Parlamentarisme

En regering må ikke have et flertal imod sig. Så hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for negativ parlamentarisme.

Når en ny regering er dannet, skal den ikke formelt godkendes af Folketinget. Det vil sige, at en regering godt kan have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget.