Se debatten: Hvordan skal Danmark påvirke EU-samarbejdet?

09.05.2023

Mandag den 8. maj holdt Folketinget debat om Danmarks prioriteter i EU. Her kom borgere, interesseorganisationer og politikere med input til, hvad Danmark bør arbejde for i EU.

Når danskerne og resten af EU har været ved stemmeurnerne til valget til Europa-Parlamentet næste år, udpeges en ny Europa-Kommission. Herefter vil den strategiske retning for EU-samarbejdet de følgende 5 år blive fastsat.

Med tv-vært Clement Kjersgaard ved roret tog Folketinget derfor hul på debatten om, hvordan Danmark bedst påvirker EU’s strategi, og hvad der er i dansk interesse på europæisk plan.

Debattens første del handlede om klima, teknologi og økonomi. En række store interesseorganisationer gav deres syn på, hvad der bør være Danmarks prioriteter i EU. På organisationernes ønskeliste var høje klimaambitioner, hurtigere implementering og bedre håndhævelse af allerede eksisterende EU-lovgivning. Der var mange forskellige synspunkter på regulering af kunstig intelligens, spørgsmålet om fælles gæld og EU-midlernes anvendelse.

Anden del af debatten handlede om EU’s rolle i verden. I lyset af Ruslands invasion af Ukraine diskuterede panelet EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske rolle, ligesom EU’s frihandelsaftaler og forholdet til USA og Kina blev belyst.

Debatten var en del af Folketingets markering af 50-året for Danmarks EU-medlemskab. Her har borgere, organisationer og politikere diskuteret, hvad EU-medlemskabet har betydet, og hvordan medlemskabet skal udvikle sig fremover.

Større
Clement Kjersgaard modererede kyndigt debatten.
Større
Folketingets formand, Søren Gade, bød velkommen til debatten.
Større
Borgere fortalte, hvilke EU-emner der har størst betydning for dem.
Større
En række interesseorganisationer og politikere gav deres syn på, hvad der bør være Danmarks prioriteter i EU.
Større
En række interesseorganisationer og politikere gav deres syn på, hvad der bør være Danmarks prioriteter i EU.
Større
Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson var fløjet ind fra Bruxelles og gav en status på EU's nuværende udfordringer, hvor krigen i Ukraine fylder alt.
Større
En række interesseorganisationer og politikere gav deres syn på, hvad der bør være Danmarks prioriteter i EU.
Større
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog også i debatten.
Større
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog også i debatten.

Deltagende organisationer

  • Anja Philip (formand, Forbrugerrådet TÆNK)
  • Bente Sorgenfrey (fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation)
  • Christian Ibsen (direktør, CONCITO) 
  • Jan Laustsen (direktør, Landbrug & Fødevarer)
  • Kasper Klynge (vicedirektør, Dansk Erhverv)
  • Kristian Jensen (adm. direktør, Green Power Denmark)
  • Sinne Backs Conan (europapolitisk direktør, Finans Danmark)
  • Thomas Bustrup (viceadministrerende direktør, Dansk Industri)

Deltagende politikere

  • Lars Løkke Rasmussen (udenrigsminister, Moderaterne)
  • Søren Gade (Folketingets formand, Venstre)
  • Morten Messerschmidt (partiformand, Dansk Folkeparti)
  • Martin Lidegaard (politisk leder, Radikale Venstre)
  • Niels Flemming Hansen (formand for Europaudvalget, Konservative)
  • Kasper Sand Kjær (næstformand for Europaudvalget, Socialdemokratiet)
  • Alexander Ryle (EU-ordfører, Liberal Alliance
  • Marianne Bigum (EU-ordfører, SF)
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (EU-ordfører, Danmarksdemokraterne)
  • Theresa Scavenius (EU-ordfører, Alternativet)
  • Susanna Dyre-Greensite (Folkebevægelsen mod EU)