Margrethe 2. blev født den 16. april 1940 som datter af kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Den 14. januar 1972 efterfulgte hun sin far på tronen, og hun kunne i 2022 fejre 50 år som statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland.

I sin rolle som statsoverhoved er dronningen altid hævet over partipolitik og giver ikke udtryk for politiske holdninger.

Fra enevælde til demokrati

Den danske grundlov er et resultat af uroen i Europa i 1800-tallet, hvor modstanden mod enevælden begyndte at ulme, bl.a. i Paris. Efter pres fra flere sider afgav kong Frederik 7. sin enevældige magt og underskrev Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849. Med grundloven blev den danske regeringsform indskrænket-monarkisk, hvilket betyder, at kongen regerer landet, men ikke har nogen selvstændig magt. Den udøvende magt ligger derimod hos regeringen. 

Tronfølgeloven er blevet ændret to gange

I 1953 vedtog Rigsdagen en ny tronfølgelov, som indførte betinget kvindelig arvefølge, hvilket betød, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent nu kunne arve tronen. Indtil da havde tronfølgeloven dikteret, at det kun var mænd, der kunne arve tronen. Mandlige efterkommere bevarede dog stadig en førsteret til tronen med loven af 1953. Den 14. januar 1972 blev H.M. Dronning Margrethe den første regent, som overtog tronen efter den nye tronfølgelov.

Tronfølgeloven blev ændret igen i 2009, hvor der blev indført fuld ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at det er regentens ældste barn, som – uanset køn – arver tronen. 

Konstitutionelt monarki

I grundlovens kapitel 3, § 12 står der: »Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.« Med den formulering kunne det godt lyde, som om dronningen bestemmer alt i Danmark. Men sådan er det ikke i virkeligheden, for grundloven indeholder store begrænsninger for, hvad dronningen kan bestemme. Dronningen udøver nemlig sin magt gennem ministrene i en regering, og hun har ikke nogen selvstændig magt. 

I grundloven står der også: »Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.« Grundloven giver altså formelt dronningen magt til at udnævne statsministeren og de øvrige ministre. Hun kan i princippet bestemme, hvor mange ministre der skal være, og hvad de skal lave. Men i praksis har dronningen ikke reel indflydelse på, hvem der skal være ministre, eller hvilke ministre der skal afskediges. Dronningen udnævner de ministre, som statsministeren anbefaler. 

Dronningen skriver under på lovene

Dronningen skal skrive under på alle love fra regeringen. Men lovene og beslutningerne gælder kun, når den ansvarlige minister også har skrevet under. Dronningen er ikke ansvarlig for de love og beslutninger, hun skriver under på. Det er den relevante minister til gengæld. 

Dette tema blev udgivet i 2022.