Præsidiet har besluttet at gå videre med planerne om at overtage Rigsarkivets bygninger lige over for Folketinget. Formålet er at få mere plads til både borgerbesøg og det parlamentariske arbejde.

For at kunne modtage flere borgere, skal det undersøges, om der skal etableres en ny besøgsindgang til Folketinget, eventuelt underjordisk med nedgang fra Rigsdagsgården, idet den også vil kunne bidrage til en god løsning for så vidt angår sikkerhed, flow og tilgængelighed. 

Præsidiet har også godkendt, at der arbejdes videre med en tunnel under Rigsdagsgården, som skal forbinde Rigsarkivets bygninger med Christiansborg Slot, da det vil sikre en god og nødvendig sammenhæng mellem bygningerne.

”Vi skal passe på demokratiet og hele tiden udvikle det. Det fysiske møde imellem borgere og politikere er stadig en grundsten i det moderne folkestyre. Med overtagelsen af Rigsarkivet kan vi invitere flere borgere ind i Folketinget og give dem en endnu bedre oplevelse. Masser af borgere har i dag kontakt med politikerne via sociale me-dier. Vi skal fortsat udvikle den digitale dialog, men den fysiske samtale giver en an-den mulighed for at udvikle demokratiet”, siger Henrik Dam Kristensen (S), Folketingets formand. 

Folketingets Administration skal nu i gang med at udarbejde et konkret beslutningsoplæg til, hvordan bygningerne kan restaureres og anvendes. Oplægget skal indeholde et budget og tage hensyn til kulturarv, krav til sikkerhed og ønsket om flere borgerbesøg og bedre rammer for det parlamentariske arbejde samt have FN’s verdensmål for øje.

Flere besøgende i Folketinget
Folketinget modtager i dag cirka 120.000 gæster hvert eneste år. Med den nye løsning skal det være muligt at invitere endnu flere borgere ind i Folketinget. Samtidig vil mere plads give mulighed for en stærkere involvering, når man besøger Folketinget. En række andre lande har de senere år etableret nye besøgscentre i parlamenterne for at styrke åbenheden i folkestyret.

Folketinget har allerede i dag en lang række borgervendte aktiviteter, som er meget populære. Det gælder f.eks. Politiker for en Dag, Ungdomsparlament, rundvisninger og Kulturnatten.

Overtagelsen af Rigsarkivets bygninger skal samtidig styrke rammerne om det parlamentariske arbejde med flere møde- og kontorfaciliteter. I dag er der f.eks. et ønske om at gennemføre flere konferencer med eksperter og borgere, end de nuværende fysiske rammer tillader, og det ærgrer formanden for Folketinget: 

”Det er positivt, at mange ønsker at komme til møde og deltage i konferencer om politik i Folketinget, men det er klart, at vi er nødt til at have faciliteterne til det”, siger Henrik Dam Kristensen (S).

Vigtig kulturarv
Rigsarkivets bygninger er mellem 250 og 350 år gamle og er vigtig kulturarv. Byggerierne er oprindeligt igangsat af tre danske konger (Frederik III, Frederik IV og Christian VII), og bygningerne er i dag fredet og ejet af staten.

”Vi er meget bevidste om det ansvar, der følger med at overtage bygningerne. Kunsten bliver at finde en god balance mellem vigtig kulturarv og så de funktioner, som kan anvendes af et parlament i det 21. århundrede”, siger Folketingets formand.

Folketingets Præsidium vil træffe endelig beslutning om overtagelse af Rigsarkivets bygninger, når der foreligger et samlet beslutningsgrundlag, inklusive budget. Rigsarkivet fraflytter bygningerne i løbet af 2021.

”Det er vigtigt for Præsidiet, at vi har solid grund under fødderne, inden vi træffer så stor beslutning som at overtage Rigsarkivets bygninger. Vi skal have et overblik over, hvad de ekstra kvadratmeter konkret kan bruges til, og hvad det kommer til at koste. Vi ved allerede nu, at det ikke er billigt at overtage så gamle bygninger og gøre dem klar til brug for et moderne folkestyre. Men hvis vi gør det fornuftigt, kan det også være, at vi kan hente noget på den fremtidige drift”, siger Folketingets formand og tilføjer, at det under alle omstændigheder vil være staten, som skal stå for at renovere bygningerne.