Med indførelsen af 1915-grundloven fik kvinder mulighed for at træde officielt ind på den landspolitiske arena, og særlig blandt kvindeorganisationerne var der store forventninger til det første folketingsvalg. Med grundlovsændringen i 1915 var den danske vælgerskare blevet mere end fordoblet (fra 17,6 pct. i 1915 til 41 pct. i 1918), og partierne skulle nu navigere i et nyt vælgerlandskab, for 91 pct. af de nye vælgere var kvinder. 

Kvinderettighedsorganisationerne og de mange andre aktører, som i årtier havde kæmpet for at sikre kvinderne samme demokratiske rettigheder som deres mandlige medborgere, måtte på grund af første verdenskrig vente yderligere 3 år, før kvinderne rent faktisk kunne sætte kryds på en stemmeseddel ved et folketingsvalg og gøre brug af deres demokratiske ret. Da kvinder og tjenestefolk deltog i det første folketings- og landstingsvalg efter den nye grundlov, i april 1918, var ventetiden langt om længe forbi.

I Fyns Venstreblad kunne man læse: »Valget vindes af de Partier, der bedst faar deres Kvinder ud!« Op til folketingsvalget agiterede både kvindeorganisationerne og de politiske partier for, at kvinderne udnyttede deres nyvundne stemmeret. Bl.a. bragte Politiken den 7. april 1918 følgende lille digt, som også havde været et slogan i 1909: 

»Kvinde, svigt
ej Stat, ej Hjem,
gør din Pligt:
Gaa hen og stem!« 

I de fleste aviser og dagblade blev der skrevet om betydningen af, at kvinderne nu havde stemmeret. I Kjøbenhavns Amts Avis kunne man på valgdagen i 1918 læse en notits om, at kvinderne skulle vise »politisk modenhed« og sørge for at stemme. Avisen skrev yderligere: »Her gælder ingen Undskyldninger, her gælder intet udenom, her gælder det, om ikke for andet, så af hensyn til hele sit Køn, at overvinde det Ubehag, man måske ellers vilde føle ved nu at have paataget sig Forpligtelsen.«

Op gennem 1960’erne og 1970’erne kom kvindekampen på den politiske dagsorden, og ligestillingsemner fik større politisk opmærksomhed. Der blev bl.a. nedsat en ligestillingskommission, og man diskuterede kønskvotering i flere politiske partier.

I 1972 fik kvindelige folketingsmedlemmer for første gang mulighed for at gå på barselsorlov. Det skete med den såkaldte lex Helle opkaldt efter det daværende folketingsmedlem Helle Degn (S), som tog initiativ til barselsregler for folketingsmedlemmer. Indtil da måtte kvindelige folketingsmedlemmer melde sig syge, når de skulle føde. 

I 1973 fik kvinder ret til fri abort – 41 år efter at Rigsdagen nedsatte Svangerskabskommissionen og startede den politiske debat om abort.

I 1976 blev ligelønsloven vedtaget – den skulle sikre, at mænd og kvinder fik lige løn for lige arbejde.

Fra 1980’erne blev ligestilling et selvstændigt punkt på den politiske dagsorden. Regeringen lavede en national handlingsplan for ligestilling i 1986. 

Folketinget vedtog også lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lign. 

I det politiske arbejde fik kvinderne større gennemslagskraft. De fik flere poster i de politiske partiers ledelser, og antallet af kvindelige ministre steg.