Som en del af arbejdet med bæredygtighed kortlægger Folketinget hvert år sit klimaaftryk i form af en oversigt over sin CO2-udledning. Folketingets klimaregnskab gøres op efter en anerkendt standard, GHG-protokollen (se nedenfor), og omfatter aktiviteter i Folketingets bygninger samt den befordring, som Folketinget betaler for. Det gælder bygninger på Slotsholmen og Folketingets medlemsboliger. Regnskabet omfatter ikke Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes aktiviteter uden for Christiansborg.

Klimaregnskabet opgør Folketingets CO2-udledning fra forbrug af energi, transport, produktion af affald til forbrænding samt udledning fra udvalgte forbrugsområder: papir, it-udstyr, fødevarer samt vand.

Den første kortlægning blev gennemført for året 2017, som derfor fungerer som basisår. Folketinget udledte 3.730 tons CO2 i 2017 og 2.706 tons i 2022 hvilket betyder en reduktion på 28 pct. Sammenlignes 2022 med 2021 har vi set en stigning på 37 pct. i CO2-udledningen, hvilket blandt andet skyldes genåbning af samfundet efter to år med Corona-nedlukning. Klimaregnskabet for 2022 inkluderer også forbruget i Rigsarkivets bygninger på 9.700 m2, som Folketinget overtog i 2022.

Årsagen til faldet i CO2-udledningen mellem 2017 og 2022 skyldes flere faktorer. En grønnere forsyning af el og varme har haft en stor betydning de seneste 6 år, mens også et faldende energiforbrug, færre kilometer i fly og et lavere papirforbrug udgør en del af forklaringen på den reducerede CO2-udledning.

Metoden til at beregne ressourceforbruget har udgangspunkt i den reviderede version “The Greenhouse Gas Protocol – A Corporate Accounting and Reporting Standard” (GHG-Protokollen) publiceret af World Ressources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). GHG-Protokollen er en international anerkendt standard for beregning af CO2-udledning.

Nedenfor vises, hvordan Folketingets CO2-aftryk fordeler sig på kategorier i 2022: 

CO₂-udledninger fra de primære kategorier har mellem 2017 og 2022 udviklet sig således:

Den øgede udledning fra 2021 og 2022 er primært relateret til genåbning af samfundet efter to år præget af Corona-nedlukning. Særligt har en stigende rejseaktivitet med fly ført til en markant stigning i Folketingets CO2-udledning sammenlignet med 2021. Et øget fødevareforbrug samt overtagelsen af Rigsarkivets bygninger hører også med til forklaringen.

Det totale energiforbrug på Slotsholmen og i medlemsboligerne har været svagt faldende mellem 2017 og 2022, mens CO2-udledningen er faldet med hele 44 pct. 

Årsagen til det relativt store fald i CO2-udledningen siden 2017 skyldes primært, at den nationale elforsyning har øget andelen af vedvarende energi, og tilsvarende er gældende for fjernvarmeforsyningen. Folketingets samlede energiforbrug har over perioden været relativt stabilt siden 2017 med et fald på 2 pct. Hertil skal bemærkes, at vi som nævnt samtidig har overtaget Rigsarkivets bygninger og er blevet flere mennesker i huset. Korrigerer man for disse ændringer, svarer energibesparelsen til ca. 9 pct. Særligt i 2022 har Folketinget med en ekstraordinær indsats i vinteren foranlediget af forsyningskrisen opnåede store energibesparelser. I Folketingets bygninger (eksklusiv Rigsarkivet) er der sparet 8 pct. på fjernvarmen sammenlignet med 2021, dette på trods af en øget aktivitet i bygningerne.

Der vil også i de kommende år være fokus på energibesparelser. Folketinget har et mål om at spare 10 pct. energi mellem 2020 og 2030.

I 2021 blev alle Folketingets bygninger energimærket. Mærkerne for medlemsboliger og Christians Brygge 6 er officielle. Det beregnede mærke for alle tre bygninger er et C energimærke.

Energimærkerne for de øvrige fredede bygninger på Slotsholmen er interne, da mærkningen ikke er lovpligtig. Beregningen viser, at bygningerne på Slotsholmen generelt har en god energimæssig stand, når bygningernes alder tages i betragtning. Baggrunden for dette er, at der løbende har været gennemført energiforbedringer, og at bygningerne er begunstiget af tykke vægge, er opvarmet af fjernvarme og har en udvidet brugstid.

Samlet set er Folketingets elforbrug siden 2012 faldet med 19 pct., hvis vi ser bort fra arealer overtaget fra Rigsarkivet og elforbruget i medlemsboligerne, som er medtaget fra 2017. Elforbruget i de bygninger som er overtaget fra Rigsarkivet, fik det samlede elforbrug i bygningerne på Slotsholmen til at stige med 5 pct. 

Årsagen til et faldende elforbrug skyldes at vi har udskiftet elektriske apparater, erstattet traditionelle belysningskilder til LED, renoveret elevatorer, renoveret serverrum og nedtaget el-radiatorer. Folketinget fortsætter dette arbejde og er netop ved at udarbejde en energihandlingsplan. Der planlægges nye projekter, som f.eks. omfatter energioptimering af varme- og ventilationssystemer, et nyt CTS-anlæg og fortsat fokus på energieffektiv belysning.

CO2-udledningen fra Folketingets elforbrug er faldet med 48 pct. i perioden 2017-2022 til 535 tons, hvilket – udover et fald i forbruget – skyldes, at den danske elforsyning i stigende grad baseres på vedvarende energi.

Det totale varmeforbrug i Folketingets bygninger har været relativt stabilt siden 2012. Til gengæld er arealet inkluderet i klimaregnskabet steget med ca. 17.000 m2 i kraft af at medlemsboligerne og Rigsarkivet nu er en del af klimaregnskabet.

Siden 2012 er der bl.a. gennemført fjernvarmekonvertering og lokale isolerings-/tætnings-arbejder, som har medvirket til at reducere varmeforbruget. De senere par år har varmeforbruget været forholdsvist. Faldet mellem 2021 og 2022 skyldes en større indsats for at sænke temperaturen til de 19 grader på hele Slotsholmen, tætning af vinduer og en kampagne for at spare på det varme vand. I vintermånederne 2022 førte det til en varmebesparelse på hele 20%.

En del af Folketingets varme og det varme vand kommer fra centraler, som deles med andre institutioner på Slotsholmen. Folketingets forbrug fra disse centraler opgøres som en fast procentdel af centralens samlede forbrug, og vil derfor også svinge i takt med forbruget hos de andre institutioner. Dette giver også anledning til en lille usikkerhed omkring størrelsen af det opgjorte forbrug.

CO2-udledningen fra Folketingets samlede varmeforbrug er i perioden 2017-2022 faldet til 281 tons, hvilket er et fald på 54 pct.  Det skyldes at fjernvarmen leveret af HOFOR i stigende grad baseres på vedvarende energi.

Folketinget vil i de kommende år arbejde med at realisere yderligere varmebesparelser, herunder tætning af klimaskærm og særligt vinduer samt optimering af varmeforsyningsanlægget. 

I overensstemmelse med GHG-Protokollen medtager Folketingets klimaregnskab kun fraktioner, som gennemgår affaldsforbrænding til energiudvinding. Men Folketinget følger op på alle data relateret til affaldsproduktion og -sortering: 

Figuren viser, at Folketingets totale affaldsproduktion på Slotsholmen og i medlemsboligerne var forholdsvis stabil mellem 2017 og 2022, dog med en stigning i 2019 og herefter et fald under COVID-nedlukningen og en mindre stigning i 2022. Stigningen i 2019 svarende til 24 pct. ift. 2017 skyldes med stor sandsynlighed folketingsvalget. Desuden er det samlede antal medarbejdere i Folketingets bygninger steget med ca. 8 pct. i samme periode, hvilket også påvirker affaldsproduktionen.

Faldet mellem 2017 og 2021 på 16 pct. ift. 2017 må tilskrives COVID-19. For 2022 faldt affaldsproduktionen med 3 pct. ift. 2017, hvilket er ret bemærkelsesværdigt, da 2022 også var et år med Folketingsvalg og fuld aktivitet i bygningerne.

Folketinget sorterer i stigende grad til genanvendelse, og mellem 2017 og 2022 er sortering til genanvendelige fraktionen steget fra 45 pct. Til 61 pct. Det skyldes bl.a. et øget fokus på sortering i flere fraktioner og indførelse af bedre muligheder herfor for medarbejdere og gæster.

I løbet af 2022 har Folketinget udvidet sorteringen, så Folketinget i dag sorterer i de 10 lovpligtige affaldsfraktioner. Folketinget arbejder sideløbende med at reducere affaldsmængderne, herunder emballage- og papirforbrug. F.eks. er engangsservice og vand på plastflasker fjernet fra spisestederne, og der er indført "Too Good To Go".

Folketingets totale vandforbrug er næsten fordoblet fra 2012 til 2022, hvilket bl.a. skyldes etableringen af restaurant og publikumsområde i Tårnet i sommeren 2014, medtagelse af forbrug i medlemsboliger, overtagelse af Rigsarkivet og en stigning i antallet af medarbejdere i Folketingets bygninger. Forbruget har været relativt stabilt mellem 2017 og 2019, men faldt betydeligt som følge af covid-19 i 2020 og 2021 for igen at stige i 2022:

Folketinget har været i gang med vandbesparende tiltag og vil de kommende år indføre en bedre overvågning af vandforbruget for at forebygge vandspild. Det samlede vandforbrug i Folketinget er i nogen grad påvirket af de andre brugere på Christiansborg, da det udregnes efter en fordelingsnøgle.

Folketingets klimaregnskab indeholder al transport, som relaterer sig til det parlamentariske arbejde i Folketinget. CO2-udledningen fra rejser og transport er faldet med i alt 388 tons fra 2017 til 2022, mens der har været en stigning på 540 tons fra 2021 til 2022. Den samlede udledning i 2022 fra transport er på 1.121 tons.

Den mest tydelige ændring i klimaregnskabet for transportområdet siden 2017 er udsvinget i antallet af flyrejser. Således er antallet af km i forbindelse med flyrejser faldet betragteligt i årene med COVID-19, mens også folketingsvalget i 2018 og 2022 ser ud til at medføre en dalende efterspørgsel af flyrejser. Det bliver derfor meget interessant at se, om rejseaktiviteten i 2023 vender tilbage til 2017 niveau. Under COVID-19 fik medlemmerne udvidede muligheder for at anvende egen bil, hvilket også fremgår af data.

Folketinget er bevidst om at forbrug af varer har en betydelig klimapåvirkning, og derfor er der de senere år medtaget flere forbrugsområder i klimaregnskabet,. I første omgang omfatter det papir, it-indkøb og fødevarer, som er områder hvor data er tilgængeligt og forbruget er betydeligt. I 2022 udgjorde de tre forbrugskategorier 27 pct. af Folketingets samlede CO2- udledning med hhv. 1 pct. for papir, 12 pct. for fødevarer og 14 pct. for it-udstyr.

Udvikling i CO₂-udledning fra forbruget ses i figuren:

Det ses, at forbruget har været relativt konstant dog påvirket af nedlukningen under COVID-19. Folketinget har netop vedtaget en ny indkøbspolitik med principper for bæredygtigt indkøb, som de kommende mange år skal sætte fokus på forebyggelse af forbrug og et mere miljøvenligt valg af produkter.