Der bliver skrevet historie hver dag i øjeblikket. 

Det gælder også i Folketinget, der har behandlet en række hastelove, som skal bryde smittekæden med coronavirus og bringe Danmark gennem krisen. 

Normalt skal der gå 30 dage fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver vedtaget. Det står i Folketingets forretningsorden, hvor der også findes andre frister, som har til formål at sikre kvalitet i lovgivningen. Vi kan kun hastebehandle et lovforslag, hvis Folketinget giver dispensation fra tidsfristerne. 

I den sidste uge har vi anvendt undtagelsesreglerne flere gange. Det siger noget om situationens alvor. 

Som formand for Folketinget er det en af mine vigtigste opgaver at skaffe opbakning blandt partierne til at sætte lovgivningsprocessen op i det højeste gear. 

Heldigvis sker det i enighed med alle Folketingets partier og Præsidiet. Det vil jeg godt takke for. 

Men selv om det skal gå hurtigt, skal det gå ordentligt for sig. Jeg vil ikke være med til at gå på kompromis med kvaliteten i lovgivningsarbejdet. 

Vi er vant til, at oppositionen forholder sig kritisk til regeringens lovforslag. Det skal den også gøre i et velfungerende demokrati, hvor magten er delt mellem regeringen og Folketinget.  

I disse dage ser vi partierne være enige. Hastelovene bliver stemt igennem med opbakning fra alle partier. Men der ligger et solidt politisk arbejde bag enigheden.  

Alle lovforslag behandles tre gange. Der er også lagt tid ind til udvalgsarbejde.   

Under udvalgsbehandlingen er der mulighed for at stille spørgsmål til ministrene, så ordførerne kan sikre sig, at de forstår forslagene til bunds, før de anbefaler deres partigruppe, hvordan de skal stemme ved 3. behandlingen. 

I forbindelse med vedtagelsen af den allerførste hastelov i torsdags blev der stillet 37 spørgsmål til sundhedsministeren. Og undervisningsministeren fik over 90 spørgsmål på lovforslaget om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet.

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer betyder også, at vi indretter os på nye måder i Folketingssalen og i udvalgene. 

Udvalgene prøver at begrænse de fysiske møder og holder så vidt muligt deres møder som videokonferencer. 

Det er selvfølgelig ikke det samme som at være i det samme rum og se hinanden i øjnene.  Men lige nu handler det om, at udvalgene får sat sig ind i lovforslagene og skriver betænkning. 

Udvalgenes erfaringer med at mødes over nettet er i øvrigt positive. Det ser ud til, at denne mødeform fungerer. 

Måske er det en læring, vi kan bruge i forskellige sammenhænge, når coronaen har sluppet sit tag? 

I torsdags stemte vi i Folketingssalen på en måde, vi aldrig har gjort før. Medlemmerne stod i to lange rækker i Vandrehallen med flere meter mellem hinanden. De gik ind i Folketingssalen i hold på seks-syv stykker ad gangen.
 
Det tog naturligvis længere tid at afvikle afstemningen end normalt, men alle udviste forståelse for situationen. Og allervigtigst: Vi fik en ny lov på plads i kampen mod corona. 

Jeg synes, vi kan være stolte af det danske folkestyre. Partierne lægger de politiske uenigheder til side og viser handlekraft.  

Det er i en krise som den nuværende, at demokratiet viser sit værd. 

Vi har set, hvor rodfæstet det danske folkestyre er. 

Det er en kæmpe hjælp i kampen mod coronaen.