2004-05 (1. samling)
Alm.del Beretning 2
Offentligt
2424782_0001.png
Beretning nr.
2
Folketinget 2004 - 05
Beretning afgivet af Europaudvalget den 10. december 2004
Beretning
om
reform af Folketingets behandling af EU-sager
(Fagudvalgenes inddragelse, kontrol af nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag, åbenhed)
Indhold
1. Indledning
2. Baggrund
Tidligere beretninger
Reformarbejdet
3. Fagudvalgene tidligere på banen
Tidlig inddragelse af fagudvalgene
Ændring af Folketingets Forretningsorden
4. Fagudvalgenes kontrol med nærhedsprincippet skal styrkes
Tydeliggørelse af den åbne koordinationsmetode
5. Styrket samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet
Fast mødestruktur med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Invitation af ordførere fra Europa-Parlamentet
Fagudvalgene og Europa-Parlamentet
6. Folketingets overvågning af nærhedsprincippet
7. Forfatningstraktatens bestemmelser om nærhedsprincippet
8. Forfatningstraktatens bestemmelser tages i anvendelse
9. Et bedre beslutningsgrundlag
Et kvalitativt forbedret beslutningsgrundlag
Tidlig orientering om regeringens holdning
Forelæggelse af reviderede forhandlingsoplæg
Nye oversigtsnotater
Ugelister
Bedre EU-papirer – grundnotater
Nye retningslinjer for grundnotater
Høringsdokumenter
Bedre EU-papirer – samlenotater
Bedre EU-papirer – komitésager
Bedre EU-papirer – redegørelser fra rådsmøder
Forbedrede dagsordener
Uformelle rådsmøder
10. Åbenhed i Europaudvalget
Åbenhed er afgørende for den demokratiske legitimitet
Fagudvalgenes inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsigtighed
Åbenhed ved mødeforberedelse, mødeafholdelse og opfølgning
Kommenterede dagsordener og møderesumeer
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0002.png
2
Model for åbne møder i Europaudvalget
Flere EU-debatter i folketingssalen
11. Afslutning
Bilag
1. Minimumskrav til regeringens grundnotater og supplerende notater vedr. EU- initiativer
2. Uddrag af bemærkninger til revideret forretningsorden for Folketinget
3. Aftalte administrative forbedringer i forbindelse med Beretningen
4. Erfaringer fra andre EU- lande
5. Folketingets og fagudvalgenes inddragelse i kontrollen med nærhedsprincippet
1. Indledning
Denne beretning følger op på Europaudvalgets seneste beretning fra den 10. maj 2001. Siden er
der opstået behov for dels at stramme op på de eksisterende arbejdsmetoder, dels for at gennemføre
en række nye initiativer.
For det første er der behov for at følge op på allerede vedtagne foranstaltninger. Europaudvalgets
politiske indflydelse og parlamentariske kontrol skal ske på det bedst mulige beslutningsgrundlag.
Der er i den forbindelse behov for visse forbedringer, hvad angår samspillet med især Udenrigsmi-
nisteriet, Folketingets fagudvalg og de danske europaparlamentarikere.
For det andet stiller udviklingen af det europæiske samarbejde konstant nye krav til indretningen
af den parlamentariske kontrolfunktion. Det har således haft stor betydning for EU’s lovgivnings-
proces, at det siden Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse har været muligt at vedtage EU-retsakter
umiddelbart efter 1. behandling i Europa-Parlamentet, hvis der er enighed mellem Rådet og Europa-
Parlamentet. Det har været tilfældet i et stigende antal sager gennem de seneste år, hvor op mod 30-
40 pct. af alle forslag nu vedtages straks efter Parlamentets 1. behandling. Det kan naturligvis ikke
udelukkes, at en del af stigningen skyldtes et stærkt politisk ønske om at afslutte behandlingen af så
mange lovforslag som muligt inden EU-udvidelsen 1. maj 2004. Dette forhold kan dog næppe alene
forklare den markante stigning i hurtigt vedtagne EU-retsakter.
Endvidere vil EU’s kommende forfatningstraktat skabe nye rammer for de nationale parlamenters
inddragelse i EU-politikken. De nationale parlamenter vil fremover få en stærkere rolle i fo rbindelse
med kontrollen af EU’s nærhedsprincip. Europaudvalget ønsker i lighed med flere andre nationale
parlamenters Europaudvalg i EU allerede nu at udnytte de nye muligheder optimalt. Derfor indfører
denne beretning en særlig procedure for Folketingets behandling af kommissionsforslag, hvor der er
behov for en særlig kontrol af, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt.
Endelig tager beretningen nye skridt i retning af at styrke den demokratiske beslutningsproces,
bl.a. ved at øge åbenheden omkring møderne i Europaudva lget.
De dele af beretningens formuleringer, der forpligter regeringen, er kursiveret.
De væsentligste nye elementer i beretningen udgør i overskriftsform:
Fagudvalgenes inddragelse skal systematiseres. Som konsekvens ændres Folketingets forret-
ningsorden pr. 1. januar 2005 således, at det klart fremgår, at fagudvalgene behandler EU-sager
inden for deres respektive områder.
– Regeringen udarbejder et foreløbigt subsidiaritetsnotat over væsentlige nye lovgivningsforslag
fra Kommissionen senest 2 uger efter fremsættelsen (i dansk sprogversion).
Europaudvalgets beslutningsgrundlag skal styrkes. Det skal bl.a. ske gennem forbedrede grund-
notater.
Grundnotaterne skal foreligge senest 4 uger efter, at et forslag er offentliggjort i dansk
sprogversion, og vil fremover indeholde oplysninger om regeringens foreløbige generelle hold-
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0003.png
3
ning til et kommissionsforslag og om generelle forventninger til andre landes holdninger, i det
omfang dette er muligt og holdningerne kendte.
Kontrollen med nærhedsprincippet skal effektiviseres og organiseres bedre for at udnytte mu-
lighederne i forfatningstraktaten. Det skal ske i et tæt, velorganiseret samarbejde mellem Euro-
paudvalget, fagudvalgene og regeringen.
Samarbejdet med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet skal intensiveres. Der vil frem-
over blive arrangeret faste månedlige møder mellem Europaudvalget og de danske medlemmer
af Europa-Parlamentet.
Åbenheden omkring Europaudvalgets møder skal styrkes. Europaudvalgsmøderne vil blive ind-
ledt med et åbent samråd, hvor en udvalgt minister fremlægger aktuelle sager inden for sit fa g-
område. Endvidere vil EU-Sekretariatet udarbejde korte kommenterede dagsordener op til mø-
derne og korte pressemeddelelser straks efter møderne.
2. Baggrund
Tidligere beretninger
Lige siden afgivelsen af Europaudvalgets (det daværende Markedsudvalgs) første beretning i
1973 er den særlige beretningsform blevet benyttet i forbindelse med vedtagelsen af nye procedurer
for Folketingets behandling af EU-sager. Beretningsformen giver mulighed for en fleksibel tilpas-
ning til udviklingen inden for EU og til skærpede krav om åbenhed, gennemsigtighed og styrket
parlamentarisk kontrol i den danske EU-beslutningsproces. Denne og tidligere beretninger er blevet
afgivet efter tæt samspil mellem Europaudvalget, fagudvalgene og regeringen.
Udviklingen af samarbejdet i EU har løbende nødvendiggjort en række reformer af den danske
EU-beslutningsproces. Dette har bl.a. ført til skærpede krav til regeringen om dens orientering af
Europaudvalget for derved at give udvalget det bedst mulige beslutningsgrundlag. Også internt i
Folketinget er der sket ændringer i behandlingen af EU-sager. I den forbindelse er der taget initiati-
ver med henblik på at inddrage fagudvalgene i EU-sager på et tidligt stadie i beslutningsprocessen.
Disse tiltag skal ses i lyset af, at EU-politik i stigende omfang har fået indenrigspolitiske kons e-
kvenser og dermed naturligt er blevet en integreret del af dansk politik.
Europaudvalgets beretninger har gennem tiden haft en forskellig karakter. Mens nogle af beret-
ningerne – de såkaldte procedureberetninger – har indeholdt en generel, omfattende beskrivelse af
Europaudvalgets arbejdsprocedurer og -opgaver, har andre beretninger haft et mere afgrænset fo-
kus, f.eks. med relation til bestemte politiske begivenheder eller sagsområder.
Ambitionen med denne beretning er at skabe en ny ramme for Folketingets samlede behandling af
EU-politik, der for det første sikrer den overordnede sammenhæng og koordination, og for det andet
fastlægger en klar arbejdsdeling mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Dermed vil beretningen
indgå i den eksisterende tradition af Europaudvalgets procedureberetninger.
Flere af de nye initiativer der ind føres med denne beretning er inspireret af tilsvarende ordninger
fra andre EU- landes nationale parlamenter, herunder især fra Sverige, Finland og Storbritannien.
Dette gælder eksempelvis de finske fagudvalgs betydelige rolle i EU-sagsbehandlingen, Sveriges
erfaringer med en høj grad af åbenhed samt begge landes praksis med en meget tidlig skriftlig ori-
entering om regeringens foreløbige holdning til nye kommissionsforslag.
Europaudvalgets beretninger har efterhånden nået et sådant omfang, at de ikke er velegnede til at
give medlemmerne et hurtigt overblik over de gældende procedurer for Europaudvalgets arbejde.
Derfor vil Folketingets EU-Sekretariat efter vedtagelsen af denne beretning udarbejde en kort ove r-
sigt, der præcist angiver de nugældende procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0004.png
4
Reformarbejdet
Europaudvalget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af udvalgets arbejdsprogram for 2003 at
gennemføre en reform af Folketingets håndtering af EU-sager. Det overordnede mål med reformen
var at styrke Folketingets samlede indflydelse på Europapolitikken og at integrere EU-politikken
endnu stærkere i det politiske arbejde i Folketinget.
Folketinget har en efterhånden lang tradition for at udøve kontrol med regeringens deltagelse i det
europæiske samarbejde. Denne kontrolfunktion har sit omdrejningspunkt i Europaudvalget, der ta-
ger stilling til regeringens forhandlingsoplæg og forsyner ministrene med mandater, inden de tager
til rådsmøde for at deltage i lovgivningsprocessen.
Det er helt afgørende, at Folketingets behandling af EU-sager sker på et så tidligt tidspunkt som
muligt for at sikre maksimal indflydelse på de beslutninger, der træffes i EU. Den første behandling
af EU- forslagene sker i fagudvalgene, hvor den faglige ekspertise er størst. Europaudvalget orient e-
res løbende om de nye forslag og tager endelig stilling til regeringens forhandlingsoplæg. Det er
Europaudvalgets opgave at sikre helhed og sammenhæng i Folketingets behandling af EU-sager.
Dette forudsætter et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene.
Europaudvalgets Underudvalg har i forbindelse med reformen af Folketingets håndtering af Euro-
papolitikken behandlet en lang række emner. Nærværende beretning indeholder større eller mindre
ændringer inden for følgende områder:
Fagudvalgenes behandling af EU-sager.
Forbedret samarbejde med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Overvågning af nærhedsprincippet.
Forbedret beslutningsgrundlag.
Komitésager.
Åbenhed i Folketingets behandling af EU-sager.
Forbedring af Europaudvalgets dagsorden.
Høringer om Kommissions høringsdokumenter.
Nye debatformer.
Enkelte af de ovenfor nævnte emner er allerede vedtaget og gennemført. Forbedringen af dagsor-
denerne for møderne i Europaudvalget blev således indført ved starten af Folketingsåret 2003-04.
Den trykte dagsorden er blevet forenklet og suppleret med en elektronisk dagsorden med omfatten-
de henvisninger til alt relevant baggrundsmateriale.
Endvidere er der vedtaget en fast praksis for Europaudvalgets behandling af Kommissionens hø-
ringsdokumenter. Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2004 og er nærmere beskrevet nedenfor i
sammenhæng med de øvrige emner i denne nye reform.
3. Fagudvalgene tidligt på banen
Tidlig inddragelse af fagudvalgene
Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalgene modtager i dag in-
den for deres respektive områder de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere fag-
udvalg har også været aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer af eksempelvis
Kommissionens grøn- og hvidbøger.
De fleste fagudvalg har desuden indarbejdet en tradition for at indkalde de relevante ministre i
samråd, ugen inden der skal være møde i Rådet. I nogle tilfælde har fagudvalgene tillige udarbejdet
skriftlige indstillinger til Europaudvalget. Problemet er imidlertid, at sagsbehandlingen på dette se-
ne tidspunkt ikke giver mulighed for at øve større indflydelse på et kommissionsforslag. Derfor er
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0005.png
5
der behov for, at fagudvalgene systematisk foretager en selvstændig behandling af nye kommis-
sionsforslag.
Yderligere to forhold gør det nødvendigt med en tidlig inddragelse af fagudvalgene. For det første
vedtages et stigende antal EU-sager allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling. Det anslås, at
op mod 30-40 pct. af alle forslag vedtages på dette tidlige tidspunkt. Folketinget og de øvrige natio-
nale parlamenter er hermed sat under et betydeligt pres, hvis muligheden for at øve indflydelse på
EU-sagerne skal udnyttes. Det står helt klart, at Folketingets Europaudva lg sammen med fagudva l-
gene er klar til at engagere sig helt og fuldt for at opnå størst mulig politisk indflydelse på et tidligt
tidspunkt i beslutningsprocessen.
For det andet indfører EU’s nye forfatningstraktat en procedure for de nationale parlamenters kon-
trol af nærhedsprincippet. Denne procedure og dens konsekvenser for de nationale parlamenter er
nærmere beskrevet andetsteds i denne beretning. Det centrale er imidlertid, at de nationale parla-
menter får en frist på 6 uger, fra et forslag er fremsat, til at vurdere, om forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
En tidlig substansbehandling i fagudvalgene og efterfølgende mandatgivning i Europaudvalget,
skal bidrage til at sikre Folketinget størst mulig indflydelse på EU-sagerne. Folketingets EU-
Sekretariat vil være behjælpelig med at udpege de væsentligste kommissionsforslag.
For yderligere at styrke fagudvalgenes rolle indfører denne beretning også en række nye initiati-
ver.
Ændring i Folketingets forretningsorden
Det fremgår nu klart af Folketingets reviderede forretningsorden med virkning fra 1. januar 2005,
at EU-sager indgår som en naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde. I forretningsordenens § 7
stk. 2, i første sætning er det således blevet tilføjet, at udvalgenes sagsområder også omfatter EU-
sager inden for sagsområdet. Det fremgår således af den reviderede forretningsorden, at:
»Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsområder, herunder EU-
sager«.
Uddrag af udkast til bemærkninger i forbindelse med revideringen af Folketingets forretningsor-
den § 7, stk. 2, vedlæ gges som bilag 2.
4. Fagudvalgenes kontrol af nærhedsprincippet skal styrkes
Mens Europaudvalget koordinerer overvågningen af nærhedsprincippet, vil det være fagudvalge-
nes opgave at foretage den første vurdering af, om et forslag ikke strider imod nærhedsprincippet.
Alle væsentlige sager sendes af Europaudvalget straks til det relevante fagudvalg. Fagudvalget af-
giver senest 4 uger efter fremsættelsen af forslaget en udtalelse til Europaudvalget i de tilfæ lde,
hvor fagudvalget vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Efter Europaudvalgets behand-
ling af sagen fremsendes en samlet indstilling til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, hvis
det pågældende forslag vurderes at være i strid med nærhedsprincippet. Denne procedure, som skal
finde sted inden for 6 uger, er beskrevet i beretningens kapitel 8 samt mere detaljeret i vedlagte bi-
lag 5 om »Nærhedsprincippets behandling i fagudvalgene og Europaudva lget«.
Tydeliggørelse af den åbne koordinationsmetode
Med den nye forfatningstraktat tydeliggøres den såkaldte åbne koordinationsmetode. Det gælder
inden for fire konkrete politikområder, nemlig vedrørende social- og arbejdsmarkedspolitik, forsk-
ning, folkesundhed og industri. Der lægges på den baggrund op til, at Kommissionens handlings-
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0006.png
6
planer behandles i fagudvalgene, mens vedtagelse af målsætninger og retningslinjer tillige bør be-
handles i Europaudvalget forud for evt. mandatgivning.
5. Styrket samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet
Fast mødestruktur med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Samarbejdet mellem Folketingets Europaudvalg og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
skal styrkes gennem konkrete tiltag. Hidtil har samarbejdet ikke været systematiseret, men været
begrænset til enkelte fælles møder og andre ad hoc-aktiviteter. Fremover vil samarbejdet blive lagt i
mere faste rammer.
Der vil således fremover blive afholdt et månedligt møde mellem medlemmerne af Folketingets
Europaudvalg og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Disse møder vil finde sted 1 time
inden starten af det ordinære europaudvalgsmøde. Møderne og dagsordenspunkterne tilrettelægges
af Europaudvalget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i fællesskab.
Dagsordener vil blive udsendt af Europaudvalgets sekretariat 14 dage inden afholdelsen af hvert
enkelt møde på baggrund af indkomne forslag fra medlemmerne af Europaudvalget og medlemmer-
ne af Europa-Parlamentet. Er der forud for et planlagt møde ikke indkommet forslag af en vis poli-
tisk interesse, kan Europaudvalgets formand vælge at aflyse pågældende møde.
Europaudvalgets sekretariat vil desuden hvert halve år udarbejde en mødeoversigt med angivelse
af kommende mødedatoer og mødetidspunkter. Møderne vil ikke være åbne for pressen eller offent-
ligheden i øvrigt.
Invitation af ordførere fra Europa-Parlamentet
Europaudvalget vil fremover overveje muligheden for at invitere relevante fagudvalgsordførere og
eventuelt ordførere fra andre partigrupper (de såkaldte skyggeordførere) fra Europa-Parlamentet til
at mødes med Europaudvalget for at drøfte aktuelle sager inden for ordførernes fagområde. Sådanne
møder vil eventuelt kunne slås sammen med de faste månedlige møder med de danske medlemmer
af Europa-Parlamentet.
Fagudvalgene og Europa-Parlamentet
Behovet for at styrke samarbejdet mellem fagudvalgene og medlemmerne af Europa-Parlamentet
bliver ikke mindre som fø lge af etableringen af ovennævnte mødestruktur. Gennem tætte kontakter
til medlemmerne af Europa-Parlamentet vil fagudvalgene blive bedre udrustet til at forholde sig
politisk og fagligt til nye EU- initiativer. Samtidig vil de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
kunne få værdifuld viden om de særlige problemer, der kan være knyttet til de enkelte EU-
initiativer ud fra en dansk vinkel. Såvel formelle møder som uformelle kontakter vil kunne styrke
den parlamentariske behandling. Det er op til hvert enkelt fagudvalg at finde den samarbejdsform,
der passer bedst.
6. Folketingets overvågning af nærhedsprincippet
Af den nye forfatningstraktat fremgår, at de nationale parlamenter skal medvirke til at sikre, at
nærhedsprincippet overholdes, jf. protokollen om nærheds- og proportionalitetsprincippet, artikel 6.
Forfatningstraktaten træder tidligst i kraft den 1. november 2006, forudsat at ratifikationsproces-
sen forløber uden hindringer i samtlige medlemsstater. Europaudvalget vil imidlertid allerede nu
iværksætte en procedure, hvor forfatningstraktatens bestemmelser læ gges til grund.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0007.png
7
7. Forfatningstraktatens bestemmelser om nærhedsprincippet
Forfatningstraktatens protokol om anvendelsen af nærhedsprincippet tildeler de nationale parla-
menter en særlig rolle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt.
Ethvert nationalt parlament kan således, senest 6 uger efter at Kommissionen har forelagt et lo v-
givningsforslag, sende en begrundet udtalelse til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, der
forklarer, hvorfor det pågældende parlament mener, at forslaget strider imod nærhedsprincippet.
Såfremt en begrundet udtalelse opnår støtte fra mindst en tredjedel af de nationale parlamenter, er
Kommissionen forpligtet til at genoverveje forslaget
1
. Herefter har Kommissionen tre valgmulighe-
der. Den kan vælge enten at
ændre
forslaget, at
trække det tilbage
eller at
opretholde
forslaget
uændret.
8. Forfatningstraktatens bestemmelser tages i anvendelse
Folketingets Europaudvalg har besluttet allerede nu at anvende bestemmelserne i forfatningstrak-
tatens protokol om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Det sker for at være klar til
fuldt ud at udnytte de nye muligheder, protokollen tildeler de nationale parlamenter.
Bilag 5 i denne beretning indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan Europaudvalget og fa g-
udvalgene kan foretage en kvalificeret vurdering af nærhedsprincippets overholdelse. COSAC-
Sekretariatet i Bruxelles tildeles en central rolle i forbindelse med formidlingen af resultaterne.
Modellen indeholder en særlig procedure for Folketingets løbende overvågning af, om nærheds-
princippet overholdes. Modellen er baseret på det grundlæggende princip, at Folketingets fa gudvalg
foretager den første behandling af de relevante kommissionsforslag. Fagudvalget afgiver senest 4
uger efter forslagets fremsættelse en foreløbig indstilling til Europaudvalget, i de tilfælde fagudva l-
get vurderer, at nærhedsprincippet ikke er respekteret. Herefter foretager Europaudvalget den end e-
lige indstilling til Kommissionen. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem fagudvalgets indstil-
ling og Europaudvalgets holdning indkaldes til et fælles møde.
Det er EU-Sekretariatets opgave at foretage en administrativ sortering af forslag til retsakter, såle-
des at kun væsentlige forslag underkastes en subsidiaritetskontrol i fagudvalgene og i Europaudva l-
get.
Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet oversender regeringen et foreløbigt sub-
sidiaritetsnotat over væsentlige nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til Europaudvalget og
det/de relevante fagudvalg, senest 2 uger efter at forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprog-
version, jf. nedenstående. Notatet skal bl.a. indeholde en angivelse af formålet med Kommissi-
onens forslag og gengive Kommissionens egen vurdering af, hvorfor nærhedsprincippet er
overholdt. Dernæst skal det angives, om regeringen på det foreløbige grundlag finder, at nær-
hedsprincippet er overholdt, subsidiært ikke overholdt. De nærmere praktiske detaljer vedrø-
rende notatets udformning og oversendelse aftales på administrativt plan.
Det skal gøres helt klart, at 6-ugers-fristen, der angives i protokollen, giver meget kort tid til at fø-
re en kvalificeret parlamentarisk kontrol og reelt vil føre til et meget sammenpresset sagsforløb. Det
er derfor af afgørende betydning, at der etableres et tæt og løbende samarbejde mellem Folketingets
Europaudvalg, fagudvalgene og regeringen.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0008.png
8
9. Et bedre beslutningsgrundlag
Et kvalitativt forbedret beslutningsgrundlag
Regeringens information til Folketinget om EU-politikken er helt afgørende for, at Europaudva l-
get kan udøve en kvalificeret parlamentarisk kontrol af regeringens EU-politik. Informationen skal
være af høj kvalitet og udruste Europaudvalget med det bedst mulige beslutningsgrundlag.
Det centrale er, at kvaliteten af de fremsendte notater styrkes, snarere end at papirmængden øges.
Dog er der i takt med udviklingen af samarbejdet i EU og den stadig større sagsmængde, opstået
visse behov for nye informationer.
Tidlig orientering om regeringens holdning
Blandt de vigtigste nyskabelser hører,
at regeringen fremover i de oversendte grundnotater skal
angive sin foreløbige generelle holdning til det/de omhandlede forslag.
Allerede i dag orienteres en
lang række interesseorganisationer, ngo’ere og kommunale organisationer om regeringens holdning
gennem deres medlemskab af regeringens mange EU-specialudvalg.
Ligeledes skal regeringen
medtage oplysninger om andre landes holdninger, i det omfang disse er offentligt kendte.
De af regeringen oversendte samlenotater udgør en på alle måder opdateret version af grundnota-
tet. Dette indebærer bl.a., at samlenotaterne skal indeholde et kort resume i tilfælde af, at notatet
overstiger 2 sider. Endvidere skal samlenotatet indeholde opdaterede oplysninger om regeringens
holdning og andre landes holdninger. Sidstnævnte oplysninger må dog være generelt formulerede
og erstatter ikke det mundtlige forhandlingsoplæg ministeren præsenterer ved mødet i Europaud-
valget.
Forelæggelse af reviderede forhandlingsoplæg
Europaudvalget oplever i stadig flere tilfælde, at regeringen forelægger sager med henblik på for-
handlingsoplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet. Dette forhold skal ses
på baggrund af, at et stigende antal sager vedtages allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling.
Som udgangspunkt er det en fordel, at Europaudvalget inddrages på dette tidlige stadie i beslut-
ningsprocessen, idet muligheden for at øve indflydelse her er størst. Ulempen er imidlertid, at det
manglende kendskab til Europa-Parlamentets synspunkter svækker Europaudvalgets beslutnings-
grundlag.
Derfor anmodes regeringen om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudval-
get om Europa-Parlamentets foreløbige synspunkter i disse sager – i det omfang dette er muligt.
Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden kunne redegøre herfor under
udvalgsmøderne.
I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet efter 1. behand-
lingen, er det særlig vigtigt, at det af samlenotatet fremgår, i hvor høj grad der er sket grundlæg-
gende ændringer i forslaget.
Regeringen er enig i, at i tilfælde, hvor der er sket grundlæggende ændringer i forslaget, kan det
være nødvendigt at fremlægge forslag til et nyt forhandlingsoplæg.
Nye oversigtsnotater
I takt med at sagsmængden i EU er vokset betydeligt, har der vist sig et behov hos medlemmerne
for at kunne få et bedre overblik over sagerne inden for de enkelte fagområder. Det gælder såvel
løbende som kommende sager.
På den baggrund er det aftalt, at
regeringen hvert halve år udarbejder et oversigtsnotat over vigti-
ge kommende sager på hvert enkelt ministerområde.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0009.png
9
Kommissionen er endvidere i stigende grad begyndt at gøre brug af høringer som led i det lovfor-
beredende arbejde. Det er vigtigt, at Europaudvalget får en hurtig orientering om Kommissionens
høringsdokumenter, således at der er reel mulighed for at øve indflydelse på de efterfølgende fo r-
slag til retsakter.
Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar som led i det lovforbere-
dende arbejde, fremsender disse til Europaudvalget.
Ugelister
Den eksisterende ordning, hvor regeringen oversender ugelister over modtagne EU-dokumenter,
bortfalder.
Bedre EU-papirer - grundnotater
Fristerne skal overholdes
Europaudvalgets medlemmer har behov for på et tidligt tidspunkt at få præcis og kortfattet infor-
mation om de forslag, der er under behandling i EU-systemet. Et vigtigt redskab i den forbindelse er
grundnotaterne.
I dag oversender regeringen grundnotater om alle direktivfo rslag samt andre væsentlige forslag til
retsakter og kommissionsbeslutninger. Et grundnotat skal efter de gældende regler oversendes så
tidligt som muligt og så vidt muligt inden 4 uger efter forslagets fremsættelse. Resumeet af udestå-
ende høringssvar kan i særlige tilfælde eftersendes på et senere tidspunkt, dog senest 8 uger efter
kommissionsforslagets fremsættelse. Hovedformålet med grundnotaterne er således at give med-
lemmerne hurtig information om nye initiativer fra Kommissionen.
Det er afgørende for en rettidig parlamentarisk behandling, at fristen for oversendelse af grundno-
tater overholdes. Dette er ikke mindst nødvendigt i forbindelse med fagudvalgenes behandling af
EU-sager inden for deres respektive områder.
Regeringens holdning skal angives
Det har afgørende betydning for medlemmernes mulighed for at fortage en kvalificeret og målret-
tet sagsbehandling, at regeringens holdning er angivet i grundnotaterne. Kendskabet til regeringens
holdning på et tidligt stadie åbner mulighed for en mere kvalificeret debat i såvel fagudvalgene som
i Europaudvalget.
Det er derfor aftalt med regeringen, at den fremover i grundnotater angiver rege-
ringens foreløbige generelle holdning til et Kommissionsforslag.
Orientering om andre landes positioner
En anden mangel i relation til grundnotaterne er oplysninger om andre landes holdninger. Der er
behov for, at andre landes holdninger også medtages i grundnotatet, når de er kendte. Det er aftalt,
at regeringen indføjer et afsnit i grundnotaterne om generelle forventninger til andre landes hold-
ninger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte.
Endelig er det vigtigt, at forslagets formål er tydeligt beskrevet, at der redegøres for, hvilke pro-
blemer/spørgsmål der kan opstå i en dansk sammenhæng, og at øvrige relevante samfundsmæssige
konsekvenser forslaget vil have for Danmark, angives. Endvidere bør der henvises til generelle be-
slutninger i den danske Europapolitik, f.eks. vedtagelser i folketingssalen. De nøjagtige krav til
grundnotaternes form og indhold er beskrevet i bilag 1.
Nye retningslinjer for grundnotater
For så vidt angår fristen for oversendelse af grundnotater aftales det, at de oversendes, senest når
den danske regering begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper, dog altid
senest 4
uger
efter forslagets fremsendelse til Rådet i dansk sprogversion. Høringssvar fra interesseorganis a-
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0010.png
10
tioner og andre høringspartnere oversendes, så snart de foreligger. Grundnotaterne forbedres ved
fremover at indeholde tre nye elementer:
1. Et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til et kommissionsforslag.
2. Et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdninger, i det omfang dette er muligt og
holdningerne kendte.
3. Et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvorvidt forslaget er i overens-
stemmelse med subsidiaritetsprincippet. (Dette element er en opdatering og i givet fald udbyg-
ning af det foreløbige subsidiaritetsnotat, som regeringen skal oversende senest 2 uger efter, at
forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion.)
Høringsdokumenter
For så vidt angår høringsdokumenter fra Kommissionen, har disse i stigende grad karakter af
meddelelser og ikke som tidligere udelukkende grøn- og hvidbøger.
Derfor oversender regeringen
fremover grundnotater om samtlige grøn- og hvidbøger samt om øvrige væsentlige høringsdoku-
menter.
En særlig behandling af Kommissionens høringsdokumenter - herunder grønbøger, hvidbøger,
meddelelser o.a. - er allerede vedtaget og gennemført. Proceduren indebærer, at snarest muligt efter
et høringsdokument er fremsat sættes det på dagsordenen for det kommende møde i Europaudva l-
get. På mødet tager medlemmerne stilling til, om dokumentet skal behandles i Europaudvalget, eller
om det skal sendes videre til det relevante fagudvalg med anmodning om, at de behandler sagen.
Når svaret fra fagudvalget foreligger, sættes sagen igen på Europaudvalgets dagsorden med henblik
på endeligt at afgøre, om der skal afgives høringssvar, og om, hvordan sagen skal behandles forud
herfor – f.eks. høring, samråd med ressortministeren, forespørgselsdebat eller andet.
For grundnotater om høringsdokumenter gælder samme frist – og samme vilkår i øvrigt – som for
grundnotater om forslag til retsakter.
Bedre EU-papirer – samlenotater
De samlenotater, Europaudvalgets medlemmer i dag modtager fra regeringen forud for udvalgs-
møderne, er meget forskellige og af svingende kvalitet. En del af fo rklaringen herpå er selvfølgelig,
at der er forskel på karakteren af sagerne afhængig af rådsformation. Men der har også udviklet sig
meget forskellige praksisser i de forskellige ministerier.
For så vidt angår samlenotater, hvor der tidligere er udarbejdet et grundnotat, skal det præciseres,
at samlenotaterne bør have en karakter, der gør, at medlemmerne som led i deres mødeforberedelse
alene har behov for at læse samlenotatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af
grundnotatet. Det vil sige, at samlenotatet skal indeholde den samme type information som grund-
notaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. For så vidt angår afsnittene om regeringens
holdning og andre landes holdninger, er det klart, at disse må være generelt formulerede og ikke
erstatter den mundtlige forelæggelse, som ministeren præsenterer ved mødet i Europaudvalget og
heller ikke det forhandlingsoplæg, der eventuelt forelægges i denne forbindelse. Ændringer i fo r-
hold til grundnotatet skal markeres tydeligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre ma rgen.
For så vidt angår samlenotater, hvor der ikke er udarbejdet et grundnotat, dvs. sager, der ikke har
karakter af lovgivning, eller som ikke har været skønnet at være væsentlige, er det aftalt, at samle-
notatet i princippet skal indeholde de samme informationer som et grundnotat, dog kun i det omfang
det har relevans.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0011.png
11
Det bør af samlenotatet fremgå - for de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret fler-
tal - om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindre-
tal, eller om Danmark kan indgå i et blokerende mindretal.
Det indskærpes, at samlenotater skal oversendes til Europaudvalget og det/de relevante fagudvalg
senest 8 dage før afholdelse af møde i Europaudvalget.
Bedre EU-papirer – komitésager
Antallet af komitésager har været stærkt stigende i de seneste år. Det er derfor nødvendigt at for-
bedre og lette tilgængeligheden af de fremsendte dokumenter og bilag. På den baggrund er det af-
talt,
at regeringen på forsiden klart angiver sin vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveau-
et i Danmark af komitéforslaget samt regeringens stillingtagen til forslaget.
Det angives således om beskyttelsesniveauet er forbedret, uændret eller forringet inden for områ-
derne sundhed, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og arbejdsmiljøet samt forbrugerbeskyttelsen.
I de få komitésager, der ikke vedrører beskyttelsesniveauet, angives det ligeledes på forsiden, at
forslaget ikke vedrører beskyttelsesniveauet i Danmark.
Bedre EU-papirer – redegørelser fra rådsmøder
Det er vigtigt for Folketingets behandling af EU-sager, at Folketinget også modtager præcise in-
formationer om, hvad der sker på rådsmøderne. Redegørelserne bidrager bl.a. til at styrke medlem-
mernes mulighed for at vurdere, om ministeren loyalt har forvaltet et eventuelt mandat givet i Euro-
paudva lget.
Det besluttes derfor, at Folketinget så hurtigt som muligt, og senest 5 arbejdsdage efter hvert
rådsmøde, modtager en skriftlig afrapportering fra regeringen,
som kort og præcist beskriver, hvad
der er sket i de politisk interessante sager, og hvad eventuelle afstemninger har resulteret i.
Endvidere skal der ved forelæggelsen fortsat være mulighed for at bede den pågældende minister
om at give en mundtlig orientering om rådsmødet på det førstkommende møde i Europaudva lget.
Forbedrede dagsordener
Europaudvalgets dagsordener tilføjes oplysninger om, hvilke(t) dansk ministerressort de enkelte
dagsordenspunkter hører ind under.
Uformelle rådsmøder
Det har vist sig, at der ved afholdelsen af uformelle rådsmøder under de seneste EU-
formandskaber i flere tilfælde har været foretaget drøftelser af væsentlig politisk betydning. Euro-
paudvalget er ikke i alle tilfælde blevet tilstrækkeligt orienteret om disse drøftelser.
Allerede i dag er regeringen f rpligtet til at orientere Europaudvalget om v
o
æsentlige sager, der
forventes drøftet på uformelle rådsmøder forud for disses afholdelse. I disse tilfælde afgiver rege-
ringen efterfølgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb vedlagt en eventuel
pressemeddelelse. En sådan skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb kan også afgives i
tilfælde, hvor sagerne på mødet ikke forud har været forelagt Europaudvalget, jf. Europaudvalgets
beretning af 27. september 1996.
Ovennævnte formuleringer fastholdes uændret. Det indskærpes dog samtidig, at procedurerne skal
efterleves fuldt ud, således at Europaudvalget fremover bliver grundigt orienteret om væsentlige
politiske drøftelser på de uformelle rådsmøder.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0012.png
12
10. Åbenhed i Europaudvalget
Åbenhed er afgørende for den demokratiske legitimitet
Spørgsmålet om åbenhed i Folketingets behandling af EU-sager har gennem årene haft stor bevå-
genhed i Europaudvalget. Således havde Europaudvalgets beretning fra 19. februar 1999 netop
spørgsmålet om åbenhed som sit helt centrale omdrejningspunkt. Der blev her taget vigtige skridt
mod en styrket inddragelse af EU-politikken i det daglige parlamentariske arbejde for derved at
skabe større gennemsigtighed og åbenhed i den hjemlige EU-beslutningsproces.
Bestræbelserne på at styrke åbenheden og gennemsigtigheden i den danske EU-beslutningsproces
kan imidlertid ikke bero på for én gang vedtagne procedurer og arbejdsmetoder. Behovet for åben-
hed må løbende vurderes, ikke mindst set i lyset af dynamikken i den europæiske udvikling, der i
høj grad har udvandet skellet mellem udenrigs- og indenrigspolitik. I takt med at EU-politik i bety-
delig grad har fået indenrigspolitiske konsekvenser, er behovet for mere åbenhed om Folketingets
behandling af EU-sager også øget. Det er i den forbindelse helt afgørende at forbedrede regler for
åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen sker i sammenhæng med en øget inddragelse af
Folketingets fagudvalg i behandlingen af EU-sager.
Det er, og har altid været, Europaudvalgets ønske at sikre den højst mulige grad af åbenhed om sit
arbejde. Overordnet bidrager en høj grad af åbenhed til at forbedre befolkningens og pressens kon-
trolmuligheder, samtidig med at offentlighedens generelle indsigt i EU-sagerne styrkes. Åbenhed er
endvidere en afgørende forudsætning for en bredere demokratisk debat, hvilket vil give EU-
spørgsmål en mere markant placering på den politiske dagsorden i den danske samfundsdebat.
Europaudvalget er samtidig bevidst om, at EU-sagernes særlige karakter nødvendiggør en vis grad
af fortrolighed i forholdet til regeringen. Det er ikke i Europaudvalgets interesse at forringe regerin-
gens muligheder i at opnå det for Danmark bedste resultat ved forhandlingerne i EU’s ministerråd. I
den forstand står formuleringen fra Europaud valgets første beretning i 1973, om at regeringen råd-
fører sig med Europaudvalget »… således at såvel hensynet til Folketingets indflydelse som til rege-
ringens forhandlingsfrihed respekteres«, fortsat ved magt.
Ovennævnte hensyn er imidlertid ikke til hinder for at indføre en række nye initiativer, der skal
styrke åbenheden i Folketingets samlede behandling af EU-sager, jf. næste afsnit.
Fagudvalgenes inddragelse vil styrke åbenhed og gennemsigtighed
Allerede i dag har Folketingets fagudvalg i vidt omfang valgt at optage relevante EU-sager på ud-
valgsmødernes dagsorden. Derudover er fagudvalgene alt afhængig af fagområde på forskellig vis
gået dybere ned i behandlingen på afgrænsede områder. Fagudvalgenes behandling vil nu blive
yderligere forstærket og systematiseret. Det sker bl.a. ved, at det i Folketingets forretningsorden pr.
1. januar 2005 er blevet indføjet, at udvalgenes sagsområder også omfatter EU-sager inden for
sagsområdet. Det vil dog fortsat være op til hvert enkelt fagudvalg selvstændigt at tilrettelægge ar-
bejdet med EU-sager på den mest hensigtsmæssige måde.
Fagudvalgenes øgede inddragelse vil føre til en mere åben politisk debat og øget opmærksomhed
om EU-sagerne på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Dette gælder ikke mindst i fo rbindelse
med fagudvalgenes fremtidige kontrol af nærhedsprincippets overholdelse, jf. beretningens kapitel 8
samt bilag 5. Kontrollen af nærhedsprincippet er i henhold til forfatningstraktaten underlagt en kort
6-ugers tidsfrist, hvilket nødvendiggør, at fagud valgene hurtigt sætter nye EU- forslag på dagsorde-
nen med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fagudvalgets even-
tuelle indstillinger til Europaudvalget vil være offentligt tilgængelige. Dette gælder også for den
endelige indstilling, der vil blive fremsendt til EU’s institutioner efter parlamentarisk koordination i
Europaudvalget.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0013.png
13
Åbenhed ved mødeforberedelse, mødeafholdelse og opfølgning
Der er behov for øget åbenhed omkring møderne i Europaudvalget. Der kan i den forbindelse
sondres mellem tidsrummet lige op til møderne, tidspunktet for selve mødeafholdelsen og tidsrum-
met umiddelbart efter møderne. Åbenheden vil blive styrket i alle tre faser.
1. fase består i forberedelsen af udvalgsmøderne, hvor langt hovedparten af alle relevante doku-
menter og notater allerede i dag er offentligt tilgængelige på EU-Oplysningens hjemmeside. De
forbedrede dagsordener har ligeledes gjort Europaudvalgets møder mere gennemskuelige. Der kan
dog ske yderligere forbedringer i denne fase, jf. nedenstående.
2. fase består i afholdelsen af Europaudvalgets møder. Det er uomgængeligt, at der er et vist be-
hov for fortrolighed omkring forelæggelsen af regeringens forhandlingsoplæg og de dermed fo r-
bundne drøftelser om den danske forhandlingsstrategi. Dette ændrer dog ikke ved, at langt største-
delen af drøftelserne under møderne ikke har en fortrolig karakter. Derfor vil hvert ordinært euro-
paudvalgsmøde fremover som udgangspunkt blive indledt med en åben del af op til én times varig-
hed, jf. nedenstående model.
Det skal præciseres, at ministrenes forelæggelse af rådsmøder i Europaudvalget generelt skal være
kortfattede og have en mere politisk karakter. Omfattende tekniske fremlæggelser bør derfor undgås
eller begrænses mest muligt.
Sidste og 3. fase består i orienteringen af pressen og offentligheden efter møderne. Her kan der li-
geledes ske forbedringer for at styrke åbenheden og gennemsigtigheden, jf. nedenstående.
De månedlige møder med medlemmerne af Europa-Parlamentet jf. kapitel 5, vil også bidrage til at
skabe øget opmærksomhed og mere åbenhed omkring behandlingen af EU-sager i såvel Folketinget
som i Europa-Parlamentet.
Kommenterede dagsordener og møderesumeer
Folketingets EU-Sekretariat vil som led i bestræbelserne på at skabe mere åbenhed udarbejde en
kommenteret dagsorden forud for hvert møde i Europaudvalget samt et møderesumé umiddelbart
efter mødet, sådan som det eksempelvis sker i Sverige. Såvel den kommenterede dagsorden som
møderesuméet skal være kort, præcist og fokusere på de mest centrale sager på dagsordenen.
Kommenterede dagsordener og møderesuméer er især møntet på at give journalister, organisati-
onsrepræsentanter og andre interesserede let tilgængelig og aktuel information om Europaudvalgets
aktuelle aktiviteter. Den svenske Riksdag har gode erfaringer med denne form for informationsser-
vice, jf. bilag 4.
Model for åbne møder i Europaudvalget
Der introduceres hermed en åben del af europaudvalgsmøderne, der normalt vil finde sted som
første punkt på dagsordenen for udvalgsmødet. Den åbne del af mødet kan have en varighed af
maksimalt 1 time. Under den åbne del vil én udvalgt minister fremlægge aktuelle, væsentlige sager
og efterfølgende besvare spørgsmål fra medlemmer af Europaudvalget samt fra partiernes fagordfø-
rere, der vil have adgang til at deltage i denne del af mødet. Punkterne på den åbne del af europaud-
valgsmødet fastsættes i enighed mellem regeringen og Europaudvalget.
Flere EU-debatter i Folketingssalen
Endelig vil der blive tilrettelagt flere EU-debatter i Folketingssalen. Dette vil yderligere styrke
åbenheden om EU-politikken. Der vil hvert halve år blive afholdt en forespørgselsdebat om det ak-
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0014.png
14
tuelle formandskabsprogram. En gang årligt gennemføres en forespørgselsdebat om Kommissio-
nens lovgivnings- og arbejdsprogram samt om Rådets flerårige strategiske program.
11. Afslutning
Med denne beretning er rammerne lagt for, at Europaudvalget og fagudvalgene samlet vil kunne
styrke og kvalificere den parlamentariske kontrol af EU-sagerne. De nye tiltag afspejler, at EU-
politik i stigende grad har fået indenrigspolitiske konsekvenser og derfor på mange områder udgør
en integreret del af dansk politik.
Endvidere tager denne beretning højde for, at den nye forfatningstraktat giver nye indflydelsesmu-
ligheder for de nationale parlamenter i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet.
Beretningen kan dog ikke stå alene, og gevinsterne kommer ikke af sig selv. Rammerne skal nu
udfyldes, og i den forbindelse er det afgørende med et fortsat konstruktivt samarbejde mellem Fol-
ketingets Europaudvalg, fagudvalgene, regeringen og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0015.png
15
Bilag 1
Minimumskrav til regeringens grundnotater og supplerende notater
vedr. EU-initiativer
Emne
Dokumenttype
Krav
Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der
er tale om, f.eks. grundnotat, supplerende grundnotat
og aktuelle notater.
Korrekt titel skal angives + evt. »kælenavn«, f.eks.
»madsminkedirektivet«”.
Det skal af grundnotatet fremgå, om dette ligeledes er
fremsendt til et eller flere fagudvalg.
KOM-nr. samt procedure- nr. skal oplyses. Det skal
endvidere angives, hvis der er tale om et revideret
forslag med henvisning til tidligere KOM-nr.
Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder dato-
en for Kommissionens vedtage lse/fremlæggelse af
forslaget.
Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvil-
ken beslutningsprocedure der gælder for forslaget,
f.eks. den fælles beslutningsprocedure. I forbindelse
med komitésager skal der henvises til bemyndigelses-
direktivet eller forordningen.
Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks.
»gennemføre« i stedet for »implementere«, »gøre
lovlig« i stedet for »legalisere«, »sætte i gang« i ste-
det for »initiere«).
Datoer for tidligere forelæggelser samt angivelse af,
om disse har været til orientering eller med henblik på
forhandlingsoplæg.
Notatet skal altid indeholde et kortfa ttet resumé af
indholdet og de forve ntede konsekvenser.
Forslagets indhold – dog kun de vigtige elementer i
forslaget. Hvis der er tale om et ændret forslag, så
skal ændringerne angives tydeligt.
Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark,
hvilke ændringer forslaget vil medføre, og om de for-
ventede ændringer skal gennemføres ved lov eller er
ministerens bemynd igelse.
Regeringens selvstændige vurdering – ej blot en ge n-
givelse af Kommissionens holdning.
Fordelt på følgende punkter:
Statsfinansielle
Samfundsøkonomiske
Miljømæssige
Beskyttelsesniveau
Lovgivningsmæssige konsekvenser fremgår af af-
Initiativets titel
Parallelomdelt til
fagudvalg
Identifikation
Datoer
Hjemmelsgrundlag
Sprogbrug
Tidligere forelægge lse for
EUU
Resumé
Indhold
2
Gældende dansk ret og
forslagets kons ekvenser
herfor
Subsidiaritets- og propor-
tionalitetsprincipperne
Forslagets konsekve nser
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0016.png
16
Høring
Dansk holdning
Evt. forhandlingssituation
snittet om Gældende dansk ret og forslagets kon-
sekvenser herfor.
Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det
vigtigste i høringssvarene, gerne med skematisk op-
summering, herunder også udtalelser fremkommet på
møder i § 2- udvalget (landbrug) og § 5- udvalget (fi-
skeri). Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden
4-ugers- fristens udløb, angives den af regeringen fast-
satte høringsfrist, og hvilke høringsparter dokumentet
er fremsendt til.
Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle
holdning til et kommissionsforslag.
Hvis Folketinget,
herunder fagudvalgene, på et tidligt tidspunkt kender
til regeringens holdning i sagen, vil det give bedre
muligheder for at foretage en mere kvalificeret og
målrettet sagsbehandling af EU-sagerne.
Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal,
anføres i samlenotatet, om den pågældende sag ventes
sat til afstemning, om Danmark ser ud til at komme i
mindretal, eller om Danmark kan indgå i et blokeren-
de mindretal.
Generelle forventninger til andre landes
holdninger angives både i grundnotatet og samleno-
tatet, i det omfang dette er muligt og holdningerne
kendte.
Der skal henvises til relevante Europapolitiske be-
slutninger vedtaget i Folketinget, f.eks. vedtagelser.
Danske Europapolitiske
beslutninger
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0017.png
17
Bilag 2
Uddrag af bemærkninger til revideret forretningsorden for Folketinget
Bemærkninger til forslaget
(om ændring af § 7, stk. 2)
Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudvalgene modtager de samme
dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere fagudvalg er også aktivt involveret i gennemfø-
relsen af Folketingets høringer om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.
De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante ministre i samråd ugen in-
den, der skal være møde i det pågældende ministerråd. I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget end-
videre skriftlig indstilling til Europaudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at
øve større indflydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.
Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parlamentets 1. behandling,
hvilket også øger presset for en tidligere involvering af Europaudvalget og fagudvalgene.
En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folketinget størst mulig ind-
flydelse på EU-sager.
For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det direkte af forretningsorde-
nen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del af deres ressort også skal behandle EU-sager, og
at denne behandling skal finde sted tidligt for at få størst mulig indflydelse på beslutningsprocessen.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0018.png
18
Bilag 3
Aftalte administrative forbedringer i forbindelse med Bere tningen
Forbedring af dagsordenen:
Angivelse på dagsordener af, hvilken minister der forelægger hvilke punkter, og hvilke ministre
der er ressortansvarlige for de enkelte punkter.
Angivelse på dagsorden af, hvilke punkter der er a-punkter, hvilke punkter, der afgøres i skrift-
lig procedure, og hvilke punkter der forventes behandlet på et kommende rådsmøde. Angivelse
af KOM-numre (subsidiært procedurenumre) på dagsordener såvel som samlenotater.
Formaliakrav til eksisterende notater:
Fast defineret elektronisk format for diverse typer notater. Europaudvalget fremsender en ska-
belon hertil, som Udenrigsministeriet videresender til alle ministerier.
Indskærpelse af tidsfrister for oversendelse af notater:
Samtidig oversendelse af bilag til Europaudvalget og fagudvalg.
Elektronisk oversendelse af bilag samtidig med oversendelse af trykte bilag.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0019.png
19
Bilag 4
Erfaringer fra andre EU-lande
Orientering om regeringens holdning kan ske efter svensk og finsk praksis
I Finland og Sverige har det lige siden landene blev EU- medlemmer været et krav, at regeringen i
grundnotaterne så vidt muligt skal redegøre for, hvilken politisk holdning den har til de pågæ ldende
EU- forslag.
Ifølge den finske grundlov skal regeringen oplyse parlamentet om relevante EU-sager »uden for-
sinkelse«. Det fortolkes i praksis således, at regeringens holdning i en konkret sag skal være det
finske parlament i hænde, senest når den finske regering begynder at binde sig til holdninger i Rå-
dets arbejdsgruppe. I gennemsnit går der omtrent 3-4 uger fra et forslag er fremlagt af Kommissio-
nen, til regeringen sender parlamentet et offentligt grundnotat, der indeholder regeringens foreløbi-
ge holdning til sagen.
I Sverige modtager parlamentet inden 5 uger efter et forslag er fremsat et offentligt grundnotat,
hvor regeringen angiver sin foreløbige holdning til forslaget. De svenske grundnotater indeholder
desuden et kort afsnit, der refererer de øvrige medlemslandes holdning til forslaget.
Engelsk praksis for »grundnotater« efter senest 12 arbejdsdage
I det engelske underhus
House of Commons
er det en etableret praksis, at regeringen sender for-
slag til lovgivning fra Kommissionen til parlamentet inden 2 arbejdsdage efter, at regeringen (uden-
rigsministeriet) har modtaget det på engelsk. Herefter skal regeringen sende et notat – et såkaldt
»explanatory memorandum« – om forslaget til parlamentet senest 10 arbejdsdage efter fremsendel-
sen af forslaget. Nogle gange er der behov for mere tid, men i så fald skal dette accepteres af parla-
mentet/europaudvalget.
Dette betyder, at der normalt ikke må gå mere end 12 arbejdsdage fra Kommissionens fremsættel-
se af et forslag til modtagelsen af notatet i parlamentet.
Alle forslag, der fremsendes til parlamentet, ledsages af et notat. Nogle gange vil udvalget modta-
ge et notat på baggrund af et f reløbigt, endnu ikke fremsat forslag, hvis der ellers ikke er tid til
o
behandlingen i ud valget. Vedrørende fo rslag af mindre politisk betydning modtager udvalget et kort
notat, der ikke indeholder alle kategorier af oplysninger og ikke er underskrevet af ministeren.
Svenske erfaringer med pressemeddelelser
I Sverige udarbejder informationsmedarbejdere for Riksdagens Europaudvalg (EU-nämden) korte
pressemeddelelser både før og efter afholdelsen af møder i udvalget. Pressemeddelelserne er til-
gængelige på den svenske EU-oplysnings hjemmeside og indeholder alle elektroniske henvisninger
til de relevante mødebilag.
Erfaringerne med brugen af pressemeddelelser er overvejende positive. Der er stor interesse for
pressemeddelelserne blandt journalister, der anvender pressemeddelelserne som baggrund for EU-
nämdens mødeaktivitet samt vedrørende aktuelle EU-sager. Det sker imidlertid kun sjældent, at
pressemeddelelserne bliver citeret i pressen.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0020.png
20
Bilag 5
Folketingets og fagudvalgenes inddragelse i kontrollen med nærhedsprincippet
I det følgende søges kort opstillet en mulig tilgang til kontrollen med nærhedsprincippet.
Dette sker dels i form af et forslag til, hvordan
proceduren
for kontrollen kunne se ud under de
givne forudsætninger (I), dels i form af et forslag til, hvilke
konkrete kriterier
der i givet fald skal
lægges til grund (II).
I–Procedure
Nedenfor angives i skemaform, hvordan fagudvalgenes og Europaudvalgets kontrol af nærheds-
princippet kunne se ud, såfremt 6-ugers- fristen i den nye forfatningstraktat lægges til grund. Det
understreges, at der er tale om en foreløbig model af kontrollen.
Det bemærkes i den forbindelse, at 6 uger ikke er lang tid i betragtning af de mange parter, der i
givet fald skal involveres i proceduren.
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0021.png
21
Model for nærhedsprincippets behandling i fagudvalgene og i Europaudvalget
Trin Procedure
(1)
Kommissionen fremsætter forslag til retsakt.
Regeringen udarbejder og fremsender et foreløbigt subsi-
diaritetsnotat inden for 2 uger til Europaudvalget og
det/de relevante fa gudvalg.
Senest
2 uger
efter forslagets
fremsæ ttelse
EU-sekretariatet lægger subsidiaritetsnotatet og tilhørende
forslag til elektronisk høring på EU-Oplysningens hjem-
meside.
Europaudvalget behandler lovforslaget og sender releva n-
te forslag i høring i det/de pågældende fagudvalg.
Det/de relevante fagudvalg orienteres om eventuelle elek-
troniske høringssvar.
Regeringen har fremsendt grundnotat til fagudvalg og til
Europaudvalget. Regeringens vurdering af, hvorvidt nær-
hedsprincippet er overholdt, er indarbejdet i grundnotatet.
Fagudvalget har behandlet forslaget og har eventuelt ud-
arbejdet og fremsendt en udtalelse til Europaudva lget.
COSAC orienteres, såfremt fagudvalget vurderer, at der
er problemer i forhold til nærhedsprincippet.
Europaudvalget behandler forslagets overensstemmelse
med nærhedsprincippet på grundlag af udtalelsen fra fa g-
udvalget, regeringens grundnotat, inklusive subsidiari-
tetsnotat, eventuelle elektroniske høringssvar og eventue l-
le bemærkninger fra andre parlamenter/COSAC.
(4)
Senest
6 uger
efter forslagets
fremsæ ttelse
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem fagudvalgets ud-
talelse og Europaudva lgets holdning indkaldes til et fælles
møde.
Europaudvalgets
indstilling
undertegnes af Europaudva l-
gets formand og/eller kontrasigneres af Folketingets fo r-
mand. Indstillingen fremsendes til regeringen, Kommissi-
onen, Rådet og Europa-Parlamentet samt de øvrige natio-
nale parlamenter i EU (COSAC).
(2)
(3)
Senest
4 uger
efter forslagets
fremsæ ttelse
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0022.png
22
II–Konkrete kriterier for prøvelsen af nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet indebærer, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Nær-
hedsprincippet er defineret i forfatningstraktatens artikel I-11.3:
»I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens
enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad
kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt, eller lokalt plan, men på grund af den på-
tænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.«
Med andre ord finder nærhedsprincippet anvendelse ved vurderingen af, om et givent forhold skal
reguleres på EU-plan.
Nærhedsprincippet er i sin natur meget politisk og ikke helt nemt at gøre operationelt. Dette ses
eksempelvis også i EF-Domstolens praksis, idet denne indtil videre ikke har tilsidesat en retsakt
med den begrundelse, at nærhedsprincippet ikke var respekteret
3
. Dette samme kunne på sin vis
siges om proportionalitetsprincippet, hvilket dog ikke har hindret EF-Domstolen i at etablere en
omfattende praksis for fortolkningen af dette princip. At et princip er vanskeligt håndterbart, behø-
ver med andre ord ikke at betyde, at det ikke kan have stor praktisk relevans
4
.
Nærhedsprincippet kontra proportionalitetsprincippet
Nærhedsprincippet omtales en række forskellige steder i såvel det gældende
traktatgrundlag
5
som i den politisk vedtagne forfatningstraktat
6
, ofte sammen
med proportionalitetsprincippet.
De to principper kan måske i et vist omfang siges at overlappe hinanden –
imidlertid lægges der i det følgende til grund, at der er tale om to separate og af
hinanden uafhængige principper:
Nærhedsprincippet indebærer, at EU kun handler i det omfang, den påtænkte
handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes på nationalt plan. Nærhedsprin-
cippet er med andre ord et slags supplerende kompetencetildelingsprincip. Er
nærhedsprincippet ikke respekteret, har EU ikke kompetence til at handle på det
pågældende område.
Proportionalitetsprincippet er derimod ikke et kompetencetildelingsprincip.
Anvendelsen af proportionalitetsprincippet er først relevant, når der er truffet
beslutning om at handle på EU-plan – herefter er det proportionalitetsprincippet,
der fastlægger, hvilke tiltag der finder anvendelse, og hvor indgribende disse
skal være.
Man kan med andre ord lidt forenklet sige, at nærhedsprincippet finder anven-
delse ved vurderingen af, om der er et problem, der kan og skal løses på EU-
plan, mens proportionalitetsprincippet finder anvendelse, når man skal vurdere,
hvordan problemet så skal løses. Man kan også sige, at proportionalitetsprincip-
pet regulerer, hvilken type værktøj der skal anvendes – skal sømmet hamres i
med en lægtehammer eller med en forhammer? - mens subsidiaritetsprincippet
anvendes i fo rbindelse med vurderingen af, om der overhovedet er et søm.
I EU-Konventets arbejdsgruppe 1, der behandlede nærhedsprincippet, siges der følgende om nær-
hedsprincippet: Da »nærhedsprincippet er et princip, der i hovedsagen er af politisk karakter, og
Beretning af almen art - 2004-05 (1. samling) nr. 2
2424782_0023.png
23
hvis gennemførelse indebærer en omfattende skønsmargen for institutionerne bør kontrollen med
overholdelsen heraf i hovedsagen være politisk.«
De følgende forslag til kriterier for vurderingen af nærhedsprincippet er baseret på EF-traktatens
protokol 30, stk. 5 og 6.
Retningslinjer ved vurderingen af nærhedsprincippet:
Overordnet målsætning:
Fællesskabsmålet kan bedre nås på fællesskabsplan end på nationalt plan
1. Har det forhold, der reguleres med forslaget til retsakt, tværnati-
onale aspekter, som ikke på tilfredsstillende vis kan reguleres
ved handling fra medlemsstaternes side?
2. Vil manglende handling fra Fællesskabets side eller handling
alene fra medlemsstaternes side være i strid med traktatens krav?
3. Vil handling på fællesskabsplan have klare fordele på grund af
omfanget af eller virkningerne heraf sammenlignet med en hand-
ling fra medlemsstaternes side?
For god ordens skyld bemærkes, at det fremgår udtrykkeligt af forfatningstraktaten, at Domstolen
(fortsat) har kompetence til at udtale sig om krænkelser af nærhedsprincippet. Med den øgede fokus
på princippet kunne det forventes, at flere sager om princippet vil blive indbragt for omstolen.
På et eller andet tidspunkt vil man derfor formentlig kunne udlede retningslinjer for det nærmere
indhold af princippet af Domstolens praksis.
1
Tærsklen er lavere – en fjerdedel – vedrørende forslag der ligger inden for forfatningstraktatens bestemmelser i DEL
III, afs. III, kap. IV: Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
2
Der henvises til den særlige procedure, der er vedtaget ifm. kontrol af nærhedsprincippet.
3
EU-Karnov s. 55. EF-Domstolen er generelt tilbageholdende med at efterprøve politisk/økonomiske skøn.
4
Nærhedsprincippet kan måske også siges at udgøre en slags formodningsprincip eller bevisbyrderegel: Det har for-
modningen imo d sig, at et område skal reguleres på EU -plan – ønsker man alligevel at regulere på EU -plan, skal der
argumenteres overbevisende for dette: Kommissionen har med andre ord en bevisbyrde, den skal løfte; denne bevisbyr-
de kan så løftes gennem en ordentlig begrundelse i forslaget til EU-retsakt.
5
Som f.eks. i TEU’s præambel, TEU artikel 1, TEF artikel 5 og TEF protokol 30.
6
Artikel I-11 samt Protokollen om anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet.