Minister

En minister er medlem af regeringen. Antallet af ministre varierer fra regering til regering. Hver minister har sit eget ansvarsområde – det kaldes for ressort.

Det er statsministeren, der bestemmer, hvor mange ministre en regering skal have, og hvem der skal være minister. Statsministeren vælger ofte ministre, som også er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget.