Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling)
MPU Alm.del Spørgsmål 13
Offentligt
114828_0001.png
114828_0002.png
114828_0003.png
114828_0004.png
114828_0005.png
114828_0006.png
114828_0007.png
114828_0008.png
114828_0009.png
114828_0010.png
114828_0011.png
114828_0012.png
114828_0013.png
114828_0014.png
114828_0015.png
114828_0016.png
114828_0017.png
114828_0018.png
DEPARTEMENTET
J.nr. SN2001-401-1098
Den

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 350-379 stillet af Folketingets Miljø- og Plan-

lægningsudvalg (Alm. del - bilag 1146).

Spørgsmål 350

Administrationen af Tøndermarsken er netop overført fra staten til amtet. Hvem skal overtageadministrationen af og tilsynet med den meget værdifulde Tøndermarsk i den kommende struktur?

Svar

Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvem der skal overtage administrationen af de beskyttede områ-der, vandløbene og afvandings- og bevandingsanlæggene i Tøndermarsken. Den præcise fremtidigearbejdsdeling mellem staten og kommunerne vil blive fastlagt i forbindelse med gennemførelsen afden lovgivning, som følger af ændringerne af den kommunale struktur.

Spørgsmål 351

Hvordan sikres de faglige miljøer, der er opbygget i amterne, eksempelvis Limfjordsovervågnin-gen?

Svar

Som en del af det nationale natur- og miljøovervågningsprogram NOVANA foregår der et tæt sam-arbejde mellem amterne omkring overvågningen af en række sammenhængende kystområder, her-under Limfjorden.Efter principperne i strukturaftalen vil ansvaret for natur- og miljøovervågningen fortsat ligge i sta-ten. Der er ikke taget stilling til, i hvilket omfang selve udførelsen, som i dag varetages af amterne,skal henlægges til kommunerne eller andre.Men det vil i alle tilfælde blive sikret, at det konkrete overvågningsarbejde udføres kompetent, ogkoordineres i sammenhængende kystområder.

Spørgsmål 352

Det fremgår ikke af strukturreformen, hvor klapningssager skal behandles. Ministeren bedes beskri-ve, om det bliver som i regeringens oprindelige oplæg, at disse sager overtages af kommunerne.Hvis dette er tilfældet, bedes ministeren beskrive, hvem der har ansvaret for overvågningen af hav-miljøet indenfor 12 sømilegrænsen, samt om strukturreformen således betyder, at det bliver kom-munerne selv, der skal give klapningstilladelser til egne kommunale havne eller til egne kommunaleselvstyrehavne, og om ministeren ikke kan se en interessekonflikt, når kommunerne skal give klap-ningstilladelser til sig selv?

Svar:

Som i regeringens oprindelige oplæg og i overensstemmelse med strukturaftalen vil kommunerne fåansvaret for klapningstilladelser inden for 12 sømilegrænsen.Men det overordnede ansvar for fastlæggelsen af af vandkvalitetsmålene for de kystnære havområ-der efter miljømålsloven ligger i staten. Dvs. staten vil fastlægge de overordnede rammer for, hvorklapning vil kunne tillades.Ansvaret for overvågning af havmiljøet ligger – som hidtil – i staten.Overførsel af miljøopgaverne til kommunerne medfører, at kommunerne får ansvaret for at meddeletilladelse, godkendelser m.v. også for en række kommunalt drevne virksomheder. Det forventes så-ledes også at blive kommunen, der skal give klapningstilladelse indenfor 12 sømilegrænsen.Efter strukturaftalen bliver det staten i stedet for amterne, der får ansvaret for fastsættelsen af kvali-tetsmålene for de kystnære havområder, og på den måde fastlægger rammerne for f.eks. klapning.Herudover vil klagesystemet og mere detaljerede regler, hvor der er behov herfor, medvirke til atfastholde en saglig og forsvarlig opgavevaretagelse

Spørgsmål 353

Kommunerne skal ifølge strukturreformen være vandløbsmyndighed. I dag er 3 amter vandløbs-myndighed for Gudenåsystemet. Det vil nu blive et 2-cifret antal kommuner. Hvori består forenk-lingen som nævnt i 1. linie i aftalens side 73, når et 2 cifret antal kommuner nu skal være vand-løbsmyndighed for Gudenåsystemet frem for 3 amter?

Svar

For så vidt angår myndighedsstrukturen omkring Gudenåen vil udgangspunktet i forbindelse medden kommende kommunalreform være, at ansvaret for administrationen af vandløbsloven og natur-beskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper og om sø- og åbeskyttelseslinjen indenfor deres respektive områder lægges i de kommuner, som Gudenåen gennemløber efter kommunal-2
reformen. Dette vil naturligvis kræve et samarbejde mellem kommunerne. Et sådant samarbejde detkendes allerede i dag, hvor de tre Gudenå-amter og Gudenå-kommunerne har et nært samarbejde iGudenå-Komiteen.Efter aftalen om strukturreform har staten det overordnede ansvar for sektorplanlægningen, ligesomstatens rolle styrkes på en række områder, herunder i forbindelse med overordnede opgaver til sik-ring af de internationale forpligtelser, som blandt andet følger af EU’s habitat- og vandrammedirek-tiver. Som et resultat heraf vil den overordnede vandplanlægning og Natura 2000-planlægning –også for Gudenåen - i medfør af miljømålsloven være statens ansvar. Kommunerne langs Guden-åen vil have mulighed for at komme med indspil til den statslige planlægning. Den overordnedeplanlægning bliver med strukturreformen således samlet hos én myndighed, hvor den i dag er spredthos de tre Gudenå-amter.Forenklingen består endvidere i, at der fremover kun vil være én vandløbsmyndighed på det decen-trale plan, nemlig kommunen. Kommunerne vil derudover, som det fremgår af strukturaftalen,fremover være den kompetente myndighed for så vidt angår administrationen af naturbeskyttelses-lovens bestemmelser om vandløb og søer. Det vil indebære en yderligere forenkling i administratio-nen af de beskyttede vandløb og søer, der i dag er klassificeret som enten kommunevandløb ellerprivate vandløb. Tilsvarende gælder for de vandløb og søer, der er omfattet af naturbeskyttelseslo-vens regler om sø- og åbeskyttelseslinjen.På denne måde vil dobbeltbehandling af mange sager, som i dag skal behandles af både kommunal-bestyrelsen og amtsrådet efter henholdsvis vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, blive fjernet.Staten vil dog fortsat have det overordnede ansvar for lovgivningen på området samt for den over-ordnede vandplanlægning og Natura 2000-planlægning.

Spørgsmål 354

Strukturreformen må betyde, at kommunerne skal give tilladelser til havbrug. Skal der derved defi-neres et kommunalt søterritorium, og hvem skal vurdere de kumulative effekter af disse havbrug?Synes ministeren endvidere, at det er en naturlig placering af tilladelser til havbrug, som jo i aller-højeste grad må siges at være "grænseoverskridende", hos den mindste administrative enhed, kom-munerne?

Svar

Grænser i havet kan selvsagt ikke trækkes på samme måde som på land, ligesom forureningspå-virkningen kan være meget afhængige af skiftende vejr- og strømforhold.
3
Efter strukturaftalen er det staten, der fastsætter den overordnede målfastsættelse og planlægningfor havet og for afgrænsning af mulighederne for udnyttelse af kystvandene. Her tages højde forforureningspåvirkningen fra evt. flere aktiviteter (de kumulative effekter), ligesom der tages højdefor ”grænseoverskridende” spørgsmål.Den nøjagtige afgrænsning i havet af, hvor den ene kommune eller nabokommunen har kompeten-cen, er endnu ikke afklaret. I miljømålsloven er fastsat en afgrænsning mellem nabovanddistrikts-myndighedernes kompetence, som er en linie nogenlunde vinkelret på kysten ud i havet. Det kanvære én mulighed, at gøre det samme mellem kommunerne i en ny struktur. Der er tale om et rentteknisk spørgsmål, som vil blive afklaret i det videre forløb.

Spørgsmål 355

Hvorledes bliver sammenhængen mellem sigtelinierne i de regionale udviklingsplaner og eksem-pelvis Natura 2000 planerne, vandplanerne osv.? Når staten skal lave den overordnede planlægningpå disse områder, hvem skal så udføre kortlægning, statusbeskrivelse, udarbejdelse af bevarings-målsætning, indsatsplaner mm. Hvem har ansvaret og hvem skal udarbejde de konkrete planer, oghvorledes vil ”de særlige sigtelinier” spille ind i dette arbejde og vil de særlige sigtelinier være juri-disk bindende?

Svar

Vand- og Natura 2000-planerne består af en basisanalyse, målsætninger for vand- og natura 2000-områderne og et indsatsprogram. Udgangspunktet for den fremtidige planlægning af internationalevand- og naturbeskyttelsesinteresser (vand- og Natura 2000-planerne) er, at staten med indspil fraregioner og kommuner fremsætter forslag til planlægningen. Den konkrete indsatsplanlægning ogrealiseringen heraf skal i al væsentlighed foretages af kommunerne.Den præcise organisering af selve planlægningsprocessen er endnu ikke fastlagt, da der i vid ud-strækning er tale om planlægning baseret på ny eller kommende lovgivning. Det skal dog bemær-kes, at amterne er i gang med den første basisanalyse til vandplanerne, og at der i forbindelse meddet nationale natur- og miljøovervågningsprogram (NOVANA) er påbegyndt en indledende kort-lægning af de internationale naturbeskyttelsesområder. En kortlægning som vil indgå i den førsteNatura 2000-basisanalyse.Miljømålslovens vand- og Natura 2000-planer vil som hidtil være bindende for myndighederne ogudgøre en forudsætning for såvel den regionale som den kommunale planlægning.

Spørgsmål 356

Hvem skal udarbejde de specifikke vandområdeplaner efter vandrammedirektivets krav?4

Svar:

Efter de gældende regler i miljømålsloven er vanddistriktsmyndigheden ansvarlig for udarbejdelsenaf vandplanen. I den nuværende kommunale struktur er amterne vandistriktsmyndigheder. Efterstrukturaftalen tager staten sig af det overordnede ansvar for planlægningen efter miljømålsloven ogvandforsyningsloven. Kommunerne kan komme med indspil til den statslige planlægning, ligesomdet bliver kommunerne, der kommer til at stå for den konkrete indsatsplanlægning. Regionerne fårhøringsret samt mulighed for at også at komme med indspil i forhold til den statslige planlægning.Herudover får regionerne en koordinerende rolle i forhold til kommunernes indspil til staten samt enmæglerrolle i forhold til kommunernes konkrete indsatsplanlægning.Den præcise fremtidige arbejdsdeling mellem staten, regionerne og kommunerne vil blive fastlagt iforbindelse med gennemførelsen af den lovgivning, som følger af ændringerne af den kommunalestruktur.

Spørgsmål 357

Hvorfor er det kun VVM for landbrug, som staten skal varetage i en to års periode – der er velmange andre tunge miljøsager, der må være så komplicerede, at kommunerne ikke kan løfte dem?

Svar

Der træffes årligt ca. 2000 afgørelser om husdyrbrug efter VVM-reglerne. Der er nedsat et udvalg,myndighedsudvalget, med repræsentation fra erhvervsorganisationer, grønne organisationer og re-levante offentlige myndigheder, der skal afklare, hvor snittet m.h.t. godkendelse og tilsyn med sæ-ligt komplicerede virksomheder skal placeres – i staten eller kommunerne. Det samme snit mellemstat og kommuner vil gælde ansvaret for VVM.Hvis ansvaret for godkendelse, tilsyn og VVM for husdyrbrug placeres i kommunerne, vil der væretale om en stor væsentlig opgave for kommunerne vedrørende natur- og miljøbeskyttelsen i det åbneland, som nu bliver et nyt ansvarsområde for kommunerne. Samtidig er der tale om sager, som kanindebære særlige nabohensyn.Under hensyn til kompleksiteten af landbrugets miljøproblemer, har regeringen fundet det hen-sigtsmæssigt i givet fald at etablere en overgangsordning, som sikrer, at kommunerne får tid til atopbygge de nødvendige kompetencer, inden der tages endelig stilling til, om opgaven kan løsesuden statslig involvering.

Spørgsmål 358

Hvor detaljerede forestiller ministeren, sig at statens udmeldinger til kommuneplanlægningen i ho-vedstadsområdet skal foregå? Hvem skal foretage koordineringen mellem de forskellige ministerier(eksempelvis trafikprojekter), og hvorledes hænger disse statslige retningslinjer sammen med afta-5
lens tekst, hvor det for planlægningsområdet bl.a. siges ”at den fysiske planlægning fremover bliverenklere og i højere grad baseres på inddragelse af borgere, virksomheder og interesseorganisationeri planlægningsprocessen”?

Svar

Statens udmeldinger til den kommunale planlægning i hovedstadsområdet skal sikre, at den enkeltekommunes planlægning bidrager til en udvikling, som er gunstig for det samlede hovedstadsområ-de, samtidig med at den enkelte kommune sikres et råderum i planlægningen. Udmeldingerne vilprimært have karakter af overordnede principper, som skal udmøntes i den kommunale planlæg-ning.Statens udmeldinger vil blive tilvejebragt gennem en procedure, som sikrer den nødvendige dialogmed kommunalbestyrelserne, regionsrådene og offentligheden og en balance mellem nationale, re-gionale og lokale hensyn.Den foreskrevne procedure vil endvidere sikre koordineringen mellem de forskellige ministerier,herunder Trafikministeriet.Forenklingen ligger i, at arealreguleringen i hovedstadsområdet fremover primært bliver et anlig-gende mellem kommunerne og staten.

Spørgsmål 359

Hvorledes forestiller ministeren sig, at Danmark og den danske natur kan få del i de mange millio-ner kroner til natur og miljøformål, som amterne ved hjælp af delvis egenfinansiering gennem årenehar rejst i EU?

Svar

Regeringen er helt opmærksom på, at amterne har udnyttet mulighederne for at opnå medfinansie-ring fra EU til en række opgaver på natur- og miljøområdet. Det er bl.a. medfinansiering fra EUslanddistriktordninger, LIFE-ordningerne og de særlige ordninger vedrørende udvikling af udkants-områder m.v.Fokuseringen på EU´s medfinansieringsordninger vil blive fastholdt og forstærket fremover - ogsåinden for rammerne af den kommende kommunalreform, hvor natur- og miljøindsatsen, herundernaturforvaltning og naturgenopretning, vil blive varetaget af såvel kommunerne som staten. Derforvil de nuværende amtslige midler til den nødvendige indsats også blive fordelt til henholdsviskommunerne og staten. Der vil hermed blive skabt den nødvendige finansiering af indsatsen, somogså fremover giver mulighed for at udnytte de muligheder, der er for at opnå medfinansiering fraEU.6
Såvel kommuner som staten opnår allerede i dag - ligesom amterne - betydelig medfinansiering fraEU til visse opgaver på natur- og miljøområdet. Denne indsats skal selvfølgelig fortsætte og er hen-sigtsmæssig, da beskyttelsen af natur og miljø i stigende grad er et fælles EU-anliggende.

Spørgsmål 360

Hvem får ansvaret for den konkrete indsatsplanlægning, særlige foranstaltninger, oprensning, skov-rejsning m.m. til sikring af grundvandet, når grundvandsressourcen "går over" kommunegrænsen,og hvori består forenklingen, når det ikke længere er amterne, men over 100 kommuner der står fordenne del af grundvandsbeskyttelsen?

Svar:

Efter strukturaftalen er det staten, der har det overordnede ansvar for vandressourceplanlægningen.Men kommunerne bidrager hertil.Det er således også staten, der - efter indspil fra kommunerne og regionerne - udpeger de områder,inden for hvilke, der skal ske en indsatsplanlægning. Herefter har kommunerne ansvaret for selveindsatsplanlægningen og dennes gennemførelse.En del af de områder, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner, vil givetvis række ind over en kom-munegrænse, ligesom områder i dag rækker ind over amtsgrænser.Indsatsplanerne må således udarbejdes i et samarbejde mellem disse kommuner, ligesom der i dagfinder et samarbejde sted mellem amterne. Samtidig har regionerne en mæglerrolle i forhold tilkommunernes konkrete indsatsplanlægning. Der er således sikret den tilstrækkelige koordinering.

Spørgsmål 361

Hvori består forenklingen, når eksempelvis 100 kommuner overtager ansvaret fra 14 amter foramtsvandløbene, og hvor mange km vandløb drejer det sig samlet om?

Svar

Forenklingen består først og fremmest i, at der fremover kun vil være én vandløbsmyndighed på detdecentrale plan, nemlig kommunen. Kommunerne vil derudover, som det fremgår af regeringensoplæg, fremover være den kompetente myndighed for så vidt angår administrationen af naturbe-skyttelseslovens bestemmelser om vandløb og søer. Det vil indebære en yderligere forenkling i ad-ministrationen af de beskyttede vandløb og søer, der i dag er klassificeret som enten kommunevand-løb eller private vandløb. Tilsvarende gælder for de vandløb og søer, der er omfattet af naturbeskyt-telseslovens regler om sø- og åbeskyttelseslinjen.7
På denne måde vil dobbeltbehandling blive fjernet i mange sager, som i dag skal behandles af bådekommunalbestyrelsen og amtsrådet efter henholdsvis vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.Staten vil dog fortsat have det overordnede ansvar for lovgivningen på området samt for den over-ordnede vandplanlægning og Natura 2000-planlægning.Der findes ikke nogen samlet oversigt over længden af henholdsvis amtsvandløb og kommunevand-løb. Det antages dog, at langt hovedparten af offentlige vandløb er kommunevandløb, idet det stortset kun er de egentligt store vandløb, der er klassificeret som amtsvandløb.

Spørgsmål 362

Hvorledes sikres koordinering mellem naturbeskyttelse og miljøvenlig landbrugsdrift, når støttemu-lighederne for sidstnævnte føres over i statsligt regi, mens naturbeskyttelsen fordeles på 100 kom-muner? (Hidtil har mange af amternes plejeforanstaltninger i form af græsning m.v. kunnet gen-nemføres som en kombination af MVJ-ordninger og plejetilskud, f.eks. i form af hegnstilskud?

Svar

Af strukturaftalen fremgår det, at administrationen af tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstalt-ninger (MVJ) i særligt følsomme landbrugsområder (SFL) fremover placeres i staten. Kommunerneskal fremover varetage udpegningen af særligt følsomme landbrugsområder og relationerne til jord-brugerne med henblik på information og opsøgende arbejde vedrørende indgåelse af MVJ-aftaler.Udpegningen af SFL-områder vil fortsat skulle ske efter retningslinier, som staten fastsætter.Det skal nævnes, at de eksisterende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger rummer såvel tilskud tilfx græsning samt muligheder for tillæg til hegning, afpudsning, høslæt og rydning.

Spørgsmål 363

Varetagelsen af natur- og miljøbeskyttelsen på søterritoriet har hidtil for så vidt angår områder medmindre end 6 m vanddybde ligget hos amterne. Hvorledes kan de lavvandede, marine områderoverhovedet sikres, hvis de skal deles op på måske ikke ligefrem 100 (ikke alle får vel kyst-adgang), men så i hvert fald 50 kommuner? Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvori forenk-lingen samt den styrkede faglighed består, når det bliver et stort antal kommuner frem for amterneder skal administrere ovenstående vandområder.

Svar:

I følge strukturaftalen er det staten, der har ansvaret for den overordnede Natura 2000 planlægningog vandplanlægning efter miljømålsloven. Det betyder, at det er staten, der fastsætter de overordne-de rammer for, hvor aktiviteter kan udøves, og hvor de ikke kan udøves – både for at sikre havmil-8
jøet generelt men også i forhold til evt. særligt miljøfølsomme områder. Kommunernes ansvar vilsåledes først og fremmest dreje sig om at skulle vurdere lokale påvirkninger.Hertil kommer, at der på såvel havbrugsområdet som klapområdet findes nærmere regler for denkonkrete administration. Endelig gælder det allerede i dag, at der ikke uden samtykke fra miljømini-steren kan meddeles klaptilladelser inden for EF-fuglebeskyttelsesområder- og habitatområder elleri områder med en vanddybde på under 6 m.Kommunerens administration på søterritoriet vil uanset ovenstående i en række tilfælde række indover en kommunegrænse, ligesom amternes administration i dag rækker ind over amtsgrænser. Dervil således være behov for koordinering mellem kommunerne på sammen måde, som det vil væretilfældet i forbindelse med den øvrige administration på natur- og miljøområdet – og i øvrigt på enrække andre områder. Dette vil større kommuner med langt flere opgaver på natur- og miljøområdetsamt eventuelt med supplerende retningslinier være rustet til. Samtidig har regionerne en mægler-rolle i forhold til kommunernes konkrete indsatsplanlægning efter miljømålsloven. Endelig indføresen kvalitetsstyringsordning, hvori også indgår spørgsmålet om koordination på tværs af kommune-grænser.Der er således sikret den tilstrækkelige koordinering.

Spørgsmål 364

Ved gennemførelsen af regeringens aftale bliver vidensindsamling og administration på miljøområ-det adskilt og fordelt på mange enheder. Hvilke overvejelser, herunder faglige og forenklingsmæs-sige, ligger til grund for den foreslåede ændring?

Svar:

Administrationen på natur- og miljøområdet skal i de ny kommuner foregå på et fagligt forsvarligt,og ensartet højt niveau. Regeringen lægger derfor op til, at kommunerne styrkes fagligt. Dette vildels ske ved, at der tilføres flere kompetente medarbejdere, dels ved etablering af et kvalitetssty-ringssystem, som bl.a. skal sikre, at sagsbehandlingen foregår på et fagligt forsvarligt og ensartetniveau.Opbygningen af kommunale videnscentre vil sikre en vidensformidling på specialiserede områder,som det i dag kendes på jordforureningsområdet, og dermed være et væsentligt supplement til kvali-tetsstyringsordningen.Ligeledes vil kommunerne – ligesom amterne i dag – kunne købe sig til specialistviden. Samtidigvil staten få større ansvar for at varetage overordnede opgaver, og staten vil styrke retningslinjer ogden faglige vejledning til kommunerne.9
Strukturaftalen medfører, at der skabes en helhedsforvaltning på natur- og miljøområdet, som vilstyrke den sammenhæng, der er mellem løsning af natur- og miljøopgaverne og opgaverne vedrø-rende den fysiske planlægning. Der er altså ikke tale om, at vidensindsamling og administration påmiljøområdet bliver adskilt.

Spørgsmål 365

Samarbejdet mellem amter og forskningsinstitutionerne i Danmark er i dag helt unik i Europa, fordiamterne er i stand til at omsætte forskning til vidensbaseret administration, der tager hensyn til bådelokale og regionale natur forhold. Hvordan vil regeringen sikre, at kommunerne bliver i stand til atudføre en vidensbaseret sagsbehandling?

Svar

Den amtslige forvaltning er baseret på afgørelser foretaget på grundlag af konkrete vurderinger, til-gængelig viden samt overvågnings- og tilsynsdata. Såvel medarbejdere som data vil være tilgænge-lige også med en ny kommunal arbejdsdeling. Kommunerne forventes at oprette et antal vi-denscentre, som vil kunne medvirke til systematisk at indsamle den nyeste viden. Kommunerne vilher kunne hente den specialviden, der er behov for i sagsbehandlingen, og de vil, som amterne gør idag, desuden kunne købe sig til specialistviden. Jf. også min besvarelse af spørgsmål nr. 364.

Spørgsmål 366

Skal borgernes spørgsmål og øvrige kontakt til statslige institutioner i forbindelse med kortlægningog overordnet planlægning af vand- og råstofressourcer foregå via kommunerne?

Svar:

Udgangspunktet for den fremtidige overordnede sektorplanlægning, som staten skal stå for er, atstaten fastsætter de overordnede mål for kvalitet og udnyttelse samt overordnede retningslinjer forgennemførelse af en indsats. Den præcise organisering af selve planlægningsprocessen, herunderhvordan borgerne inddrages vil indgå i den kommende lovgivning. Princippet om at borgerne somhovedregel kun skal henvende sig til en myndighed, vil dog være et væsentligt udgangspunkt.

Spørgsmål 367

Hvorledes er der sammenhæng mellem ønsket om, at beslutningerne tages lokalt (tæt på borgerne),og at væsentlige dele af natur- og miljøplanlægning og overvågning skal overgå til staten?

Svar

Vand- og Natura 2000-planlægningen drejer sig om at leve op til EU-regler, og der vil derfor væreen stærk national og international interesse i denne planlægning, uanset hvem der udfører opgaver-ne. I aftalen om strukturreform indgår, at opgaver med væsentlige nationale og internationale natur-10
og miljøinteresser varetages af staten, og det indgår, at regioner og kommuner skal have mulighedfor at komme med indspil til den statslige planlægning efter miljømålsloven og vandforsyningslo-ven.Den planlægning efter miljømålsloven, som skal overgå til staten, vil, som når andre myndighederplanlægger, blive gjort til genstand for offentlige høringer Den statslige planlægning vil holde sigpå et overordnet niveau, mens kommunerne, som forudsat i aftalen om strukturreform, vil stå forden konkrete indsatsplanlægning og gennemførslen af planerne.Der vil således blive mulighed for borgerne til at komme med synspunkter og indgå i dialog om så-vel den overordnede statslige planlægning som den konkrete kommunale indsatsplanlægning.

Spørgsmål 368

Som bekendt indebærer de kommende statslige opgaver væsentlige politiske prioriteringer. Hvorle-des sikres den (regionale/lokale) demokratiske interesseafvejning i en statslig planlægning og stats-lig sagsbehandling af f.eks. særligt komplicerede miljøgodkendelser? Hvorledes er en statslig sags-behandling og planlægning (hvor natur og miljøforhold er geografisk differentierede) foreneligtmed nærdemokrati? Hvordan sikres det, at sagsbehandlingen foregår på et demokratisk grundlag ogikke alene på embedsmandsniveau?

Svar

Som det fremgår af strukturaftalen vil kommunerne overtage hovedparten af de nuværende borger-relaterede, regionale opgaver på planområdet. På baggrund af nye bestemmelser i planloven og re-levante sektorlove vil der hermed være plads til en lokal interesseafvejning i forbindelse med kom-muneplanlægningen og de offentlighedsfaser, der er knyttet hertil.For opgaver, som overføres til statsligt niveau, vil der i nogle tilfælde skulle udarbejdes et lands-plandirektiv for et konkret anlæg. I dag udarbejdes sådanne landsplandirektiver sammen med et for-slag til et regionplantillæg, i visse tilfælde også med en VVM-redegørelse samt et forslag til en mil-jøgodkendelse. Dette lægges ud til offentlig debat efter planlovens almindelige regler og de særligeregler om miljøgodkendelser.I dag udarbejdes der årligt et par landsplandirektiver. Efter den fremlagte model må det forudsættes,at der bliver udarbejdet flere landsplandirektiver. Et forslag til et landsplandirektiv for et konkretanlæg vil ske som i dag, men få virkning som et kommuneplantillæg i stedet for et regionplantillæg.Hvor der fastsættes regler for indholdet af planlægningen, således at det er kommunen selv, der somled i deres planlægningsvirksomhed beslutter den nærmere udmøntning af de mål og hensigter, somer indholdt i direktivet, vil der som hidtil ske en forhandling med berørte myndigheder og organisa-11
tioner forud for udstedelsen. Den opfølgende planlægning sker herefter efter planlovens almindeligeregler med offentliggørelse af planforslag m.v.Danmark har i EU sammenhæng forpligtet sig til at udarbejde planer for særligt værdifulde natur-områder og for beskyttelse af vandressourcerne. Det overordnede ansvar vil blive varetaget af stateni dialog med kommunerne, som leverer indspil til sektorplanlægningen. Også sådanne planforslagskal efter reglerne i miljømålsloven ud i offentlig høring.Staten vil i øvrigt have mulighed for at varetage overordnede interesser og hensyn, det går på tværsaf kommunegrænserne i projekter, hvor specielle planspørgsmål udredes i dialog med de berørtekommuner.

Spørgsmål 369

Er det fordi regeringen ikke har tillid til kommunernes evner, når der alene for afgørelser om hus-dyrbrug efter VVM-reglerne i en overgangsperiode på 2 år gælder, at de skal endeligt godkendes afMiljøministeriet? Hvorfor gør det sig ikke gældende på andre områder?

Svar

Jeg tillader mig at henvise til min besvarelse af spørgsmål 357.

Spørgsmål 370

Erfaringerne med de eksisterende fællesskommunale samarbejder viser allerede i dag, at der er bådefaglige og demokratiske problemer med sådanne konstruktioner. Hvorledes sikres det, at de fælles-kommunale samarbejder ikke vil fungere som et "bagvedliggende" 3.niveau?

Svar:

De fælleskommunale samarbejder har været en forudsætning for, at mange – især mindre – kom-muner har kunnet varetage deres miljøopgaver fagligt forsvarligt. Strukturaftalen betyder, at størrekommuner med ansvar for hovedparten af opgaverne på natur- og miljøområdet i langt højere gradend i dag vil være rustet til at klare deres opgaver selv.Den nye struktur vil dog også fortsat forudsætte et samarbejde mellem kommunerne – til løsning afsåvel kommunegrænseoverskridende spørgsmål som teknisk komplicerede spørgsmål. Dette vil væ-re både positivt og ressourceeffektivt. En nærmere stillingtagen til, hvilke beføjelser sådanne sam-arbejder skal have, må vurderes på et senere tidspunkt – også i lyset af hvordan en kvalitetstyring-sordning på natur- og miljøområdet udformes.Alt i alt vil strukturaftalen med en placering af flere natur- og miljøopgaver i kommunerne – tæt påborgerne – betyde en væsentlig styrkelse af demokratiet. Med etableringen af en kvalitetsstyrings-12
ordning og eventuelt supplerende retningslinier samt på visse områder etablering af videncentre, vilogså den faglige kvalitet være sikret.

Spørgsmål 371

Udarbejdelsen af større VVM-analyser i mindre kommuner vil sandsynligvis blive lagt ud til eks-terne konsulenter i de mindre og mellemstore kommuner pga. manglen på ekspertise og kapacitet iforvaltningerne. I hvilken myndighed og hvordan skal kontrollen med kvaliteten af det udførte ar-bejde udføres, hvis (når) de fornødne kompetencer ikke er til rådighed i den ansvarlige myndighed?

Svar

Ligesom regionplanmyndigheden i dag kan pålægge bygherren at udarbejde VVM-analyser, må og-så kommunerne forventes at gøre dette. Det er derimod ikke muligt at vurdere, om kommunerne ihøjere grad vil benytte sig af denne mulighed.For så vidt angår myndighedernes mulighed for at kontrollere kvaliteten af de eksternt udarbejdedeVVM-analyser, vil det i kommunerne ligesom i amterne bero på medarbejdernes kvalifikationer.Det vil imidlertid også her være muligt for kommunerne ved brug af rådgivere at skaffe sig dennødvendige kompetence i den givne sag.Herudover kan det nævnes, at såvel offentligheden som statslige myndigheder fortsat vil bliveindraget i VVM-proceduren i offentlighedsfaserne med mulighed for at påpege mangler og fejl. Li-gesom miljøministeren fortsat vil kunne gribe ind direkte i den enkelte sag og ændre eller forhindredet pågældende anlæg.

Spørgsmål 372

Er regeringen enig i strukturkommissionens betænkning, bind 3, sektorkapitlerne vedrørende na-tur/miljø og planlægning, hvori det fremhæves, at ”de fælleskommunale samarbejder endnu ikkehar fundet en form, der er uproblematisk i forhold til idealer om demokratisk styring og sektorinte-gration”)?

Svar

Som led i Strukturkommissionens arbejde har Miljøministeriet bidraget med en såkaldt sektoranaly-se, hvor man har belyst fordele og ulemper ved forskellige modeller for en fremtidig myndigheds-struktur.De fælleskommunale samarbejder er også blevet vurderet. Miljøministeriet skriver, at hvis der væl-ges en to-leddet myndighedsstruktur, vil dette forudsætte en udvikling af samarbejdet mellemkommunerne. Dette bliver også en konsekvens af strukturaftalen. En nærmere stillingtagen til, hvil-13
ke beføjelser sådanne samarbejder skal have, må vurderes på et senere tidspunkt – også i lyset afhvordan en kvalitetstyringsordning på natur- og miljøområdet udformes.
Strukturaftalen betyder, at større kommuner med ansvar for hovedparten af opgaverne på natur- ogmiljøområdet samt med etableringen af en kvalitetsstyringsordning og evt. supplerende retningslini-er i langt højere grad end i dag vil være rustet til at klare deres opgaver selv.Men hvor det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne samarbejder om miljøopgaverne, skal detteselvfølgelig ske. Det kan være i forbindelse med kommunegrænseoverskridende spørgsmål ellerteknisk komplicere spørgsmål. Denne form for samarbejde er ikke problematisk i forhold til idealerom demokratisk styring og sektorintegration, som spørgsmålet drejer sig om.

Spørgsmål 373

Er regeringen enig i strukturkommissionens betænkning, bind 3, sektorkapitlerne vedrørende na-tur/miljø og planlægning, hvori det fremhæves, at "Indenfor miljøbeskyttelsesområdet vil en statsligovertagelse af amtslige opgaver ikke være i overensstemmelse med det hidtidige princip om, at mil-jøproblemerne løses så tæt på borgerne som muligt"?

Svar:

Som led i Strukturkommissionens arbejde har Miljøministeriet bidraget med en såkaldt sektoranaly-se, hvor man har belyst fordele og ulemper ved forskellige modeller for en fremtidig myndigheds-struktur.Blandt opridsningen af fordelene og ulemperne ved forskellige modeller er det nævnt, at en overfør-sel af opgaver til staten rent umiddelbart betyder, at disse opgaver rykkes længere væk fra borgerne.Når hovedparten af natur- og miljøopgaverne flyttes fra amterne til kommunerne, rykkes opgavernederimod tættere på borgerne.I strukturaftalen er langt de fleste af amternes direkte borgerrelaterede opgaver således placeret ikommunerne. Og selv om den overordnede sektorplanlægning varetages af staten, sker denne plan-lægning med indspil fra kommunerne.De præcise regler herom skal afklares i forbindelse med det forestående lovarbejde.

Spørgsmål 374

Er regeringen enig i strukturkommissionens betænkning, bind 3, sektorkapitlerne vedrørende na-tur/miljø og planlægning, hvori det fremhæves, at "Miljøcentrene er således formentlig mindre eg-nede til at anlægge en helhedsorienteret og sammenfattende indfaldsvinkel på løsningen af opga-14
verne, hvilket ud fra en bæredygtighedsbetragtning og ønsket om sektorintegration er en forudsæt-ning for at løse mange miljøopgaver"?

Svar:

Som led i Strukturkommissionens arbejde har Miljøministeriet bidraget med en såkaldt sektoranaly-se, hvor man har belyst fordele og ulemper ved forskellige modeller for en fremtidig myndigheds-struktur.Blandt opridsningen af fordelene og ulemperne ved forskellige modeller er det nævnt, at de fælles-kommunale miljøcentre, som vi kender dem i dag, formentlig er mindre egnede til at anlægge enhelhedsorienteret og sammenfattende indfaldsvinkel på løsningen af miljøopgaverne. Det er megetvigtigt, at natur- og miljøhensyn integreres i anden opgavevaretagelse – dette vil ikke kunne ske isnævre miljøcentre, hvor der f.eks. kun er ansat eksperter med særlige spidskompetencer.Men med strukturaftalens model bliver den enkelte kommune langt bedre rustet til selv at klare mil-jøopgaverne. Større kommuner med ansvar for hovedparten af opgaverne på natur- og miljøområdetvil samtidig med at der f.eks. etableres en kvalitetsstyringsordning og evt. udarbejdes supplerenderetningslinier således betyde en væsentlig styrkelse af kommunernes miljøadministrationer. Ogkommunerne vil som enhedsforvaltninger være særdeles egnede til at indtænke sektorintegration.Samtidig, som Miljøministeriet også netop nævner det i sin analyse til Strukturkommissionen, vil enmodel, der overfører en betydelig del af amternes opgaver på natur- og miljøområdet til kommu-nerne forudsætte en udvikling af samarbejdet mellem kommunerne – både i forbindelse med løs-ning af kommunegrænseoverskridende spørgsmål og særligt teknisk komplicerede spørgsmål. Så-danne nødvendige, tekniske samarbejder mellem to eller flere kommuner gør ikke kommunernemindre egnede til at tænke sammenfattende eller helhedsorienteret – tværtimod.

Spørgsmål 375

Hvordan vil regeringen sikre opretholdelsen og udviklingen af den faglige viden, når arbejdsopga-verne dels skal spredes ud på mange mindre enheder, og dels skal deles mellem statsligt og kom-munalt niveau? Der henvises til, at mange opgaver eksempelvis grundvand, råstof, jordforurening,administration af naturbeskyttelse m.m. udføres med et færre antal medarbejdere end det sandsynli-ge antal nye enheder, de skal fordeles på.

Svar

Det har været regeringens klare udgangspunkt på natur-, miljø- og planområdet, at såvel statens rol-le som kommunernes faglighed bliver styrket.
15
Kommunerne har allerede mange års erfaring på miljøområdet. Det er dermed ikke nyt for kommu-nerne at skulle løse miljøopgaver baseret på faglig indsigt. Med kommunalreformen bliver kommu-nerne styrket til at løse opgaverne. De får tilført væsentlige, nye faglige ressourcer på såvel miljø,natur- og planområdet, når amterne nedlægges. En ny kvalitetsstyringsordning vil desuden medvir-ke til at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen. Også nye, kommunale videncentre vil medvirke tilat sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen. Endelig har kommunerne mulighed for at samarbejde påtværs af kommunegrænserne og for at købe sig til specialistviden, som det jo også har været tilfæl-det for amterne. Jf. desuden min besvarelse af spørgsmålene nr. 364 og 365.Samtidig vil staten få større ansvar for at varetage overordnede opgaver, og staten vil styrke ret-ningslinjer og den faglige vejledning til kommunerne. Det kan for eksempel dreje sig om opgaver tilsikring af Danmarks internationale forpligtelser, om større overordnede interesser eller om tekniskkomplicerede sager, hvor opgaverne således varetages af staten under inddragelse af kommunerne.

Spørgsmål 376

Hvordan vil regeringen sikre koordinering mellem kommunernes indsats inden for områder, derstrækker sig ud over kommunens grænser f.eks. naturbeskyttelsesområder, vandløb, søer, fjorde,kystnære områder, grundvandsmagasiner?

Svar:

Efter strukturaftalen får staten ansvaret for den overordnede sektorplanlægning og helt særligemyndighedsopgaver. Det kan for eksempel dreje sig om opgaver til sikring af Danmarks internatio-nale forpligtelser, om større overordnede interesser eller om teknisk komplicerede sager, hvor op-gaverne således varetages af staten under inddragelse af kommunerne. Staten vil således fastlæggede overordnede mål og retningslinjer for indsatsplanlægningen i forbindelse med eksempelvis mil-jømålsloven.Ligeledes vil der også i det fremtidige plansystem være de fornødne instrumenter til at sikre over-holdelsen af internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet – også på tværs af kommuner -ligesom en række overordnede interesser, eksempelvis beskyttelse af kysterne og udnyttelse af rå-stofressourcerne, varetages gennem planloven i samspil med sektorlovgivningen. Endvidere får mil-jøministeren mulighed for at gøre indsigelse på regeringens vegne i forhold til kommuneplanfor-slag. Staten kan fortsat udstede landsplandirektiver og kommer også til at varetage ansvaret forVVM-vurderinger i forbindelse med visse særligt komplicerede virksomheder og anlæg. Afgørelserom husdyrbrug efter VVM-reglerne skal, såfremt det efter indstilling fra det nedsatte myndigheds-udvalg besluttes, at godkendelsesansvaret for disse virksomheder placeres i kommunerne, i en over-gangsperiode godkendes af Miljøministeriet, bl.a. for at sikre samme faglige kvalitet og ensartethedi administrationen, hvorefter det vil blive evalueret, om opgaven kan varetages af kommunen.16
Endelig vil staten – hvor det er nødvendigt – styrke retningslinjer og den faglige vejledning tilkommunerne.Udover væsentlige, nye faglige ressourcer til kommunerne, vil en ny kvalitetsstyringsordning styrkefagligheden, og samtidig medvirke til at sikre ensartethed i opgaveløsningen og en koordination afde faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommunegrænser. En sammenhængen-de, standardiseret kortlægning til digital forvaltning vil udgøre et vigtigt grundlag for samarbejde ogkoordinering mellem staten og kommunerne og over kommunegrænser. Ligeledes vil nye, kommu-nale videncentre styrke det faglige grundlag for koordineringen af kommunernes indsats på denævnte områder. Endelig har kommunerne mulighed for at samarbejde på tværs af kommunegræn-serne og for at købe sig til specialistviden, som jo også har været tilfældet for amterne.

Spørgsmål 377

Hvordan mener regeringen, at kommunerne fremover rent praktisk skal løfte de driftsopgaver, som idag er samlet i amterne, når det gælder amtsvandløb, fredede områder og habitatområder, der går påtværs af kommende kommunegrænser?

Svar

Kommunerne har mange erfaringer med at løse driftsopgaver. Det gælder bl.a. på vandløbsområdet,hvor de kommunale vandløb udgør langt størstedelen af de offentlige vandløb. Mange kommunalevandløb udgør en del af samlede vandløbssystemer, som går på tværs af kommunegrænser. For defredede områder gælder, at der allerede i dag i vidt omfang udarbejdes plejeplaner, som konkretise-rer de enkelte driftsopgaver. Både denne driftsplanlægning og den konkrete udførelse af driftsopga-verne kan, når de fredede områder strækker sig over kommunegrænserne, løses i samarbejde mel-lem de involverede kommuner. For habitatområderne gælder, at staten udarbejder Natura 2000 pla-ner . Natura 2000-planerne vil være rammen for de konkrete driftsopgaver, og planerne vil i konkre-te tilfælde gå på tværs af kommunegrænser. I lighed med indsatsen i fredede områder vil driftsop-gaverne i det nødvendige omfang kunne løses i samarbejde mellem de relevante kommuner.

Spørgsmål 378

Hvad vurderer regeringen, at det vil koste ekstra at løse de nuværende plan-, natur- og miljøopgaverset i lyset af behovet for øget interkommunal og statslig-kommunal samordning og oprettelse af vi-dencentre og kvalitetsordning for de opgaver, som i dag er samlet i amterne?

Svar

Strukturaftalen indeholder alene en beskrivelse af en fremtidig opgavefordeling. Der er således ikketaget stilling til omfanget og fordelingen af ressourcer til henholdsvis stat og kommuner. Dette vilske i forbindelse med det kommende lovarbejde.17

Spørgsmål 379

Hvordan vil regeringen forebygge et reelt tab af regional- og lokalpolitisk indflydelse og kontrol påde planlægningsmæssige opgaver i forbindelse med regionplanlægning, vandplaner og Natura2000-planer og for større naturforvaltningsprojekter, som løftes over i staten?

Svar

Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at væsentlige dele af amternes opgaver på na-tur-, miljø- og planområdet vil overgå til kommunerne, således at de fleste af disse opgaver samles ikommunerne. Opgaver med direkte kontakt til borgere, lodsejere og virksomheder placeres heltovervejende på det kommunale niveau, således at der også skabes en entydig indgang til det offent-lige.Samtidig har det været afgørende for regeringen, at den hidtidige beskyttelse af naturen og miljøetbliver fastholdt eller styrket. Derfor får staten en mere central rolle for at sikre de overordnede hen-syn vedr. eksempelvis vand- og Natura 2000-planer i henhold til vandramme- og habitatdirektiver-ne; det gælder målfastsættelsen og de overordnede retningslinjer for den konkrete indsatsplanlæg-ning, der skal gennemføres af kommunerne. Dermed sikres et ensartet administrationsniveau i over-ensstemmelse med vores EU-forpligtelser. Det overordnede myndighedsansvar for disse planer vilsåledes blive varetaget af staten, men i dialog med kommunerne; kommunerne leverer dermed ind-spil til vand- og Natura 2000-planlægningen, hvor de overordnede mål fastlægges. Og kommunernegennemfører den konkrete indsatsplanlægning og står for langt størstedelen af den konkrete opfølg-ning i form af godkendelser, tilladelser, projekter, naturpleje og påbud. Der vil således fortsat værestor kommunalpolitisk indsigt og indflydelse på planlægningen, ligesom de sædvanlige offentlig-hedsregler vil sikre stor offentlig indsigt i den konkrete forvaltning af vand- og Natura2000-opgaverne.Hvis den nugældende lovgivning for regionplanlægning skulle fortsættes, ville vand- og Natura2000 planer i henhold til vandramme- og habitatdirektiverne udgøre forudsætninger for regionplan-lægningen. Efter gennemførsel af strukturreformen bliver disse planer forudsætninger for kommu-neplanlægningen.
18