H.M. Dronning Margrethe: 50 år som statsoverhoved
Den 14. januar 2022 var det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe overtog tronen og blev statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland. Her kan du læse om tronfølgeloven, dronningerunde, Statsrådet og dronningens rolle i lovgivningsprocessen og blive klogere på, hvordan Folketinget og kongehuset hænger sammen.
Margrethe 2. blev født den 16. april 1940 som datter af kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Den 14. januar 1972 efterfulgte hun sin far på tronen, og hun kunne i 2022 fejre 50 år som statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland.
I sin rolle som statsoverhoved er dronningen altid hævet over partipolitik og giver ikke udtryk for politiske holdninger.
Fra enevælde til demokrati
Den danske grundlov er et resultat af uroen i Europa i 1800-tallet, hvor modstanden mod enevælden begyndte at ulme, bl.a. i Paris. Efter pres fra flere sider afgav kong Frederik 7. sin enevældige magt og underskrev Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849. Med grundloven blev den danske regeringsform indskrænket-monarkisk, hvilket betyder, at kongen regerer landet, men ikke har nogen selvstændig magt. Den udøvende magt ligger derimod hos regeringen.
Læs om, hvordan Danmark gik fra enevælde til demokrati
Tronfølgeloven er blevet ændret to gange
I 1953 vedtog Rigsdagen en ny tronfølgelov, som indførte betinget kvindelig arvefølge, hvilket betød, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent nu kunne arve tronen. Indtil da havde tronfølgeloven dikteret, at det kun var mænd, der kunne arve tronen. Mandlige efterkommere bevarede dog stadig en førsteret til tronen med loven af 1953. Den 14. januar 1972 blev H.M. Dronning Margrethe den første regent, som overtog tronen efter den nye tronfølgelov.
Tronfølgeloven blev ændret igen i 2009, hvor der blev indført fuld ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at det er regentens ældste barn, som – uanset køn – arver tronen.
Se tronfølgeloven af 27. marts 1953
Konstitutionelt monarki
I grundlovens kapitel 3, § 12 står der: »Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.« Med den formulering kunne det godt lyde, som om dronningen bestemmer alt i Danmark. Men sådan er det ikke i virkeligheden, for grundloven indeholder store begrænsninger for, hvad dronningen kan bestemme. Dronningen udøver nemlig sin magt gennem ministrene i en regering, og hun har ikke nogen selvstændig magt.
I grundloven står der også: »Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.« Grundloven giver altså formelt dronningen magt til at udnævne statsministeren og de øvrige ministre. Hun kan i princippet bestemme, hvor mange ministre der skal være, og hvad de skal lave. Men i praksis har dronningen ikke reel indflydelse på, hvem der skal være ministre, eller hvilke ministre der skal afskediges. Dronningen udnævner de ministre, som statsministeren anbefaler.
Dronningen skriver under på lovene
Dronningen skal skrive under på alle love fra regeringen. Men lovene og beslutningerne gælder kun, når den ansvarlige minister også har skrevet under. Dronningen er ikke ansvarlig for de love og beslutninger, hun skriver under på. Det er den relevante minister til gengæld.
Se kapitel 3 i grundloven
Dronningerunde: Dronningen udnævner formelt den nye regering
Som statsoverhoved er dronningen bl.a. med ved regeringsdannelsen efter et folketingsvalg. Det sker ved de såkaldte dronningerunder. Ved en dronningerunde rådgiver partilederne på skift dronningen om, hvem der skal være statsminister. Herefter udpeger dronningen enten en person, der får til opgave at danne en regering og blive statsminister, eller en, der skal lede forhandlingerne om, hvem der skal være landets statsminister.
Når statsministeren og den kommende regerings ministre er fundet, udnævner dronningen formelt ministre på Amalienborg. Regeringen kommer herefter ud på Slotspladsen, hvor statsministeren præsenterer sin nye regering.
Dronningen blev medlem af Statsrådet som 18-årig
H.M. Dronning Margrethe blev på sin 18-årsfødselsdag optaget i Statsrådet. Derefter kunne hun lede møderne, i tilfælde af at kong Frederik 9. var forhindret i at deltage. Ifølge grundlovens § 17 er Statsrådet det organ, hvor alle love og andre vigtige regeringsforanstaltninger forhandles. Med passende mellemrum holder statsministeren og de øvrige ministre møde med dronningen. Møderne ledes af dronningen selv eller hendes stedfortræder, hvis hun er ude at rejse. På Statsrådet underskriver dronningen sammen med den ansvarlige minister de love, som Folketinget har vedtaget.
På Statsrådet orienterer regeringen også dronningen om nye lovforslag, som den vil fremsætte i Folketinget. Statsrådet er mere en højtidelig ceremoni end et møde, hvor der bliver truffet beslutninger. Der er Statsråd ca. otte gange om året.
Hvis du vil se videoen, skal du acceptere statistik-cookies.
Bemærk, at du skal opdatere siden efter ændring af dit valg af cookies.
Dette tema blev udgivet i 2022.