Folketinget har et grundlæggende ønske om at styrke rammerne for folkestyret og har gennem historien gennemført større og mindre justeringer af det parlamentariske arbejde og de fysiske rammer. Et moderne folkestyre er ikke noget, man kan tage for givet. Det skal plejes og udvikles, ikke mindst i disse år, hvor der tales om, at demokratiet er under et vist pres.

En del af grundlaget for et velfungerende demokrati er tilliden til den lovgivende forsamling. En tillid, der opstår i mødet imellem borgerne og politikerne. Og selv om politikere og borgere kan mødes både virtuelt og digitalt, er det fysiske møde en grundsten i det moderne folkestyre. Dette vigtige møde vil Folketinget gerne skabe bedre rammer for ‒ uden at gå på kompromis med sikkerheden, som fylder mere og mere i disse år.

Flere borgere skal inviteres ind i Folketinget

Rigsarkivets tidligere bygninger ligger lige over for Folketinget, og pladsen vil skulle bruges til at styrke Folketinget som demokratisk mødested for borgere og politikere og som arbejdsplads. Helt konkret handler det om at:

1. Styrke de borgervendte aktiviteter.
Interessen for Folketingets arbejde og for at besøge Folketinget er stor, og flere borgervendte aktiviteter er i dag meget efterspurgte. De nye bygninger giver mulighed for at arbejde med borgervendte aktiviteter til flere borgere og samtidig gøre Folketinget bedre i stand til at imødekomme den store interesse for at besøge huset.

2. Forbedre og forny rammerne for det parlamentariske arbejde.
F.eks. ved at skabe nye og mere fleksible faciliteter for høringer, konferencer og åbne samråd m.m. og ved at lette presset på de eksisterende møde- og kontorfaciliteter for Folketingets medlemmer og ansatte samt ved at styrke mulighederne for det fysiske møde med borgerne, civilsamfundet m.fl.

Nyt besøgscenter og løft af rammerne for det parlamentariske arbejde

I 2018 blev der afholdt en idékonkurrence med deltagelse af eksperter inden for arkitektur, formidling og samfundsforhold, og det var på mange måder startskuddet til et byggeprojekt, der på sigt skal transformere Rigsarkivets tidligere bygninger. Siden er der blevet foretaget en række analyser og undersøgelser af teknisk og indholdsmæssig karakter, og det arbejde er fortsat i gang. Undersøgelserne og analyserne sker i respekt for den betydelige kulturarv, som bygningerne repræsenterer, og ønsket om at invitere flere borgere ind i Folketinget og forbedre de parlamentariske rammer.

Med transformationen af bygningerne ønsker Folketinget at etablere en ny, underjordisk besøgsindgang med nedgang fra Rigsdagsgården, for netop at kunne modtage flere besøgende. En sådan besøgsindgang vil også kunne bidrage til en god løsning for så vidt angår sikkerhed, flow og tilgængelighed for alle uanset funktionsevne samt give en god adgang til både de nuværende og de nye bygninger.

Kernen i byggeprojektet er etableringen af et nyt besøgscenter med et tilhørende nyt spisested. Formålet er at kunne modtage flere besøgende på en endnu bedre måde, og give dem mulighed for at lære mere om Folketingets arbejde og folkestyret. Og det er også et ønske, at projektet skal inspirere til demokratisk engagement.

Det skal også undersøges i flere detaljer, hvordan en indendørs forbindelse mellem Christiansborg slot og de nye bygninger kan etableres, da det vil sikre en god og nødvendig sammenhæng mellem bygningerne.

Arbejdet skal munde ud i et konkret beslutningsoplæg, inkl. budget, til, hvordan bygningerne kan restaureres og anvendes, som Præsidiet skal tage stilling til, inden et evt. første spadestik kan tages i bygge- og restaureringsarbejdet. Oplægget kommer til tage hensyn til kulturarv, krav til sikkerhed og ønsket om flere borgerbesøg og bedre rammer for det parlamentariske arbejde.

Spørgsmål & svar

Hvorfor undersøger Folketinget, hvordan Rigsarkivets tidligere bygninger kan anvendes?

Folketinget har et grundlæggende ønske om løbende at skabe nye og bedre rammer for et åbent, tilgængeligt og engagerende folkestyre. Vurderingen er, at overtagelsen af Rigsarkivets tidligere bygninger vil kunne bidrage til at imødekomme Folketingets ønske om at styrke demokratiet ved at få mere plads til de borgervendte aktiviteter og styrke rammerne for det parlamentariske arbejde.

Hvad kommer det til at koste at overtage Rigsarkivets tidligere bygninger?

Det kommende arbejde handler om at udarbejde et beslutningsgrundlag inkl. budget for det konkrete byggeprojekt som rummer et nyt besøgscenter, et nyt spisested, en ny underjordisk besøgsindgang, en underjordisk forbindelse mellem Christiansborg Slot og de tidligere Rigsarkivbygninger samt genetablering af oprindelige rumhøjder og tagvinduer . Først når det foreligger, vil Præsidiet tage stilling til, om byggeprojektet skal sættes i gang.

Har Folketinget overtaget Rigsarkivets tidligere læsesal i Provianthuset?

Ja, Folketinget overtog Rigsarkivets tidligere læsesal 1. juni 2020. Lokaleområdet er istandsat og indrettet til møde- og konferencefaciliteter samt opholds- og arbejdsområde med respekt for kulturarven i den tidligere læsesal. Læsesalen ligger i Provianthusets nordlige stueetage og er dermed integreret i Folketingets nuværende bygningsmasse. Den udgør ca. 1000 m2. Selve Provianthuset var oprindeligt en del af Christian IV’s krigshavn, og bygningen har, bortset fra Rigsarkivets tidligere læsesal, været benyttet af Folketinget siden 1993. 

Hvem hjælper Folketinget med arbejdet?

Folketinget har indgået en aftale med Bygningsstyrelsen om at varetage bygherrerollen i evt. kommende byggeprojekt. Præsidiet har godkendt, at Bygningsstyrelsen og Folketinget udskriver en projektkonkurrence i 2023, hvor arkitektfirmaer skal komme med idéer til, hvordan bygningerne kan transformeres og ombygges til gavn for fremtidens folkestyre. Det handler helt konkret om, at finde frem til hvordan de nye rammer kan se ud, med afsæt i Folketingets krav og ønsker til byggeriet. 

Hvad sker der nu?

Folketinget har siden Rigsarkivet fraflyttede bygningerne i sommeren 2021 arbejdet med at undersøge bygningerne og deres potentielle anvendelse. Arbejdet er nu kommet til det stadie, hvor Folketinget og Bygningsstyrelsen udskriver en projektkonkurrence for arkitekter. Det forventes, at vinderen af konkurrencen offentliggøres i løbet af foråret 2024, hvorefter der bliver udarbejdet et konkret beslutningsoplæg, inkl. budget, som Folketingets Præsidium skal tage stilling til. Oplægget kommer til at tage hensyn til kulturarv, krav til sikkerhed og ønsket om flere borgerbesøg og bedre rammer for det parlamentariske arbejde samt have FN’s Verdensmål for øje. I øjeblikket benytter Folketinget dele af bygningerne til kontorer og undervisningslokaler. Lokalerne vil, i løbet af de kommende år, også blive brugt til diverse genhusningsprojekter i forbindelse med renovering af andre områder i Folketinget.