Christian IV’s datter Leonora Christina må have været forstyrret af byggestøjen i 1665, da man begyndte byggeriet af Kunstkammerbygningen, som i dag er hovedbygningen for Rigsarkivet lige over for Folketinget. Hun sad nemlig fængslet i Blåtårn på Københavns Slot kun nogle få hundrede meter fra byggepladsen. Der har sikkert været større problemer end byggestøj for kongedatteren, som sad i Blåtårn i næsten 22 år. Ikke desto mindre ville hun, hvis hun havde været i live i dag, kunne berette om støjen fra det prestigefyldte byggeri af Kunstkammerbygningen. En bygning, som nu mere end 350 år efter opførelsen er blevet en del af Folketinget.

Lige nu undersøger Folketingets Administration, hvordan Rigsarkivets bygninger i samspil med Folketingets eksisterende bygninger vil kunne anvendes på den bedst mulige måde – og med det formål for øje at styrke Folketingets borgervendte aktiviteter og rammerne for det parlamentariske arbejde. Uanset hvad, vil enhver renovering og istandsættelse blive omfattende og kræve stor respekt for den kulturarv, som de fredede bygninger udgør.

Det begyndte med Kunstkammerbygningen

De fleste, der har bevæget sig rundt på Slotsholmen og omkring Christiansborg, har set på Rigsarkivets bygninger – Kunstkammerbygningen, Gehejmearkivet og Den Zuberske Bygning. Men det er nok de færreste, der kender deres navne og historie.

Kunstkammerbygningen er den største og ældste af de tre bygninger. Byggeriet blev sat i gang af Frederik III, 5 år efter at han i 1660 havde indført enevælden ved et statskup. Pladsen på Københavns Slot var blevet trang, og den belæste og samleglade konge manglede et sted til sine mange bøger, kunstskatte og ikke mindst kanoner. Byggeriet begyndte i foråret 1665 og var færdigt i 1673, men Frederik III døde i 1670 og nåede derfor aldrig at se bygningen stå færdig.

Gehejmearkivet og Den Zuberske Bygning kom til

I 1715 gik man i gang med et nyt byggeri lige ved siden af Kunstkammerbygningen. Den danske statsadministration var vokset drastisk efter enevældens indførelse, og behovet for mere plads blev tydeligere og tydeligere. Gehejmearkivet, som bygningen kom til at hedde, blev under Frederik IV opført til at huse kongens historiske arkiv. Bygningen er i dag forbundet med Kunstkammerbygningen.

Behovet for mere plads steg op gennem 1700-tallet. Bogsamlingen i Det Kongelige Bibliotek, som nu lå i Kunstkammerbygningen, ekspanderede kraftigt i denne periode, og derfor fik biblioteket i 1785 en tilbygning til Kunstkammerbygningen, nemlig Den Zuberske Bygning. En bygning, der i dag står næsten, som da den blev opført. 

Rigsarkivet flytter ind 

Ikke en kendt bygning og så alligevel...

Kunstkammerbygningen har været bagtæppe for mange historiske begivenheder og er med i en del skønlitteratur.

Mest kendt er nok, at de to sagnomspundne guldhorn blev stjålet fra netop Kunstkammerbygningen i 1802 af den fattige guldsmed og urmager Niels Heidenreich. Tyven blev nogen tid efter opdaget af guldsmedelavets oldermand, men på det tidspunkt havde Heidenreich desværre for længst omsmeltet de tilsammen ca. 7 kg tunge guldhorn i sit køkken.

Nissen Pyrus boede i Kunstkammerbygningen i Rigsarkivet i TV 2’s julekalender ”Alletiders Jul”, og kunstkammerbygningen er også med i H.C. Andersens klassiske eventyr ”Prinsessen på ærten” fra 1835: »Prinsen tog hende da til kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig prinsesse, og ærten kom på Kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den. Se, det var en rigtig historie!«