredsen, der omfatter den del af KoldingKommune, der består af den nuværende Lunderskov Kom-mune, den del af den nuværende Egtved Kommune, der pr.1. januar 2007 henhører under Kolding Kommune, samt føl-gende afstemningsområder i den nuværende Kolding Kom-mune: Parkhallen, Dyrehaveskolen, Lyshøjskolen, EltangCentralskole, Almind-Viuf-hallen, Bramdruphallen og Fest-sal Palmealle. Vælgertal: 29.671.12. Kolding Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Kol-ding Kommune. Vælgertal: 34.071.13. Haderslevkredsen, der omfatter Haderslev Kommune.Vælgertal: 41.500.LANDSDELEN MIDTJYLLAND-NORDJYLLANDØstjyllands Storkreds1. Århus Sydkredsen, der omfatter Odder og SamsøKommuner og den del af Århus Kommune, der beståraf følgende afstemningsområder: Rundhøjhallen iHolme, Tranbjerg Skole, Eskegården Lokalcenter,Malling Plejehjem, Mårslet Skole, Solbjergskolen ogSkåde Skole, og hvor Århus Kommune er kredskom-mune. Vælgertal: 48.265.2. Århus Vestkredsen, der omfatter den del af Århus Kom-mune, der består af følgende afstemningsområder: Krage-lundskolen, Rosenvangskolen, Vibyhallen, Ormslev Borger-hus, Hasselager Skole, Højvangskolen, Gammelgaardssko-len, Engdalskolen/Brabrand Lokalcenter, Nordgårdhallen,Næshøjskolen, Søndervangskolen og Åby Skole/Plejehjem.Vælgertal: 48.777.

3. Århus Midtkredsen, der omfatter den del af Århus Kom-mune, der består af følgende afstemningsområder: Sct. An-nagade Skole, Lokalcenter Frederiksbjerg/Langenæs, Råd-hushallen, Samsøgades Skole og Skovvangskolen. Vælger-tal: 51.927.4. Århus Nordkredsen, der omfatter den del af Århus Kom-mune, der består af følgende afstemningsområder: HasleSkole, Skjoldhøjskolen, Havkær Lokalcenter, Borum For-samlingshus, Sabro-Korsvejskole, Møllevangskolen, Fry-denlundskolen, Katrinebjergskolen og Vorrevangskolen.Vælgertal: 43.068.5. Århus Østkredsen, der omfatter den øvrige del af ÅrhusKommune. Vælgertal: 46.483.6. Djurskredsen, der omfatter Norddjurs og Syddjurs Kom-muner, og hvor Syddjurs Kommune er kredskommune.Vælgertal: 58.748.7. Randerskredsen, der omfatter den del af Randers Kom-mune, der består af de nuværende Nørhald og RandersKommuner, den del af den nuværende Mariager Kommune,som pr. 1. januar 2007 henhører under Randers Kommune,samt Spentrup og Gassum afstemningsområder i den nuvæ-rende Purhus Kommune. Vælgertal: 57.821.8. Favrskovkredsen, der omfatter Favrskov Kommune ogden del af Randers Kommune, der ikke henhører under Ran-derskredsen, og hvor Favrskov Kommune er kredskommu-ne. Vælgertal: 43.143.9. Skanderborgkredsen, der omfatter Skanderborg Kommu-ne. Vælgertal: 38.739.10. Horsenskredsen, der omfatter den del af Horsens Kom-mune, der består af den nuværende Horsens Kommune samtden nuværende Gedved Kommune. Vælgertal: 50.691.11. Hedenstedkredsen, der omfatter Hedensted Kommuneog den del af Horsens Kommune, der ikke henhører underHorsenskredsen, og hvor Hedensted Kommune er kreds-kommune. Vælgertal: 37.498.Vestjyllands Storkreds1. Struerkredsen, der omfatter Lemvig og Struer Kom-muner, og hvor Struer Kommune er kredskommune.Vælgertal: 33.676.2. Skivekredsen, der omfatter Skive Kommune. Vælgertal:36.142.3. Viborg Vestkredsen, der omfatter den del af Viborg Kom-mune, der består af de nuværende Fjends og Karup Kommu-ner samt følgende afstemningsområder i Viborg Kommune:Tinghallen, Løgstrup og Hald Ege. Vælgertal: 35.514.4. Viborg Østkredsen, der omfatter den øvrige del af ViborgKommune. Vælgertal: 30.726.5. Silkeborg Nordkredsen, der omfatter den del af SilkeborgKommune, der består af de nuværende Gjern og KjellerupKommuner samt følgende afstemningsområder i den nuvæ-rende Silkeborg Kommune: Funder, Gødvad, Kragelund,Frederiksdal, Linå, Laven, Resenbro, Sejs, Lemming, Sejl-ing, Sinding og Serup. Vælgertal: 29.383.6. Silkeborg Sydkredsen, der omfatter den øvrige del af Sil-keborg Kommune. Vælgertal: 32.475.7. Ikastkredsen, der omfatter Ikast-Brande Kommune. Væl-gertal: 28.469.

8. Herning Sydkredsen, der omfatter den del af HerningKommune, der består af den nuværende Aaskov Kommuneog af følgende afstemningsområder i den nuværende Her-ning Kommune: Herning, Arnborg, Fasterholt, Kølkær, Lindog Studsgård. Vælgertal: 30.330.9. Herning Nordkredsen, der omfatter den øvrige del af Her-ning Kommune. Vælgertal: 30.568.10. Holstebrokredsen, der omfatter Holstebro Kommune.Vælgertal: 41.673.11. Ringkøbingkredsen, der omfatter Ringkøbing-SkjernKommune. Vælgertal: 41.795.Nordjyllands Storkreds1. Frederikshavnkredsen, der omfatter Frederikshavnog Læsø Kommuner, og hvor Frederikshavn Kommu-ne er kredskommune. Vælgertal: 50.386.2. Hjørringkredsen, der omfatter Hjørring Kommune. Væl-gertal: 50.512.3. Brønderslevkredsen, der omfatter Brønderslev-Dronning-lund og Jammerbugt Kommuner, og hvor Brønderslev-Dronninglund Kommune er kredskommune. Vælgertal:55.543.4. Thistedkredsen, der omfatter Thisted og Morsø Kommu-ner, og hvor Thisted Kommune er kredskommune. Vælger-tal: 51.196.5. Vesthimmerlandkredsen, der omfatter Rebild og Vesthim-merlands Kommuner, og hvor Vesthimmerlands Kommuneer kredskommune. Vælgertal: 48.884.6. Mariagerfjordkredsen, der omfatter Mariagerfjord Kom-mune. Vælgertal: 31.033.7. Aalborg Østkredsen, der omfatter den del af AalborgKommune, der består af den nuværende Sejlflod Kommunesamt følgende afstemningsområder i den nuværende Aal-borg Kommune: Sønderbroskolen, Hans Egedes Kirkes me-nighedssal, Vejgaardhallen, Vejgård Østre Skole, Meller-vangskolen, Klaruphallen, Gug Skole, Gistrup Skole, Fjelle-rad Skole og Tornhøjskolen. Vælgertal: 54.133.8. Aalborg Vestkredsen, der omfatter den del af AalborgKommune, der består af den nuværende Nibe Kommune ogfølgende afstemningsområder i den nuværende AalborgKommune: Sønderholm Skole, Vesterkærets Skole, PoulPaghs Gades Skole, Skipper Clement Seminarium, Hallenved Skalborggård, Gl. Hasseris Skole, Svalegården, Nør-holm Skole, Frejlev Skole, Ridemandsmølle, Svenstruphal-len, Ellidshøj Skole, Kærbyskole, Fritidshuset i Dall Vill,Ferslev Skole og Volsted Forsamlingshus. Vælgertal:46.165.9. Aalborg Nordkredsen, der omfatter den øvrige del af Aal-borg Kommune. Vælgertal: 46.573.Andre hensigtsmæssige eller nødvendige ændringer afvalglovgivningenArbejdsgruppen har, som angivet i kommissoriet, vurde-ret, om der var behov for at stille forslag til andre ændringeri den gældende valgordning, som var en nødvendig ellerhensigtsmæssig følge af en ændret valgkredsinddeling.Arbejdsgruppen finder ikke som følge af arbejdsgruppensforslag til en ændret valgkredsinddeling anledning til at stil-

le forslag om en ændret fordeling af de 175 mandater, derskal vælges her i landet, på kreds- og tillægsmandater. Derskal som hidtil være 135 kredsmandater og 40 tillægs-mandater til fordeling ved folketingsvalg.Arbejdsgruppen finder heller ikke som følge af arbejds-gruppens forslag til en ændret valgkredsinddeling anledningtil at stille forslag om ændrede regler for den stedlige forde-ling af det samlede antal mandater og af det samlede antalkredsmandater på landsdelene og den stedlige fordeling afantallet af kredsmandater imellem storkredse, jf. folketings-valglovens § 10. De nævnte regler bygger i overensstem-melse med grundlovens § 31, stk. 3, på det princip, at derved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til ind-byggertal, vælgertal og befolkningstæthed.Behov for overvejelser om ændring af betingelserne foropnåelse af kredsmandat og for deltagelse i fordelingen aftillægsmandaterEfter de gældende regler i folketingsvalgloven fordelesdet antal af de 135 kredsmandater, der er fordelt til den en-kelte stor- eller amtskreds, jf. ovenfor, mellem de i stor- el-ler amtskredsen opstillede partier og kandidater uden forpartierne efter den modificerede Sainte-Laguës metode, dvs.ved anvendelse af divisorerne 1,4, 3, 5, 7, 9, osv. De 40 til-lægsmandater fordeles på landsplan mellem de partier, derdeltager i fordelingen af tillægsmandater, efter den størstebrøks metode, idet et parti dog beholder eventuelle oversky-dende kredsmandater. For at kunne deltage i fordelingen aftillægsmandater skal et parti enten 1) have opnået mindst étkredsmandat eller 2) inden for to af de tre landsdele, landeter inddelt i, have opnået mindst lige så mange stemmer somdet gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelener afgivet pr. kredsmandat, eller 3) på landsplan have opnåetmindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.Udvalgets forslag til ny valgkredsinddeling indebærer, atde nuværende 17 stor- og amtskredse reduceres til 10 stor-kredse. Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. stor- el-ler amtskreds uden for Bornholm er i dag (133:16=) 8,3kredsmandater med en variation fra 4 kredsmandater (Søn-dre og Vestre Storkredse) til 16 kredsmandater (ÅrhusAmtskreds). Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr.storkreds uden for Bornholm vil med arbejdsgruppens for-slag blive forøget til (133:9=) 14,8 kredsmandater med envariation fra 10 kredsmandater (Nordsjællands Storkreds) til21 kredsmandater (Sjællands Storkreds).Forøgelsen af det antal kredsmandater, der skal vælges forhver storkreds, indebærer, at det bliver lettere for et parti el-ler en kandidat uden for partierne at få et kredsmandat medheraf følgende adgang for et parti til at deltage i fordelingenaf tillægsmandater. Ifølge faglitteraturen om valgsystemerkan det beregnes, hvilket stemmeantal et parti ved anvendel-se af den modificerede Sainte-Laguës metode mindst skalhave for enten at have sikkerhed for at opnå et mandat (denøvre spærretærskel) eller mulighed for at opnå et mandat(den nedre spærretærskel). Begge spærretærskler falder, joflere mandater der er på valg i en storkreds. Til illustrationkan nævnes, at forøgelsen af det højeste antal kredsmandater

i en storkreds fra 16 til 21 ved 10 partiers deltagelse i et valgindebærer, at den øvre spærretærskel falder fra 5,56 pct. til4,07 pct., og at den nedre spærretærskel falder fra 3,21 pct.til 2,61 pct.Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning afarbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling medstemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005,2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 for at belyse konse-kvenserne for mandatfordelingen, såfremt arbejdsgruppensforslag til en ny valgkredsinddeling havde været gældendeved det pågældende folketingsvalg. Beregningerne viser, forså vidt angår folketingsvalget i 1987, at Venstresocialister-ne, der ikke opnåede repræsentation ved den nuværendevalgkredsinddeling, ville have opnået et kredsmandat i dennye Københavns Storkreds, og, for så vidt angår folketings-valget i 1990, at Enhedslisten, der ikke opnåede repræsenta-tion ved den nuværende valgkredsinddeling, ville have op-nået et kredsmandat i den nye Københavns Storkreds. Vedfolketingsvalgene i 1988, 1994, 1998, 2001 og 2005 er deringen ændringer i mandatfordelingen mellem partierne.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at gennemførelsen af enny valgkredsinddeling som følge af kommunalreformenhverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsen-tation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat.Det er endvidere på baggrund af ovenstående arbejdsgrup-pens opfattelse, at der som følge af arbejdsgruppens forslagtil en ny valgkredsinddeling er behov for at ændre de nuvæ-rende regler for fordeling af kreds- og tillægsmandater påpartier og kandidater uden for partierne.Model 1 for ændring af reglerne for fordeling af kreds- ogtillægsmandater: Genindførelse af d’Hondts metode vedfordeling af kredsmandaterArbejdsgruppen har overvejet to forskellige modeller forændring af de nuværende regler for fordeling af kreds- ogtillægsmandater på partier og kandidater uden for partierne.En model, arbejdsgruppen har overvejet, er indførelse afd’Hondts fordelingsmetode til anvendelse ved fordeling afkredsmandater mellem partierne og kandidater uden for par-tierne inden for hver storkreds, dvs. ved anvendelse af divi-sorerne 1, 2, 3, 4 osv. Der er tale om en genindførelse afd’Hondts metode, idet d’Hondts metode indtil folketingsval-gloven af 1953 blev anvendt til fordeling af kredsmandater.Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning afarbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling medstemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005,2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 for at belyse konse-kvenserne for mandatfordelingen, såfremt arbejdsgruppensforslag til en ny valgkredsinddeling havde været gældendeved det pågældende folketingsvalg og d’Hondts metode an-vendt i stedet for den modificerede Sainte-Laguës metode.Beregningerne viser, at hverken Venstresocialisterne ellerEnhedslisten under disse forudsætninger ville have opnåetrepræsentation i Folketinget ved folketingsvalget i 1987henholdsvis 1990, samtidig med at Jacob Haugaard fortsatville have opnået et kredsmandat ved folketingsvalget i1994.

Beregningerne viser, at den lettere adgang til at få etkredsmandat som følge af arbejdsgruppens forslag til en nyvalgkredsinddeling ved disse folketingsvalg neutraliseresved anvendelsen af d’Hondts metode, idet mandatfordelin-gen mellem partierne ved disse folketingsvalg forbliveruændret. Beregningerne viser endvidere, at der ved de på-gældende folketingsvalg var et tilstrækkeligt antal tillægs-mandater til at sikre, at intet parti fik flere kredsmandaterend det samlede mandattal, partiet var berettiget til, idet selvdet største parti ved de nævnte folketingsvalg skulle tildeleset vist antal tillægsmandater.Hertil kommer, at det fald i spærretærsklerne, det størreantal kredsmandater i en storkreds medfører ved fortsat an-vendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode, jf.ovenfor, også mindskes eller måske ligefrem konverteres tilen stigning ved en overgang til d’Hondts metode. Til illu-stration kan nævnes, at forøgelsen af det højeste antal kreds-mandater i en storkreds fra 16 til 21 ved 10 partiers deltagel-se i et valg og ved samtidig overgang til d’Hondts metodeindebærer, at den stemmeandel, som et parti mindst skal ha-ve for at have sikkerhed for at få opnå et mandat (den øvrespærretærskel), og som ellers ville være faldet fra 5,56 pct.til 4,07 pct., alene falder til 4,55 pct., og at den stemmean-del, som et parti mindst skal have for at have mulighed forat opnå et mandat (den nedre spærretærskel), der ellers villevære faldet fra 3,21 pct. til 2,61 pct., tværtimod stiger til3,33 pct.Arbejdsgruppen har ladet foretage en gennemregning afarbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling medstemmetallene fra folketingsvalgene i henholdsvis 2005,2001, 1998, 1994, 1990, 1988 og 1987 med alternative for-delinger mellem antallet af kredsmandater på landsplan ogantallet af tillægsmandater på landsplan for at belyse, vedhvilket (laveste) antal kredsmandater og dermed også vedhvilket antal tillægsmandater et parti i hele landet ved an-vendelse af d’Hondts metode ville have opnået et antalkredsmandater, der ville overstige det samlede mandatantal,som partiet ville have været berettiget til på landsplan i for-hold til sit stemmetal, med 1 mandat. Beregningerne foreta-get med 11 storkredse viser, at det laveste antal kredsmanda-ter, ved hvilket et parti ville opnå 1 kredsmandat mere enddet samlede mandatantal, som partiet ville have været beret-tiget til på landsplan i forhold til sit stemmetal, ville udgøremellem 140 (Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 1998)og 157 (Socialdemokratiet ved folketingsvalget i 1987). Be-regningerne illustrerer robustheden i den gældende fordelingmellem 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater ved an-vendelse af d’Hondts metode.Der må dog tages nogle forbehold for virkningen af dennemodel ved fremtidige valg: 1) Det vil ikke kunne udelukkes,at et parti ved fremtidige valg med en given geografisk kon-centration af stemmerne, som ikke ville have opnået repræ-sentation i Folketinget ved den gældende valgkredsinddelingog ved den gældende mandatfordelingsmetode (modificeretSainte-Laguë), kunne have opnået et kredsmandat ved denny valgkredsinddeling med 10 storkredse uanset overgangtil d’Hondts metode. 2) Samtidig vil det ikke kunne udeluk-

kes, at et parti, der i en anden del af landet, hvor der medden nye valgkredsinddeling ikke sker tilsvarende forøgelseraf storkredsenes størrelse, f.eks. i Fyns Storkreds eller iØstjyllands Storkreds, som følge af overgangen til d’Hondtsmetode fremover ikke vil opnå et kredsmandat i den nyestorkreds, selv om partiet ville have fået kredsmandat i stor-kredsen under den gældende valgkredsinddeling og ved dengældende mandatfordelingsmetode. 3) Det kan ikke udeluk-kes, at der ved fremtidige valg opstår situationer, hvor detstørste parti får flere kredsmandater end det antal mandaterpå landsplan, partiet ifølge sit stemmetal er berettiget til,selv om noget tyder på det modsatte.Model 2 for ændring af reglerne for fordeling af kreds- ogtillægsmandater: Omdannelse af 2-procents-reglen foropnåelse af tillægsmandater til også at være en spærreregelfor opnåelse af kredsmandaterEn anden model, arbejdsgruppen har overvejet, har væretat fastsætte spærreregler i folketingsvalgloven for, hvornåret parti eller en kandidat uden for partierne kunne deltage ifordelingen af kredsmandater inden for den pågældendestorkreds. Kredsmandaterne skulle i givet fald blive fordeltefter den gældende mandatfordelingsmetode (modificeretSainte-Laguë) mellem de partier og kandidater uden for par-tierne, der opfyldte betingelserne i en sådan spærreregel.En sådan spærreregel kunne i givet fald bestå i, at et partieller en kandidat uden for partierne for at få adgang til atdeltage i fordelingen af kredsmandater inden for en stor-kreds skal enten 1) have vundet det 1.-15. kredsmandat ikredsen, eller 2) have opnået mindst et kredsmandat i en an-den storkreds, der ved det pågældende valg har højst 15kredsmandater, eller have opnået mindst et af de 15 kreds-mandater i en anden storkreds, der ved det pågældende valghar flere end 15 kredsmandater, eller 3) inden for to af de trelandsdele, landet er inddelt i, have opnået mindst lige såmange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stem-mer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 4) pålandsplan have opnået mindst 2 pct. af de samlede afgivnegyldige stemmer. For det tyske mindretals parti gælderspærrereglen dog ikke.Den første betingelse får kun relevans for de af arbejds-gruppen foreslåede storkredse med flere end 15 kreds-mandater, dvs. for Østjylland med 17, Sydjylland med 18 ogSjælland med 21 kredsmandater. Fastsættelsen af grænsentil det 15. opnåede kredsmandat er sket med det formål, atdet hverken bliver lettere eller sværere at opnå et kreds-mandat end ved valgkredsinddelingen i 1970 som følge afden forrige kommunalreform, hvor den største stor- elleramtskreds på daværende tidspunkt (Københavns Amtskreds)havde 15 tillægsmandater.Den tredje og fjerde betingelse svarer til de gældendespærreregler nr. 2 og 3 for opnåelse af tillægsmandater for atsikre, at de partier, der efter gældende regler har adgang tilat få tillægsmandater, dermed også har adgang til at fåkredsmandater.Opmærksomheden henledes på, at fastsættelsen af græn-sen til det 15. opnåede kredsmandat ikke hindrer, at et parti

eller en kandidat uden for partierne i en foreslået storkreds,der erstatter en nuværende stor- og amtskreds med mindreend 15 kredsmandater, fremover vil kunne opnå op til det15. kredsmandat i den foreslåede storkreds, selv om det på-gældende parti eller kandidat uden for partierne ikke villehave opnået et kredsmandat under den gældende stor- elleramtskredsinddeling. Den foreslåede spærreregel ville såle-des ikke have hindret Venstresocialisterne henholdsvis En-hedslisten i at opnå et kredsmandat i den foreslåede Køben-havns Storkreds ud fra stemmetallene ved folketingsvalget i1987 henholdsvis 1990, selv om de pågældende partier ikkeopnåede et kredsmandat i nogen af de tre meget mindre kø-benhavnske storkredse ved de pågældende folketingsvalg.Modellen vil indebære et formelt brud med hidtidig tradi-tion og principper: Adgangen til deltagelse i fordelingen afkredsmandater i de enkelte valgkredse sammenkædes medstemmetallet opnået på landsplan og indtræder ikke alene ikraft af, at partiet rent faktisk har opstillet kandidater i denpågældende valgkreds, ligesom adgangen til deltagelse i for-delingen af kredsmandater i den enkelte valgkreds afskæres,uanset om partiet i den pågældende valgkreds eventuelt måt-te have opnået stemmer nok til et kredsmandat. Et parti, derhar stemmer nok til at opnå et kredsmandat, men ikke pålandsplan har det fornødne stemmeantal til at deltage i man-datfordelingen, afskæres således fra opnåelse af kreds-mandatet og fra deltagelse i fordelingen af tillægsmandater.Arbejdsgruppens vurdering af de to modellerEfter arbejdsgruppens opfattelse vil begge de beskrevnemodeller være egnede til at opfylde arbejdsgruppens mål-sætning om, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddelingsom følge af kommunalreformen hverken skal gøre det lette-re eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alenegennem opnåelse af kredsmandat.Arbejdsgruppen har imidlertid ikke det fornødne grundlagfor at tage stilling til modellen vedrørende en genindførelseaf d’Hondts metode til fordeling af kredsmandater ved fol-ketingsvalg, idet virkningen af d’Hondts metode for fremti-dige valg ikke kan belyses i fuldt omfang på baggrund afden foretagne gennemregning af folketingsvalgene fra ogmed 1987 med anvendelsen af d’Hondts metode og arbejds-gruppens forslag til ny valgkredsinddeling.Det er derfor arbejdsgruppens indstilling, at det fremoverbør være en betingelse for at opnå et kredsmandat i en stor-kreds enten, at partiet eller kandidaten uden for partiet haropnået det 1.-15. kredsmandat efter den modificerede Sain-te-Laguës metode, eller at partiet efter de gældende spærre-regler i øvrigt har adgang til at deltage i fordelingen af til-lægsmandater. Spærrereglen skal dog ikke gælde for det ty-ske mindretals parti.Det er endvidere arbejdsgruppens indstilling, at Folketin-gets Udvalg for Forretningsordenen bør anmode professor,dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Aarhus Universitet om som eks-pert i valgsystemer at foretage en undersøgelse af virknin-gen af en eventuel indførelse af d’Hondts metode til forde-ling af kredsmandaterne i de af arbejdsgruppen foreslåedestorkredse. Forudsætningerne og formålet med analysen så

Bilag 1

Nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalrefor-

men

BaggrundEfter den gældende folketingsvalglov er landet i valgmæssig henseende inddelt i tre landsdele: Køben-havn-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er i alt inddelt i 17 stor- og amtskredse. LandsdelenKøbenhavn-Frederiksberg består af tre storkredse, og landsdelene Øerne og Jylland består af hver syvamtskredse. De tre storkredse er særlige geografiske enheder, der ikke følger andre administrative græn-ser, mens de i alt 14 amtskredse følger amtskommunernes grænser. Stor- og amtskredsene er igen inddelti alt i 103 opstillingskredse, der som altovervejende hovedregel består af to eller flere kommuner, enkommune eller dele af en kommune. Den nærmere kredsinddeling fremgår af folketingsvalglovens § 8 ogdet til denne bestemmelse hørende bilag til loven (valgkredsfortegnelsen).Landsdelene benyttes til den stedlige fordeling af tillægsmandaterne og den stedlige placering af partier-nes tillægsmandater. Stor- og amtskredsene er de egentlige valgkredse, der danner grundlag for den sted-lige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for parti-erne. Opstillingskredsene har betydning for, hvilke kandidater der skal besætte de mandater (kreds- såvelsom tillægsmandater), et parti opnår i en stor- eller amtskreds.Den aftale om en kommunalreform, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, indebærer,at der oprettes fem nye regioner, og at forligspartierne opfordrer kommunerne til at finde sammen i nyestørre kommuner. Regions- og kommuneinddelingen skal være klar med henblik på, at der i november2005 afholdes valg til de nye regioner og kommunalbestyrelserne i de nye, sammenlagte kommuner og ilandets øvrige kommuner.Gennemførelsen af kommunalreformen rejser et behov for at se på den gældende inddeling i landsdele,stor- og amtskredse samt opstillingskredse.Folketingets inddragelse forud for udarbejdelse af lovforslagEfter drøftelser med indenrigs- og sundhedsministeren har formændene for folketingsgrupperne beslut-tet, at arbejdet med nye valgkredse som følge af kommunalreformen forankres i Folketinget, og at derinden fremsættelse af lovforslag herom udarbejdes et forslag til en folketingsbeslutning herom med hen-blik på fremsættelse ved formændene for folketingsgrupperne.Nedsættelse af arbejdsgruppeMed henblik på udarbejdelse af et sådant forslag til en folketingsbeslutning nedsætter gruppeformænde-ne en parlamentarisk arbejdsgruppe med Folketingets formand som formand.Arbejdsgruppen sammensættes i øvrigt således:Folketingsgrupperne for Venstre, Dansk Folkeparti, Konservativt Folkeparti og Kristendemokraterneudpeger 7 deltagere, og folketingsgrupperne for Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det RadikaleVenstre og Enhedslisten udpeger 6 deltagere i arbejdsgruppen.Valgforbundene kan frit udskifte deres repræsentanter.OpgaverArbejdsgruppen skal i lyset af de ændringer, der vil ske i den kommunale inddeling som følge af kom-munalreformen, overveje behovet for ændringer af den gældende inddeling i landsdele, stor- og amtskred-se samt opstillingskredse og komme med forslag hertil.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde lægge til grund, at Danmark som hidtil skal inddeles i et antal kredse,der danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne og disses fordeling på partierne ogeventuelle kandidater uden for partierne, og at disse kredse skal inddeles i et antal opstillingskredse. Ar-bejdsgruppen skal lægge til grund, at Bornholm fortsat skal være sikret to kredsmandater. Arbejdsgruppenskal overveje behovet for en inddeling af Danmark i landsdele.Forslag til andre ændringer i den gældende valgordning end dem, der er en nødvendig eller hensigts-mæssig følge af en ændret valgkredsinddeling, ligger uden for arbejdsgruppens område.Arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige inddeling af landet i kredse, der danner grundlag for forde-ling af kredsmandaterne, i opstillingskredse og eventuelt i landsdele er tilpasset den kommende regions-og kommuneinddeling i Danmark, således at det så vidt muligt sikres, at grænserne for de nævnte folke-tingsvalgkredse ikke går på tværs af regionerne og kommunerne.Arbejdsgruppen skal sikre, at der ved den fremtidige inddeling af landet i de nævnte folketingsvalgkred-se er taget hensyn til geografisk samhørighed.Arbejdsgruppen skal på denne baggrund fremlægge det forslag til en ændret valgkredsinddeling,som arbejdsgruppen kan anbefale som det mest hensigtsmæssige.Arbejdsgruppen bedes i den forbindelse komme med forslag til en ordning, hvor hver af de kommenderegioner som udgangspunkt udgør to eller flere kredse, der danner grundlag for den stedlige fordeling afkredsmandaterne og disses fordeling på partierne og eventuelle kandidater uden for partierne, idet Born-holm herved skal være sikret to kredsmandater, og idet en region kan udgøre en kreds, hvis dette befolk-ningsmæssigt og geografisk skønnes mest hensigtsmæssigt.Det præciseres i den forbindelse, at hele den gældende valgkredsinddeling kan tages op til overvejelseog ikke blot de dele af valgkredsinddelingen, der direkte berøres af kommunesammenlægninger.TidsplanArbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden 1. februar 2006 med henblik på gennemførelse af beslut-ningsforslag og lovforslag inden sommeren 2006.Sekretariatsmæssig bistandFolketingets administration yder sekretariatsbistand til arbejdsgruppen.På baggrund af tilkendegivelse herom fra indenrigs- og sundhedsministeren vil arbejdsgruppen have ad-gang til at trække på Indenrigs- og Sundhedsministeriets ekspertise som led i udvalgsarbejdet.Folketingets formand vil opfordre indenrigs- og sundhedsministeren til at udpege to tilforordnede til ar-bejdsgruppen med særlig sagkundskab og til at stille sekretariatsbistand til rådighed, som vil skulle arbej-de efter instruktion fra arbejdsgruppen.Arbejdsgruppen udarbejder et budget for sit arbejde med henblik på forelæggelse for Præsidiet.17. december 2004J.nr. 20

Fortegnelse over medlemmer af parlamentarisk arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af

kommunalreformen

Folketingets formand, Christian Mejdahl (formand)Erik Larsen (Venstre)Flemming Damgaard Larsen (Venstre)Poul Nødgaard (Dansk Folkeparti)Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti)

Bilag 2

Oversigt over omdelte henvendelser i Valgkredsarbejdsgruppen til dags dato

2. marts 2006Bilag H 1Oversigt over omdelte henvendelser i Valgkredsarbejdsgruppen til dags datoVenstre i Gudme, Svendborg og Egebjerg (Lise-Lotte Tilsted, for-mand, og Lars Erik Hornemann, formand for sammenlægningsudval-get)Ærø Kommune (formand for Socialdemokraterne, formand for Socia-listisk Folkeparti, formand for Venstre)Venstre, Sæby-kredsen (Gert Storkborg Jensen, formand)Det Radikale Venstre (Søren Bald, landsformand)De politiske vælgerforeninger i Stevns KommuneVenstre i Vejle Amt (Anton Yding, amtsformand)Fredericia Kommune og Middelfart Kommune (Uffe Steiner Jensen,borgmester i Fredericia, og Steen Dahlstrøm, borgmester i Middel-fart)Næstved Kommune (Henning Jensen, borgmester)Venstre i Middelfart (Lars Kamp Eriksen, formand)Formand for kommuneforeningen i (ny) Kalundborg, Henrik Lunds-gaardVenstre i Odense (Per Sehested-Blad, kredsformand 1. kreds, Corne-lis ten Veen, kredsformand 2. kreds, og Birthe Kargaard, kredsfor-mand 3. kreds)Socialdemokratiet i Roskilde (Lars Bonde Eriksen, kredsformand)Venstre i Faaborg-Midtfyn (Kristian Skovslund Nielsen, formand)Socialdemokratiet i Helsingør (Jørn Weirsøe, kredsformand)Venstre i Svendborg-Langeland-kredsen (Niels Egedal, kredsfor-mand)Helsingør Kommune (Per Tærsbøl, borgmester, og Flemming Jensen,kommunaldirektør)Middelfart Kommune (Uffe Steiner Jensen, borgmester i Fredericia,og Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart)Det Radikale Venstre (Søren Bald, landsformand)Venstre og Socialdemokratiet i Kolding (Jørgen Staugaard, kredsfor-mand for Venstre, og Christian Haugk, kredsformand for Socialde-mokratiet)Venstre i Silkeborgkredsen (Freddy Pingel, formand)Vagn Aage Kjeldsen, Venstre, Per Pedersen, Socialdemokraterne,Ole Birch, Det Radikale Venstre, og Niels Ove Jespersen, Det Kon-servative Folkeparti, ViborgkredsenLars Bonde Eriksen, kredsformand i Roskilde, SocialdemokraterneKredsformand Jens Chr. Nielsen, Venstre i GivekredsenRepræsentanter for Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti,Socialistisk Folkeparti og Venstre i (ny) Hedensted og (ny) HorsensKommuner

Bilag 2Bilag H 1ValgkredsarbejdsgruppenVenstre i Gudme, Svendborg og EgebjergChristian MejdahlFolketingetChristiansborg1240 København K30-11-05Vedr. Nye kredsinddelingerForanlediget af rygter om Ærø Kommunes ønske om optagelse i Svendborg-Langelands kredsen, vilVenstre i ny Svendborg Kommune meddele, at vi under ingen omstændigheder kan acceptere, at voresnye kommune bliver delt i to folketingskredse, såfremt den ny kreds måtte blive for stor.Med venlig hilsenLise-Lotte TilstedFormandLars Erik HornemannFormand for sammenlægningsudvalgetBilag H 2ValgkredsarbejdsgruppenFolketingets formand Christian MejdahlFolketingetChristiansborg1240 København KÆrø, den 1. december 2005Ændring af valgkredsinddelingen ved valg til FolketingetDa undertegnede partier har erfaret, at der er planer om at ændre valgkredsinddelingen ved valg til Fol-ketinget, og at det i den forbindelse overvejes at flytte Ærø til Assens Middelfart kredsen, skal vi anmodeom, at Ærø overflyttes til Svendborg – Langeland kredsen.Der er i forvejen stærke historiske og geografiske bånd mellem Sydfyn, Langeland og Ærø.Kommunerne i området samarbejder allerede tæt på en lang række områder, og dette samarbejde vil iforbindelse med kommunalreformen blive styrket, idet såvel Langeland Kommune som Ærø Kommuneskal indgå i et samarbejde med Svendborg Kommune i henhold til Lov om forpligtende kommunale sam-arbejder.En overflytning af Ærø Kommune til samme opstillingskreds, som Svendborg Kommune og LangelandKommune kommer til at tilhøre, vil på denne baggrund forekomme helt naturlig.Alternativt skal vi anmode om at forblive i Fåborg kredsen.Vi skal derfor udtrykke håb om, at der vil blive set med velvilje på denne henvendelse.Med venlig hilsenSocialdemokraterne

Socialistisk FolkepartiVenstreBilag H 3ValgkredsarbejdsgruppenVenstreHr. FolketingsformandChristian Mejdahl,Vilstedvej 33, Oudrup,9670 Løgstør14. december, 2005Att: Venstres medlemmer i udvalget for ændring af opstillingskredse til FolketingetAng.: Sæby-kredsens fremtidige geografiske områdePå de seneste møder i Kredsbestyrelsen har vi haft et punkt, der hedder Sæby-kredsens fremtid. Det erikke nogen hemmelighed at vi i Sæbykredsen har været stolte af at vi igennem mange år har ydet en solidopbakning til kredsens Venstre-kandidat og at vi har været i stand til at give valg til en Venstre-kandidatigennem mange folketingsvalg. Vi har i kredsen nogle gode traditioner, herunder Grundlovsmødet påDannerhøj, men også et godt organisatorisk sammenhold, der har gjort at vi igennem generationer harkunnet levere »Venstre-varen«. Det er derfor et ideelt ønske at Kredsen kunne bevares uændret, men vihar dog en politisk realitetssans, der siger at dette er umuligt. Eftersom Frederikshavn Kommune fremti-digt kommer til at omfatte Sæby kommune vil dette område naturligt skulle lægges sammen med den nu-værende Frederikshavn kreds.Vi har forstået at man skal holde et møde i udvalget d. 19. december 2005 og derfor har man i Kredsenbesluttet at sende dette brev til Venstres repræsentanter i udvalget.Enenigkredsbestyrelse ønsker at pege på det ønskelige i at området bestående af Brønderslev-Dron-ninglund Kommune bliver sammenlagt med området der dækkes af den nye Jammerbugtkommune ogherefter udgør en ny selvstændig kreds. Den nuværende Sæby kommune ønskes sammenlagt med Frede-rikshavn kommune. På denne måde vil man bedst kunne tilgodese ønsket om ikke at bryde kommune-grænser og samtidig opnå en passende størrelse på nye opstillingskredse.En løsning hvor alene en del af Jammerbugtkommunen går til Brønderslev-Dronninglund er ikke anbe-falelsesværdig. På denne måde vil kommunens politiske bagland blive delt i to hvilket kan give en mæng-de politisk uro med en »Øst og Vest« fraktion. Det gælder i vort parti som i andre partier.Vi vil også gerne samtidig give udtryk for at vi ikke finder det heldigt at BrønderslevDronninglundsammen med en del af den nordlige del af en af Ålborg-kredsene skulle udgøre en ny selvstændig kreds.En kandidat der søger opbakning blandt Ålborgvælgere skal varetage interesser, der mange gange lokaltkan gå imod et oplands interesser og dette kan i nogen sammenhæng give medlemmet en vis uvilje modat tage stilling til synspunkter. Dette giver ikke den bedste demokratiske proces da synspunkter dervedundertrykkes. En kreds der fortrinsvist er opbygget som en ren »Landdistriktkreds« eller en ren By-kreds,i hvert fald inden for samme kommune, giver et roligt bagland og dermed også organisatorisk den mestvelfungerende.Sæbykredsen vil tage initiativ til at der først i det nye år optages forhandling med Fjerritslevkredsen ogkommuneorganisationerne i Jammerbugtkommunerne med henblik på der at drøfte, hvilke mulighederder findes i området.Det er Sæbykredsens ønske at man i den videre planlægning tager højde for ovennævnte synspunkter.

Ønskes der yderligere oplysninger m.m. står vi selvfølgelig til disposition.Med venlig hilsenGert Storkborg JensenFormandSæby-kredsenBilag H 4Valgkredsarbejdsgruppendet radikale venstrelandsformandenKøbenhavn, den 14. december 2005Til Folketingets formandChristiansborg1240 KKære Christian MejdahlI forlængelse af strukturreformen er arbejdet med udformningen af et nyt Danmarks-kort til det næstefolketingsvalg ved at blive gjort i den arbejdsgruppe, som du er formand for. Det er sikkert ingen hemme-lighed for dig, at dette arbejde følges med meget betydelig interesse blandt de politiske partiers medlem-mer, fordi det vil sætte sig spor i de strukturer, som partierne som vælgerorganisationer skal arbejde i ogmed.Jeg skal ikke gå ind i konkrete vurderinger af forskellige modeller, men alene holde mig til to forhold,som jeg anser for vigtige, og som jeg vil tro, at mange aktive i vælgerforeningerne vil være enige medmig i.Det drejer sig dels om valgkredsenes størrelse, dels om de enkelte opstillingskredses størrelse.For at sikre den størst mulige jævnbyrdighed mellem landets forskellige valgkredse vil jeg opfordre til,at udvalget gør sig betydelige anstrengelser for at sikre, at vælgertallet i de enkelte valgkredse er nogen-lunde lige stort, og at der ikke er for mange valgkredse. Det er oplagt, at disse hensyn ikke nødvendigviskan opfyldes, uden at der bliver forskel i den arealmæssige udstrækning, men jeg finder, at det vigtigsteer, at der ikke er for store forskelle mellem vælgertallene i det antal valgkredse, der bliver slutresultatet.Det samme synspunkt kan anføres for så vidt angår opstillingskredsene, men har ikke helt den sammevægt som i forbindelse med valgkredsene, hvor afstandene spiller en langt større rolle. På den anden sidevil det også med opstillingskredsene være en fordel, hvis de er nogenlunde lige store.I den sammenhæng vil det være til stor fordel for det politiske og folkelige arbejde, som partiernes væl-gerorganisationer laver mellem valgene, hvis udvalget i sine bestræbelser kan nå frem til, at der skabesopstillingskredse efter en af følgende tre forskellige modeller:– en kommune så vidt muligt lig en opstillingskreds (som Helsingør i dag)– gerne flere valgkredse i én kommune (som i Århus i dag)– gerne to (evt. flere) kommuner lig en opstillingskredsDet vil vanskeliggøre meget politisk arbejde, hvis man deler en kommune, så dens indbyggere kommeri forskellige opstillingskredse, der også dækker områder uden for kommunen.Jeg uddyber gerne disse synspunkter på principperne for nye valg- og opstillingskredse, men har i øvrigttillid til, at udvalgets sammensætning og du som formand vil kunne sikre en enig indstilling, der kan bru-ges af indenrigsministeren, når han skal fremlægge det endelige lovforslag.Med venlig hilsenSøren Baldlandsformand for Det Radikale Venstre

Bilag H 5ValgkredsarbejdsgruppenUdvalget for inddeling af nye valgkredse, v. fmd. Chr. MejdahlFolketingetChristiansborg1240 København KStevns d. 17/12 2005Til medlemmerne af udvalget for inddeling af nye valgkredse.Stevns kommune vil efter kommunalreformen komme til at bestå af de nuværende kommuner Vallø ogStevns. De to kommuner hører i dag hjemme i henholdsvis Roskilde og Storstrøms amter.Begge kommuner har i tiden op til kommunalreformen arbejdet målrettet på dels en sammenlægning,dels en orientering nordpå mod Køge.Dette skyldes, at begge kommuner i altovervejende grad har interesser, der går nordpå. Det gælder in-frastrukturen, da vi har mange borgere, som hver dag pendler nordpå med bil og/eller tog. Det gælderuddannelsesinstitutioner, hvor stort set alle gymnasiesøgende benytter Køges gymnasier. Også Roskildeamts sygehus i Køge benyttes i stigende grad af de to kommuners borgere, ligesom Køge er den nærmestestørre handelsby for borgerne i Stevns kommune.Der har i de senere år været etableret adskillige samarbejder mellem Vallø/Stevns og de nordlige kom-muner: skattesamarbejde, fælles koordinationsudvalg, erhvervssamarbejde m.m. Det langsigtede mål harhele tiden været, at de to kommuner skulle blive en fast integreret del af området omkring Køge bugt.Køge kommune valgte i reformen at gå sammen med Skovbo kommune. Dette valg ændrer dog på in-gen måde Stevns' fortsatte ønske om at orientere sig nordpå. Der er blandt alle politiske partier i Stevnskommune enighed om dette.Som fremtidig bosætnings-/udflytningskommune har det været afgørende for Stevns, at såvel en kom-mune- som en amtsgrænse nordpå blev opløst. Og det lykkedes som bekendt. Det er derfor et stærkt øn-ske, at Stevns også bliver en del af en valgkreds, som indgår i samme storkreds som kommunerne umid-delbart nord for Stevns. Vi skal anmode om, at udvalget for inddeling af nye valgkredse tilgodeser Stevnskommunes interesse i en fortsat nordlig orientering.Med venlig hilsende politiske vælgerforeninger i Stevns kommune:Socialdemokraterne, formand Poul MadsenRadikale, formand Niels OvergaardKonservative, Stevns, formand Frank TaarupKonservative, Vallø, formand Per EkstenDansk Folkeparti, formand Keld HeinSocialistisk Folkeparti, formand Tine RasmussenVenstre, formand Anni HansenPoul MadsenSocialdemokraterne, formand:Skelvej 34671 StrøbyRadikale, formand:Niels OvergaardGjorslevvej 1, Holtug

4660 Store-HeddingeKonservative, Stevns, formand:Frank TaarupDrosselvej 17, Hellested4652 HårlevPer EkstenBogøvej 104652 HårlevKeld HeinMarkstrædet 2, Magleby4672 KlippingeTine RasmussenStrandvejen 44673 RødvigAnni HansenSkovvejen 494660 Store-HeddingeBilag H 6ValgkredsarbejdsgruppenVejle AmtFredericia, den 10. januar 2006Folketingets valgkredskommissionFolketingetChristiansborgAtt. Christian MejdahlVedr. reform af valgkredseForretningsudvalget for Venstre i Vejle Amt har på et møde drøftet ovennævnte problemstilling. Jeg harherunder i punktform angivet de udsagn, som blev fremført på mødet, og som vi vil anmode dig om attage med i kommissionens videre arbejde:l. Vi mener, at det vil være meget betænkeligt at dele en kommune i flere opstillingskredse (medundtagelse af de 4 største byer som hidtil). En opdeling vil give en række organisatoriske problem-stillinger, og det blev fremført, at man allerede i de nye kommuner har fået etableret et godt samar-bejde, hvorfor det vil være uheldigt at bryde dette op igen.2. Vi er bevidste om, at ovenstående vil bevirke meget store befolkningsmæssige forskelle mellem opstil-lingskredsene (hvilket også er tilfældet i dag). Vi ser derfor ikke noget problem i evt. at slå 2 kommunersammen til 1 opstillingskreds.3. Med hensyn til valgkredse (svarende til de nuværende amter) ser vi gerne, at der er en vis sammen-hængskraft i disse, forstået på den måde, at man ikke danner valgkredse, hvor befolkningen ikke føler

nogen samhørighed med hinanden. F.eks. ville folk i Ringkøbing nok synes, at det ville være sært at værei samme valgkreds som Aarhus.4. Den skitserede opdeling i 3 landsdele (region Nord og Midt, region Syd og Sjælland, region Hovedsta-den og Bornholm) har vi ingen bemærkninger til.5. Vi anbefaler, at hverken valgkredse eller opstillingskredse overskrider grænserne i de nye regioner, dadette vil give meget store problemer både organisatorisk og politisk.Vi håber som nævnt, at dette kan indgå i de videre drøftelser i kommissionen, og vi er gerne til rådig-hed, hvis man skulle ønske at høre vor mening om andre problemstillinger.Venlig hilsenAnton YdingAmtsformandBilag H 7ValgkredsarbejdsgruppenFredericia KommuneByrådssekretariatetMiddelfart Kommune11.01.2006FolketingetArbejdsgruppen vedr. nye valgkredse,Att. Chr. MajdahlChristiansborg1240 KøbenhavnNye valgkredse som følge af kommunalreformenDen netop gennemførte kommunalreform medførte ikke nogen sammenlægning mellem Fredericia ogMiddelfart Kommune, selvom der gennem mange år har været et tæt samarbejde mellem de to kommu-ner. Et samarbejde der de kommende år vil blive intensiveret indenfor erhvervsområdet, forskellige sek-torspecifikke opgaver og ikke mindst på kultur og idrætsområdet til gavn for de to kommuners tilsammenca. 87.000 indbyggere.Med henblik på at styrke samarbejdet har det mellem de to kommuner været drøftet, hvorvidt der kunneetableres en fælles valgkreds mellem de to kommuner for også på denne måde at styrke samarbejdet ogden fælles identitet på mange af samarbejdsområderne.Vi skal derfor foreslå, at der ved revisionen af valgkredsene oprettes en nyLillebæltkreds bestående afFredericia Kommune og Middelfart Kommune med 87.000 indbyggere.I forhold til tidligere er der tale om at Fredericiakredsen reduceres med Børkop Kommune der bliver endel af NyVejle Kommune og Middelfartkredsen reduceres med Assens og Glamsbjerg, der sammen medTommerup, Aarup, Haarby og Vissenbjerg bliver til Ny Assens Kommune.Endelig finder vi, at en nyLillebæltkreds tilhørende den kommende fynske storkreds, tillige vil skabeen bedre balance i størrelsesforholdet mellem de to storkredse i Region Syddanmark der således blivernæsten lige store.Vi deltager gerne i et møde med arbejdsgruppen for yderligere at uddybe forslaget.Med venlig hilsen

Uffe Steiner JensenBorgmesterFredericiaSteen DahlstrømBorgmesterMiddelfartBilag H 8ValgkredsarbejdsgruppenNæstved KommuneBorgmesteren18. januar 2006Folketingets PræsidiumFormand Christian MejdahlChristiansborg1240 København KOpstillingskreds ved valg til Folketinget.Den gennemførte ændring af den kommunale inddeling og oprettelse af regioner medfører en revisionaf de eksisterende opstillingskredse, og jeg har ved møder med de lokalt valgte folketingsmedlemmer er-faret, at der er indledt drøftelser om forslag til nye opstillingskredse.Jeg vil i den forbindelse på vegne af den nye Næstved Kommune anbefale, at denne kommune bliver énopstillingskreds med sine ca. 61.000 vælgere, hvilket også svarer til den størrelse, der er gældende vedgennemførelse af kommunale valg. Det er vores helt klare opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt forkommunen med én opstillingskreds, således at kommunens vælgere ikke skal opdeles på to eller flere op-stillingskredse, og således at der kan vælges én valgbestyrelse til gennemførelsen af valg og folkeafstem-ninger.Endvidere er det vores opfattelse, at det vil være vanskeligt at foretage en naturlig deling i flere kredse,idet der kun er ét midtpunkt i kommunen, nemlig Næstved byområde, hvor også flertallet af vælgerne erbosiddende.Jeg har også det indtryk efter samtaler med de lokalt valgte folketingsmedlemmer og med repræsentan-ter for partierne, at der ikke er noget ønske om, at den nye Næstved Kommune opdeles i flere opstillings-kredse. Tværtimod!I den gældende inddeling i opstillingskredse udgør Næstved, Holmegaard og Suså kommuner 2. opstil-lingskreds i Storstrøms Amt med ca. 49.000 vælgere. Fladså Kommune med ca. 5.800 vælgere er en delaf Præstøkredsen i Storstrøms Amt, og Fuglebjerg Kommune med ca. 4.900 vælgere indgår i Sorøkredseni Vestsjællands Amt.Med venlig hilsenHenning JensenKopi til folketingsmedlemmerneMagnus Heunicke, Helge Adam Møller, Karsten Nonbo, Colette Brix og Simon Emil AmmitzbøllBilag H 9ValgkredsarbejdsgruppenVenstreFormand for Folketinget Christian MejdahlChristiansborg1240 København K.

Middelfart den 17. januar 2006Att.: Udvalget og udvalgsarbejdet ang. valg- og opstillingskredseValg - og opstillingskredse.Fra Venstre i Middelfart kan vi overordnet støtte, at der skal foretages en tilpasning af valg- og opstil-lingskredsene, som opfølgning på strukturreformen, men for det fynske område har vi en række syns-punkter, som det er vigtigt for os, at få gjort opmærksom på allerede nu, som følge af de udmeldinger derer begyndt at cirkulere i debatten.Fyn Skal være en valgkredsVi har med stor undren erfaret, at enkeltpersoner af egen drift er i gang med at foreslå, at Middelfart-området skal lægges sammen med Fredericia-området, således at valgkredsområdet for Fyn skal udvidesmed lidt af Jylland. Vi er godt klar over at de borgmestre fra henholdsvis Middelfart og Fredericia er medi dette arbejde, men vi gør tydeligt opmærksom på, at der blev afholdt en folkeafstemning i området, dernetop handlede om hvorvidt de to kommuner skulle gå sammen over Lillebælt. Det sagde borgerne i Mid-delfart klart Nej til.Det er fint nok at de to borgmestre koordinerer nogle ting på det erhvervsmæssige område over Lille-bælt, men der er intet fællesskab eller samhørighed på nogen måde i politisk og valgmæssig sammen-hæng. Det vil tværtimod trække tingene skævt på begge sider af Lillebælt og ikke mindst i andre tilstø-dende kredse, hvis man tænker lidt længere. Det river kort og godt tingene fuldstændig i stykker.Venstre i Middelfart er ikke med i dette initiativ og som besluttet på vort bestyrelsesmøde i dag, så tagervi hermed særdeles skarpt afstand fra det forslag. Vi kræver kort og godt det forslag taget af bordet straksog vi vil ønsker ikke at se det som oplæg nu i nærmeste fremtid.Vi vil meget tydeligt foreslå, at Fyn er en valgkreds også i fremtiden.OpstillingskredseGl. Middelfart-kredsen har som bekendt en noget skæv geografisk sammensætning og derfor har vi fuldforståelse for, at Gl. Middelfart-kredsen står til at forsvinde i den nye inddeling.Fra Venstre i Middelfart er vi med på og kan tilslutte os en sammenlægning med Ny Bogense området.Det vil give en harmonisk og fornuftig opstillingskreds.Ny Assens Kommune vil strække sig langt ind på Fyn og have opland til alle sider, bortset fra kysten, såogså en ny Assens-kreds vil have muligheder i fremtiden, når man tænker på at Fyn er et valgområde.Så det er ikke noget problem, at Ny Assens området ved første øjekast kan synes at blive for lille. Detvil den ikke være i det daglige arbejde med den geografiske placering i forhold til resten af det fynskeområde.Vi tager afstand fra og vil ikke acceptere, at blive lagt sammen med områder i Jylland.Afslutningsvis anmoder vi om snarest at få tilsendt materiale om valg- og opstillingskredse, til vort vi-dere arbejde i organisationen.Således vedtaget af bestyrelsen for Venstre i Middelfart på bestyrelsesmødet tirsdag den 17. Januar2006.Med venlig hilsenVenstre i Middelfartv/formand Lars Kamp EriksenGl. Vestergade 28, 1. sal5500 MiddelfartTlf. 64 4104 46Bil 20 41 64 06Email [email protected]Bilag H 10Valgkredsarbejdsgruppen

Mullerup d.18. Januar 2006Jeg skriver angående ny kredsinddeling og en eventuel deling af Region Sjælland i 2 valgområder.Efter min opfattelse, ville det være meget forkert med en deling, når vi fremover skal optræde som enenhed, og så i andre situationer som to enheder. Det virker ulogisk og forvirrende!Min erfaring som kredsformand og ansvarlig for Bertel Haarders valgkamp i februar er, at når man haret kendt navn, får Venstre endnu flere stemmer. Som bekendt havde Venstre i Kalundborg kredsen et me-get flot valg i februar – især i forhold til det øvrige land! Den fremgang skyldes udelukkende Bertel Haar-der. Jeg har mødt flere der stemte Venstre for første gang i deres liv, fordi de nu kunne stemme på Bertel.Jeg er overbevidst om, at hvis Birte Rønn Hornbæk og Bertel Haarder havde haft hele Region Sjællandsom valgområde, havde vi i det område fået valgt et mandat mere. At have kendte kandidater gavner givetde mindre kendte. Haarder og Hornbæk stopper selvfølgelig på et tidspunkt. Til den tid vil det så værelettere, at få et andet kendt navn til Region Sjælland, hvis det er et stort valgområde.Til gavn for helheden – for at få så mange stemmer til Venstre som overhovedet muligt, er en deling afregionen meget uhensigtsmæssig.Med venlig hilsenHenrik LundsgaardFormand for kommuneforeningen i Ny KalundborgBilag H 11ValgkredsarbejdsgruppenVenstre i Odense 1., 2. og 3. kredsTil formand for ValgkredskommissionenFolketingets formand Christian MejdahlFolketingetChristiansborg1240 København KValgkredskommissionens arbejde er nu i sin afsluttende fase, og mange mulige inddelinger af Danmarki nye valgkredse er blevet drøftet. Drøftelserne er også præsenteret i Venstres bagland, hvor vi med inte-resse følger modelforslagene.Det er selvfølgelig en vanskelig opgave set i lyset vilkårene for opgaven (grundloven, antal vælgere itæt og tyndt befolkede områder, nye kommunegrænser osv.).Der er ved flere lejligheder blevet præsenteret et par modeller for ny inddeling, hvor Fyn forbliver enselvstændig valgkreds inddelt i 8 opstillingskredse (mod i dag 9).Vi har fra forskellige sider lyttet os til, at man overvejer to muligheder i forhold til storbyen Odensesopdeling i valgkredse:1. Opdeling af Odense Kommune i 4 valgkredse i stedet for de nuværende 32. Flytning af sydlige områder i Odense til den (i forhold til en af modellerne) nye AssenskredsVi vil med dette brev gerne fortælle om vores synspunkt i forhold til de to forslag omkring Odense.For begge forslag mener vi, det er af yderste vigtighed, at størrelsen på storbykredsene er med til at sik-re vælgerne mulighed for odenseansk repræsentation i Folketinget. Odense har som storby og flagskibetpå Fyn brug for repræsentation i Folketinget. I dag er vælgerantallet i de tre Odensekredse:1. kreds: 48.475 vælgere2. kreds: 41.490 vælgere3. kreds: 49.230 vælgere

I hele Fyns Amtskreds var vælgertallet 357.781.Det betyder, at ved 8 opstillingskredse på Fyn vil disse have et gennemsnitligt vælgertal på 44.722 væl-gere – og de tre kredse i Odense i gennemsnit 46.398. En afvigelse fra gennemsnittet på 1.676 vælgere.Ved 9 opstillingskredse på Fyn vil disse have et gennemsnitligt vælgertal på 39.753 vælgere – og de i såfald 4 kredse i Odense vil have et gennemsnit på 34.798 vælgere. En afvigelse fra gennemsnittet på 4.955vælgere.Altså en tre gange så stor gennemsnitlig forskel til det fynske gennemsnit.Folketallet i Odense-kredsene vil i gennemsnit blive enten lidt mindre end den næststørste kreds ellermidt imellem den mindste og den næstmindste.Opsplitning af Odense-kredsene vil på baggrund af, at de »overflyves« i størrelse, og den mindste kredsogså bliver større, forekomme ulogisk.Alt taler for at respektere og tage udgangspunkt i de nye kommunegrænser, og det opfylder forslag nr. 2ikke.Hvis de sydlige dele af Odense lægges sammen med Assens i kredssammenhæng, skal man inden forpartiernes organisationer til at tænke i forskellige grænser, afhængig af hvilket valg der skal forberedes ogafvikles. Det sydlige Odense vil således skulle tælle med i en kommunalvalgkamp, men ikke i en folke-tingsvalgkamp. Det er en uholdbar situation for alle partiers organisationer.Der må således være meget væsentlige argumenter for, at man ikke vil respektere kommunegrænser el-ler vil foretage en nyopdeling i et område, hvor kommunegrænsen ifølge kommunalreformen forbliver in-takt, og hvor kredsgrænserne nu er indarbejdet gennem 35 år.I begge tilfælde vil det stille ganske store krav til partiernes måde at organisere arbejdet på, i nogle til-fælde måske endda opdeling af eksisterende lokalforeninger, hvilket i en storby med i forvejen ringe par-timedlemstilslutning vil kræve uhensigtsmæssigt stort arbejdspres for det frivillige og ulønnede arbejde ipartiorganisationerne.Vi håber, at Valgkredskommissionen vil tage disse synspunkter med i overvejelserne og nå frem tilsamme konklusion som os, nemlig at bevare 3 opstillingskredse i Odense Kommune.Med venlig hilsenPer Sehested-Blad, kredsformand 1. kredsCornelis ten Veen, kredsformand 2. kredsBirthe Kargaard, kredsformand 3. kredsKopi af dette brev er sendt til Venstres medlemmer af Valgkredskommissionen Flemming DamgaardLarsen og Svend Erik HovmandBilag H 12ValgkredsarbejdsgruppenTil samtlige medlemmer af Folketingets valgkredsarbejdsgruppePå vegne af kredsformændene for Socialdemokraterne, Kristendemokraterne, Konservative, Venstre,Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i Roskildekredsen henvender jeg mig til jer for at gøre opmærksompå de ganske særlige forhold i Roskilde, som har betydning for jeres arbejde med at reformere valgkred-sene. Vi mener, at det er afgørende, at den ny Roskilde kommune bliver én valgkreds.Ny Roskilde kommune er fremkommet ved en sammenlægning mellem Roskilde, Gundsø og Ramsø.Vi har i partiforeningerne lagt et meget stort arbejde i at integrere de tre kommuner både politisk og orga-nisatorisk. Det har bl.a. medført, at alle partier på nær et står bag konstitueringsaftalen i sammenlægnings-

udvalget. Vi mener, at en deling af den nye kommune i flere valgkredse, vil være særdeles ødelæggendefor den meget positive integrationsproces, vi er inde i.Vi mener, at det vil få meget negative både politiske og især organisatoriske konsekvenser, hvis kom-munen fremover bliver splittet i to valgkredse. Vi står som de lokale aktive, der skal få valgkampe til atfungere i praksis, og sikre en konstruktiv og informativ dialog mellem vælgerne, baglandet og vores fol-kevalgte folketingspolitikere imellem valgene. Vi har hidtil haft en meget sober og ordentlig tone i Ro-skildekredsen, og ønsker at fortsætte den linje. Vi mener, at det arbejde vil blive saboteret, hvis vi pludse-lig inden for kommunen skal til at konkurrere.Ingen kender den fremtidige udvikling i valgkredsenes størrelse, uanset hvordan I vælger at lægge snit-tet, og vi er opmærksomme på, at Roskilde Kommune bliver en meget stor kommune, og dermed en storkreds. Men i betragtning af, at kredsstørrelserne under alle omstændigheder vil ændre sig over tid, menervi, at de lokale hensyn til sammenhængskraft og engagement må veje tungere i denne sag.Såfremt I måtte ønske en yderligere dialog omkring dette spørgsmål, står vi naturligvis meget gerne tilrådighed for et møde.Vi håber, at I vil træffe en klog beslutning, som ikke kun tager hensyn til de overordnede betragtninger,men også tager hensyn til vores lokale ønsker, som er baseret på reelle politiske og organisatoriske udfor-dringer af betydning for vores område.Med venlig hilsenLars Bonde EriksenKredsformand i RoskildeSocialdemokraterneBilag H 13ValgkredsarbejdsgruppenFormand for Folketinget Christian MejdahlChristiansborg1240 København K.Den 20. januar 2006.Vedr. udvalgsarbejdet ang. valg og opstillingskredse.Venstre i Faaborg – Midtfyn støtter ubetinget, at der skal foretages en tilpasning af kredsinddelingen tilfolketingsvalg i kølvandet på strukturreformen.Med baggrund i den verserende debat vil vi gerne fremkomme med flg. synspunkter.Vi mener at Fyn som et geografisk afgrænset område skal være en valgkreds. Vi har erfaret at enkelteønsker Fredericia området lagt til det fynske område. Dette kan vi ikke se nogen saglig, logisk grund til.Vi tager hermed afstand fra dette forslag.Vi mener det er vigtigt at grænserne for opstillingskredsene reguleres, så de følger de nye kommunegrænser. Det vil besværliggøre arbejdet i organisationen og give administrativt bøvl, hvis der laves opstil-lingskredse på tværs af de nye kommuner. Vi mener ikke det er afgørende at opstillingskredsene er ligestore vælgermæssigt set, da en kandidat skal kunne trække stemmer i hele valgkredsen for at blive valgt.Vi vil finde det naturligt at fortsætte samarbejdet med Ærø, således at den nye Faaborg – Midtfyn Kom-mune fremover er sammen med Ærø i en opstillings kreds.Med venlig hilsenVenstre i Faaborg – Midtfynv/Kristian Skovslund NielsenØlstedvej 265672 BrobyFormand for Venstrei Faaborg – Midtfyn.

Bilag H 14ValgkredsarbejdsgruppenHelsingør, den 20. januar 2006Til medlemmerne af udvalget vedr. nye valgkredse i DanmarkDe politiske partier i Helsingør-kredsen, har igennem det sidste halve år været samlet adskillige gangefor at drøfte, hvordan man kan undgå dét demokratiske underskud som vores opstillingskreds’ lidenhed -sammenholdt med størrelsen af de øvrige valgkredse i Frederiksborg Amt - hidtil har lidt voldsomt under.Da vi via dagspressen erfarer, at Jeres udvalg nu er ved at færdiggøre sin del af arbejdet, før oplæggetsendes til videre behandling i Folketinget, har vi følgende bemærkninger og konkrete forslag, som partier-ne i Helsingør-kredsen vil være udvalgets medlemmer taknemmelige for, at man tager i betragtning - førden endelige indstilling foreligger.1. Partierne i Helsingør-kredsen har via medierne forstået, at der arbejdes på at lave en egentlig »Stor-kreds Nordsjælland« der naturligvis skal tage højde for konsekvenserne af den nye kommunalreform ogde dertil hørende kommuner i det nye - større og mere befolkningstætte - område som Nordsjælland erblevet. Dette finder partierne i Helsingør-kredsen både fornuftigt og rigtigt.2. Vi har endvidere erfaret at udvalget har valgt at undgå, at de nye valgkredse bryder kommunerne op.Denne beslutning er vi ligeledes 100 pct. enige i. Alt andet ville være det samme som, at underkende denye kommunegrænser.Partierne i Helsingør-kredsen kan således fuld ud tilslutte sig princippet om, at de nye opstillingskredseskal formeres uden at kommunerne brydes op.3. Endelig har partierne i Helsingør-kredsen forstået, at udvalget arbejder ud fra, at antallet af kredse iden nye Nordsjællands Storkreds skal være på mindst 6 og gerne 7 opstillingskredse.Også dette kan partierne i Helsingør-kredsen som udgangspunkt tilslutte sig - MEN det er os magtpålig-gende at henlede udvalgets opmærksomhed på, at alt taler for at der formeres mindst 7 opstillingskredse iden nye Nordsjællands Storkreds, hvis man ønsker at opnå en gennemført retfærdig balance, kredseneimellem.Helsingør er f.eks. Nordsjællands suverænt største by med mere end 61.000 indbyggere og en kolossalbefolkningstilvækst (men kun godt 45.000 stemmeberettigede vælgere) men kredsen vil alligevel - vedkun 6 opstillingskredse i en nye Nordsjællands Storkreds - blive den klart mindste opstillingskreds... igen!Udsigten til dette scenario er vi naturligvis ikke begejstrede for. Helsingør-kredsen har altid været ufor-holdsmæssigt lille og dårligt stillet, sammenlignet med de øvrige kredse i Nordsjælland.Historisk set har kredsen således konstant været kraftigt underrepræsenteret i Folketinget - og ved en-kelte valg (senest i perioden fra 1994 - 1998) er det endog gået så galt, at hele dette store og dynamiskelokalområde slet ikke har opnået politisk repræsentation på Christiansborg overhovedet!Dette finder partierne i Helsingør-kredsen naturligvis hverken særlig demokratisk, logisk eller rimeligt.Partiernes fælles indstilling til udvalgets videre overvejelser if. med det afsluttende arbejde om de frem-tidige valgkredse skal derfor være, at man tilstræber en model der sikre 7 næsten lige store opstillings-kredse i den nye Nordsjællands Storkreds - og at man fastsætter en toleranceprocent på højst 15 pct. i detgennemsnitlige forhold mellem den største og den mindste valgkreds i den nye Storkreds. Det vil værebåde retfærdigt, fair, demokratisk og fremtidssikret.Ud fra denne argumentation håber vi derfor på udvalgets velvillige behandling af vort forslag om for-meringen af 7 kredse.På vegne af de politiske partier i Helsingør-kredsenMed venlig hilsen

Jørn WeirsøeKredsformand (S)Bilag H 15ValgkredsarbejdsgruppenFormand for Folketinget Christian MejdahlChristiansborg1240 København K.Att.: Udvalget og udvalgsarbejdet ang. valg- og opstillingskredseSvendborg, den 22. januar 2006Fra Venstre i Svendborg – Langeland kredsen kan vi overordnet støtte, at der skal foretages en tilpas-ning af valg- og opstillingskredsene, som opfølgning på strukturreformen.Med hensyn til det fynske område har vi en række synspunkter, som er vigtige at få gjort opmærksompå baggrund af de udmeldinger der er begyndt at cirkulere i debatten.Fyn skal være én valgkredsVi har med stor undren erfaret, at enkeltpersoner af egen drift er i gang med at foreslå, at Middelfart-området skal lægges sammen med Fredericia-området, således at valgkredsområdet for Fyn skal udvidesmed lidt af Jylland. Vi er godt klar over at de to borgmestre fra henholdsvis Middelfart og Fredericia ermed i dette arbejde, men vi gør tydeligt opmærksom på, at der blev afholdt en folkeafstemning i området,der handlede om hvorvidt de to kommuner skulle gå sammen over Lillebælt. Borgerne sagde klartNej!Det er udmærket og naturligt at de to borgmestre koordinerer nogle ting på det erhvervsmæssige områdeover Lillebælt, men historisk har der ikke været en politisk-organisatorisk samhørighed eller på nogenmåde valgmæssig sammenhæng. Efter vor opfattelse vil de tværtimod trække tingene skævt på begge si-der af Lillebælt og tænker man i lidt større perspektiv gøre ubodelig skade på sammenhængskraften i til-stødende kredse.Venstre i Svendborg – Langlandskredsen er ikke enig i ovennævnte borgmester-initiativ og kredsbesty-relsen tager hermed skarpt afstand fra dette forslag.Vi anmoder kort og godt udvalget at tage dette forslag af bordet straks.Fyn er en velafgrænset valgkreds nu og i fremtiden.Fyn opfylder de overordnede krav til en valgkreds, således at der er opstillet et tilstrækkeligt antal kan-didater hvorfra der kan suppleres fra valgkredsen for valgte medlemmer til folketinget såfremt dette måtteblive aktuelt.Opstillingskredsen Svendborg – LangelandVi kan tilslutte os synspunkterne om at det er hele kommuner, d.v.s. én eller flere nye kommuner dannernye opstillingskredse.Svendborg har i hele forløbet mod ny kommune haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde mednabokommunerne Gudme og Egebjerg og i særlig grad i det politisk/organisatoriske arbejde på tværs afde værende politiske organisationer. Mange har allerede indgået overordnede foreninger eller er på vej tildette.Det vil være til ubodelig skade for dette gode politisk/organisatoriske arbejde at opdele kredsen i mereend én opstillingskreds. Det vil vanskeliggøre og skade det politiske engagement der finder sted i områ-det. Dette engagement er ikke en selvfølge nu hvor flere initiativer går mod sammenlægning frem for de-ling.For Venstre i Svendborg – Langeland vil en deling af kredsen være den dårligst tænkelige fortsættelseaf progressive arbejde der er opstået som en følge af de kommunale strukturændringer.Ærø’s placering i kredsorganisation

Fåborg/Ærø – kredsen har eksisteret i mange år og ser ikke nogen umiddelbare grunde til at ændre pådette.Opdeling af OdenseOdense er i dag opdelt i 3 opstillings-kredse. Det forlyder at man overvejer, at opdele Odense i 4 opstil-lingskredse.Størrelsesmæssigt synes der ikke belæg for dette. Evt. kan foretages en intern tilpasning mellem Oden-se-kredsene.I lyset af at man allerede udefra ser nuværende Odense-kredse som små er det helt forkert, at lave flerekredse. Det vil skade politisk-organisatorisk arbejde i såvel Odense som på hele Fyn.Afslutningsvis anmoder vi om snarest at få tilsendt materiale om valg- og opstillingskredse, til vort vi-dere arbejde i organisationen.Med venlig hilsenNiels EgedalKredsformand i Svendborg – Langeland kredsenBilag H 16Helsingør KommuneByrådetValgkredsarbejdsgruppenFolketingetChristiansborg1240 København Katt.: Christian MejdahlVedr.: Nye opstillingskredse m.v. som følge af kommunalreformen.Da De er formand for den parlamentariske arbejdsgruppe, der skal vurdere behovet for ændringer i dengældende inddeling i landsdele, stor- amtskredse samt opstillingskredse som følge af kommunalreformen,retter Helsingør Byråd hermed nærværende henvendelse til Dem.Som bekendt er ovennævnte arbejdsgruppes opgaver beskrevet i notat af 15. december 2004 fra Udval-get for Forretningsordenen. Det fremgår bl.a. heraf, at arbejdsgruppen skal sikre, at den fremtidige indde-ling af landet i kredse, der danner grundlag for fordeling af kredsmandaterne, i opstillingskredse og even-tuelt i landsdele er tilpasset den kommende regions - og kommuneinddeling i Danmark, således at det såvidt som muligt sikres, at grænserne for de nævnte folketingskredse ikke går på tværs af regionerne ogkommunerne. Endvidere skal arbejdsgruppen sikre, at der ved den fremtidige inddeling i folketingsvalg-kredse er taget hensyn til geografisk samhørighed.Det er samtidigt præciseret i opgavebeskrivelsen, at hele den gældende valgkredsinddeling kan tages optil overvejelse og ikke blot de dele af valgkredsinddelingen, der direkte berøres af kommunesammenlæg-ninger.I den forbindelse skal Helsingør Byråd derfor opfordre til, at der ved inddelingen af opstillingskredse ide kredse, der fremover skal danne grundlag for fordeling af kredsmandater, i videst mulig omfang til-stræbes lige store opstillingskredse, således at muligheden for at blive repræsenteret i Folketinget i videstmulig omfang er ens for de kandidater, der stiller op i de respektive opstillingskredse.Denne henstilling er særlig begrundet i det faktum, at den nuværende Helsingørkreds er en forholdsvislille opstillingkreds i den nuværende Frederiksborg Amts kreds og derfor har haft forholdsmæssigt van-skeligere ved at opnå tilstrækkelige stemmer til opnå et kredsmandat i amtskredsen.Med venlig hilsen

Per TærsbølBorgmesterFlemming JensenKommunaldirektørBilag H 17ValgkredsarbejdsgruppenMiddelfart KommuneByrådssekretariatetFolketingetArbejdsgruppen vedr. nye valgkredse,Att. Chr. MejdahlChristiansborg1240 KøbenhavnNye valgkredse som følge af kommunalreformenKære Chr. MejdahlVi skrev for ikke længe siden til dig vedrørende muligheden for at etablere en fælles valgkreds omfat-tende Middelfart og Fredericia.Vi har forstået, at de seneste overvejelser viser, at en sådan mulighed reelt ikke eksisterer.Vi vil derfor nu bede om, at Middelfart placeres i en fremtidig fynsk storkreds, og at Fredericia forbliverpå den jyske side som en del af en kommende jysk storkreds.Med venlig hilsenUffe Steiner JensenBorgmesterFredericiaSteen DahlstrømBorgmesterMiddelfartBilag H 18Valgkredsarbejdsgruppendet radikale venstrelandsformandenFolketingets formand, Christian MejdahlChristiansborg1240 KKøbenhavn, den 1. februar 2006Arbejdet i arbejdsgruppen vedr. valgkredse og opstillingskredseKære Christian MejdahlDen 14. december 2005 sendte jeg på Det Radikale Venstres landsforbunds vegne en henvendelse omarbejdet i den arbejdsgruppe, der skal forberede et endeligt udspil til reform af amter/valgkredse og opstil-lingskredse.Jeg har ikke hørt noget fra dig eller arbejdsgruppen, men jeg finder, at de spørgsmål, som jeg rejser, harutrolig stor betydning for den folkelige organisering af det folkelige politiske arbejde.

Jeg håber dels, at I vil prøve at opfylde de ønsker, som jeg rejser i mit brev fra den 14. december, dels atjeg forholdsvis hurtigt kan blive orienteret om udviklingen i jeres arbejde.Med venlig hilsenSøren BaldlandsformandBilag H 19ValgkredsarbejdsgruppenKolding den 2. februar 2006Til Folketingets ValgkredsarbejdsgruppeI forbindelse med Valgkredsarbejdsgruppens statusnotat fra januar 2006, tillader partierne Venstre ogSocialdemokratiet i Kolding sig, at fremsende nærværende brev.Den nuværende opstillingskreds i Kolding har for både Venstre og Socialdemokratiet gennem årene, bi-draget med store politiske navne som bl.a. Britta Schall Holberg, Poul Hartling, Bernhard Tastesen, EvaKjer Hansen og Lissa Mathiasen.Udgangspunktet for vores henvendelse er specifikt statusnotatets side 14 og 15, som omhandler Stor-kreds Sydjylland (Indenrigsministeriets foreløbige forslag A og B).Begge forslag omhandler en opdeling af Kolding i to kredse – en opdeling hverken Venstre eller Social-demokratiet i Kolding kan støtte udfra nedenstående argumentationer:1. Én ny Kolding Kommune – én opstillingskredsI forhold til strukturreform og deraf følgende kredsreform finder vi det overordnet se naturligt og logisk,i så høj en grad som muligt, at følge inddelingen med regioner og kommuner. Vi tror det er utroligt vigtigtat en ny kredsopdeling ikke ender som en uigennemsigtig og unaturlig sammensætning, i forhold til denye kommunegrænser og øvrige reformer. Det er vigtigt, at der er transparens, logik og gennemskuelig-hed i en ny reform – det der ikke kan forklares kan ikke forstås.2. Den nye Kolding KommuneSom en af de få kommuner i landet kommer den nye Kolding Kommune pr. 1. januar 2007, til at beståaf 3 eksisterende kommuner (Kolding, Vamdrup og Lunderskov) samt yderligere 1 delt kommune (Chri-stiansfeld) og et sogn (Vester Nebel) fra Egtved kommune. Der er altså tale om en særlig udfordring iforhold til en ny fælles identitet, kultur og samarbejde i den nye kommune. En udfordring som kræverstor respekt for følelser og historik på tværs af partier og i forhold til alle borgere i den nye kommune. Enudfordring hvor også kredsreformen bør samle frem for at skille.Den nye Kolding Kommune vokser kun med ca. 20.000 borgere – ca. 14.285 vælgere.3. Jf. Indenrigsministeriets foreløbige forslag side 14 (forslag A)Forslaget deler opstillingskredsen i Kolding i to nye, lige store kredse på 31.871 vælgere. Forslaget vir-ker særdeles voldsomt og vil få unødig store konsekvenser for vælgere og organisationer i opstillings-kredsene.De foreslåede to opstillingskredse repræsenterer samlet set 63.942 vælgere. Altså kun 1.794 flere væl-gere end ministeriets eget forslag på side 9, hvor Kalundborg-Odsherred kredsen mønstrer 62.148 vælge-re. Én samlet opstillingskreds på i Kolding på 63.942 bør således være acceptabel.4. Jf. Indenrigsministeriets foreløbige forslag side 15 (forslag B)Forslaget deler Kolding i to opstillingskredse – en Kolding Syd på 52.677 vælgere og en Fredericia/Kolding Nord på 47.809 vælgere. Det vil reelt sige, at der jf. ministeriets egne beregninger flyttes (63.942

vælgere i Kolding fratrukket forslaget om Kolding Syd – 52.677 vælgere) 11.265 vælgere til Fredericiafra Koldings nordlige valgsteder.Med udgangspunkt i Koldings nordlige valgsteder (Almind/Viuf og Lyshøjhallen) og antal vælgere derforeslås flyttet, vil det betyde, at opstillingskredsen for Fredericia går ind i Kolding byzone tæt på byenshavn og centrum! Som et kuriosum kan det nævnes, at Koldings borgmester – afhængig af de endeligegrænsestreger, kan ende i Fredericias opstillingskreds.Yderligere vil én samlet opstillingskreds i den nye Kolding Kommune (63.942 vælgere), jf. forslag B,skabe en opstillingskreds i Fredericia på 36.544 vælgere, hvilket skaber grundlag for en proportionssam-menhæng både i Kolding og Fredericia i forhold til antal borgere i de to kommuner.Vi håber meget på, at vi med nærværende brev kan skabe fornyet interesse om vores lokale opstillings-kreds og håber yderligere på, at Valgkredsarbejdsgruppen måtte finde ovennævnte argumentation bådesaglig og vægtig, og således gøre den nye Kolding Kommune til én opstillingskreds.Med baggrund i ovennævnte står både Venstre og Socialdemokratiet i Kolding klar med uddybende in-formation hvis Valgkredsarbejdsgruppen måtte ønske dette.De venligste hilsnerChristian HaugkKredsformand for [email protected] 53 94 72 / 21 46 62 66Jørgen StaugaardKredsformand for [email protected] 57 20 11 / 29 45 33 01Bilag H 20ValgkredsarbejdsgruppenVenstre i SilkeborgkredsenFolketingets valgkredsudvalgv/Christian MejdahlChristiansborg1240 København KSilkeborg, den 6. februar 2006ValgkredsinddelingDet er kommet os for øre, at det udkast til valgkredsinddeling, som der indtil nu arbejdes med, indebæ-rer, at Silkeborgkredsen bliver delt i en nordlig og sydlig del. Dette forslag vil vi gerne gøre indsigelseimod og opfordre til at ændre.Vi har nu i mere end et år på lokalt plan arbejdet på at forene den ny kommune, som med et slag tilsyne-ladende foreslås splittet op i to valgkredse. Det er ikke befordrende for samarbejdet i den kommunale ogkredslige struktur, at kommunen sådan deles. Der er tværtimod brug for, at så mange strukturer som mu-ligt fremover understøtter opbygningen af den nye kommune. Her er et entydigt demokratiske tilhørsfor-hold i forbindelse med Folketingsvalg et af de allervigtigste forhold. Vi frygter, at resultatet af en opde-ling i to kredse vil være manglende sammenhængskraft i og omkring den nye kommune. Opdelingen vilendda kunne være med til at skabe en ny og unaturlig politisk konkurrence på tværs af kommunen, somikke har rod i reelle forskelle, men alene kunstige landspolitiske afgrænsninger.Ser man på stemmegrundlaget, er den nuværende kreds i øvrigt kun beskedent mindre (ca. 2.500 stem-mer) end de to nye kredse, som der lægges op til (tilsammen ca. 61.000 stemmer). Samtidig er der eftervores oplysninger lagt op til, at en kreds godt kan have stemmeantal over 60.000 i andre dele af landet. Vifinder derfor heller ikke, at stemmeantallet kan begrunde en opdeling af Silkeborg-kredsen.En opdeling af Silkeborg vil naturligvis kunne lade sig gøre på papiret. Resultatet vil imidlertid – ligegyldigt hvilken løsning der vælges – blive en afgrænsning, som ikke giver mening for den enkelte borger.

En opdeling i land – by kan vi på ingen måde anbefale, den vil virke stik mod kommunalstrukturens in-tentioner. Det samme gør sig gældende for en evt. opdeling af valgkredsen, hvor man måtte vælge at skæ-re kommunen »midt over« ved at dele Silkeborg by. De nye valgkredse bør være knyttet direkte til dennye kommune, som borgerne i alle andre sammenhænge har deres demokratiske tilhørsforhold til. Etable-ring af valgkredse er en alt for vigtig demokratisk beslutning til, at vi kan lade andre hensyn af mere tek-nisk karakter være udslagsgivende.Vores forslag er altså, at der holdes fast i, at Silkeborgkredsen kommer til at bestå af én valgkreds iden-tisk med Ny Silkeborg kommune.Med venlig hilsenFreddy Pingelformand for Venstre i SilkeborgkredsenBilag H 21ValgkredsarbejdsgruppenVenstre i Viborgkredsen, Socialdemokraterne i Viborgkredsen, Det Radikale Venstre i Viborgkredsen,Det Konservative Folkeparti i Viborgkredsen.Viborg, den 7. februar 2006TilFolketingets valgkredsudvalgv/ formand Christian MejdahlChristiansborg1240 København KVedr. fremtidig inddeling valgkredse.Vi ønsker med dette brev at henlede opmærksomheden på behovet for, at der ved Folketingets beslut-ning om nye valgkredse sikres en løsning, hvor der er taget hensyn til de lokale forhold og muligheden forat kredsinddelingen kommer til at fungere i praksis i de nye kommuner.For at opnå en hensigtsmæssig politisk og organisatorisk enhed anser vi det for afgørende at man vedinddeling i valgkredse tager udgangspunkt i, at de nye storkommuner bliver sammenfaldende med de nyevalgkredse. Således skal vi stærkt fraråde, at man beslutter en opdeling af den nye Viborg Storkommune ito små valgkredse.For det første ville en sådan opdeling være i direkte modstrid med intentionerne i den vedtagne struktur-reform, hvor en stærk indre sammenhængskraft i de nydannede kommuner er helt afgørende. En muligopdeling af Viborg Storkommune i flere valgkredse ville svække sammenhængskraften såvel organisato-risk som politisk.For det andet vil en mulig opdeling af Storkreds Vestjylland i op til 11 opstillingskredse medføre, atdette område får betydeligt mindre opstillingskredse i forhold til resten af landet. Hvis man tager ud-gangspunkt i en mulig tommelfingerregel med at en storkreds skal have 2 opstillingskredse mere en antal-let af valgte MF'ere fra det største parti, så taler dette for, at Storkreds Vestjylland skal have maksimalt 9opstillingskredse. Der er således god plads i Vestjylland til at tilgodese det afgørende hensyn om at holdesamling på de nydannede kommuner.For det tredje er det yderst vanskeligt at foretage en naturlig opdeling af Viborg Storkommune i 2 op-stillingskredse, specielt ikke hvis man tager udgangspunkt i de nuværende kommunegrænser. Såfremt ud-valget mod al forventning alligevel ønsker at foretage en opdeling af den nye kommune, imødeser vi atblive inddraget i en sådan indstilling.

Sammenfattende må vi stærkt anbefale, at man holder fast i princippet om, at en kommune bliver sam-menfaldende med de nye opstillingskredse. Det må anses for meget uheldigt, hvis man ved opdelingen inye valgkredse ikke tager skyldigt hensyn til de nye kommuners sammenhængskraft.Med venlig hilsenVagn Aage KjeldsenFormand for Venstre i ViborgkredsenPer PedersenFormand for Socialdemokraterne i ViborgkredsenOle BirchFormand for Det Radikale Venstre i ViborgkredsenNiels Ove JespersenFormand for Det Konservative Folkeparti i ViborgkredsenBilag H 22ValgkredsarbejdsgruppenTil samtlige medlemmer af Folketingets valgkredsarbejdsgruppePå vegne af kredsformændene for Socialdemokraterne, Kristendemokraterne, Konservative, Venstre,Radikale Venstre, Dansk Folkeparti i Roskildekredsen henvender jeg mig til jer for at gøre opmærksompå de ganske særlige forhold i Roskilde, som har betydning for jeres arbejde med at reformere valgkred-sene. Vi mener, at det er afgørende, at den ny Roskilde kommune bliver én valgkreds.Ny Roskilde kommune er fremkommet ved en sammenlægning mellem Roskilde, Gundsø og Ramsø.Vi har i partiforeningerne lagt et meget stort arbejde i at integrere de tre kommuner både politisk og orga-nisatorisk. Det har bl.a. medført, at alle partier på nær et står bag konstitueringsaftalen i sammenlægnings-udvalget. Vi mener, at en deling af den nye kommune i flere valgkredse, vil være særdeles ødelæggendefor den meget positive integrationsproces, vi er inde i.Vi mener, at det vil få meget negative både politiske og især organisatoriske konsekvenser, hvis kom-munen fremover bliver splittet i to valgkredse. Vi står som de lokale aktive, der skal få valgkampe til atfungere i praksis, og sikre en konstruktiv og informativ dialog mellem vælgerne, baglandet og vores fol-kevalgte folketingspolitikere imellem valgene. Vi har hidtil haft en meget sober og ordentlig tone i Ro-skildekredsen, og ønsker at fortsætte den linje. Vi mener, at det arbejde vil blive saboteret, hvis vi pludse-lig inden for kommunen skal til at konkurrere.Ingen kender den fremtidige udvikling i valgkredsenes størrelse, uanset hvordan I vælger at lægge snit-tet, og vi er opmærksomme på, at Roskilde Kommune bliver en meget stor kommune, og dermed en storkreds. Men i betragtning af, at kredsstørrelserne under alle omstændigheder vil ændre sig over tid, menervi, at de lokale hensyn til sammenhængskraft og engagement må veje tungere i denne sag.Såfremt I måtte ønske en yderligere dialog omkring dette spørgsmål, står vi naturligvis meget gerne tilrådighed for et møde.Vi håber, at I vil træffe en klog beslutning, som ikke kun tager hensyn til de overordnede betragtninger,men også tager hensyn til vores lokale ønsker, som er baseret på reelle politiske og organisatoriske udfor-dringer af betydning for vores område.Med venlig hilsenLars Bonde EriksenKredsformand i RoskildeSocialdemokraterneStorkreds Sjælland EValgkredsAntal stem-merOdsherred25377-45%Vordingborg35432Lolland38343Køge40098

Bilag H 23ValgkredsarbejdsgruppenGive den 22. februar 2006Vedr. opstillingskredse!Venstre i Givekredsen var samlet til forretningsudvalgsmøde onsdag d. 22. Februar. Vi havde kredsind-deling på dagsorden, da vi har erfaret, at der i forbindelse med ny kredsinddeling er udarbejdet modeller,som sammenlægger dele af Ny Horsens med Ny Hedensted, samt en sammenlægning af Vejle og Koldingsammenlægges, for derefter blive delt i 3 opstillingskredse.Hele ideen med strukturreformen var at forenkle hele det offentlige system over for borgerne. Borgerneskulle kun have et sted at rette henvendelse til, ved offentligt forbrug, og det var kommunerne. Der ergjort store anstrengelser for at skabe samhørighed inden for de nye kommuner og det er ligeledes megetvigtig at der skabes en god sammenhængskraft. Samhørighed og sammenhængskraft kan skabes på fleremåder. Men en ting er sikkert, det skaber ikke samhørighed og sammenhængskraft hvis de nye kommune-grænser brydes ned og nye grænser opstår i fbm. opstillingskredse. Det vil derfor være helt uforståeligtfor os, som repræsenterer organisationen i de berørte kommuner og ikke mindst borgerne i de berørtekommuner, hvis der i forbindelse med kredsinddelingen til valg til Folketing og Regioner laves »kunsti-ge« og rent matematiske skel i de nyligt dannede storkommuner.For os at se, må udgangspunktet være, - én kommune - én opstillingskreds!Det vil naturligvis være nødvendig at dele de største kommuner i to eller flere opstillingskredse. Én de-ling af Vejle vil vi kunne gå ind for).Ligesom det vil være muligt at sammenlægge to kommuner til én opstillingskreds, blot der er tale omhele kommuner.

Men sammenlægning af en kommune med dele af en nabokommune, hvorved man kommer til at krydsekommunegrænser vil være meget uhensigtsmæssig (F.eks. Brædstrup kommune eller en anden del NyHorsens kommune til Ny Hedensted). ( F.eks. dele af Vejle og dele af Kolding i én opstillingskreds ).Vi har forståelse for ønsket om, at opstillingskredse inde for storkredsen bliver nogenlunde lige store,men ulemperne ved at krydse kommunegrænser er langt større end at opstillingskredsene er uens i størrel-se, det er vanskeligt rent organisatorisk og til stor forvirring for almindelige borgere. Vanskeligt rent or-ganisatorisk, da de enkelte partiforeninger ved kommunalvalg skal arbejde i en retning og ved valg tilFolketing og Region skal arbejde i en anden retning.Til stor forvirring for den enkelte borger, som vil opleve de politiske partier og demokratiet som væren-de svært gennemskueligt og utroværdigt.Det vil være umuligt som organisationsmand, bosiddende i f.eks. Brædstrup i Horsens kommune ogsamtidig arbejde for en kandidat i Hedensted kommune. Som politisk sparringspartner vil Brædstrup retteblikket mod samme kandidat / medlem som resten af kommunen, nemlig Horsens.Vi vil derfor kraftig opfordre til at undgå en deling af Ny Horsens med henblik på sammenlægning medNy Hedensted. Samt en sammenlægning af Vejle og Kolding, for derefter at blive delt i 3 opstillingskred-se.Ny Hedensted = en opstillingskreds!Ny Horsens = en opstillingskreds!Om nødvendigt en deling af Ny Vejle inden for kommunegrænsen = to opstillingskredse!Venlig hilsenVenstre i Givekredsenv. Kredsformand Jens Chr. Nielsen.Bilag H 24Indenrigs- og SundhedsministerietValgkontoret23. februar 2006ValgkredsarbejdsgruppenValgkredsarbejdsgruppenLovsekretariatetFolketinget1240 København KFra Hanne Lindstrøm Jakobsen, Åvej 26, 8740 Brædstrup, har indenrigs- og sundhedsministeren modta-get vedlagte henvendelse om den fremtidige inddeling i opstillingskredse af det område af landet, der om-fatter (ny) Hedensted og (ny) Horsens Kommuner. Henvendelsen er tiltrådt af repræsentanter for Social-demokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre i nævnte område.Henvendelsen videresendes herved til Valgkredsarbejdsgruppen med henblik på, at de synspunkter, derindeholdes i henvendelsen, kan indgå i Valgkredsarbejdsgruppens overvejelser.Hanne Lindstrøm Jakobsen er herfra underrettet om, at henvendelsen er videresendt til Valgkredsar-bejdsgruppen.Med venlig hilsenAnne Birte PadeHorsens den 21. februar 2006Til

Lars Løkke RasmussenVedr. opstillingskredse!De politiske partier i Ny Horsens og Ny Hedensted har været samlet. Baggrunden herfor har været, at vihar erfaret, at der i forbindelse med ny kredsinddeling er udarbejdet modeller, som sammenlægger dele afNy Horsens med Ny Hedensted!Hele ideen med strukturreformen var at forenkle hele det offentlige system over for borgerne. Borgerneskulle kun have et sted at rette henvendelse til, ved offentligt forbrug, og det var kommunerne. Der ergjort store anstrengelser for at skabe samhørighed inden for de nye kommuner og det er ligeledes megetvigtig at der skabes en god sammenhængskraft. Samhørighed og sammenhængskraft kan skabes på fleremåder. Men en ting er sikkert, det skaber ikke samhørighed og sammenhængskraft hvis de nye kommune-grænser brydes ned og nye grænser opstår i fbm. opstillingskredse. Det vil derfor være helt uforståeligtfor os, som repræsenterer de politiske partier i de 2 kommuner og ikke mindst borgerne i de 2 kommuner,hvis der i forbindelse med kredsinddelingen til valg til Folketing og Regioner laves »kunstige« og rentmatematiske skel i de nyligt dannede storkommuner.For os at se, må udgangspunktet være, - én kommune - én opstillingskreds!Det vil naturligvis være nødvendig at dele de største kommuner i to eller flere opstillingskredse. Lige-som det vil være muligt at sammenlægge to kommuner til én opstillingskreds, blot der er tale om helekommuner.Men sammenlægning af en kommune med dele af en nabokommune, hvorved man kommer til at krydsekommunegrænser vil være meget uhensigtsmæssig (F.eks. Brædstrup kommune eller en anden del NyHorsens kommune til Ny Hedensted).Vi har forståelse for ønsket om, at opstillingskredse inde for storkredsen bliver nogenlunde lige store,men ulemperne ved at krydse kommunegrænser er langt større end at opstillingskredsene er uens i størrel-se, det er vanskeligt rent organisatorisk og til stor forvirring for almindelige borgere. Vanskeligt rent or-ganisatorisk, da de enkelte partiforeninger ved kommunalvalg skal arbejde i en retning og ved valg tilFolketing og Region skal arbejde i en anden retning. Eks. ville partiforeningerne i Brædstrup til Kommu-nalvalg skulle sige: »Stem på vores kandidat fra Horsens« og til Folketings- og Regionsvalg: »Stem påvores kandidat fra Hedensted«. Helt galt går det, hvis kandidaten er fra Brædstrup og for sit parti stiller optil både Kommunalvalg (Ny Horsens) og Regionsvalg (Hedensted opstillingskreds).Til stor forvirring for den enkelte borger, som vil opleve de politiske partier og demokratiet som væren-de svært gennemskueligt og utroværdigt.Vi vil derfor kraftig opfordre til at undgå en deling af Ny Horsens med henblik på sammenlægning medNy Hedensted.Ny Hedensted = en opstillingskreds!Ny Horsens = en opstillingskreds!Venlig hilsenHenrik Poulsen, Formand, Socialistisk Folkeparti i HorsensBirgit Skovgaard, Næstformand, Socialistisk Folkeparti i HorsensOle Jensen, Formand, Konservative i HorsensJohn Nørmark, Formand, Konservative i Horsens KredsenJørgen Broch Nielsen, Formand, Venstre i Ny HorsensErnst Frederiksen, Formand, Venstre i Horsens KredsenOle Gregersen, Bestyrelsesmedlem i Venstre i Ny Horsens og i Horsens Kredsen

Bilag 3

Tabel over antal opstillingskredse pr. storkreds ifølge tommelfingerreglen ved inddeling af landet i

10 storkredse

Arbejdsgruppens forslag til ny inddeling af landet i landsdele og storkredse er blevet gennemregnet medstemmetallene for folketingsvalgene i 2005, 2001, 1998, 1994 og 1990 for at udfinde, hvor mange man-dater (kredsmandater og tillægsmandater) hvert parti ved de pågældende valg ville have opnået i hver afde foreslåede 10 storkredse. De gældende regler for fordeling af kredsmandater er anvendt, og antallet afdeltagende partier og deres stemmeantal og geografiske fordeling heraf er ligeledes anvendt. Det er såle-des alene valgkredsinddelingen, der er ændret i forhold til de nævnte tidligere afholdte valg.» Resultatetaf disse beregninger er vist i tabellen, for så vidt angår det største antal mandater, et parti ville have opnå-et, og idet dette antal er forøget med 2. I tabellen er de største værdier for dette antal ved et eller flere afde nævnte valg vist i en særskilt kolonne, ligesom der til illustration er vist antal kredsmandater i de en-kelte storkredse.

Det største antal mandater +2 pr. parti pr. storkreds ved inddeling af landet i 10 storkredse ved

folketingsvalgene 2005, 2001, 1998, 1994 og 1990.

Storkreds

2005 2001

1998 1994 1990 Største Kreds-

antal

mandater

København6798101015Københavns67778811OmegnNordsjælland66666610Bornholm3333332Sjælland10111212131321Fyn77899912Sydjylland11111010101118Østjylland10101110111117Vestjylland89788914Nordjylland881010101015757983838890135Ved alle valgene ville det have været enten Socialdemokratiet eller Venstre, der ville have opnået detstørste antal mandater (kredsmandater og tillægsmandater), eventuelt samme antal, i de enkelte storkred-se.

Bilag 5

Udkast til kommissorium for ekspertundersøgelse af konsekvenserne af eventuel indførelse af

d’Hondts metode til fordeling af kredsmandater mellem partier og kandidater uden for partierne

Den under Folketinget nedsatte parlamentariske arbejdsgruppe vedrørende nye valgkredse som følge afkommunalreformen har afgivet indstilling til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om en ny valg-kredsinddeling. Arbejdsgruppens forslag er tiltrådt af Udvalget for Forretningsordenen i en af udvalgetherom afgiven beretning.Forslaget til ny valgkredsinddeling går i hovedtræk ud på, at de nuværende 17 stor- og amtskredse redu-ceres til 10 storkredse. Det gennemsnitlige antal kredsmandater pr. stor- eller amtskreds uden for Born-holm, der i dag er på 8,3 kredsmandater med en variation fra 4 kredsmandater til 16 kredsmandater, vilherved blive forøget til 14,8 kredsmandater med en variation fra 10 kredsmandater til 21 kredsmandater.Forøgelsen af det antal kredsmandater, der skal vælges for hver storkreds, indebærer, at det bliver lette-re for et parti eller en kandidat uden for partierne at få et kredsmandat med heraf følgende adgang for etparti til at deltage i fordelingen af tillægsmandater.Det er i arbejdsgruppens indstilling anført, at gennemførelsen af en ny valgkredsinddeling som følge afkommunalreformen hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alenegennem opnåelse af kredsmandat. Det er endvidere på baggrund af ovenstående arbejdsgruppens opfattel-se, at der som følge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling er behov for at ændre de nu-værende regler for fordeling af kreds- og tillægsmandater på partier og kandidater uden for partierne.De af arbejdsgruppen foretagne undersøgelser viser, at den lettere adgang til at få et kredsmandat somfølge af arbejdsgruppens forslag til en ny valgkredsinddeling ved folketingsvalg afholdt fra og med 1987ville være blevet neutraliseret ved at udskifte den nuværende metode til fordeling af kredsmandater, denmodificerede Sainte-Laguës metode, med d’Hondts metode, idet mandatfordelingen mellem partierne veddisse folketingsvalg forbliver uændret, mens mandatfordelingen ville være blevet ændret ved valgene i1987 og 1990 ved anvendelse af den nuværende mandatfordelingsmetode. Arbejdsgruppens undersøgel-ser viser endvidere, at der ved folketingsvalg afholdt fra og med 1987 med den nuværende fordeling af de175 mandater på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater ville have været et tilstrækkeligt antal tillægs-mandater til at sikre, at intet parti fik flere kredsmandater end det samlede mandattal, partiet var berettigettil, idet selv det største parti ved de nævnte folketingsvalg skulle tildeles et vist antal tillægsmandater.Hertil kommer, at det fald i spærretærsklerne, det større antal kredsmandater i en storkreds medførerved fortsat anvendelse af den modificerede Sainte-Laguës metode, jf. ovenfor, også mindskes eller måskeligefrem konverteres til en stigning ved en overgang til d’Hondts metode.For at få belyst mulige konsekvenser ved fremtidige valg ved anvendelse af den af den parlamentariskearbejdsgruppe foreslåede nye valgkredsinddeling ved eventuel overgang til anvendelse af d’Hondts meto-de ved fordeling af kredsmandater mellem partierne og kandidaterne uden for partierne anmoder Udvalgetfor Forretningsordenen herved professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Institut for Statskundskab, AarhusUniversitet, om at udarbejde en redegørelse om dette spørgsmål.Den nuværende fordeling af de 175 folketingsmandater på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater ogde gældende regler for den stedlige fordeling af kreds- og tillægsmandater og for mandatfordelingen i øv-rigt skal lægges til grund for redegørelsen.I redegørelsen ønskes følgende emner belyst:1) Sandsynligheden for, at et parti ved fremtidige valg med en given geografisk koncentration af stem-merne, som ikke ville have opnået repræsentation i Folketinget ved den gældende valgkredsinddeling ogved den gældende mandatfordelingsmetode (modificeret Sainte-Laguë), kunne have opnået et kredsmand-

at ved den af den parlamentariske arbejdsgruppe foreslåede valgkredsinddeling med 10 storkredse uansetovergang til d’Hondts metode.2) Sandsynligheden for, at det vil kunne forekomme, at et parti, der i en del af landet, hvor der med dennye valgkredsinddeling ikke sker tilsvarende forøgelser af storkredsenes størrelse som på landsplan, somfølge af overgangen til d’Hondts metode fremover ikke vil opnå et kredsmandat i den nye storkreds, selvom partiet ville have fået kredsmandat i storkredsen under den gældende valgkredsinddeling og ved dengældende mandatfordelingsmetode.3) Sandsynligheden for, at der ved fremtidige valg opstår situationer, hvor det største parti får flerekredsmandater end det antal mandater på landsplan, partiet ifølge sit stemmetal er berettiget til.4) Andre emner, som Jørgen Elklit måtte finde det hensigtsmæssigt at belyse.I redegørelsen vil kunne inddrages konsekvenserne af anvendelse af d’Hondts metode ved folketings-valg forud for 1987.Jørgen Elklits redegørelse skal afgives til Udvalget for Forretningsordenen inden den 1. maj 2006.Jørgen Elklit vil til brug for sin undersøgelse få tilstillet alle de relevante dokumenter og beregningerm.v., som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet til brug for arbejdsgruppens overvejelser omeventuelle konsekvenser for mandatfordelingen ved overgang til ny valgkredsinddeling og ved anvendel-se af henholdsvis den nuværende mandatfordelingsmetode og d’Hondts metode.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i tilslutning hertil givet tilsagn om at ville foretage de yderligereberegninger, som Jørgen Elklit måtte finde hensigtsmæssige til brug for sin redegørelse.Der ydes Jørgen Elklit et vederlag for arbejdet, der fastsættes efter forhandling med DJØF.