• 0

Folketingets lokaler 

Oprindelig var Christiansborg Slot tænkt som hjemsted for både kongehuset og Folketinget. Derfor rummer slottet både pompøse repræsentationslokaler og mere afdæmpede kontorlokaler.

Større

Folketinget, kongefamilien og statsministeren deles om Christiansborg

Christiansborg Slot er i store træk delt på midten med De Kongelige Repræsentationslokaler i den vestlige fløj og Folketingets lokaler i den østlige. Folketinget bruger den største del af Christiansborg Slots i alt ca. 30.000 m² fordelt på 1.500 rum.

De to fløje har i dag hver sin indgang i henholdsvis Prins Jørgens Gård og Rigsdagsgården. Indgangen til De Kongelige Repræsentationslokaler kan også ske ad Kongeporten fra Slotspladsen. Det skyldes, at det oprindelig var meningen, at kongefamilien skulle bo på slottet. Sådan blev det dog aldrig.

Kongefamilien bor i dag på Amalienborg og anvender kun lokalerne på Christiansborg i forbindelse med bl.a. nytårskure, gallamiddage og audienser.

Over De Kongelige Repræsentationslokaler, i de lokaler som oprindelig skulle have været regentens private lejlighed, er Statsministeriet placeret.

Den smukke etage

Christiansborg har 5 etager og en kælder. Hovedetagen er 1. sal. Den kaldes også beletage, som er fransk og betyder smuk etage. Beletagen er Christiansborgs fornemste etage. Her finder man de vigtigste rum, såsom:

  • Riddersalen i De Kongelige Repræsentationslokaler
  • Landstingssalen
  • Folketingssalen

Vandrehallen er husets motorvej, der forbinder Folketingssalen med Landstingssalen. Fra Vandrehallen kan man komme videre til Provianthuset og ridebanen.

Kunst fra fortid og nutid forenes

Christiansborg Slot rummer adskillige kunstværker fra både fortiden og nutiden. Rundtomkring på slottet hænger portrætter og abstrakte malerier blandt statuer, skulpturer og kunstnerisk udførte møbler, der alle rummer en historie. 

Derfor arrangerer Folketinget kunstomvisninger.

Book en kunstomvisning

Mødeurene på Christiansborg

På Christiansborg hænger der ca. 700 ure med et stort A og M under urskiven. A’et står for afstemning og M’et for møde. Hele Christiansborg tikker efter urene, for lyser et af bogstaverne, viser det, at nu er der aktivitet i Folketingssalen. Tidligere stod der F og L for møde i henholdsvis Folketing og Landsting. 

Når medlemmerne skal stemme i salen, starter urene med at ringe ind til afstemningen, 7 minutter før den starter. Så lang tid tager det at gå i rask trav fra det fjerneste kontor på Christiansborg og til Folketingssalen. Kommer en politiker for sent til en afstemning, bliver der stemt alligevel.

Folketingets arbejde med love og andre forslag og debatter foregår i Folketingssalen.

Siden indvielsen i 1918 har Folketingssalen ikke ændret nævneværdigt udseende med undtagelse af flere pladser, moderne elektronik og kunsten på væggene, som forskellige kunstnere har stået for.

Over Landstingssalens dør står der: »Logh scal gøres æftær allæ mens gaffn«, hvilket er taget fra Jyske Lov og betyder: »Loven skal gøres efter alles tarv«.
 
I 1918 bliver den nuværende Landstingssal indviet, da det tredje Christiansborg tages i brug. Landstingssalen ligger modsat af Folketingssalen og blev brugt som parlamentarisk mødesal frem til 1953, hvor man afskaffede Landstinget.
 
Arkitekten Thorvald Jørgensen indretter Landstingssalen, så den afspejler dem, der skal anvende salen. Den får et herregårdsagtigt udtryk ‒ barokstil med helt hvide vægge ‒ og er uden de skønvirkedetaljer, som ellers præger mange af bygningens andre rum. Det falder i god jord hos de godsejere og embedsmænd, der sidder i Landstinget.
 
Foran Landstingssalen er der opsat cigarhylder med nummererede askebægre. Dem kunne Landstingets medlemmer lægge deres cigarer i, hvis rygepausen var for kort, inden de skulle ind og debattere videre. 
 
Cigarholdere foran Landstingssalen
 

Billederne i Landstingssalen

I 2014 får Landstingssalen ny udsmykning. Erik A. Frandsen maler 4 kæmpestore malerier og 9 mindre lærreder med kultegninger til salen. Værkerne er den største totaludsmykning af et møderum i Folketinget.

Værkerne viser hverdagsmotiver som husfacader og rum med blomster – motiver, der skaber balance og intimitet i det mægtige rum.

Billede af Landstingssalen

Landstingssalen i dag

Tidligere var der tilhørerpladser, kongeloge og presseloge i Landstingssalen. I dag er tilhørerpladserne nedlagt, og kun noget af kongelogen er synlig for besøgende, mens presselogen står, som den gjorde, da Landstingssalen blev brugt til Landsting. 
 
I dag bruges salen til møder og konferencer – ligesom man kan låne salen til politiske formål.
 
Offentligheden er også velkommen på omvisninger.
 

Vandrehallen er godt 80 meter lang og rummer bl.a.:
  • portrætter af tidligere statsministre
  • Danmarks grundlove
  • en smuk blomsterfrise med drilske motiver
  • en minderude for Sønderjyllands genforening med Danmark 
  • et samtaleværelse i midten
Vandrehallen forbinder Folketingssalen med Landstingssalen. Hallen er husets hovedfærdselsåre og fyldt af genstande, der markerer vigtige personer og begivenheder i landets historie.
 
Hallen var det rum, der ved Rigsdagens indvielse på det nye Christiansborg i 1918 gjorde størst indtryk. Den er bygget i en noget ubestemmelig arkitektonisk stil med elementer af skønvirke (dansk afart af jugend), italiensk og fransk renæssance og nationalromantik.
 
Vandrehallen

Blomsterfrisen af den onde maler

Oven over Vandrehallens egetræspaneler løber en 268 m lang blomsterfrise. Den er udført af billedkunstneren Rasmus Larsen som kalkmaleri i perioden 1918-21 i tidens stil, skønvirke. Frisen er meget interessant, fordi den gengiver forskellige dyr, gamle danske ordsprog og fyndord, der alt sammen skal opfattes som malerens kommentarer til det politiske liv. 
 
Tegningerne og ordsprogene er sat sammen med megen humor, og maleren har for sin bidende ironi fået tilnavnet »den onde maler«.
 
Følger man frisen rundt i Vandrehallen, kan man fornemme en skærpelse af den satiriske tone. Jo mere Rasmus Larsen maler, des mere ironiske bliver hans kommentarer. F.eks. skriver han: »Ikke enhver hane, der galer, melder ny dag« og »Gud mildner luften for de klippede får« – formodentlig en trøst til de »klippede« skatteydere. 
 
Foran udvalgstavlen ved Landstingssalen har Rasmus Larsen malet små drøvtyggere som et symbol på nogen, der bare står og gumler og gumler, uden der sker noget. Det opfattes som et hint om, at tingene tager lang tid i Landstinget. 
 
En anekdote fortæller tilmed, at Rasmus Larsens drillerier betød, at daværende indenrigsminister Ove Rode blev irriteret og holdt malerens honorar tilbage. Men det fortrød han, da maleren over en af indgangene til Folketingssalen skrev: »Skal Ukrudt luges op, saa glem ej Rode«. Først da lønnen var udbetalt, satte Rasmus Larsen et -n på Rode. 
 
I 1948 restaurerer Rasmus Larsen i en alder af 81 år frisen. I den forbindelse maler han en syltekrukke under udvalgstavlen, der hænger i Vandrehallen. Udvalgstavlen fortæller, hvornår der er møde i de forskellige udvalg. Syltekrukken er Rasmus Larsens syrlige kommentar til tempoet i udvalgsarbejdet.
 
Det danske parlament er, så vidt vides, det eneste parlament i verden, hvor folkets ironiske røst er en del af udsmykningen.

Rigets midte og de 2 verdenskrige

Midt i Vandrehallen er der 6 søjler og en stor kamin. Området kaldes populært rigets midte. De er hugget af marmor fra Norge som symbol på dengang, Norge var en del af rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge. Søjlerne stammer fra det andet Christiansborg og overlevede branden.
 
Siden det nuværende Christiansborgs opførelse har der stået borde og stole foran kaminen, så politikerne kan sidde mellem de to tingsale og diskutere politik – ligesom de kan i de mange nicher i hallens ene side.
 
 
Minderuden i Vandrehallen symboliserer Sønderjyllands genforening med resten af Danmark i 1920 som en følge af at Tyskland tabte 1. verdenskrig. Øverst på ruden ses Thyra Danebod foran Dannevirke. Som dronning til Danmarks første konge, Gorm den Gamle, var hun stammoder til Danmarks konger. I midten genforenes en mor og en datter som symbol på Danmark og Sønderjylland. Rundt om dem er forskellige motiver, bl.a. jyske købstæders våbenskjold, Dybbøl Mølle og fundet af guldhornene.
 
 
Vandrehallen - Rigets midte
 
Også 2. verdenskrig er markeret i hallen – ved Folketingssalen hænger Helge Christoffersens frihedsmonument »For Danmarks frihed« til minde om krigsmodstanden og ofrene for den tyske krigsterror. 

Portrætter af tidligere statsministre

I Vandrehallen foran Landstingssalen hænger portrætter af Danmarks tidligere statsministre fra Thorvald Stauning, der blev statsminister i 1924, frem til i dag. 
 
En statsminister skal have forladt dansk politik eller være trådt af som formand for sit parti, før vedkommende kan få hængt sit portræt op. Det er statsministeren selv i samarbejde med Folketingets rådgivende kunstudvalg, der vælger maleren. Nogle eksempler er:
  • Jens Otto Krag vælger landsskabsmaleren Johannes Hofmeister fra Nordjylland, hvor han havde sommerhus, da Krag vil  portrætteres som privatperson
  • Poul Nyrup Rasmussen vælger den ofte rebelske Michael Kvium til at male et for Kvium atypisk roligt portræt
  • Anders Fogh Rasmussen vælger som den første statsminister nogen sinde en kvindelig maler, Simone Aaberg Kærn, kendt for at have fløjet 6.000 km til Afghanistan i et gammelt enmotors fly under mottoet »Himlen skal være fri for alle« 
Portrætterne er meget forskellige i udtryk – ligesom statsministrene er forskellige.
 
Billede af Statsministerportrætterne i Vandrehallen  

 

Grundlovene er udstillet i Vandrehallen

En kopi af Danmarks vigtigste lov – de forskellige udgaver af grundlovene – er udstillet i Vandrehallen: 
  • Danmarks første grundlov, Junigrundloven, fra 1849, hvor kongen afgiver magten til folket
  • Grundloven af 1866, der bl.a. strammer valgreglerne til Landstinget 
  • Grundloven af 1915, der bl.a. indfører valgret til kvinder
  • Grundloven af 1953, der bl.a. afskaffer Landstinget og sikrer frihedsrettighederne
Også andre vigtige akter fra vores forfatningshistorie er udstillet i Vandrehallen:
  • Jyske Lov af 1241, der regulerer fordelingen af magten mellem konge, adel og kirke
  • Kong Hans’ håndfæstning fra 1483, der begrænser kongens magt til fordel for bisper og adel
  • Kongeloven fra 1665, der er enevældens »forfatning«

Samtaleværelse i midten af Vandrehallen

I midten af Vandrehallen er der to døre ind til Samtaleværelset – præcis mellem Landstingssalen og Folketingssalen, i midten af Christiansborg. Værelset er tænkt som et sted, hvor medlemmer fra begge ting kunne føre uforpligtende samtaler og hermed mindske de politiske spændinger i parlamentet. 
 
I dag fungerer Samtaleværelset som modtagelsesrum, når Folketinget får officielle gæster. Bl.a. har Nelson Mandela og Fidel Castro siddet i sofaen i det smukke rum, der vender ud mod Rigsdagsgården.
 
Værelset er Folketingets fornemste og rummer et vigtigt historisk maleri om folkestyrets udvikling: maleriet af Fællesudvalget i 1915. Herman Vedel portrætterer medlemmerne af Fællesudvalget, da de bl.a. bliver enige om den skelsættende grundlovsændring, at kvinder og tjenestefolk får stemmeret.
 
Officielle, finere gaver til Folketinget er også placeret i Samtaleværelset. 

I udvalgsværelserne behandler politikerne i de 30 faste udvalg nye lovforslag og beslutningsforslag, som senere vedtages eller afvises i Folketingssalen. Udvalgene har hvert sit udvalgsværelse, dog deler nogle udvalg lokale. Udvalgsværelserne har forskellig stil og forskelligt kunstnerisk udtryk.
 
 
Udsmykning af udvalgsværelserne
Udvalgsværelserne er lige så forskellige som udvalgene. Lokaler placeret i den tidligere kongefløj har smukke detaljerede stuklofter, f.eks. Retsudvalgets, mens andre har hvide enkle lofter i den anden fløj. 
 
Finansudvalget er det ældste udvalg og holder til i tårnet, lige midt i Christiansborg Slot. Det er et særlig smukt rum. Loftet er hvælvet med en smuk azurblå kuppel og stuk i midten. Ned fra kuplen hænger en veneziansk krystallysekrone, og markerer rummets center.
 
Finansudvalgets værelse
 
Nogle værelser er malet mørkerøde, andre dybt mørkeblå, endnu andre grå og enkelte hvide. Farven på væggene er tilpasset udsmykningen. 
 
Møbleringen varierer også, men er altid placeret i en rundkreds eller hestesko, så udvalgenes medlemmer kan se hinanden, når de debatterer.

Kunsten i udvalgsværelserne

Malerierne i udvalgsværelserne er meget alsidige, hvad angår stil og udtryk. 
 
I Finansudvalget hænger malerier af Jens Søndergaard, en jysk ekspressionistisk landskabsmaler optaget af at gengive sine følelser gennem en skildring af naturen.
 
I Europaudvalgets værelse hænger malerier af Per Kirkeby. Han har fundet stor inspiration i geologien, og hans malerier i okkerfarver med blå, lilla og grønne strejf giver en smuk kontrast til væggenes dybe mørkerøde farve, som han også valgt.
 
 Europaudvalgets værelse
 

I Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets værelse hænger valgplakater fra 1920’erne, hvor sønderjyderne stemte om, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå. Værelset kaldes derfor også for Det Sønderjyske Værelse.

Andre udvalgsværelser har også deres eget karakteristiske udtryk med malerier af anerkendte kunstnere som f.eks. Arne Haugen Sørensen, Seppo Mattinen og Kaspar Bonnén.

Kaspar Bonnén har i Forsvarsudvalgets værelse malet 4 motiver med den samlede titel »Struggle for Democracy«.

Provianthuset er hjemsted for Folketingets Administration, men også en del folketingsmedlemmer har kontorer her. Provianthuset blev bygget under Christian 4. som proviantlager for flåden. Dengang gik havnen helt op langs bygningen. Næsten 400 år efter opførelsen af Provianthuset blev det overdraget til Folketinget i 1993.
 
Provianthuset ligger ved siden af Christiansborg parallelt med Slotsholmsgade. Foran bygningen ligger Bibliotekshaven, Dansk Jødisk Museum og Det Kongelige Bibliotek.
 
Billede af Provianthuset

Provianthusets historie

Provianthuset er bygget i 1598-1611 af Christian 4., samtidig med at han udvidede Københavns Slot. Det blev oprindelig brugt til proviant og andre forsyninger til flådens skibe. 
 
Provianten kunne f.eks. være brød, øl, saltet fisk og flæsk, mens det tunge skyts – krudt og kugler – blev opmagasineret i Tøjhuset, der ligger på den anden side af Bibliotekshaven. I dag forbinder vi oftest ordet tøj med beklædning, men det kommer af det middelhøjtyske ziug, som også betyder udrustning.

På den tid lå der et kvadratisk havnebassin med en dybde på 4 m mellem de 2 bygninger. På den måde kunne store krigsfartøjer sejle ind og blive lastet fra begge sider. 

Siden 1868 har havnebassinet været fyldt op med jord og udgør i dag Det Kongelige Biblioteks smukke Bibliotekshave. Haven er bl.a. arkitekt Thorvald Jørgensens værk og blev anlagt i 1920 i forbindelse med opførelsen af det tredje Christiansborg – også Thorvald Jørgensens værk.

Provianthuset gennem tiden

I den nordlige ende af Provianthuset var i gamle dage flådens bageri og røgeri, i den sydlige ende fedekælder med saltet og røget kød, klipfisk og sild. Funktionerne blev flyttet, da flere brande ødelagde rummene. 
 
Senere – under svenskernes belejring af København i 1658-60 – brugte man bygningen til at opbevare forsyninger fra hollandske hjælpeskibe.
 
Staten har brugt bygningen til mange forskellige formål siden opførelsen. I 1989 blev det besluttet, at bygningen skulle nyindrettes til Folketinget og Rigsarkivet. 
 
Da man var næsten færdig med renoveringen i 1992, brændte Provianthusets tagkonstruktion, og ministeriernes bygninger i Slotsholmsgade var i fare, inden branden kom under kontrol. Renoveringen kom på grund af brandskaderne til at koste over 70 mio. kr. ekstra, og byggeriet blev forsinket i 1½ år. 

Christiansborg er forbundet med Provianthuset

Fra Christiansborg kan man gå over til Provianthuset bl.a. via en forbindelsesgang gennem Kavalerløngangen eller Zahlkammerbygningen, som den også kaldes. Gangen kaldes i folketingssprog ministergangen – dels fordi der hænger billeder af de forskellige regeringer, dels fordi ministrene førhen havde arbejdsværelser her, så de var tæt på Folketingssalen, der ligger lige rundt om hjørnet.
 
Zahlkammerbygningen stammer fra Frederik 4.s tid og er en bygningsrest, der overlevede branden af det andet Christiansborg. Det er her, Folketingets formands lejlighed ligger. 

Provianthusets udsmykning

Efter branden i 1992 og den store ombygning af hele Provianthuset til kontorer i 1993 fik bygningen 4 nye store udsmykninger:

  • en glasskulptur af Lars Ravn
  • en keramisk fliseudsmykning af Henrik Have
  • en rumudsmykning (bl.a. gulvdekoration og skulptur) af Bjørn Nørgaard
  • en udsmykning (bl.a. vægmalerier og vægobjekter) af Hans Christian Rylander

Billede af udsmykning i Provianthuset

Værkerne er skabt til bygningen og folkestyret og favner på hver deres måde dansk kulturhistorie og demokratiets udvikling.

Snapstinget er Folketingets restaurant. Her kan folketingsmedlemmer og ansatte spise. Snapstinget vender ud mod Christiansborg Ridebane. Restauranten og kabinetterne er for medlemmer og ansatte. I cafeen foran restauranten kan alle gæster mødes og drikke kaffe og øl og spise sandwich og kage. Fra cafeen kan man gå ind i medlemmernes spisesal, der i dag bruges til besøgende udefra.

Snapstingets historie

Snapstinget har ligget på både det andet og det tredje (nuværende) Christiansborg. Før i tiden spiste medlemmerne ofte middag i restauranten, fordi de fleste medlemmer ikke havde mulighed for at nå hjem efter møderne. De tilbragte aftenerne på Christiansborg og indgik mange uformelle aftaler på kryds og tværs over middagen eller senere over et kortspil.

Derfor hedder det Snapstinget

Ordet snapsting høres første gang tilbage i 1442 og siden i 1557 af Christian 3., der beder sine mænd om at tage til Viborgs snapsting for at forklare bønderne indholdet i en kongelig befaling. 
 
Hvorfor det netop hedder et snapsting, ved man ikke med sikkerhed. Der er 3 mulige forklaringer:
  • der blev drukket rigeligt med snaps til landstingsmøder i Viborg
  • det er opkaldt efter Snabes høj uden for Viborg
  • det er begyndelsesbogstaverne i den latinske vending »sessio novi anni prima«, der betyder det første ting i det nye år
Det er uvist, hvilken forklaring der er den mest rigtige. Man hælder mest til den første, da disse årlige tingmøder i andre dele af landet blev kaldt for drikting, og der netop i Viborg blev serveret snaps til det årlige tingmøde efter jul. 
 
Carl Ploug, der først var medlem af Folketinget, siden af Landstinget for først de nationalliberale, senere for Højre (nu Det Konservative Folkeparti), sagde i en spøg, at man kunne kalde den nye folkerepræsentation, der kom med grundloven i 1849, for Snapstinget, men hvorfor netop Folketingets restaurant hedder dette lidt skægge gamle ord er uvist.

Christiansborg Slots tårn er opført som en del af det tredje – og nuværende – Christiansborg. Tårnet er åbent for offentligheden, og i toppen huser det en restaurant. Fra udsigtsplatformen 44 m over jorden ser man ud over hele København – og i klart vejr til Sverige.

 

Gå til Tårnets hjemmeside

Billede af udsigten fra Tårnet

Sideansvarlig: Kommunikationsenheden